HØRINGSNOTAT
Dato
J. nr.
2015-5157
Høringsnotat vedrørende forslag lov om anlæg af Haderup Om-
fartsvej
Transport- og Bygningsministeriet hørte den 13. oktober 2016 en række myn-
digheder og organisationer, jf. vedlagte høringsliste, over udkast til forslag om
anlæg af Haderup Omfartsvej. Høringsfristen udløb den 10. november 2016.
Lovforslaget har samtidig været i ministeriel høring hos Statsministeriet, Fi-
nansministeriet, Erhverv- og Vækstministeriet, Social- og Indenrigsministeriet,
Justitsministeriet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Skatteministeriet,
Miljø- og Fødevareministeriet og Beskæftigelsesministeriet samt i intern høring
hos ministeriets styrelser, kommissioner og selskaber.
1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-
forslaget: Haderup og Omegns Borgerforening og Lokalrådet, Herning Kom-
mune, FDM og Dansk Erhverv.
2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til
lovforslaget: DSB, Dansk Byggeri, Havarikommissionen, Region Midtjylland,
Metroselskabet, Banedanmark, Vejdirektoratet, Styrelsen for Vand- og Natur-
forvaltning og Rigspolitiet
3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til
lovforslaget: Holstebro Kommune, Skive Kommune, Kommunernes Landsfor-
ening, Landbrug & Fødevarer, Danmarks Naturfredningsforening, DI Trans-
port, Dansk Transport og Logistik (DTL), ITD, Midttrafik, Rådet for Sikker
Trafik, Dansk Cyklistforbund, Dansk Ledningsejerforum, Dansk Vejforening,
Rådet for Bæredygtig Trafik, Det Økologiske Råd.
Bemærkninger til lovforslaget
I det følgende gengives hovedindholdet af det modtagne høringssvar til udka-
stet til ændringslovforslaget samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriets
bemærkninger hertil.
Herning Kommune har følgende bemærkninger:
I pkt. 3.5 Lokalvejnet og stier i bemærkninger fremgår det, at underføringen
af Skovvænget og Hedevej sikrer gode krydsningsmuligheder for cykeltrafik-