Beskæftigelsesudvalget 2016-17
L 97 Bilag 1
Offentligt
1702745_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
14. december 2016
Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæf-
tigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring
m.v. (Trepartsaftale på beskæftigelsesministeriets
område - om uddannelsesløft, voksenlærlingeordnin-
gen og 6 ugers jobrettet uddannelse)
J.nr. 16/13122
Arbejdsmarkedspolitik
MGW
Baggrund
Den tidligere regering (Venstre) og arbejdsmarkedets parter (DA, FA, Lederne,
LO, FTF, AC, KL og Danske Regioner) har den 19. august 2016 indgået
Treparts-
aftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikplad-
ser
(trepartsaftale II).
Regeringen og arbejdsmarkedets parter er enige om en række initiativer, som frem-
går af aftalen. Initiativerne skal understøtte tilstrækkelig og kvalificeret arbejds-
kraft i hele Danmark.
Samtidig skal beskæftigelsessystemet i endnu højere grad understøtte, at virksom-
hederne får den arbejdskraft, de har brug for, ved effektivt at understøtte matchet
mellem ledig og arbejdsgiver, herunder bidrage til at de ledige har de rette kompe-
tencer.
Formål
Lovforslaget udmønter aftalens punkter om
Et mere fleksibelt uddannelsesløft: Der indføres en midlertidig ordning i 2017-
2019, hvor dagpengemodtagere, der påbegynder et uddannelsesløft i form af til-
bud om en erhvervsuddannelse inden for et fag med mangel på arbejdskraft, får
100 pct. af den hidtidige dagpengesats under deltagelse i tilbuddet.
Bedre mulighed for ledige faglærtes adgang til voksenlærlingeordningen: Ledi-
ge faglærte får efter 6 måneders ledighed, mod hidtil 12 måneder, adgang til
voksenlærlingeordningen, hvis erhvervsuddannelsen er inden for områder med
mangel på arbejdskraft.
Mere fleksibel ordning med seks ugers jobrettet uddannelse: Dagpengemodta-
gere og fleksjobvisiterede kan kombinere kurser inden for erhvervsgrupper, og
der indføres fem ugers karensperiode.
Den primære målgruppe
Målgruppen for de enkelte dele af lovforslaget er følgende:
Forslaget om et mere fleksibelt uddannelsesløft: Dagpengemodtagere, der er
fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med forældet uddannelse.
Forslaget om bedre mulighed for ledige faglærtes adgang til voksenlærlingeord-
ningen: Faglærte dagpengemodtagere, kontanthjælpsmodtagere og integrations-
ydelsesmodtagere, som har været ledige i en periode på mere end 6 måneder.
Forslaget om mere fleksibel ordning med seks ugers jobrettet uddannelse:
L 97 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar, høringsnotat og ligestillingsvurdering, fra beskæftigelsesministeren
1702745_0002.png
o
o
Ufaglærte og faglærte dagpengemodtagere og dagpengemodtagere
med en kort videregående uddannelse, som samtidig har en er-
hvervsfaglig uddannelse.
Ufaglærte og faglærte ledige fleksjobvisiterede og ledige fleksjob-
visiterede med en kort videregående uddannelse, som samtidig har
en erhvervsfaglig uddannelse.
Tabel 1. Kønsfordeling blandt de primære målgrupper for lovforslaget. Procent.
Målgrupper
Kvinder
Mænd
51 %
49 %
Et mere fleksibelt uddannelsesløft: Dagpengemodtagere,
der er fyldt 30 år, og som er ufaglærte eller faglærte med
forældet uddannelse*
52 %
48 %
Bedre mulighed for ledige faglærtes adgang til voksen-
lærlingeordningen: Faglærte dagpengemodtagere, kon-
tanthjælpsmodtagere og integrationsydelsesmodtagere,
som har været ledige i en periode på mere end 6 måneder.
55 %
45 %
Seks ugers jobrettet uddannelse: Ufaglærte og faglærte
dagpengemodtagere og fleksjobvisiterede samt dagpen-
gemodtagere og fleksjobvisiterede med en kort videregå-
ende uddannelse, som samtidig har en erhvervsfaglig
uddannelse.
Anm: Opgørelsen er laver ved nedslag i uge 20 2016.
*Det kan ikke opgøres, hvorvidt den ledige ikke har anvendt sin uddannelse de
seneste 5 år, og uddannelsen derfor i henhold til reglerne for brug af uddannelses-
løftet er forældet. Opgørelsen baserer sig derfor udelukkende på gruppen af ufag-
lærte dagpengemodtagere over 30 år.
Kilde: DREAM samt Danmarks Statistiks uddannelsesdata.
Samlet vurdering
Det vurderes, at mænd og kvinder bliver berørt af forslaget på samme måde.
Andelen af kvinder, der berøres af lovforlaget, er højere end andelen af mænd.
Fordelingen mellem mænd og kvinder afspejler kønsforskelle på erhvervs- og ud-
dannelsesvalg og afspejler ikke en ulige mulighed for adgang til de primære mål-
grupper for lovforslaget.
Det vurderes således, at det fremsatte forslag er kønsneutralt og ikke giver anled-
ning til yderligere undersøgelser af ligestillingsmæssige konsekvenser.
2