Udlændinge- og Integrationsudvalget 2016-17
L 10
Offentligt
1682619_0001.png
Ministeren
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget
Folketinget
Christiansborg
1240 København K
Udlændinge-, Integrations- og Boligudvalget har den 28. oktober 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. 12 ad forslag til lov om ændring af lov om almene boliger
m.v., lov om leje af almene boliger og lov om friplejeboliger (Effektivisering af den
almene boligsektors drift, forsøg med varmeregnskaber m.v.) (L 10) efter ønske
fra Søren Egge Rasmussen (EL) til udlændinge-, integrations- og boligministeren,
som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 12:
Ministeren bedes oplyse, hvilken lovændring eller ændring af bekendtgørelser der
skal til for at give almene afdelinger mulighed for at udskifte indekslån med andre
lån?
Svar:
Som det fremgår af svaret på spørgsmål 1 og 11 er beboernes betaling på de
støttede lån fastsat i forhold til anskaffelsessummen og er derfor uafhængig af
ydelserne på de konkrete lån. En omlægning har derfor ikke konsekvenser for
huslejen.
Indekslån i det almene byggeri er typisk støttede lån. Indekslån er ydermere
inkonverterbare lån , dvs. at en eventuel omlægning sker ved, at lånet indfries
gennem opkøb af de bagvedliggende obligationer til markedskurs uagtet kursen
ligger over 100. Der vil derfor typisk ikke kunne opnås en ydelsesbesparelse ved
omlægning af sådanne lån.
På den baggrund er der ikke i det gældende regelsæt vedr. almene boliger
bestemmelser vedr. udskiftning af indekslån med andre lån. For så vidt der
ønskes en mulighed for at indfri indekslån, skal der vedtages en lovændring, der
dels indeholder en hjemmel hertil dels fastsætter de nærmere betingelser for
indfrielsen.
3. november 2016
Almene boliger
Slotsholmsgade 10
1216 København K
Tel.
Mail
Web
CVR-nr.
Sags nr.
Akt-id
6198 4000
[email protected]
www.uibm.dk
36977191
2016 - 4582
146651
Inger Støjberg
/
Mikael Lynnerup Kristensen
Side
1/1