L 100 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm. om oversendelse af et notat, hvori der nærmere redegøres for den foreslåede mulighed for, at tidligere ministre selv kan vælge en »førtidspensionering«, til finansministeren, og ministerens svar herpå.

Udvalget for Forretningsordenen 2016-17
L 100
Offentligt

Notat

Om førtidspensionering i relation til lovforslag nr. L 100

I notatets første del redegøres for de lovgivningsmæssige rammer for udbetaling

af førtidspension på grund af alder samt om paralleliteten mellem tjenestemands-

pension og almindelige arbejdsmarkedspension i forhold til den reduktion, der

sker ved udbetaling af pensionen før folkepensionsalderen.

Ved almindelige arbejdsmarkedspensioner forstås bidragsdefinerede arbejdsmar-

kedspensioner, hvor der løbende for ansatte indbetales et pensionsbidrag til en

pensionskasse eller pensionsinstitut.

I notatets andel del redegøres for baggrunden for det under-folkepensionsalder-

tillæg (UFP-tillæg), der udbetales for tjenestemandspensioner, ministerpensioner,

folketingspensioner og borgmesterpensioner indtil folkepensionsalderen, og om

der kan forekomme tilfælde, hvor dette tillæg fører til, at der opnås en samlet

økonomisk fordel ved at gå tidligere på pension.

Sammenfattende fremgår følgende af notatet:



Almindelige arbejdsmarkedspensioner kan udbetales fra pensionsudbetalings-

alderen.



Den livsvarige pension reduceres – uanset pensionsform – hvis den påbegyn-

des udbetalt før folkepensionsalderen.



’Under folkepensionsalder-tillæg’ (UFP-tillæg), der ydes til tjenestemandspen-

sioner, ministerpensioner, folketingspensioner og borgmesterpensioner

, er

udtryk for samordning af tjenestemandspensionen med folkepensionen. Den-

ne pensionsnedsættelse gælder ikke for almindelige arbejdsmarkedspensioner.

Tillægget har derfor ikke sammenhæng til muligheden for førtidspensionering.



Konsekvenser af den i lovforslaget foreslåede førtidspensionsmulighed for

fremtidige og forhenværende ministre.

1. Rammerne for udbetaling af førtidspension på grund af alder

13. marts 2017

1.1. Det retlige grundlag

Rammerne for udbetaling af alderspension i arbejdsmarkedspensioner er fastsat i

pensionsbeskatningsloven.

Det grundlæggende princip i pensionsbeskatningsloven er, at beløb anvendt til

pensionsopsparing er fritaget for indkomstbeskatning. Skattefritagelsen er betinget

af, at pensionsordningen opfylder reglerne i lovens § 2, stk. 1,

jf. boks 1:

Ved begrebet ”borgmesterpensioner” forstås her og i det følgende også pensioner til regionsrådsformænd.

L 100 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 8: MFU spm. om oversendelse af et notat, hvori der nærmere redegøres for den foreslåede mulighed for, at tidligere ministre selv kan vælge en »førtidspensionering«, til finansministeren, og ministerens svar herpå.

Side 2 af 6

Boks 1

Pensionsbeskatningslovens § 2, stk. 1

”En pensionsordning med løbende udbetalinger skal gå ud på at sikre pension i form af lige store løbende

ydelser, der bortfalder ved den pensionsberettigedes død, idet kravet om lige store ydelser ikke gælder

pensionsordninger omfattet af nr. 1, og som udbetales:

1) af det offentlige som følge af tidligere ansættelse i statens, folkeskolens, folkekirkens, regionernes eller

kommunernes tjeneste,

[…]

4) fra en pensionskasse, der opfylder betingelserne i § 3, eller i henhold til en forsikring, der opfylder

betingelserne i § 4, dog kun hvis ydelserne fra pensionskassen eller forsikringsselskabet har karakter af:

a) alderspension, hvis udbetalinger er livsvarige og tidligst begynder på det tidspunkt, hvor

pensionsudbetalingsalderen nås, medmindre lavere aldersgrænse er godkendt af Skatterådet”

[…]

Kilde: Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015 med

senere ændringer.

Moderniseringsstyrelsen er ikke bekendt med pensionsordninger, der regulativ-

mæssigt indsnævrer denne adgang til alderspensionering fra pensionsudbetalings-

alderen.

Det er den enkelte person, der ejer pensionsopsparingen, hvorfor den enkelte

også inden for skattelovgivningens rammer bestemmer, hvornår den skal udbeta-

les.

Alderspension i almindelige arbejdsmarkedspensioner kan således udbetales fra

pensionsudbetalingsalderen,

jf. boks 2.

Boks 2

Pensionsbeskatningslovens § 1 a, stk. 1

”Ved pensionsudbetalingsalderen forstås i denne lov tidspunktet 5 år før folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov

om social pension, jf. dog stk. 2.”

Anm.: Pensionsbeskatningslovens § 1 a, stk. 2, fastsætter en pensionsudbetalingsalder på 60-61�½ år for personer

født i årgangene 1. januar 1954-30. juni 1960. Pensionsudbetalingsalderen gælder for pensionsordninger

oprettet 1. maj 2007 eller senere, jf. § 4 i lov nr. 347 af 18. april 2007 og § 2 i lov nr. 1365 af 28. december

2011. For pensionsordninger oprettet før 1. maj 2007 er pensionsudbetalingsalderen 60 år, dvs. det tidligste

tidspunkt for udbetaling af alderspension. Folkepensionsalderen, der er bestemt af den enkelte persons

fødselsår, forhøjes efter § 1 a i lov om social pension hvert 5. år, og er i 2015 forhøjet til 68 år for personer

født i 1963-1966. For personer født i 1967 og senere forventes der at gælde en højere folkepensionsalder.

Kilde: Lov om beskatningen af pensionsordninger m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 1088 af 3. september 2015 med

senere ændringer.

Som det fremgår ovenfor, vil ejere af almindelige arbejdsmarkedspensionsordnin-

ger kunne påbegynde udbetaling af alderspensionen (som en førtidspension) fra

pensionsudbetalingsalderen, der ligger 5 år før folkepensionsalderen.

Side 3 af 6

Hvis pensionen hæves 5 år før folkepensionsalderen, vil det opsparede depot skul-

le række til flere års pensionsudbetalinger, og derfor bliver de årlige pensionsbeløb

reduceret. Reduktionen beregnes aktuarmæssigt af pensionskassen.

1.2. Førtidspensionsfradrag i tjenestemandspensionsordningen

I tjenestemandspensionsordningen er der ikke som i almindelige arbejdsmarkeds-

pensionsordninger opsparet noget depot, da ordningen er finansieret over de årli-

ge finanslove. Det er derfor bestemt i tjenestemandspensionsloven, at pensionen

skal reduceres, hvis tjenestemanden vælger at få udbetalt alderspension (førtids-

pension) ved pensionsudbetalingsalderen.

Det følger også af tjenestemandspensionsloven, at størrelsen af denne førtidspen-

sionsreduktion fastlægges ved aftale med tjenestemændenes centralorganisationer.

Muligheden for at vælge førtidspensionering indførtes i tjenestemandspensions-

ordningen i 1969 som led i en større reform af tjenestemandssystemet.

tabel 1

nedenfor er illustreret historikken omkring førtidspensionsfradrag i tjene-

stemandspensioner siden 1969.

De lempelige førtidspensionsfradrag, der indførtes i 1979, havde baggrund i etab-

lering af efterlønsordningen, der indførtes samme år. I tilslutning hertil blev der

aftalt mulighed for førtidspensionering for tjenestemænd med et fradrag på 0,5

pct. pr. år før folkepensionsalderen på betingelse af, at den pågældende afleverede

årlige tro og love-erklæringer om, at den pågældende ikke havde haft erhvervsar-

bejde, der oversteg 200 timer.

Tabel 1

Udvikling i førtidspensionsfradrag for tjenestemænd

Fra 1969

Fra 1979

1.7.1999-

30.6.2004

65 år

1.7.2004-

31.12.2011

65 år

1.1.2012-

31.12.2018

Stigende

folkepensi-

onsalder

10, 7, 4, 3, 2

pct.

Fra 2019

Stigende

folkepensi-

onsalder

17, 14, 6, 5,

4, 3, 1 pct.

Folkepensionsalder

67 år

Førtidspensionsfradrag

21-1 pct.*

3�½, 3, 2�½,

2, 1�½, 1, �½

pct.**

TPL**** § 6

og Aftale af

2. februar

1979

Fradrags-

procenter

som hidtil ***

TPL § 6 og

Aftale af 2.

februar 1979

10, 7, 4, 3,

2, 1, 1 pct.

Hjemmel

Lønnings-

og klassifice-

ringslovens

§ 29

TPL § 6 og

Aftale af 11.

august 1999

TPL § 6 og

Aftale af 11.

august 1999

TPL § 6 og

Aftale af 12.

februar 2011

Anm.: * Fradragets størrelse afhang af optjent pensionsalder på pensioneringstidspunktet: Optjent 35-37 år: 7, 6,

5, 4, 3, 2, 1 pct., optjent 30-35 år: 14, 12, 10, 8, 6, 4, 2 pct., optjent under 30 år: 21, 18, 15, 12, 9, 6, 3 pct.

** Betinget af, at pensionisten årligt indsendte erklæring om, at pågældende ikke havde haft mere end 200

timers beskæftigelse. *** Fradrag som hidtil, dog kun med 5 satser, da der kun var 5 år indtil folkepensi-

onsalderen. **** Tjenestemandspensionsloven forkortes her til TPL

Kilde: Cirkulære nr. 36 af 28. februar 1979 om førtidspensionering, cirkulære nr. 129 af 11. august 1999 om

førtidspensionsfradrag og cirkulære nr. 9159 af 26. marts 2015 om førtidspensionsfradrag.

Side 4 af 6

1.3. Førtidspensionsfradrag i almindelige arbejdsmarkedspensioner

Fradraget ved pensionering før folkepensionsalderen fremgår nedenfor,

jf. tabel 2.

Reduktionsprocenter for ministre og tjenestemænd er lavere end de anslåede re-

duktioner i arbejdsmarkedspensioner, hvor nedsættelsen af de årlige pensioner vil

være afhængige af de i ordningen valgte aktuarmæssige forudsætninger, rentefor-

udsætninger mv.

Den livsvarige reduktion sker dog forskelligt. I en arbejdsmarkedspension med

opsparet depot sker reduktionen som konsekvens af, at depotet skal udbetales

over flere år. For tjenestemandspensioner fremgår det direkte af tjenestemands-

pensionsloven, at der skal ske reduktion. Reduktionsprocenterne skal aftales med

tjenestemændenes centralorganisationer. Reduktionsprocenterne er større, jo tidli-

gere tjenestemanden vælger at gå på førtidspension.

Tabel 2

Reduktionsprocenter ved førtidspensionering (førtidspensionsfradrag)

Pensione-

ringstidspunkt

Folkepen- 1 år før folke-

sionsalde- pensionsalde-

ren

0 pct.

4 pct.

2 år før folke-

pensionsalde-

ren

5 pct.

3 år før folke-

pensionsalde-

ren

6 pct.

4 år før folke-

pensionsalde-

ren

14 pct. 1)

5 år før folke-

pensionsalde-

ren

17 pct. 1)

Ministre

Tjenestemænd

Aktuarmæs-

sigt

0 pct.

ca. 8 pct.

ca. 14 pct.

ca. 20 pct.

ca. 25 pct.

ca. 30 pct.

Anm: Reduktionsprocenterne svarer til gældende reduktionsprocenter for statslige tjenestemænd uden pligtig

afgangsalder, som er født 1. januar 1959 eller senere, og som fratræder 1. januar 2019 eller senere.

1) Herudover årlig kontant reduktion svarende til halvdelen af det tillæg, som ydes indtil folkepensionsalderen. Redukti-

onen bortfalder, når tillægget bortfalder ved folkepensionsalderen. Reduktionens nøjagtige størrelse vil afhænge af den

pågældendes pensionsanciennitet.

2) Der er opgjort aktuarmæssige reduktionsprocenter, som afspejler niveauet i almindelige arbejdsmarkedspensionsord-

ninger. Reduktionsprocenternes nøjagtige størrelse vil afhænge af bl.a. depotets størrelse, den forventede levealder og

de valgte renteforudsætninger. Til beregningen er anvendt de samme forudsætninger, som blev anvendt af Vederlags-

kommissionen for ministre, dog ses der bort fra den sikring, som ligger i den årlige regulering af tjenestemandspensio-

nerne mhp. sammenlignelighed til de reduktionsprocenter, som anvendes i almindelige arbejdsmarkedspensioner, hvor

en sådan sikring ikke eksisterer.

Kilde: Cirkulære nr. 9159 af 26. marts 2015 om førtidspensionsfradrag.

2. Beregning af tjenestemands- og ministerpensioner mv.

2.1. Beregning af tjenestemandspensioner

Ministerpensioner, folketingspensioner og borgermesterpensioner består ligesom

tjenestemandspensioner af en livsvarig procentpension med et ophørende pensi-

onstillæg kaldet under-folkepensionsalder-tillæg (UFP-tillæg). UFP-tillægget har

sammenhæng med, at tjenestemandspensioner nedsættes, når pensionisten får ret

til folkepension, idet tjenestemandspensioner siden 1970, da der blev indført ret til

folkepension til alle borgere, har været samordnet med folkepensionen.

Side 5 af 6

Almindelige arbejdsmarkedspensioner bliver ikke nedsat, når pensionisten får ret

til folkepension.

Indtil 1993 var tjenestemandspensioner defineret som bruttopensioner, der blev

nedsat med et fradrag, når pensionisten fik ret til folkepension. I 1993 blev tjene-

stemandspensioner omdefineret til nettopensioner med et UFP-tillæg, og samord-

ningen med folkepension er fastholdt men sker ved, at UFP-tillægget bortfalder

ved folkepensionsalderen.

UFP-tillægget ydes til alle tjenestemandspensionister, hvis de ikke har nået folke-

pensionsalderen. Det gælder også pensionister, der er pensioneret på grund af

svagelighed (sygdom) og ægtefællepensionister. Det gælder således også for mini-

sterpensioner, der er defineret som tjenestemandspensioner på skalatrin 49.

2.2. Om under-folkepensionsalder-tillægget (UFP-tillægget)

UFP-tillægget hænger ikke sammen med adgangen til førtidspensionering på

grund af alder, men med den i punkt 2.1. beskrevne samordning, der betyder ned-

sættelse af pensionen ved folkepensionsalderen.

Modsat almindelige arbejdsmarkedspensioner bliver tjenestemandspensioner, mi-

nisterpensioner, folketingspensioner og borgmesterpensioner således samordnet

med folkepensionen, og bortfald af UFP-tillægget ved folkepensionsalderen er

udtryk for en pensionsreduktion på grund af opnåelse af retten til folkepension og

ikke som en forbedring af pensionsniveauet under folkepensionsalderen.

For tjenestemænd, der vælger at gå på førtidspension før folkepensionsalderen,

fremgår det af tjenestemandspensionsloven, at den samlede pension nedsættes

med et førtidspensionsfradrag. Størrelsen af førtidspensionsfradragene er fastsat

ved aftale mellem finansministeren (nu ministeren for offentlig innovation) og

tjenestemændenes centralorganisationer. Der henvises til

tabel 1

ovenfor vedrø-

rende størrelsen på fradrag i tjenestemandspensioner.

Om UFP-tillægget i forbindelse med pensionering, herunder førtidspensionering,

er en økonomisk fordel for den enkelte person vil afhænge af de individuelle for-

hold. Normalt vil pension være forsørgelsesgrundlaget, hvis en lønindtægt falder

væk. Hvis man kan bevare en lønindtægt indtil folkepensionsalderen, vil førtids-

pensionering med en reduceret pension ikke være en fordel, da lønindtægten som

hovedregel er højere end pensionen.

Hvis man isoleret ser på de samlede pensionsindtægter, vil den person, der i lever i

tilstrækkeligt mange år, samlet set få ”indtjent” reduktionen ved de mange års

udbetalinger. Den person, der dør fx 1 år efter folkepensionsalderen, kan siges at

have haft fordel af pensionen, hvis vedkommende har valgt førtidspensionering

før folkepensionsalderen, selv om pensionen er nedsat med et førtidspensionsfra-

drag.

Side 6 af 6

2.3. Konsekvenser af lovforslaget for fremtidige og tidligere ministre

Efter de gældende regler for ministre sker der

ikke

nedsættelse af ministerpensio-

nen med et førtidspensionsfradrag, når pensionen kommer til udbetaling ved den

forhenværende ministers fyldte 60. år eller ved ministerens efterlønsalder.

Med lovforslaget foreslås det, at udbetalingstidspunktet for ministerpension op-

tjent fra lovforslagets ikrafttræden udskydes fra efterlønsalderen til folkepensions-

alderen. Det foreslås samtidig, at ministerpensioner med folkepensionsalder som

udbetalingstidspunkt i lighed med tjenestemandspensioner og almindelige ar-

bejdsmarkedspensioner kan udbetales ved pensionsudbetalingsalderen mod et

livsvarigt førtidspensionsfradrag i den samlede pension.

Med lovforslaget foreslås det, at førtidspensionsreduktionen følger de fradragssat-

ser, der vil gælde for tjenestemænd fra den 1. januar 2019.

De foreslåede ændringer foreslås endvidere gennemført for folketingsmedlemmer

med det samtidigt fremsatte lovforslag nr. L 106 om ændring af folketingsvalglo-

ven.

Førtidspensioneringsmuligheden i forhold til folkepensionsalderen må antages

primært at være relevant for nye ministre, der hovedsageligt eller udelukkende har

pension optjent efter lovforslagets ikrafttræden.

Hvis hovedparten af en forhenværende ministers pension er optjent i perioder,

hvor udbetalingsalderen for ministerpensionen har været enten 60 års-alderen eller

efterlønsalderen, der stiger i takt med folkepensionsalderen, vil det næppe være

relevant for den pågældende at anvende førtidspensionsreglerne, idet fremrykning

af pensionsudbetaling til f.eks. efterlønsalderen af hele pensionen, inkl. pension

optjent efter lovforslagets ikrafttræden, vil betyde, at der beregnes førtidspensi-

onsfradrag af hele pensionen.