Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 10
Offentligt
1687460_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 9. november 2016 stillet
følgende spørgsmål ad forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v.,
lov om leje af almene boliger og lov om friplejeboliger (Effektivisering af den
almene boligsektors drift, forsøg med varmeregnskaber m.v.) (L 10) efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL) til udlændinge-, integrations- og boligministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 19:
Ministeren bedes oplyse omfanget af ustøttede lån i almene boligorganisationer,
samt besparelsespotentialet ved omlægning?
Svar:
I regnskaberne for de almene boligafdelinger sker der ikke særskilt kontering af
lån med henholdsvis uden støtte. Det er derfor ikke muligt at opgøre omfanget af
de ustøttede lån i almene boligorganisationer. Med betydelig usikkerhed skønnes
omfanget af ustøttede lån at udgøre i størrelsesordenen 20 mia. kr. Det er ikke
muligt at oplyse besparelsespotentialet ved en omlægning.
Overvågningen af de ustøttede lån varetages af de enkelte boligorganisationer.
Det er mit indtryk, at boligorganisationerne har et stort fokus på løbende at
omlægge de lån, hvor der er en ydelsesbesparelse at hente, og at overvågningen
blandt andet sker i samarbejde med det långivende realkreditinstitut.
14. november 2016
Boligøkonomi
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 4582
151981
Inger Støjberg
/
Lise Heinesen
Side
1/1