Fra:
mail Danske Boligadvokater [mailto:[email protected]]
Sendt:
7. december 2016 13:38
Til:
Morten Bødskov <[email protected]>
Cc:
Liza Christensen <[email protected]>;
Emne:
L96 - Skadesforsikring/Gable - til hastedistribution
Sendt til formand for Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget samt udvalgets sekretær med
anmodning om hastdistribution til udvalgets medlemmer, på vegne Jan Schøtt-Petersen,
formand for Danske BOLIGadvokater:
I sidste uge hilste vi i Danske BOLIGadvokater den politiske redningsplan for de skadesramte
boligejere med forsikringer i konkursramte Gable Insurance AG velkommen. Vi udtalte i pressen,
efter at have læst den politiske aftale, at vi ikke kunne få øje på nogen nævneværdige negative
elementer i planen. Det nu fremsatte lovforslag L96 gjorde imidlertid en vilkårlig og
tilfældighedspræget undtagelse fra adgangen til at søge dækning i skadesforsikringsfonden:
Forsikringstagere, som forud for Gables konkurs havde modtaget et afslag på dækning fra
Husejernes Forsikring, og som endnu ikke havde fået indbragt afslaget for Ankenævnet for
Forsikring afskæres fra at søge dækning i og modtaget udbetaling fra fonden, selv om en prøvelse i
ankenævnet måtte godtgøre at forsikringstageren havde krav på erstatning.
En formentlig relativt begrænset gruppe af forsikringstagere, som lige indtil konkursens indtræden
seriøst har kæmpet med Husejernes Forsikring for at få deres dokumenterbare skader anerkendt,
mister derved udsigten til dækning, med mindre de ad åre kan opnå en eller anden form for
dækning i Gables konkursbo. Billedligt talt kan en forsikringstager, som har modtaget afslag i
minutterne inden konkursen, og som ikke når at få klaget til ankenævnet, således tabe alt, fordi
der ikke blev klaget på minuttet.
Dette resultat forekommer i strid med baggrunden for og formålet med redningsplanen, nemlig at
netop de, der fik ørerne i maskinen i en kritisabel klageproces med en – viser det sig –på flere
måder dubiøs forsikringspartner, nu efterlades med udsigt til økonomisk ruin.
Begrænsningen forekommer at være i strid med sædvanlige lighedsbetragtninger, idet de
pågældende stilles dårligere end de, som nu anmelder en skade, som ikke er færdigbehandlet,
eller som måske er konstateret, men blot ikke anmeldt. Det forekommer helt urimeligt, at de, der
aktivt har forfulgt deres krav skal lide den tort at se den inaktive få en chance for dækning, som de
ikke selv kan opnå.
Endelig forekommer også i strid med dansk retstradition, hvor der ved indtræden af
præklusionsvirkninger f.eks. ved ophør af suspension af forældelse, gives en rimelig, kort frist til at
den som kan blive udsat for forældelsen retter for sig. I tilfældet L96 er der ingen sådan mulighed.
Forsikringstagere, som seriøst og ordentligt har arbejdet på at indgive en oplyst og begrundet
klage taber alt, uden på forhånd at have haft den mindste grund til at vide, hvorledes de skulle
gardere sig, for at komme blandt de heldige, som lovgiver nu vil kaste en redningskrans ud til.
Danske Advokater, Forbrugerrådet Tænk, Forsikringsmæglerforeningen og Parcelhusejernes
Landsforening har alle ved deres høringssvar peget på denne problemstilling, og foreslået at der