Det næste punkt på dagsordenen er:

9) 1. behandling af lovforslag nr. L 97:

Forslag til lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Trepartsaftale på Beskæftigelsesministeriets område om uddannelsesløft, voksenlærlingeordningen og 6 ugers jobrettet uddannelse).

Af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen).

(Fremsættelse 14.12.2016).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Når man kigger i aftaleteksten fra trepartsforhandlingerne, ser man, at der jo er en del af de tekster, man kun kan være enig i. Der står, at vi skal sørge for, at virksomhederne fremover kan få de medarbejdere, de har brug for. Der står også, at vi skal handle rettidigt og sikre, at vi fortsat i fremtiden kan udvikle flere arbejdspladser og skaffe den kvalificerede arbejdskraft, virksomhederne efterspørger.

Lige nu går det jo meget bedre i landet med større vækst og flere arbejdspladser. Det er rigtig godt. Og hvis dette fortsætter, hvad vi jo selvfølgelig alle håber på, kan vi da også risikere, at vi i fremtiden kommer til at mangle folk. Derfor er jeg faktisk rigtig glad for, at arbejdsmarkedets parter og regeringen har sat sig sammen og lavet denne aftale, som vi behandler i salen i dag.

Når man taler om uddannelse, er der tre ting, som jeg synes er utrolig vigtige. Først skal vi sikre fleksible muligheder inden for uddannelsessystemet. Vi skal sikre, at folk gerne vil uddanne sig, og vi skal løbende sikre, at flere kan. Jeg vil derfor fremhæve tre ting fra lovforslaget.

Vi har i dag et ret godt system, hvor man, efter man er blevet fyret og mangler uddannelse, for at kunne bide sig fast på arbejdsmarkedet kan få uddannelse i op til 6 uger. Rammerne for dette er dog blevet for ufleksible, og med dette forslag kan man tilpasse uddannelsen mere individuelt end før og lave kursusviften større. Det er utrolig vigtigt, at den enkelte arbejdsløse har nogle muligheder og kan rette sin uddannelse ind efter det behov, der er.

I forslaget laves der også en karensperiode på 5 uger, men det glæder mig især, at man kan fortsætte det forløb, man har sat gang i i opsigelsesperioden, og dermed ikke stopper op. Det er utrolig vigtigt.

Vi ved alle, at hvis folk ikke kan uddanne sig, nytter det jo noget; det nytter ikke noget at sætte dem i uddannelse, hvis ikke de har lyst, og hvis ikke de vil. Jeg har arbejdet med en del mennesker på havnen og mødt mange andre mennesker, som jeg vil sige ikke har de store positive erfaringer med det med at sidde på en skolebænk. Og de vil faktisk kun gøre det, hvis der er en økonomisk gulerod. Det er selvfølgelig godt, at man fremover kan uddanne sig på 100 pct. dagpenge – det synes jeg – men grunden til, at Socialdemokratiet ønskede 110 pct., var netop for at give den her gruppe en ekstra gulerod, som vi tror på vil kunne få endnu flere i uddannelse.

Et af de store problemer er at sikre, at faglærte med forældede kompetencer fortsat kan uddanne sig og få et arbejde. Derfor siger vi nu, at er man faglært og har været arbejdsløs i 6 måneder, kan man få retten til en voksenlærlingeordning, hvis det er inden for fag, hvor der er mangel på arbejdskraft. I dag skal man være arbejdsløs i 12 måneder, og derfor er forslaget også en klar forbedring.

Så overordnet er vi i Socialdemokratiet enige i forslaget. Vi er glade for, at parterne er blevet enige, og vi stemmer derfor for forslaget. Men når det så er sagt, er der ting, vi ikke helt forstår.

Med den ene hånd giver regeringen muligheden for mere og bedre uddannelse, med den anden hånd tager man. Man skærer 2 pct. på uddannelsen fremover, hvilket alt andet lige vil betyde ret meget. Kvaliteten vil blive ringere, og færre vil kunne få en uddannelse. Den tidligere Venstreregering foreslog også få uger efter indførelsen af trepartsforhandlingerne i sin 2025-plan at afskaffe voksenlærlingeordningen for folk i arbejde, hvilket jeg synes virker ret ufint over for parterne. Nu har vi jo fået en ny regering, men kan kun konstatere, at man går mere op i at finde penge til skattelettelser end det, som er det allervigtigste, nemlig at sikre ordentlige uddannelser og dermed gøre det, der står i trepartsaftalen, altså handle rettidigt.

Jeg ved godt, at mange herinde og andre steder forsøger at fortælle, at Socialdemokratiet ikke har svar på noget som helst, men så vidt jeg ved, er vi faktisk de eneste, der har en 2025-plan, da regeringens er faldet og den nye regering ikke er kommet med nogen endnu. Og her påpeger vi netop vigtigheden af at fokusere på uddannelse; at sikre, at de mange ufaglærte skal have en uddannelse, fordi vi har brug for alle. Vi skal sikre efteruddannelser, da der også er mange, der i dag har et arbejde, men som alligevel har brug for at bygge mere på.

For os er tiden ikke til skattelettelser og store arbejdsmarkedsreformer. Tiden er til fokus på mere uddannelse og et øget uddannelsesniveau. Men alt i alt synes vi selvfølgelig, at forslaget er fornuftigt, og vi stemmer for.

Tak for det. Der er en kort bemærkning fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Bortset fra selve konklusionen er jeg sådan set meget på linje med ordføreren, altså at der er nogle klare forbedringer i forslaget. Og så kan jeg da få øje på en rigtig dum, meningsløs forringelse, nemlig at man vil indføre en 5-ugers karensperiode for de ledige, før de kan komme i gang med en uddannelse, medmindre de er kommet i gang med den i opsigelsesperioden – så kan man få lov at fortsætte, og det er selvfølgelig meget godt.

Hvad mener ordføreren om den del af forslaget? Og vil ordføreren være med til, at vi stiller et ændringsforslag og ser, om vi kan skaffe et flertal for at få stemt det ud af forslaget?

Ordføreren.

Jeg ved godt, at Socialdemokratiet har lidt mere erfaring med at sidde i forhandlinger, end Enhedslisten har, og det er sådan, når man sidder i forhandlinger, at der er ting, man må sluge, og ting, man kan tage. Sådan er det også, når man er tillidsmand.

Jeg har stor respekt for, at det her har været en forhandling mellem parterne – at nogle har taget og nogle har fået. Det overordnede resultat er fint, og derfor vil Socialdemokratiet ikke være med til at ændre det. Vi har stor respekt for trepartsforhandlinger, og når man i trepartsforhandlinger har besluttet at lave den her aftale, er det det, vi holder fast i.

Hr. Finn Sørensen.

Jo, men nu er det jo ikke direktøren for Dansk Arbejdsgiverforening eller formanden for LO og FTF, der skal sidde og trykke på knappen her i salen, det er jo hr. Leif Lahn Jensen og alle os andre, og derfor ville det da være rart at høre, hvad hr. Leif Lahn Jensen mener om det punkt i aftalen – om ikke det er fuldstændig selvmodsigende, at man i den ene ende laver nogle gode ting, der skal forbedre de lediges uddannelsesmuligheder, og så i den anden ende laver noget, der trækker i den stik modsatte retning. For den her karensperiode vil jo betyde, at der er nogle ledige, der går glip af nogle uddannelsesmuligheder og måske også nogle jobmuligheder. Skulle vi ikke prøve at få fjernet det fra lovforslaget?

Ordføreren.

Det, som var supervigtigt for mig, også da vi havde det blandt forligsparterne, var, at jeg kunne se, at det på et tidspunkt faktisk var svært, og at hvis man fik en af de her uddannelser i opsigelsesperioden, kunne man faktisk ikke gøre den færdig. Det blev diskuteret ret meget blandt forligsparterne, og det endte med, at hvis du i opsigelsesperioden starter en uddannelse inden for de 6 ugers uddannelse, kan du sådan set gøre den færdig. Det var det allerallervigtigste for mig, og det er jo derfor, jeg har godkendt det og sagt, at det har vi fået ind, og at jeg derfor synes, at den aftale, der er nu, er en fin aftale, og den gør det alt andet lige nemmere for rigtig mange at uddanne sig, og derfor stemmer vi selvfølgelig for.

Tak for det. Og den næste ordfører er hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det, formand. Det her lovforslag og den aftale, der er, er jo en, som vi i Dansk Folkeparti synes er en god aftale. Det er også svært at være imod, når man kan se, at parterne i deres forhandlinger stort set har taget det med ind og har talt om det, som vi i Dansk Folkeparti har påpeget de sidste par år at vi skulle have ændret. Derfor kan vi kun være tilfredse med, at de er kommet frem til det resultat. Vi kunne godt have ønsket os, at der havde været mere med, men som udgangspunkt synes vi, at de tiltag, der er med i aftalen, er rigtig gode.

Noget af det, som jeg synes mangler, og som man skulle have kigget lidt mere på, er den her direkte jobformidling, den der direkte kontakt mellem a-kasser og jobcentre og arbejdsgiverne, hvor arbejdsgiverne skulle være mere oplysende om, hvad de mangler af arbejdskraft fremadrettet, så vi kan få folk sat i gang med den rigtige uddannelse. Det mangler i aftalen her. Det synes jeg godt at vi kunne have fået med, men det er noget, som vi må tale med beskæftigelsesministeren om bagefter, altså om vi kan lave nogle tiltag der.

Men når man så ser på det, der ligger i aftalen – det her uddannelsesløft, hvor man kan få 100 pct. af dagpengene – synes vi også, det er helt fint, især at det er målrettet mod de områder, hvor vi kan se at vi kommer til at mangle arbejdskraft. Det er dér, når ministeren laver den positivliste, jeg synes at arbejdsgiverne skulle spille mere med, i stedet for, som vi hører Dansk Industri sige, at de er nødt til at hente arbejdskraft fra udlandet. Så må de spille mere med og få markeret, hvad det er, vi skal sætte ind med, hvad det er for noget uddannelse, vi skal give, for at de kan få den arbejdskraft, som de siger at de ikke kan få på nuværende tidspunkt. Jeg håber, at det kommer til at fungere, men ellers må vi tage fat i det senere hen. Men det er en udmærket løsning, som vi i Dansk Folkeparti støtter.

Der er også det her med, at hvis man tager en uddannelse, der ikke er på positivlisten over uddannelser på dagpenge, kan man stadig væk tage på de 80 pct. af dagpengene, hvis det er det, man vil. Det er ikke ret meget brugt i dag, så det bliver det nok heller ikke fremover. Men, altså, vi håber da, at der er rigtig mange, der går i gang med det.

Så er der den her 6 ugers velvalgt uddannelse. Noget af det, der blev kritiseret, var, at man ikke kunne kombinere flere kurser. Det var bl.a. det, Dansk Metal havde kritiseret, altså at man ikke kunne kombinere flere kurser. Det blev der så rettet op på her, og nu kan man tage kombinerede kurser inden for de 6 uger. Men hvorfor f... nej, det må jeg ikke sige, undskyld på forhånd, men kunne man ikke have set på det og så sagt, at man skulle slette de der 6 uger, for det kunne jo være, at der var nogle medarbejdere, der havde brug for 8 ugers kombinerede kurser, i stedet for at man holder fast i de der 6 uger – og så et ord, jeg ikke må sige. Det er simpelt hen tåbeligt at låse sig fast på 6 uger, hvis det er 8 uger eller 9 uger eller 10 uger med nogle kombinerede kurser, der skal til, og så har man et job.

Så ved jeg godt, at der er en pulje, hvor man i forbindelse med ansættelse kan få længerevarende kurser, og det er også fint nok, men drop da de 6 ugers selvvalgt velvalgt uddannelse og se på, hvad fornuften er i det, hvordan man kan kombinere, hvad det er for nogle kurser, der giver et job. Og så kan vi sige: Det er da det, vi skal. Vi skal sørge for, at de ledige får de kurser, der kan give et job. Men jeg har forstået, at der var nogle, der holdt fast i, at de 6 ugers uddannelse skulle være der, og jeg respekterer også arbejdsmarkedets parters aftaler – der skal ikke være noget der – det gør vi selvfølgelig.

Så er der det her med voksenelevuddannelsen. Jeg synes, det er fint, hvis det er inden for de brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft, at man så kan gå i gang med en voksenelevuddannelse efter 6 måneders ledighed. Der er rigtig mange, der kan gøre brug af den ordning, og det ser jeg frem til.

Men Dansk Folkeparti støtter det her forslag, og så håber vi, at vi kan få set på, hvilke andre tiltag der skal laves. Jeg ved godt, at vi er med i finansloven og alt det der, men jeg synes også, at vi måske skulle se lidt nærmere på den beskæring af erhvervsuddannelserne, som ligger der. Jeg respekterer selvfølgelig også en finanslov, som Dansk Folkeparti selv har stemt for her. Der kan altid være noget, man kan se på om kan gøres anderledes, og det håber jeg også ministeren vil være med til, men vi respekterer selvfølgelig de aftaler, der er indgået. Sådan er det trods alt. Så vi siger ja til det her forslag.

Tak. Og der er en kort bemærkning. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak til ordføreren. Ordføreren sagde noget enormt fornuftigt, som jeg vil håbe at langt flere partier her i salen kunne tilslutte sig, nemlig: Vi skal da sørge for, at de ledige får de uddannelser, de har brug for, for at de kan få et job. Om det så varer 6 uger eller 8 uger eller noget andet er underordnet. Det er jeg fuldstændig enig med ordføreren i.

Skulle vi prøve at lave nogle ændringsforslag sammen til det her forslag, så vi kunne prøve at komme det nærmere? Det er det ene spørgsmål. Det andet spørgsmål er: Når nu man har den fornuftige holdning, hvorfor støtter ordføreren så et forslag, der går ud på, at man begrænser de lediges uddannelsesmuligheder? Det gør man jo ved at indføre en 5-ugers karensperiode, før man kan benytte sig af muligheden for et 6-ugers uddannelsesforløb.

Tak for det. Og værsgo til ordføreren.

Tak til Finn Sørensen. Det er ikke så tit, man hører sådan nogle rosende ord. Dem skal man tage imod med kyshånd. Tak for det. Og så vil jeg gå over til det om ændringsforslaget. Vi støtter den aftale, der er lavet, og laver ikke ændringsforslag til en aftale, som arbejdsmarkedets parter har indgået, men vi er klar til at forhandle med ministeren om, hvorvidt vi kunne få fjernet det med de 6 uger bagefter.

Så til det med de 5-ugers karenstid. Nu har jeg været ude på arbejdsmarkedet i mange år, inden jeg kom herind, og jeg synes grundlæggende ikke, at man, når man forlader et job, så skal gå i gang med uddannelse fra dag et. Man skal have tid til at finde ud af, hvad det er for en uddannelse, man skal have for at få et job. Jeg synes også, at der er rimelighed i, at man får mulighed for lige at se, om man nu kunne få et job et andet sted, uden at gå i gang med en uddannelse. De fleste får jo et job ret hurtigt, når de forlader et, og jeg synes ikke, at det skal være sådan, at man som udgangspunkt skal starte med at have en opkvalificering fra dag et, nej, der skal man starte med at søge job, og kan man så ikke få det, skal man tænke over, hvad det så er for et kursus, man skal have for at få et job.

Tak. Hr. Finn Sørensen.

Det er ret selvmodsigende, for i sin ordførertale sagde ordføreren, at vi skulle sørge for, at de ledige fik de uddannelser, de skulle have, så de kunne få et job. Og hvis det nu er sådan, at man som ledig måske oven i købet har et job på hånden, men at man lige mangler et kursus på f.eks. 6 uger for at få jobbet, så er det da meningsløst, at man skal vente 5 uger, før man kan gå i gang med det. Så er der måske en anden, der i mellemtiden har fået jobbet, eller arbejdsgiveren har fundet ud af, at han alligevel ikke skal bruge nogen eller et eller andet, hvad ved jeg. Man forringer da de lediges uddannelsesmuligheder på den måde. Så det er da ret selvmodsigende.

Tak for det. Og så er det ordføreren.

Det synes jeg egentlig ikke. Formålet må være, at den ledige får et job. Og så til det her med, at hvis man har et job på hånden, men mangler et kursus. Der er faktisk den mulighed, at man kan få kurset i forbindelse med ansættelsen, og så skal man bruge den mulighed. Det kan man gøre ved at lave en aftale med arbejdsgiveren. Man har det her job, og man vil gå i gang med kurset. Så laver man en aftale om kurset i forbindelse med ansættelsen. Det kan man faktisk gøre i dag. Så kan man fremlægge sin ansættelseskontrakt og sige: Jeg har en ansættelse her, jeg mangler det her kursus, og så kan man få det ifølge de regler. Det fungerer. Der ligger en pulje, som man kan få, ud over de 6 uger, som ligger her. Så jeg synes ikke, at det er selvmodsigende.

Tak til hr. Bent Bøgsted, og så er det hr. Hans Andersen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. L 97, som vi behandler her, udmønter dele af den trepartsaftale på beskæftigelsesområdet, som den tidligere Venstreregering indgik med arbejdsmarkedets parter i sensommeren sidste år. Jeg vil gerne sige tak til de involverede parter for et bredt samarbejde og brede aftaler til gavn for både arbejdsgivere og lønmodtagere. Det er sådan set Danmark, når det er bedst.

Dansk økonomi er i fremgang, og det smitter naturligvis af på det danske arbejdsmarked. Beskæftigelsen stiger, og ledigheden falder. Det er en utrolig glædelig udvikling, men det stiller også krav. Det stiller krav til regeringen, kommunerne og regionerne. Det stiller krav til virksomhederne og arbejdstagerne. Der er i dag brancher og dele af landet, hvor virksomhederne har svært ved at rekruttere den nødvendige arbejdskraft, og det problem og den udfordring vokser jo i takt med den økonomiske fremgang. Derfor har vi brug for at få udmøntet de initiativer, der ligger i trepartsaftalen, og det gør vi med det her lovforslag.

Lovforslaget sikrer for det første et mere fleksibelt uddannelsesløft. Der indføres en midlertidig ordning fra den 1. marts 2017 til den 31. december 2019, hvor dagpengemodtagere har mulighed for at modtage 100 pct. af den hidtidige dagpengesats under uddannelse. Der er dog den betingelse, at uddannelsen er knyttet til stillinger med de største rekrutteringsudfordringer.

For det andet giver lovforslaget bedre mulighed for ledige faglærtes adgang til voksenlærlingeordningen. I dag er der som sagt det her krav på 12 måneders ledighed, men med lovforslaget gives der adgang allerede efter 6 måneders ledighed, og igen skal erhvervsuddannelsen være inden for områder med mangel på arbejdskraft.

For det tredje sikrer lovforslaget en mere fleksibel ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse. Dagpengemodtagere og ledige visiteret i fleksjob får nu mere frihed til selv at kombinere kurser inden for erhvervsgrupper på en positivliste, når de deltager i jobrettet uddannelse i op til 6 uger. Der indføres samtidig en karensperiode på 5 uger.

Samlet set målrettes uddannelsen til områder, hvor der er gode beskæftigelsesmuligheder, og initiativerne understøtter dermed, at der er tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark. Det er nødvendigt, hvis vi skal sikre vækst, fremgang og velstand i fremtiden. På den baggrund kan Venstre støtte lovforslaget. Tak.

Tak for det. Der er par korte bemærkninger, den første er fra hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak. Tak til ordføreren. Jeg er jo enig i de positive ting, som ordføreren fremhæver. Mit spørgsmål er: Hvorfor er det så vigtigt at indføre den der karensperiode på 5 uger, før de ledige kan gå i gang med sådan et 6-ugers uddannelsesforløb? Hvorfor er det så vigtigt?

Værsgo.

Det her er jo en samlet aftale indgået af arbejdsmarkedets parter og regeringen. Som tidligere ordførere har været inde på, er der givet og taget, og det her er en samlet aftale, som alle parter kan se sig selv i, og som også hænger sammen økonomisk. Og så vil jeg gerne uddybe, at der faktisk er 70 AMU-kurser, som der er mulighed for at tage inden for den karensperiode, men det handler jo om, at de er særlig relevante i forhold til arbejdsmarkedets behov. Så det er ikke enten-eller, der er faktisk mulighed for at tage et kursus inden for de første 5 uger.

Hr. Finn Sørensen.

Ja, det er jeg godt klar over, men ikke desto mindre er det jo en begrænsning, i forhold til hvad der findes i dag, når man indfører sådan en karensperiode, og så er det bare, jeg spørger: Hvorfor er det så vigtigt? Og så kan man ikke nøjes med at svare, at det er der nogle andre der har aftalt. Altså, hvorfor er det så vigtigt, at det absolut skal med? Er det det, der redder hele økonomien i det her forslag, at man indfører den her 5-ugers karensperiode?

Værsgo.

Jeg mener sådan set, at det er en samlet, fornuftig aftale. Der er nogle gode tiltag, som jeg har nævnt, og så har hr. Finn Sørensen den holdning, at den karensperiode, der bliver indført, på 5 uger er begrænsende i forhold til lediges muligheder. Men jeg synes, at det her samlet set giver ledige bedre muligheder, end de har haft. De får 100 pct. dagpenge, hvis de tager uddannelser inden for bestemte områder, hvor der er mangel på arbejdskraft. Så min konklusion er, at det her sådan set giver et løft, både i forhold til de lediges muligheder, men jo også i forhold til virksomhedernes muligheder for at få fremtidig arbejdskraft.

Tak for det. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Jeg bliver lige i sporet, og det er sådan af oprigtig nysgerrighed. Jeg tænker, at i forhold til den her 5-ugers karensperiode har vi jo sikkert, alle partierne, vurderet for og imod hver enkelt detalje i det her forslag. Hvad vurderer ordføreren er grunden til, at den her 5-ugers karensperiode indføres? Hvad er forsøget på at skabe værdi? Altså, hvorfor gør man det efter ordførerens mening?

Værsgo.

Nu har arbejdsmarkedets parter og regeringen jo forholdt sig til de forskellige elementer, og der er det her et element blandt mange. Samlet set giver det her, synes jeg, en positiv tilgang og et løft til hele arbejdsmarkedet i Danmark. Så er det jo rigtigt, at det for nogle ledige kan opfattes som en begrænsning, hvis man ikke, straks man er blevet ledig og får dagpenge, kan gå i gang med en ekstra uddannelse. Men der er jo både elementer, der handler om, at man kan gå i gang med en uddannelse i opsigelsesperioden – det er et nyt tiltag, det er en forbedring – og der er faktisk, som jeg tidligere har sagt, 70 kurser, man kan tage, fordi der her er udbredt brug for arbejdskraft. Og den mulighed er stadig væk til stede i karensperioden.

Hr. Torsten Gejl.

Jeg spørger egentlig ikke, for at ordføreren skal forsvare det. Jeg spørger mere, fordi jeg virkelig lurer på, hvorfor det er indført, hvad meningen er med det. Hvad er ordførerens holdning til det? Hvorfor indfører man den her lille ting?

Værsgo.

Jamen det handler jo også om, at når man er ledig og er gået på dagpenge, så vil der for nogle ledige være mulighed for at gå ud i et job igen uden at skulle lade sig opkvalificere i en eller anden given periode, og det har vi også brug for. Vi har sådan set i øjeblikket brug for, at de ledige, i det øjeblik de går fra ét job, så hurtigt kommer i gang med et andet job. Det har sådan set alle gavn af. Og så synes jeg jo også, at det her har været med til at sikre, at vi også kunne tage de øvrige positive elementer.

Tak for det, og tak til ordføreren. Så er det hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, som næste ordfører.

Tak. De foregående ordførere har jo sådan set på udmærket vis gjort rede for de forbedringer, der er i det her forslag, så det behøver jeg ikke at gentage. Jeg skal måske sige – og det er ikke for på nogen måde at ødelægge den gode stemning – at det, vi har gang i her, ikke er noget kæmpestort, og det synes jeg egentlig heller ikke de foregående ordførere har gjort. Den mest realistiske i forhold til det var måske hr. Bent Bøgsted.

For jeg tror, vi må erkende, at de her ting er gode, de peger i den rigtige retning – bortset fra en enkelt ting. Men det er jo langtfra noget, der er tilstrækkeligt til at møde de udfordringer, vi har i de kommende år – og det er jo en udvikling, der allerede er i gang – hvor tusindvis af ufaglærte bliver overflødige, og hvor der er behov for tusindvis af faglærte. Jeg nøjes med at sige tusindvis – der er jo mange tal, der svæver i luften om det, men nogle er oppe i rigtig store tal, altså at vi i løbet af få år mangler 30.000 faglærte arbejdere. Og der skal jo en kæmpe uddannelsesindsats til. Og hvis vi kan være enige om, at det her kun er et lillebitte plaster på det problem, er vi kommet et stykke vej.

Så er der vores holdning til lovforslaget. Jeg forstår simpelt hen ikke, hvorfor man i en i øvrigt udmærket buket af gode forbedringer absolut skal indføre en begrænsning af de lediges uddannelsesmuligheder. Og det er jo det, man gør ved at indføre en 5-ugers karensperiode, hvor den ledige ikke kan komme i gang med sådan et 6-ugers forløb.

Der bliver overhovedet ikke argumenteret for det i bemærkningerne i lovforslaget. Det kommer bare lige ind: Bum, det gør vi lige. Der er ikke nogen beskrivelse af, hvad økonomien i det egentlig er, hvor mange der bliver ramt, hvad konsekvenserne er eller noget som helst. Det virker bare som en eller anden plet, man har ovre i Dansk Arbejdsgiverforening, altså at hvis man skal give de ledige nogle bedre uddannelsesmuligheder, hvad man dybest set er modstander af, så skal de også lige selv betale på en eller anden mærkelig måde. Og det synes vi er at trække det hele ned på et plan, hvor det ikke hører hjemme.

Enhedslistens holdning er, at så længe man ikke kan argumentere sagligt for sådan en forringelse og kan sandsynliggøre, at den ikke får nogen negative virkninger, må vi kæmpe for at få fjernet den forringelse. Og hvis ikke vi kan få den fjernet, vil vi ikke støtte lovforslaget i den sidste ende. Det er fuldstændig meningsløst, for uanset hvad vil det jo betyde, at nogle ledige bliver begrænset i deres uddannelsesmuligheder og dermed også i deres jobmuligheder. Og det er jo stik imod den hensigt, man ellers har, den udmærkede hensigt, som også afspejler sig i de andre dele af lovforslaget.

Så hvad er logikken i det? Der er overhovedet ikke nogen logik, er jeg er alvorlig bange for. Så det skal da bare pilles ud. Og det undrer mig, at ordførere, der selv skal tage et politisk ansvar her i salen og skal trykke på knappen på et tidspunkt, bare henviser til, at det er noget, som nogle andre har aftalt, og så gør man det. Men at man ikke selv er i stand til at reflektere over konsekvenserne af det, man gør, synes jeg er rigtig ærgerligt. Så det er vores holdning til det.

Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil bare spørge ordføreren ganske kort, om ordføreren er enig med mig i, at det her lovforslag overordnet set hjælper masser af mennesker, ufaglærte og faglærte, til at komme tættere på uddannelse.

Værsgo.

Vi er enige om, at der er en række elementer i det her lovforslag, som er forbedringer, og det har jeg også sagt. Men i modsætning til hr. Leif Lahn Jensen har Enhedslisten altså det syn på den lovgivning, vi skal lave herinde, der vedrører arbejdsfolk i det her land, at vi ikke skal ligge under for en holdning om, at fordi man gennemfører forbedringer i den ene ende, skal man absolut finde nogle forringelser i den anden ende. Det er forskellen på vores tilgang til det.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Så er vi vel også enige om, at alle de mennesker, der kan glæde sig til at få uddannelse på hundrede procent dagpenge, alle dem, der kan glæde sig til at få en mere fleksibel 6 ugers selvvalgt uddannelse, alle dem, der kan glæde sig til at komme i voksenlære, i hvert fald ikke kan takke Enhedslisten for det, for Enhedslisten stemmer nej. Det er vi vel enige om, ikke?

Ordføreren.

Vi er vel enige om, at her i Folketinget går vores arbejde ud på at forholde os til de lovforslag, der ligger – til substansen i det – og argumentere for de synspunkter, vi har, i forhold til de enkelte elementer, og gøre vores arbejde og vores bedste for, at de lovforslag bliver bedst mulige for lønmodtagerne. Det går jeg ud fra er vores fælles dagsorden herinde. Og det indebærer jo, at man kæmper for at få ændret tingene, sådan at de er i orden.

Tak for det. Der er ikke flere bemærkninger ... jeg bliver nok lige nødt til at kalde hr. Finn Sørensen tilbage. ( Finn Sørensen (EL): Meget gerne). Der er nemlig en bemærkning fra hr. Hans Andersen, Venstre. Værsgo.

Tak. Det er egentlig blot for at følge op på hr. Leif Lahn Jensens spørgsmål til ordføreren. Når det her sådan set samlet set er tiltag, der løfter mulighederne for de danske lønmodtagere, er det så korrekt, at Enhedslisten vil stemme imod? Jeg har egentlig forstået, at Enhedslisten stemmer for ting, der sådan set gør det bedre for mennesker. Jeg synes da samlet set, at det her er en aftale, der giver flere muligheder til de danske lønmodtagere, og specielt når vi taler om uddannelse og uddannelsesløft er det her jo noget, der går i den rigtige retning. Og så stemmer Enhedslisten så imod. Er det korrekt forstået?

Værsgo.

Det er rigtig forstået, at Enhedslisten stemmer for forbedringer, for ting, der gør det bedre for lønmodtagerne i det her land. Men vi stemmer altså også imod forringelser af lønmodtagernes vilkår – i det her tilfælde: de ledige.

Hr. Hans Andersen.

Men skal jeg så forstå det således, at Enhedslisten vil stille et forslag om en karensperiode? Det vil Enhedslisten stille, og det bliver sandsynligvis stemt ned. Og så vil Enhedslisten ende med at stemme for det samlede lovforslag – det var jo en mulighed. For ellers skal man jo i hvert fald udadtil så forsvare, at de tiltag, det løft, der nu bliver givet med, at man nu kan få og tage en uddannelse på hundrede procent dagpenge i en periode, ønsker Enhedslisten sådan set ikke at være med til at støtte.

Hr. Finn Sørensen.

Nu er det sådan set hr. Hans Andersen og alle de andre, der vil stemme for den forringelse, der ligger i det her, der skal forsvare det , og det har jeg indtil nu ikke hørt nogen som helst argumenter for. Man henviser bare til, at det er noget, arbejdsmarkedets parter er enige om.

Men her i salen skal vi altså diskutere det saglige indhold i de lovforslag, der ligger, og der må man da som ordfører kunne argumentere for, hvorfor det er fornuftigt at indføre en 5-ugerskarensperiode, som vil forringe nogle lediges uddannelsesmuligheder. Det stemmer Enhedslisten imod.

Hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jeg har udmærket forstået, at Enhedslisten er imod den 5-ugerskarensperiode, men samtidig siger hr. Finn Sørensen, at når man stemmer imod, stemmer man imod trepartsaftalen. Det kan man simpelt hen ikke bruge til noget. Det er det, hr. Finn Sørensen står og siger. Der er ikke noget at rafle om: Enhedslisten stemmer imod L 97. Er det korrekt forstået?

Værsgo.

Det, jeg sagde i min ordførertale, var, at vi vil kæmpe for at få fjernet den forringelse, der ligger, og at vi ikke kan leve med lovforslaget, som det ser ud nu.

Hr. Bent Bøgsted.

Hvorfor siger hr. Finn Sørensen så ikke direkte, at Enhedslisten stemmer imod L 97? For den ændring, som Enhedslisten foreslår, kommer jo ikke igennem, og jeg har argumenteret for, hvorfor en 5-ugerskarensperiode er god nok efter Dansk Folkepartis synspunkt. Man skal have tid til at søge arbejde, og man skal have tid til at finde ud af, hvad uddannelse man skal have, og hvis man har en ansættelse på hånden, kan man få en uddannelse i forbindelse med ansættelse i virksomheden. Det er vel ret enkelt at forstå. Men hr. Finn Sørensen siger: Enhedslisten kan ikke bruge parternes aftale til noget som helst. Så stemmer man imod.

Værsgo.

Hr. Bent Bøgsted, vi skal ikke stemme om parternes aftale her, vi skal stemme om et lovforslag, som regeringen har fremsat, og der må hver enkelt ordfører forholde sig til de konkrete elementer i det lovforslag. Og jeg har gennem mine spørgsmål til de foregående ordførere givet ordførerne en fair chance for at argumentere for, hvorfor de støtter den forringelse, der ligger i det her lovforslag. Hr. Bent Bøgsted var den eneste, der prøvede at gå ind i substansen omkring det. Jeg er ikke enig i hr. Bent Bøgsteds argumenter, men den kvittering skal hr. Bent Bøgsted i hvert fald have for, at han gjorde det. De to andre ordførere henviste bare til, at det var noget, parterne havde aftalt. De havde ikke nogen argumenter.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere korte bemærkninger. Fru Laura Lindahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Vi behandler her L 97, som netop er et lovforslag, som det er blevet sagt, der har til hensigt at udmønte dele af den trepartsaftale, som den tidligere Venstreregering forhandlede på plads med arbejdsmarkedets parter i august sidste år. Som det er blevet sagt, er der flere delelementer, bl.a. det fleksible uddannelsesløft, bedre muligheder for de ledige faglærtes adgang til voksenlærlingeordningen og en mere fleksibel ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse.

Vi synes også i Liberal Alliance, at det er positivt, at man styrker de lediges muligheder for at komme tilbage på arbejdsmarkedet. Det er selvsagt noget, vi også er meget optaget af, så samlet set kan Liberal Alliance naturligvis støtte det her lovforslag.

Jeg vil sådan set allerede nu gerne imødekomme hr. Finn Sørensens spørgsmål ved netop at tale om den her 5-ugers karensperiode. I Liberal Alliance synes vi faktisk, at grunden til, at det her er en rigtig god idé – ud over at det jo er fuldstændig faktuelt rigtigt, at det er noget, som parterne har forhandlet på plads og aftalt – er, at det giver mening. For når du bliver ledig, synes vi faktisk at det er meget sundt, at du har en tid til at finde ud af, hvad du kan, og hvad du kan uden opkvalificering, altså om du kan få et job med det, du allerede kan i dag. Hvis du allerede fra dag et kan tage et 6-ugers kursus eller et andet kursus, jamen så er det måske det, du har en tendens til at ty til med det samme. Det ved vi ikke, men vi synes i Liberal Alliance, at det er ret fornuftigt, at man overvejer og forsøger at få et job med det, man allerede kan, inden man begynder på efteruddannelse og opkvalificering. Derfor synes vi faktisk, at den her 5-ugers karensperiode er fornuftig.

Tak for det. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten. Værsgo.

Tak, og tak, fordi ordføreren selv tager hul på debatten. Men det er vel rigtigt forstået, at baggrunden for, at man indfører den her begrænsning – fordi sådan er det jo ikke i dag – er en frygt for, at de ledige skulle misbruge den til at få sat sig på skolebænken i stedet for at komme ud og søge et job. Er det ikke det, der er den egentlige bevæggrund for den her forringelse?

Ordføreren.

Jeg tror ikke, at det er korrekt at bruge ordet misbrug. Jeg kan da godt forstå, hvis man som ledig overvejer, om der er andre muligheder, der kunne være spændende at se på. Det er jo ikke misbrug, at man kigger den vej, men vi mener, at når man står som ledig, er det mest oplagte, at man overvejer at forsøge at få et job ud fra de kompetencer, man har, inden man påbegynder en opkvalificering, men det er jo ikke, fordi man misbruger et system. Som ordføreren siger, er det sådan i dag, og det har man ret til, men vi synes bare, at det giver mere mening, at man overvejer, om man ikke kan få et job ud fra de kompetencer, man allerede har, i stedet for straks at tænke i opkvalificering.

Hr. Finn Sørensen.

Er ordføreren ikke enig med mig i, at det da er noget selvmodsigende i forhold til de målsætninger, der ellers er beskrevet, udmærkede målsætninger om, at det handler om at sørge for at opkvalificere de ledige, og så indfører man en begrænsning – det er jo det, man gør – fordi sådan er det ikke i dag, og det kan jo kun føre til, at nogle ledige, vi ved ikke hvor mange, det må vi spørge ind til, vil blive begrænset i deres uddannelsesmuligheder inden for de rammer, der nu engang er? Så hvad er fornuften i det? Det er da selvmodsigende i forhold til det, som ellers er målsætningen med det her lovforslag.

Ordføreren.

Målsætningen er jo at få flere ledige i arbejde, og der er det rigtig nok, at der står vi i en situation, hvor vi må erkende, at der kan være behov for kvalificeret arbejdskraft, og det er jo lige præcis det, vi så gerne vil med udmøntningen her, nemlig at kunne opkvalificere flere. Men det betyder jo ikke, at alle skal opkvalificeres for få et job. Der er nogle, der ikke behøver opkvalificering, og dem giver vi et større incitament til, at de går ud og finder et arbejde, ved at have en karensperiode. Derudover var eksemplet, som ordføreren selv brugte i sin ordførertale, at hvis man stod med et job på hånden, der krævede et kursus, ville man være tvunget til at vente 5 uger, og at det var fjollet. Jo, men så kunne det jo være, at virksomheden kunne gå ind og tilbyde det. Hvis en virksomhed gerne vil have den enkelte ledige som arbejdskraft og ser kvalifikationer i den enkelte ledige, kunne virksomheden jo gå ind og tilbyde det pågældende kursus, fordi virksomheden jo så også har en interesse i ikke at skulle vente 5 uger. Så der kunne virksomheden jo gå ind og tage et ansvar og tilbyde kurset, i stedet for at det er noget, vi som samfund skal gøre.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Torsten Gejl, Alternativet. Værsgo.

Tak. Alternativet støtter, at dagpengemodtagere kan uddanne sig videre mod fag med mangel på arbejdskraft på 100 pct. dagpenge. Vi støtter, at der kommer en bedre adgang til voksenlærlingeordningen, og vi støtter en mere fleksibel ordning med 6 ugers jobrettet indsats, hvor man kan kombinere flere kurser. Jeg har også lidt svært ved at forstå meningen med den der karensperiode.

Jeg synes, det er fint, at både LA og DF har forsøgt at forklare det. Men jeg er nu ikke enig i, at det er nogen fordel. Jeg har selv en lille virksomhed, og jeg kan egentlig heller ikke se, hvorfor det skulle være en fordel for virksomhederne, at man ikke kan få iværksat en lynhurtig omskoling. Så det punkt vil jeg da gerne være med til at se på om man kunne stille et ændringsforslag om. Til gengæld synes jeg rigtig godt om hr. Bent Bøgsteds forslag om at gøre det mere fleksibelt, så vi, hvis det nu skulle tage 8 uger eller mere, stadig væk kan sikre, at folk får den kvalifikation, de skal have, og det ikke skal være så stringent.

Vi er glade for at støtte en lovgivning, der er så bredt forankret i befolkningen, og som arbejdsmarkedets parter har været inde over. Det er selvfølgelig lidt ærgerligt, at det er støbt så meget i beton, at vi ikke lige kan finjustere de sidste dele og få dem på plads her i salen i dag. Jeg synes, det ville være rigtig fint, hvis man kan bruge den viden, som vi har her i Folketinget. Vi har jo i alle partierne diskuteret det her rigtig meget, og når der nu er nogle enkelte få kanter i et ellers rigtig godt lovforslag, så det er da synd, hvis vi ikke kan justere det på plads.

Men vi er positive over for det her. Vi er i det hele taget glade for at investere i mennesker. Altså, en investering i mennesker er en investering i velfærden. Så det her forslag kan vi godt støtte.

Tak for det. Hr. Leif Lahn Jensen, Socialdemokratiet, for en kort bemærkning. Værsgo.

Tak. Jeg skal bare forstå det helt korrekt. Nu ved vi jo alle, at Enhedslisten sikkert, hvilket de jo har ret til, vil stille et forslag om, at de vil have det med den 5-ugers karensperiode væk, og det støtter Alternativet så, kan vi høre, men hvis det nu ender med, at et mindretal er for det, og at det ikke bliver stemt igennem, vil Alternativet så bagefter støtte det oprindelige forslag? Siger Alternativet ja til det?

Værsgo.

Ja.

Hr. Leif Lahn Jensen.

Men har Alternativet så ikke samme opfattelse, som jeg har, altså at man, hvis man prøver at få noget igennem, som man ikke får igennem, og man så alligevel stemmer nej til det samlede forslag, selv om der er rigtig mange goder i det – som Enhedslisten jo gør – så faktisk også er med til at sige nej til, at mennesker kan få det til 100 pct. på dagpenge, at mennesker kan komme igennem en god voksenlærlingeordning, og at mennesker kan få en god fleksibel 6-ugers uddannelse? Er ordføreren ikke enig med mig i, at man, hvis man stemmer nej til det oprindelige forslag, så i hvert fald heller ikke kan tage æren for at hjælpe de her mennesker?

Værsgo.

Jo, men det er jo for så vidt Enhedslistens eget drama, og det synes jeg at de skal svare på. Altså, for os er den lille knast slet ikke stor nok til at stemme nej til det her.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

For os i Radikale Venstre er der ikke så meget drama i det her lovforslag. Det er et lovforslag, der udmønter dele af trepartsaftalen om en tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i Danmark og om praktikpladser. Vi bakker op om den aftale i Radikale Venstre, som vi også allerede har tilkendegivet, som en del af forligskredsen om reform af beskæftigelsesindsatsen. Det er helt generelt rigtig godt, at vi har en model, hvorefter vi kan lave brede aftaler, som alle parter på arbejdsmarkedet tager ansvar for. Det er stærkt, når det virker.

Det er også en god aftale, fordi den jo netop skal hjælpe til, at der i højere grad er tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark, både tilstrækkelig og kvalificeret. Med aftalen kommer der, som vi ser det, langt mere fleksibilitet i det uddannelsesløft, man så her kan få, og jo altså også en højere kompensation – faktisk 100 pct. – sådan at det gøres endnu mere attraktivt at opkvalificere sig for ledige dagpengemodtagere. Vi har brug for helt generelt, at mange flere har lyst til det og jo helt generelt gennem hele livet. Så kommer der også bedre muligheder for ledige faglærtes adgang til voksenlærlingeordningen. Det er vi også rigtig glade for. Så helt generelt opbakning til den her del fra Radikale Venstre. Det løser jo på ingen måde alle udfordringer med opkvalificering, efteruddannelse gennem hele livet, men det er et lille og rigtig fint skridt i den rigtige retning.

Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Trepartsaftaler er en stærk konstruktion. Det giver nogle solide aftaler, der kan holde i lang tid, når både arbejdsgiverne, fagforbundene og Folketinget står bag. Den her del af trepartsaftalerne er der perspektiv i, da uddannelse jo så ubetinget er vejen frem, både på den måde, at flere skal have en erhvervsfaglig grunduddannelse, men også ved, at flere løbende skal uddanne sig gennem hele livet.

Det er på høje tid, at vi gør de 6 ugers selvvalgte uddannelsesuger mere fleksible. Det har langt hen ad vejen været meningsløst, at man har tvunget lønmodtagerne ind i et pakkeforløb, som ikke optimerede det udbytte, de skulle have af det. Man kommer på den måde til at bruge ressourcerne bedre, og man gør det mere attraktivt at træde ind i sådan et uddannelsesforløb. Vi synes stadig væk, at økonomien er svag med en 100 pct.s dagpengedækning. For nogle år tilbage var der jo en 125 pct.s dækning, når nogen deltog i faglige efteruddannelseskurser, men det her var så det, man kunne nå frem til, men vi synes egentlig, at man skulle være mere ambitiøs.

Vi synes også, det er på høje tid, at man får nedsat perioden til 6 måneder for at kunne gå i gang med en voksenlærlingeuddannelse. Vi synes egentlig ikke, at karensperioden giver nogen særlig mening, men det er så en del af den aftale, der ligger. Vi undrer os over, at det ikke er dokumenteret nu, hvor mange der f.eks. ville være ramt af den, hvis den var indført. Vi undrer os over, at man ikke parterne imellem har klarlagt, hvad ambitionen ved at indføre det var, hvad det var for nogle positive effekter, man regnede med at få ud af det.

Ikke desto mindre er det en del af en samlet aftale, som vi synes giver rigtig god mening. Og det er jo ikke, fordi den her trepartsaftale er nogen revolution. Der er faktisk et godt stykke vej tilbage at gå, indtil vi får et arbejdsmarked, der matcher fremtidens udfordringer, men det er et skridt i den rigtige retning, og SF støtter lovforslaget.

Tak for det. Tak til ordføreren. Den konservative ordfører er ikke til stede, så derfor er det beskæftigelsesministeren nu. Værsgo.

Tak for det. Jeg vil gerne starte med at takke for behandlingen af lovforslaget her i dag i Folketingssalen og ikke mindst for de mange positive og gode bemærkninger, der er faldet her under førstebehandlingen.

Det er jo sådan, at lovforslaget på Beskæftigelsesministeriets område udmønter centrale dele af trepartsaftalen om tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark og praktikpladser. Derfor vil jeg også, som flere ordførere jo har gjort her fra Folketingets talerstol, gerne igen benytte lejligheden til at takke arbejdsmarkedets parter for samarbejdet i forbindelse med trepartsaftalen i 2016. Der er ikke nogen tvivl om, at parterne har været med til at bidrage til, at vi sammen finder løsninger på de fælles udfordringer, der er her i Danmark. Det er et rigtig, rigtig godt instrument, og det er et instrument, som vi alle sammen skal være glade for findes.

Med lovforslaget gives der jo mulighed for et mere fleksibelt uddannelsesløft, bedre mulighed for ledige faglærtes adgang til voksenlærlingeordningen og en mere fleksibel ordning med 6 ugers jobrettet uddannelse. Hele ideen med det lovforslag, som nu er fremsat, er jo netop det, som også er en del af den aftale, der er indgået, nemlig at være med til at understøtte, at der er tilstrækkelig kvalificeret arbejdskraft i hele Danmark.

For regeringen er det vigtigt. Og jeg noterer mig også, at rigtig mange partier her i dag under førstebehandlingen jo understøtter den holdning, som er afgørende, nemlig at vi har et fleksibelt og effektivt arbejdsmarked, hvor virksomhederne har mulighed for at rekruttere de medarbejdere, som de har behov for. Det er fuldstændig afgørende for den fremtidige vækst, som vi skal have i Danmark for at gøre vores land rigere og dermed også skabe den velstand, der er baggrund for vores velfærdssamfund.

Jeg er også helt indstillet på – og det er også derfor, at regeringen har taget en lang række initiativer i det regeringsgrundlag, der er præsenteret – at se på, hvordan fremtidens arbejdsmarked skal indrettes, når man ser lidt længere ud i fremtiden. Det er derfor, vi er i gang med at nedsætte det, vi kalder Disruptionrådet, som også skal se på, hvad det er for kompetencer, der i fremtiden skal være på arbejdsmarkedet. Det vedrører jo ikke det lovforslag, vi diskuterer i dag, men det er sådan set blot for at sige det, som flere ordførere, bl.a. hr. Bent Bøgsted, har nævnt, nemlig at det også er vigtigt, at man diskuterer ting, der ligger uden for den her trepartsaftale på den lidt længere bane. Det får vi rig lejlighed til både i forhold til kommende finanslovsforhandlinger, men selvfølgelig også når man forholder sig til nogle af de mere langsigtede udfordringer.

Som det også er bekendt, vil regeringen fortsætte med det konstruktive trepartssamarbejde senere her i løbet af 2017 omkring voksen- og efteruddannelsesordninger og også andre emner, som er nævnt i regeringsgrundlaget.

Så med det vil jeg gerne takke for bemærkningerne her, og jeg ser frem til en god udvalgsbehandling, hvor flere af de temaer, der er nævnt i dag, jo selvfølgelig kan diskuteres.

Tak. Hr. Finn Sørensen, Enhedslisten, for en kort bemærkning.

Tak. Og et af spørgsmålene vil jeg da gerne stille allerede nu, ellers må jeg gøre det skriftlig, hvis ministeren ikke lige har tallene. Hvor mange forventer man bliver ramt af den her karensperiode, man foreslår indført, og hvad er økonomien i det? Hvilken besparelse ligger der eventuelt gemt i det?

Værsgo.

Jeg tror, at hvis jeg skal give hr. Finn Sørensen det bedste og dermed også det mest rigtige svar, skal jeg svare skriftligt på det spørgsmål. Det vil jeg gøre.

Tak for det. Tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget, og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.