MINISTEREN
Udlændinge-, Integrations – og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
29. november 2016
2016-5921
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Udlændinge-, Integrations – og Boligudvalget har stillet mig følgende spørgs-
mål nr. 25 vedrørende L 10 forslag til lov om ændring af lov almene boliger
m.v., lov om almene boliger og lov om friplejeboliger (Effektivisering af den
almene boligsektors drift, forsøg med varmeregnskaber m.v.) som jeg hermed
skal besvare. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål nr. 25:
I forlængelse af svar på spm. nr. 21, bedes ministeren kommentere på den
beregning, som Boligselskabet Sjælland foretager af en omlægning af IS35-lån,
hvor selskabet regner med at kunne spare 10 mio. kr. over 24 år på omlægning
til andet lån, jf. artiklen "Boligselskab opfordrer til lovindgreb overfor dyre
lån", Altinget den 17. nov. 2016.
Svar:
Med almindelige og sammenlignelige antagelser om eksempelvis lånenes rest-
løbetid, inflation, rente og kurser – og med inddragelse af omkostningerne ved
en låneomlægning – vil det som tidligere oplyst sædvanligvis være forbundet
med ekstraomkostninger at omlægge et indekslån. Det vil således normalt ikke
ved omlægning fra indekslån til eksempelvis fastforrentede lån være muligt at
realisere en besparelse på låneydelsen.
Ministeriet har indhentet oplysninger fra Boligselskabet Sjælland om de bereg-
ninger, der ligger til grund for artiklen i Altinget. Beregningerne i artiklen – og
besparelsen på de 10 mio. kr. – hviler på en forudsætning om, at den fremtidige
inflation er 4 procent om året i resten af indekslånets løbetid. Ved en mere rea-
listisk (og markedskonform) inflationsforudsætning på 2 procent om året i re-
sten af indekslånets løbetid fås en samlet ekstra ydelse på 2-3 mio. kr. Ved dis-
se forudsætninger kan en låneomlægning således ikke betale sig.
Som nævnt svaret på spm. 18 ville beboernes betaling vedrørende realkreditfi-
nansieringen i øvrigt ikke blive påvirket af en låneomlægning, så længe der
ydes støtte til lånet. Det er støtten, der reduceres (eller øges). Det er således
staten og i nogle tilfælde kommunerne (tilsagn 1994-1998), der vil opnå en
besparelse – eller få en merudgift.