Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg
ERHVERVSMINISTEREN
7. december 2016
Besvarelse af spørgsmål 4 ad L 96 stillet af udvalget den 6. december
2016 efter ønske fra Hans Kristian Skibby (DF).
Spørgsmål:
”Hvad har man gjort fra regeringen og myndighedernes side i forhold til
den viden, man har haft siden maj 2015 om, at der var problemer med den
måde som forsikringerne blev markedsført på, og at forsikringerne blev
solgt på forkert grundlag.
Svar:
Finanstilsynet har oplyst følgende, som jeg kan henholde mig til, om til-
synets behandling af Husejernes Forsikrings Assurance Agentur A/S’
(HFAA) markedsføring af deres forsikringsprodukter:
”Finanstilsynet greb ind i 2014 i en sag mod HFAA om deres information
og markedsføring, bl.a. på baggrund af misvisende information om den
danske Garantifond for Skadesforsikringsselskaber og en egen såkaldt
”garantiløsning” (en reassuranceaftale og forhandlinger om en yderlige-
re aftale). HFAA tilkendegav, at man ville rette materialet, og det var
Finanstilsynets forståelse, at den tilkendegivelse ville blive effektueret.
I maj 2015 var der presseomtale af HFAA’s markedsføring og på den
baggrund anmodede Finanstilsynet, d. 2. maj 2015 HFAA om en redegø-
relse for, hvordan man havde tilrettet sit informationsmateriale og udbad
sig dokumentation for selskabets ”garantiløsning”.
Fra den 1. juni 2015 og frem til slutningen af juli 2015 var tilsynet gen-
tagne gange i dialog med HFAA om indholdet af den fremsendte ”garan-
tiløsning” samt om tilretning af informationsmaterialet.
D. 14. august 2015 sendte Finanstilsynet et udkast til påbud og påtale
vedr. markedsføreingen af HFAA’s ”garantiløsning” og anden informati-
on i høring.
I slutningen af august 2015 udvidede tilsynet denne høring, idet tilsynet
havde modtaget en klage over selskabets markedsføring og aftalevilkår.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
www.evm.dk