Holbergsgade 6
DK-1057 København K
T +45 7226 9000
F +45 7226 9001
W sum.dk
Dato: 13-01-2017
Enhed: SPOLD
Sagsbeh.: DEPLSB
Sagsnr.: 1700223
Dok. nr.: 270602
Folketingets Sundheds- og Ældreudvalg har den 4. januar 2017 stillet følgende
spørgsmål nr. 1 (L 95 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisa-
tion af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om klage- og er-
statningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Etablering af en bisidderordning og
praktiserende kiropraktorers mulighed for henvisning til billeddiagnostiske undersø-
gelser samt kvalitetsarbejde m.v.) til sundhedsministeren, som herved besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske af Liselott Blixt (DF).
Spørgsmål nr. 1:
”Ministeren bedes oplyse, hvor mange der er akkrediteret i den almene praksis, hvor
mange der mangler at blive akkrediteret, og hvilke overvejelser ministeren har gjort
sig i forhold til yderligere akkreditering.”
Svar:
Indledningsvist kan jeg oplyse, at det som en del af Overenskomst om almen praksis,
som er indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og Praktiserende Læ-
gers Organisation, er aftalt, at alment praktiserende læger skal gennemgå en akkredi-
teringsrunde efter Den Danske Kvalitetsmodel.
Til brug for besvarelsen har ministeriet indhentet bidrag fra Institut for Kvalitet og
Akkreditering i Sundhedsvæsenet (IKAS), som udfører akkreditering efter Den Danske
Kvalitetsmodel.
IKAS oplyser følgende:
”Vi har frem til d. 9. januar 2017 gennemført surveys hos 442 ydernumre.
Vi har d. 9. januar 2017 registreret 1744 ydernumre som aktive ”kunder” hos os. (Der
findes flere ydernumre, men en del er efter ansøgning blevet fritaget for akkredite-
ring med henvisning til overenskomstens mulighed herfor, hvis der er planer om at
stoppe/afhænde praksis indenfor en kortere årrække. Indtil nu er 177 ydernumre
blevet fritaget med denne begrundelse.)
Der er således 1302 ydernumre, der står til at skulle akkrediteres i perioden frem til
udgangen af 2018. Dette tal vil dog formentlig blive reduceret noget, idet der løben-
de indgår besked fra de regionale samarbejdsorganisationer om dispensationer, jf.
overenskomstens mulighed herfor.”
Afslutningsvist kan jeg oplyse, at der også på andre overenskomstområder i praksis-
sektoren er indgået aftale om akkreditering, eksempelvis for de praktiserende speci-
allæger.
Med venlig hilsen
Ellen Trane Nørby
/
Louise Steiner Bruun