Transport- og Bygningsministeriet
Frederiksholms Kanal 27F
1220 København K
Att: Line Sommer Pedersen
J. Nr. 2015-5157
10. november 2016
Høringssvar til forslag om lov om anlæg af Haderup Omfartsvej
Generelle Bemærkninger
Dansk Erhverv er meget positive overfor anlæggelse af Haderup Omfartsvej, der vil give et tiltrængt
løft til områdets infrastruktur til gavn for både borgere og virksomheder.
Der er gode erfaringer med anlæggelse af motortrafikveje som 2+1-spor, fx motortrafikvej 21 fra Hol-
bæk til Sjællands Odde, når der er tale om trafikalt halvbelastede områder. Det giver derudover god
mening, at anlægge de mindre belastede dele af omfartsvejen som almindelig 2-sporet motortrafikvej.
Dansk Erhverv går ud fra, at den endelige beslutning om, hvilke strækninger der anlægges som 2+1-
sporet og 2-sporet, er baseret på analyser af det forventede trafikmønster på hele strækningen, så om-
fartsvejen har den fornødne kapacitet på hele strækningen.
Motortrafikveje anlagt som 2+1-sporede er trafiksikre og øger fremkommeligheden i området. Derud-
over er det væsentligt billigere og hurtigere, at anlægge dem end det er tilfældet med en normal motor-
vej.
Med venlig hilsen
Christoffer Greenfort
Chefkonsulent
CGR/CGR
Side 1/1