Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 10
Offentligt
1682600_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 28. oktober 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 13 ad forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om friplejeboliger (Effektivisering af den
almene boligsektors drift, forsøg med varmeregnskaber m.v.) (L 10) efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL) til udlændinge-, integrations- og boligministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13:
Hvorfor finder ministeren det nødvendigt, at foreslå tilføjelser til § 6 a, når der
allerede i denne bestemmelse er mulighed for, at en organisationsbestyrelse kan
overrulle beslutninger i en afdeling? Ministeren bedes endvidere oplyse, i hvilket
omfang den foreslåede tilføjelse i § 6 a kan bruges af boligorganisationer til at
overrulle beslutninger eller manglende beslutninger i afdelingsbestyrelser?
Svar:
Almene boligorganisationers overordnede formål er at løse boligsociale opgaver.
Det er udmøntet i en formålsparagraf – lovens § 5 a – hvoraf det fremgår, at
formålet er at stille passende boliger til rådighed for alle, som har behov herfor til
en rimelig husleje samt give beboerne indflydelse på egne boforhold.
I forlængelse heraf er der i §§ 6 a – 6 f fastsat en række overordnede
styringsmålsætninger for de almene boligorganisationer:
Boligorganisationen skal sikre en forsvarlig og effektiv drift af
boligorganisationen og dens afdelinger.
De almene boligafdelinger skal være økonomisk og socialt velfungerende og
fysisk fremstå i god og tidssvarende standard.
Byggeriet skal have en god kvalitet, og boligorganisationen skal samtidig
tilstræbe at få mest mulig værdi for investerede midler. Omkostninger og
husleje skal samtidig holdes på et sådant niveau, at boligerne kan påregnes
udlejet efter deres formål.
Boligorganisationen skal ved udlejningen af boliger tilgodese grupper, som
har vanskeligheder med at skaffe sig en passende bolig på almindelige
3. november 2016
Almene boliger
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 4582
147621
Side
1/2
L 10 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 13: Spm. om, hvorfor ministeren finder det nødvendigt, at foreslå tilføjelser til § 6 a, når der allerede i denne bestemmelse er mulighed for, at en organisationsbestyrelse kan overrulle beslutninger i en afdeling, til udlændinge-, integrations- og boligministeren
markedsvilkår. Derudover skal en varieret beboersammensætning søges
fremmet.
Boligorganisationens ledelse skal udvise god ledelsesskik og arbejde for at
fremme et velfungerende beboerdemokrati.
Hensigten med formålsbestemmelsen og målsætningerne er at forpligte
boligorganisationerne til at arbejde mod bestemte sigtepunkter inden for nogle
centrale områder. Reglerne er samtidig udtryk for nogle helt grundlæggende krav
til den almene boligvirksomhed og til samarbejdet mellem boligorganisationerne
og kommunalbestyrelserne.
Med den foreslåede ændring af § 6 a, uddybes styringsmålsætningen vedr.
forsvarlig og effektiv drift på den måde, at boligorganisationen skal sikre god
økonomistyring og egenkontrol samt løbende fremme kvalitet og effektivitet.
Økonomistyring omhandler styring med henblik på en hensigtsmæssig brug af
organisationens ressourcer, og kan ses som en basal forudsætning for en
forsvarlig drift.
Egenkontrol forudsætter, at boligorganisationen som udgangspunkt selv
prioriterer, hvilke virksomhedsområder og metoder, der skal fokuseres på. Der er
således i vid udstrækning tale om metodefrihed.
Med henblik på at sikre dette skal den enkelte boligorganisation løbende
overvåge sin egen effektivitet og til stadighed forbedre effektivitet og kvalitet som
led i egenkontrollen.
I forlængelse heraf foreslås det præciseret, at boligorganisationens arbejde med
kvalitet og effektivitet ikke er en engangsforeteelse, men en proces der løbende
skal fremmes.
Bestemmelserne vedr. boligorganisationens muligheder for at træffe beslutninger
uden afdelingens samtykke fremgår af almenboliglovens § 37, stk. 4. Lovforslaget
indeholder ikke bestemmelser, som udvider eller på anden måde ændrer disse
muligheder, hverken direkte som ændringer af § 37 eller som følge af den
foreslåede ændring af § 6 a.
Inger Støjberg
/
Mikael Lynnerup Kristensen
Side
2/2