Skatteudvalget 2016-17
L 103
Offentligt
1749322_0001.png
27. april 2017
J.nr. 2017 - 610
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 103 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og virksomheds-
skatteloven (Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse
anpartsprojekter).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 6 af 24. februar 2017. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra René Gade (ALT).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 103 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 6: Spm. om, hvor stort et provenu ministeren vurderer, at Danmark mister årligt ved gældende lovgivning, hvor fradraget af underskud kan foretages i Danmark, mens beskatningen af eventuelt overskud fra investeringen deles med andre lande i de tilfælde, hvor virksomheden er beliggende i udlandet, til skatteministeren
1749322_0002.png
Spørgsmål
Hvor stort et provenu vurderer ministeren, at Danmark mister årligt ved gældende lovgiv-
ning, hvor fradraget af underskud kan foretages i Danmark, mens beskatningen af even-
tuelt overskud fra investeringen deles med andre lande i de tilfælde, hvor virksomheden
er beliggende i udlandet?
Svar
Spørgsmålet forstås således, at der ønskes et skøn over det mindreprovenu, der opstår,
fordi Danmark skal lempe den danske skat for betalt skat i udlandet.
I perioden fra 2012 - 2015 har ca. 86 pct. af de udbudte anpartsprojekter været udenland-
ske projekter, hvor der i den danske beskatning kan ske lempelse for udenlandsk beskat-
ning. Omfanget af denne lempelse afhænger både af afkastprofilen i det konkrete projekt
og skattesystemet i det enkelte land, hvor der investeres.
Skatteministeriet er ikke i besiddelse af oplysninger, der muliggør en nærmere kvantifice-
ring af det mindreprovenu, der følger af lempelsen for udenlandsk skat.
Side 2 af 2