NOTAT
18. november 2016
Resumé og kommentarer til høringssvar om forslag til lov
om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov
om arbejdsløshedsforsikring m.v. (trepartsaftale på Beskæf-
tigelsesministeriets område)
J.nr. 16/13122
1. Indledning
Et udkast til forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Trepartsaftale på beskæftigelsesministeriets
område - om uddannelsesløft, voksenlærlingeordningen og 6 ugers jobrettet uddan-
nelse) har været i høring i perioden den 17. oktober 2016 til den 14. november
2016 (4 uger).
Lovforslaget har været til høring de myndigheder, organisationer m.v., der er listet
i bilag 1.
Der er modtaget et samlet høringssvar fra Arbejdsmarkedets parter (LO, FTF,
Akademikerne, DA og Lederne).
Fra de øvrige organisationer m.v., lovforslaget har været sendt i høring til, er der
modtaget høringssvar fra: Ankestyrelsen, AK-Samvirke, Danske Erhvervsskoler og
Gymnasier – Lederne, Danske SOSU-skoler, Dansk Socialrådgiverforening, Data-
tilsynet, Erhvervsstyrelsen, Foreningen af kommunale social-, sundheds- og ar-
bejdsmarkedschefer i Danmark, KL, Rigsrevisionen, Rådet for de grundlæggende
Erhvervsrettede uddannelser, Statsforvaltningen, Uddannelsesforbundet og VEU-
Rådet.
Der er derudover modtaget høringssvar fra Forhandlingsfællesskabet.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar så vidt muligt opdelt efter den
struktur, der er i lovforslaget om udmøntning af Trepartsaftale på Beskæftigelses-
ministeriets område om uddannelsesløft, voksenlærlingeordningen og 6 ugers job-
rettet uddannelse. Under hvert emneområde angives de enkelte organisationers ho-
vedsynspunkter samt Beskæftigelsesministeriets kommentar hertil.
Anvendte forkortelser
I dette høringsnotat er der anvendt følgende forkortelser:
DA Dansk Arbejdsgiverforening
DS Dansk Socialrådgiverforening
FSD Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i
Danmark