Skatteudvalget 2016-17
L 103
Offentligt
1749324_0001.png
27. april 2017
J.nr. 2017 - 610
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 103 - Forslag til Lov om ændring af personskatteloven og virksomheds-
skatteloven (Kildeartsbegrænsning af underskud fra fysiske personers investeringer i visse
anpartsprojekter).
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 5 af 22. februar 2017. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
L 103 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: Spm. om at oplyse, i hvilket omfang modellen er anvendt i forbindelse med henholdsvis solcelleprojekter og vindmølleprojekter, til skatteministeren
1749324_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes oplyse, i hvilket omfang modellen er anvendt i forbindelse med hen-
holdsvis solcelleprojekter og vindmølleprojekter samt give et bud på, hvor mange færre
MW solceller og vindmøller en vedtagelse af forslaget kan forventes at medføre?
Svar
For årene 2015 og 2016 har SKAT kendskab til, at der blev udbudt henholdsvis 85 og 55
mindre anpartsprojekter (de såkaldte 10-mandsprojekter) beliggende i Danmark og udlan-
det.
I 2015 blev der udbudt 75 energianpartsprojekter beliggende i Danmark og udlandet.
Energianpartsprojekterne udgjorde således ca. 88 pct. af det samlede antal udbudte an-
partsprojekter. Heraf var 11 af energianpartsprojekterne beliggende i Danmark svarende
til ca. 15 pct.
I 2016 blev der udbudt 46 energianpartsprojekter beliggende i Danmark og udlandet.
Energianpartsprojekterne udgjorde således ca. 84 pct. af det samlede antal udbudte an-
partsprojekter. Heraf var 5 af energianpartsprojekterne beliggende i Danmark svarende til
ca. 11 pct.
For de 75 energianpartsprojekter, der blev udbudt i 2015, er det umiddelbart vurderingen,
at disse energianpartsprojekter havde en samlet produktionskapacitet på ca. 135 MW. På
tilsvarende vis er det umiddelbart vurderingen, at de 46 energianpartsprojekter, der blev
udbudt i 2016, havde en samlet produktionskapacitet på ca. 213 MW.
1
På baggrund af opgørelserne for 2015 og 2016 er det vurderingen, at der kan være store
udsving i den produktionskapacitet, der bliver udbudt fra år til år. Derudover skal det be-
mærkes, at den største koncentration af energianpartsprojekter er beliggende i lande, hvor
der gennem national lovgivning tilskyndes til investeringer i vedvarende energi i form af
garanterede høje afregningspriser i en længere periode. Derfor er der flere faktorer, der
kan forklare, hvorfor der i de kommende år evt. kan opleves et fald i MW-produktionen
fra nye energianpartsprojekter.
I øvrigt er det vanskeligt at afgøre, om investeringer i energianpartsprojekter primært er
sket ud fra skatte-, miljø – eller investeringshensyn. Det er dog opfattelsen, at skattehen-
synet har spillet en væsentlig rolle.
Alt andet lige er det opfattelsen, at lovforslaget i sig selv vil medføre, at udbuddet af ener-
gianpartsprojekter vil falde, og at der som følge heraf vil blive produceret færre MW i for-
hold til tidligere. Idet langt de fleste energianpartsprojekter, der udbydes i Danmark, er
beliggende i udlandet (i 2015 og 2016 udgjorde den udenlandske andel henholdsvis ca. 85
pct. og ca. 89 pct.), må påvirkningen i Danmark antages at være af begrænset omfang.
1
Opgørelsen af kapaciteten er udregnet på baggrund af en stikprøve, og er dermed forbundet med en vis usikkerhed. Der-
udover bemærkes, at opgørelsen ikke nødvendigvis udtrykker den faktiske produktion af energi.
Side 2 af 2