Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2016-17
L 98 Bilag 10
Offentligt
1740199_0001.png
Til lovforslag nr.
L 98
Folketinget 2016-17
Ændringsforslag stillet den 3. april 2017
Ændringsforslag
til 3. behandling af
Forslag til lov om anlæg af Haderup Omfartsvej
[af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)]
Af
Henning Hyllested (EL):
Til § 1
1)
I
stk. 1, nr. 1,
indsættes efter »Skive,«: »der anlægges
som en motortrafikvej med 2+1 spor med en hastighedsbe-
grænsning på 90 km/t i overensstemmelse med VVM-under-
søgelsens forslag A2,«.
[Anlæg af en motortrafikvej med hastighedsbegrænsning på
90 km/t]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås, at den planlagte omfartsvej vest om Hade-
rup på rute 34 mellem Herning og Skive anlægges som en
motortrafikvej med 2+1 spor og en hastighedsbegrænsning
på 90 km/t i modsætning til regeringens lovforslag, hvor
omfartsvejen foreslås anlagt med en hastighedsbegrænsning
på 100 km/t. Ændringsforslaget er dermed enslydende med
VVM-undersøgelsens forslag A2. Det er Enhedslistens op-
fattelse, at det er unødvendigt og overflødigt med en hastig-
hedsbegrænsning på 100 km/t på den planlagte omfartsvej.
Enhedslisten lægger i den forbindelse vægt på flere forhold.
Dels er der alene tale om en strækning på 5,5 km, så den
tidsmæssige besparelse ved at hæve hastighedsbegrænsnin-
gen fra 90 km/t til 100 km/t vil være minimal. Desuden vil
hastighedsbegrænsningen på den eksisterende vejstrækning
nord og syd for den planlagte omfartsvej fortsat være 80
km/t, uanset hvilken løsning for omfartsvejen der vælges.
Det vil betyde, at bilisterne først skal accelerere fra 80 km/t
til 100 km/t og kort efter bremse op og nedsætte hastigheden
til 80 km/t igen. Den form for »kængurukørsel« er efter En-
hedslistens opfattelse ikke god for trafiksikkerheden, lige-
som mange accelerationer og efterfølgende nedbremsninger
vil være skadeligt miljøet, hvilket navnlig skal ses i lyset af
den meget minimale tidsgevinst, der efter alt at dømme vil
være ved at opgradere strækningen med en hastighedsbe-
grænsning på 100 km/t.
AX019900