L 95 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
L 95 Bilag 1
Offentligt

Enhed: Primær Sundhed,

Ældrepolitik og Jura

Sagsbeh.: DEPSIST

Koordineret med:

Sagsnr.: 1605142

Dok. nr.: 199256

Dato: 30. november 2016

Høringsnotat om L 95 – Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisati-

on af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om klage- og erstat-

ningsadgang inden for sundhedsvæsenet (Etablering af en bisidderordning, praktiseren-

de kiropraktorers mulighed for henvisning til billeddiagnostiske undersøgelser og kvali-

tetsarbejde m.v.)

1. Høring over lovforslaget

Udkast til forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundheds-

personer og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om klage og erstatningsadgang inden

for sundhedsvæsenet har været sendt i høring i perioden 15. september 2016 til 14. okto-

ber 2016 hos følgende myndigheder og organisationer m.v.:

Alzheimerforeningen, Ansatte Tandlægers Organisation, Bedre Psykiatri, Dansk Handicap

Forbund, Dansk Kiropraktor Forening, Dansk Psykiatrisk Selskab, Dansk Selskab for Almen

Medicin, Dansk Selskab for Klinisk Farmakologi, Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssek-

toren, Dansk Selskab for Patientsikkerhed, Dansk Selskab for Retsmedicin, Dansk Standard,

Dansk Sygeplejeråd, Dansk Tandplejerforening, Danske Bandagister, Danske Bioanalytike-

re, Danske Dental Laboratorier, Danske Fodterapeuter, Danske Fysioterapeuter, Danske

Handicaporganisationer, Danske Patienter, Danske Regioner, Danske Seniorer, Danske

Ældreråd, Datatilsynet, De Offentlige Tandlæger, Det Centrale Handicapråd, Diabetesfor-

eningen, Direktoratet for Kriminalforsorgen, Ergoterapeutforeningen, Farmakonomfor-

eningen, Forbrugerrådet, Foreningen af Kliniske Diætister, Foreningen af Praktiserende

Speciallæger, Foreningen af speciallæger, Færøernes Landsstyre, Gigtforeningen, Grøn-

lands Selvstyre, Hjernesagen, Hjerteforeningen, Høreforeningen, IKAS, Jordemoderfor-

eningen, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kost- og Ernæringsforbundet, Kræftens

Bekæmpelse, Landsforeningen af Kliniske Tandteknikere, Landsforeningen af nuværende

og tidligere psykiatribrugere (LAP), Landsforeningen LEV, Landsforeningen mod spisefor-

styrrelser og selvskade (LMS), Landsforeningen SIND, Lægeforeningen, Organisationen af

Lægevidenskabelige Selskaber, Patienterstatningen, Patientforeningen, Patientforeningen

i Danmark, Patientforeningernes Samvirke, Praktiserende Lægers Organisation, Praktise-

rende Tandlægers Organisation, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjyl-

land, Region Sjælland, Region Syddanmark, Regionernes Lønnings- og Takstnævn, Retspo-

litisk Forening, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigspolitiet, Scleroseforeningen, Sjæld-

ne Diagnoser, Sundhed Danmark, Tandlægeforeningen, Tandlægeforeningens Tandskade-

erstatning, Yngre Læger, ÆldreForum og Ældre Sagen.

Lovforslaget har desuden været offentliggjort på www.borger.dk under Høringsportalen.

L 95 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Sundheds- og Ældreministeriet har modtaget høringssvar fra:

Dansk Kiropraktor Forening

Danske Patienter

Danske Regioner

Danske Seniorer

Dansk Sygeplejeråd

Danske Ældreråd

Datatilsynet

Direktoratet for Kriminalforsorgen

Ergoterapeutforeningen

Farmakonomforeningen

Heilsu- og Innlendismálaráðið (Sundheds- og Indenrigsministeriet)

Jordemoderforeningen

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Lægeforeningen

Patienterstatningen

Retspolitisk Forening

Social- og Indenrigsministeriet

Styrelsen for Patientsikkerhed

Tandlægeforeningen

Udlændige-, Integrations- og Boligministeriet

Ældreforum

Ældre Sagen

2. Generelle bemærkninger

Der udtrykkes generelt opbakning til lovforsalgets formål om at sikre tydelige og mere

gennemsigtige regler, sikre behandling af høj kvalitet og styrke patienternes retsstilling.

Der er en række ønsker til præciseringer af, hvordan de forskellige elementer af lovforsla-

get skal implementeres i praksis, herunder bl.a. i forhold til udfasning af akkreditering og

undtagelse af personer fra retten til udvidet frit sygehusvalg. Desuden efterspørges en

eventuel udvidelse af mulighederne for rekvirering af billeddiagnostiske undersøgelser til

også at omfatte øvrige faggrupper og undersøgelser. Derudover har ministeriet modtaget

bemærkninger vedrørende behandling af personoplysninger i forbindelse med de aktivite-

ter, der er beskrevet i lovforsalget, og lovens ikrafttræden for Færøerne.

Som det fremgår nedenfor har Sundheds- og Ældreministeriet foretaget en række ændrin-

ger og tilføjelser i det fremsatte lovforslag i forhold til det lovudkast, som har været sendt i

høring. Der er herudover foretaget en række andre ændringer af sproglig og lovteknisk

karakter.

3. Særlige bemærkninger i forhold til de foreslåede lovændringer

I det følgende foretages en gennemgang af de væsentligste bemærkninger til de enkelte

elementer i lovforslaget og dets bemærkninger. Ministeriets kommentarer er

kursiverede.

3.1 Etablering af en bisidderordning

Side 2

L 95 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Ergoterapeutforeningen, Lægeforeningen, Retspolitisk forening og Ældre Sagen er positivt

indstillede over for forslaget.

Danske Patienter er særdeles tilfreds med forslaget og bemærker, at Danske Patienter

gerne stille sig til rådighed for at videreføre bisidderordningen som et permanent tilbud.

Danske Patienter gør i forhold til tidsfristbestemmelserne for afholdelse af dialogsamtaler

opmærksom på, at der bør være en rimelig tidsfrist mellem patientens oplysning om tids-

punkt for dialogsamtale og selve afholdelsen.

Danske Regioner bemærker, at regionerne generelt oplever lille interesse for og behov for

en central bisidderordning. Det bemærkes, at de patienter, som ønsker en bisidder, i langt

overvejende grad finder bisiddere inden for eget netværk. Såfremt det fastholdes, at der

skal være en bisidderordning ved en patientforening, kan det ifølge foreningen overvejes

at lade patienten frit vælge, hvilken patientforening patienten ønsker at bruge. Endvidere

anføres det, at man skal være opmærksom på, at der kan være et konkurrenceforvridende

element ved at støtte en privat forening økonomisk frem for en anden.

Endelig anfører Danske Regioner, at det bør fremgå af den foreslåede regulering, at pati-

enten ved en dialogsamtale har ret til en

uvildig

bisidder. Man henviser i den forbindelse

til, at der herved sikres en form for forventningsafstemning i loven, så patienterne ikke

opfatter bisidderen, som deres personlige repræsentant, men som en professionel bisid-

der.

Danske Seniorer støtter forslaget og bemærker, at man vil se velvilligt på muligheden for

at levere bisiddere til ordningen i et samarbejde med den organisation, der skal stå for

drift af ordningen.

Dansk Sygeplejeråd foreslår, at man i forbindelse med denne lovændring udvider anven-

delsesområdet for dialogsamtalerne til også at blive et tilbud for patienter, der klager over

sundhedsydelser, der finansieres af kommunerne og de private aktører, da foreningen

oplever, at samtalerne bidrager til at skabe større klarhed over forløbet for patienten. Det

er foreningens opfattelse, at det, der kan løses via dialog, skal løses via dialog.

Datatilsynet anbefaler, at ministeriets forudsætninger i forhold til bisidderes eventuelle

behandling af personoplysninger om patienterne – herunder om dataansvaret herfor –

medtages i lovforslagets bemærkninger.

Heilsu- og Innlendismálaráðið oplyser, at det ikke er relevant at sætte det nye § 1, stk. 5 i

kraft for Færøerne.

Ministeriets kommentar:

Efter klage- og erstatningsloven afventer behandling af klagen i Styrelsen for Patientsik-

kerhed udfaldet af dialogsamtalen. Inden fire uger efter styrelsens fremsendelse af klagen

til regionen giver regionen meddelelse til styrelsen om udfaldet af dialogen. I forhold til

denne frist og Danske Patienters bemærkninger hertil har ministeret tilføjet i bemærknin-

gerne, at det bør tilstræbes, at der sikres en rimelig frist fra det tidspunkt, hvor patienten

oplyses om tidspunkt for dialogsamtale, og selve afholdelsen af samtalen. Det anføres, at

indkaldelsen bør udsendes tidsnok til, at patienten med rimelighed kan forventes at delta-

ge i samtalen; at patienten kan nå at tage stilling til, om vedkommende ønsker at gøre

brug af bisidderordningen; og at foreningen/-erne, der varetager administration og drift af

Side 3

L 95 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

ordningen, i givet fald kan nå at etablere kontakt mellem patient og bisidder.

Ministeriet noterer sig Danske Regioners bemærkninger vedrørende valg af en patientfor-

ening til at varetage administration og drift af bisidderordningen. Ministeriet bemærker, at

det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at varetagelse af opgaven vil ske efter nærme-

re aftale med ministeriet, og at aftalen indgås med baggrund i et forudgående offentligt

opslag. Opgaven skal overlades til en eller flere private institutioner for en nærmere af-

grænset årrække ad gangen. Det vil åbne mulighed for, at bisidderordningen eksempelvis

kan varetages af en eller flere patientforeninger. Ministeriet vurderer, at en uvildig bisid-

der vil kunne yde støtte til patienten, uanset hvilken (anden) patientforening patienten

måtte være tilknyttet. Bisidderordningen er tiltænkt de patienter, som ikke har nogen i

eget netværk, de kan tage med som bisidder.

I forhold til Danske Regioners ønske om, at det ikke alene af bemærkningerne men også af

bestemmelsen fremgår, at der er tale om en uvildig bisidder, har ministeriet ændret udka-

stet til lovforslaget i overensstemmelse hermed.

I forhold til Dansk Sygeplejeråds bemærkninger skal ministeriet bemærke, at bisidderord-

ningen etableres til brug for dialogsamtale med regionen i forbindelse med klage vedrø-

rende en sundhedsydelse, som regionen helt eller delvis afholder udgifterne til, jf. klage- og

erstatningslovens § 1, stk. 3.

Ministeriet har som følge af Datatilsynets bemærkninger forholdt sig til behandling af

personoplysninger i lovforslagets bemærkninger. Ministeriet har anført, at det ikke er hen-

sigten, at bisidderen behandler personoplysninger i forbindelse med varetagelsen af opga-

ven. Bisidderen får oplyst patientens navn og kontaktoplysninger af foreningen, der vare-

tager administration og drift af ordningen. Bisidderen indhenter ikke selv oplysninger om

patienten eller behandlingsforløbet og opfordrer ikke patienten til at levere sådanne. Så-

fremt bisidderen af patienten bliver bragt i besiddelse af personoplysninger, slettes disse

omgående eller senest ved sagens afslutning.

Ministeriet er enigt med Heilsu- og Innlendismálaráðið i, at det ikke er relevant at sætte

bestemmelsen i kraft for Færøerne. Ministeriet har ændret udkastet til lovforslaget i

overensstemmelse hermed.

3.2 Midlertidig og lejlighedsvis sundhedsfaglig virksomhed her i landet

Danske Seniorer finder lovforslaget positivt og anfører, at der bør gælde klare regler og

tilsyn med alle sundhedspersoner. Dog efterspørger Danske Seniorer en definition af ”mid-

lertidig og lejlighedsvis” aktivitet, så der er en overgrænse for, hvor lang tid man kan ar-

bejde uden autorisation og en mekanisme, der sørger for, at der forlanges autorisation,

når overgrænsen er nået, og sundhedspersonen ønsker forsat at arbejde her i landet.

Danske Regioner finder det af hensyn til patientsikkerheden positivt, at der med lovforsla-

get tilstræbes klare regler på området, herunder en klar hjemmel for Styrelsen for Patient-

sikkerheds tilsyn med de nævnte erhvervsudøvere.

Jordemoderforeningen finder lovforslaget positivt, da det giver mulighed for en skærpelse

af patientsikkerheden.

Lægeforeningen finder lovforslaget positivt, da det giver muligheden for at fastsætte krav

Side 4

L 95 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

til sundhedspersoner, der udfører sundhedsfaglig virksomhed i landet. Dog er Lægefor-

eningen af den opfattelse, at den midlertidige og lejlighedsvise autorisation for sundheds-

personel ikke omfatter den lægelige profession. Det anføres, at kun læger med korrekt

dokumenterede kompetencer, herunder sprogkompetencer, af hensyn til patientsikker-

heden bør indgå i patientbehandlingen.

Tandlægeforeningen har til lovforslaget bemærket, at ændringen i sundhedslovens § 6 vil

kunne få betydning for, hvem der er og kan blive erstatningsansvarlige efter klage- og

erstatningsloven. Foreningen anbefaler på den baggrund, at skadevoldende behandlinger

og erstatningspligt afklares i relation til klage- og erstatningslovens kapitel 3.

Ministeriets kommentar:

Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at EU- og EØS-statsborgere, der i en anden

medlemsstat eller et EØS-land er etableret som udøver af et lovreguleret sundhedsfagligt

erhverv, i medfør af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7. september

2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer med senere ændringer (aner-

kendelsesdirektivet) skal have adgang til også at udføre sundhedsfaglige virksomhed her i

landet uden dansk autorisation, når virksomheden her i landet alene udøves midlertidigt

eller lejlighedsvist.

Det fremgår ligeledes af lovbemærkningerne, at lovforslaget ikke implementer ny EU-

lovgivning, men at det derimod er hensigten med lovforslaget at sikre, at rettigheder og

pligter for personer med sundhedsfaglige kvalifikationer etableret i et andet EU- eller EØS-

land, der midlertidigt og lejlighedsvist udøver sundhedsfaglig virksomhed her i landet,

fremgår klart og tydeligt at lovgivningen. Forslaget har desuden til formål at sikre, at der

gælder klare regler for tilsynet med denne persongruppe.

I forhold til bemærkningerne fra Danske Seniorer om ønsket om en definition af ”midlerti-

dig og lejlighedsvis”, bemærkes det, at begrebet ”midlertidigt og lejlighedsvist” skal forstås

i overensstemmelse med anerkendelsesdirektivet. Her fremgår det af artikel 5, stk. 2, at

”tjenesteydelsers midlertidige og lejlighedsvise karakter vurderes fra sag til sag især på

baggrund af ydelsens varighed, hyppighed, periodicitet og kontinuitet”. Der lægges med

lovforslaget op til at videreføre den praksis, som Styrelsen for Patientsikkerhed anvender i

dag ved fortolkningen af bekendtgørelse nr. 49 af 13. januar 2010 om EU- og EØS-

statsborgeres adgang til udøvelse af virksomhed som autoriseret sundhedsperson.

I forhold til bemærkningerne fra Lægeforeningen om, at den midlertidige og lejlighedsvise

autorisation for sundhedspersonel ikke omfatter den lægelige profession, bemærkes det,

at udførelse af sundhedsfaglig virksomhed, der i henhold til autorisationsloven alene vil

kunne udføres med autorisation, er et lovreguleret erhverv omfattet af anerkendelsesdi-

rektivet. Anerkendelsesdirektivet indeholder et princip om fri udveksling af tjenesteydelser,

jf. direktivets afsnit II. Det indebærer, at der for en udbyder af sundhedsfaglig virksomhed

etableret i én medlemsstat, der kommer til en anden medlemsstat for midlertidigt og lej-

lighedsvist at udøve sit erhverv der, ikke må stilles krav om autorisation, jf. artikel 5.

I forhold til Tandlægeforeningens bemærkninger om erstatningspligt skal ministeriet be-

mærke, at personer, der midlertidigt og lejlighedsvist udfører sundhedsfaglig virksomhed

her i landet, typisk vil være omfattet af klage- og erstatningslovens kapitel 3, fordi virk-

somheden udføres som led i ansættelse på sygehuse m.v. Ministeriet vil som

Side 5

L 95 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

led i kommende politiske drøftelser med sundhedsordførerne for Folketingets partier om

patienterstatningens dækningsområde vurdere behovet for en præcisering af reglerne i

forhold til denne gruppe af erhvervsudøvere.

3.3 Kiropraktorers mulighed for rekvirering af billeddiagnostiske undersøgelser

Dansk Sygeplejeråd mener, at man bør overveje, om sygeplejersker, der udøver alternativ

behandling i form af akupunktur eller massagebehandling, fremover kan gives mulighed

for at kunne bestille billeddiagnostiske undersøgelser, hvor det er relevant.

Dansk Kiropraktor Forening ser gerne, at henvisningsadgangen også kommer til at omfatte

DEXA-skanning og knogleskintigrafi, samt ultralydsundersøgelse. Desuden går Dansk Kiro-

praktor Forening ud fra, at adgangen til at kunne henvise patienter til gratis billeddiagno-

stiske undersøgelser i sygehusvæsenet kommer til at omfatte alle privatpraktiserende

kiropraktorer, herunder også kiropraktorer der ikke praktiserer under overenskomst om

kiropraktik mellem RLTN og Dansk Kiropraktor Forening.

Ministeriets kommentar:

I forhold til bemærkningerne fra Dansk Sygeplejeråd, er det ministeriets vurdering, at sy-

geplejersker, der udøver alternativ behandling i form af akupunktur eller massagebehand-

ling, ikke skal kunne henvise til billeddiagnostiske undersøgelser. Begrundelsen er, at bil-

leddiagnostiske undersøgelser anvendes som led i udredninger, som sygeplejersker ikke er

uddannet til at foretage.

I forhold til bemærkningerne fra Dansk Kiropraktor Forening vedr. ønsket om at kiroprak-

torerne skal kunne henvise til DEXA-skanning og knogleskintigrafi i sygehusvæsenet, er det

fortsat ministeriets vurdering, at kiropraktorer ikke skal kunne henvise til disse undersøgel-

ser. Begrundelsen er, at disse undersøgelser anvendes som led i udredning af systemiske

sygdomme, som kiropraktorer ikke er uddannet til at udrede eller behandle i deres helhed.

I forhold til bemærkningerne fra Dansk Kiropraktor Forening vedr. ønsket om at kiroprak-

torerne skal kunne henvise til ultralydsundersøgelse i sygehusvæsenet, er det ministeriets

umiddelbare vurdering, at der ikke er noget fagligt eller patientsikkerhedsmæssigt i vejen

for dette. Det vurderes dog, at der mangler en afklaring af, om ultralydsundersøgelse, som

er en dynamisk undersøgelse, har samme anvendelighed, når der henvises til undersøgel-

sen, fremfor hvis kiropraktoren udfører undersøgelsen sammen med patienten.

Endvidere kan der være økonomiske og kapacitetsmæssige følger af henvisning fra kiro-

praktorer til ultralydsundersøgelse i sygehusvæsenet, som bør afklares.

Ministeriet vurderer derfor, at Dansk Kiropraktor Forenings ønske om at kunne henvise til

ultralydsundersøgelse i sygehusvæsenet, kræver nærmere behandling og derfor ikke umid-

delbart kan imødekommes.

I forhold til, om at adgangen til at kunne henvise patienter til gratis billeddiagnostiske

undersøgelser i sygehusvæsenet kommer til at omfatte alle privatpraktiserende kiroprak-

torer, herunder også kiropraktorer der ikke praktiserer under overenskomst om kiropraktik

mellem RLTN og Dansk Kiropraktor Forening, er det i lovforslaget blevet præciseret, at

bemyndigelsesbestemmelsen kan anvendes til at give praktiserende kiropraktorer, som

praktiserer under overenskomst, mulighed for gratis at kunne rekvirere diagnostiske un-

Side 6

L 95 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

dersøgelser, idet sundhedslovens § 82 a generelt omhandler sundhedspersoner som prakti-

serer under overenskomst.

3.4 Undtagelse af personer fra retten til udvidet frit sygehusvalg ved udredning og be-

handling

Danske Regioner har anført, at der i sundhedslovens § 86, stk. 1, om frit sygehusvalg bør

indsættes en henvisning til sundhedslovens § 82 b, for at gøre det tydeligt, at når der i

sundhedslovens § 86, stk. 3, henvises til § 86, stk. 1, så er det § 82 b, der tænkes på.

Jordemoderforeningen og Dansk Sygeplejeråd har anført, at det er vigtigt, at alle borgere i

videst muligt omfang sikres ens og lige adgang til sundhedsydelser, herunder retten til

hurtig udredning og behandling. Jordemoderforeningen bemærker, at det derfor kunne

overvejes at præcisere dette i lovteksten.

Lægeforeningen har anført, at oplysninger om, hvordan de gældende regler på området

administreres, er væsentlige for at få klarhed over, om de indsatte reelt gives mulighed for

at benytte sig af retten til frit og udvidet frit sygehusvalg, eller om der gives afslag, uden at

der foreligger en konkret vurdering.

Ministeriets kommentar:

I forhold til Danske Regioners bemærkninger skal ministeriet bemærke, at retten til frit

sygehusvalg ikke følger af sundhedslovens § 82 b, men af sundhedslovens § 86, hvorfor

ministeriet ikke på den baggrund har fundet anledning til at indsætte en henvisning til § 82

b i § 86, stk. 1.

Ministeriet er enigt i Jordemoderforeningen og Dansk Sygeplejeråds betragtninger. Det er

derfor også hensigten at udmønte den foreslåede ændring af § 86, stk. 1, ved at fastsætte

nærmere regler om, at retten til udvidet frit sygehusvalg ved udredning og behandling

alene kan begrænses af sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til retshåndhævelsen i

overensstemmelse med, hvad der allerede er fastsat nærmere regler om vedr. frit sygehus-

valg og udvidet frit sygehusvalg ved diagnostiske undersøgelser. Ministeriet har på den

baggrund ikke fundet anledning til at foretage ændringer af lovforslaget.

I forhold til Lægeforeningens bemærkninger skal ministeriet bemærke, at den allerede

eksisterende bemyndigelsesbestemmelse, hvorefter der kan fastsættes regler om, at disse

personers ret til frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg ved diagnostiske undersøgel-

ser kan begrænses, er udmøntet i § 17 i bekendtgørelse nr. 1207 af 22. september 2016 om

ret til sygehusbehandling m.v. (sygehusbekendtgørelsen).

Af § 17 i sygehusbekendtgørelsen fremgår det, at for personer, der er optaget i kriminal-

forsorgens institutioner, eller som opholder sig i en institution i henhold til retsplejeloven,

straffeloven eller et farlighedsdekret efter kapitel 11 i lov om frihedsberøvelse og anden

tvang i psykiatrien, kan retten til frit sygehusvalg og udvidet frit sygehusvalg ved diagno-

stiske undersøgelser begrænses af sikkerhedsmæssige hensyn eller af hensyn til retshån-

dhævelsen. Det fremgår endvidere, at det er den myndighed, der meddeler tilladelse til

udgang m.v., træffer afgørelse herom.

Ministeriet kan i den forbindelse oplyse, at det altid vil være en konkret vurdering for den

Side 7

L 95 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

myndighed, der meddeler tilladelse til udgang m.v., hvorvidt der i det enkelte tilfælde fore-

ligger sikkerhedsmæssige og retshåndhævelsesmæssige hensyn, der bør føre til, at den

pågældende persons ret til frit sygehusvalg eller udvidet frit sygehusvalg begrænses. Mini-

steriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at foretage ændringer af lovforsla-

get.

3.5 Udfasning af akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel på offentlige sygehuse

og det præhospitale område

Danske Patienter hilser det nye kvalitetsarbejde velkomment, men peger også på, at der

på nogle områder i sundhedsvæsenet er behov for klare standarder og processer, herun-

der kontrol af dem, for både for at sikre patientsikkerheden og for at give personalet nogle

retningslinjer for dokumenteret best practice, som de kan støtte sig op ad i deres arbejde.

Danske Patienter fremhæver bl.a., at udfasningen af Den Danske Kvalitetsmodel på syge-

huse og det præhospitale område også betyder udfasning af nogle af de standarder og

processer under kvalitetsmodellen, som ifølge Danske Patienter har bidraget positivt til

kvaliteten af den givne proces, eksempelvis standarder for medicinhåndtering, rengøring

og rettidig reaktion på prøvesvar. Danske Patienter fremhæver endvidere, at Dansk Stan-

dard ikke længere opdaterer standarderne for rengøring på hospitaler og uden akkredite-

ringsmuligheden ser der heller ikke ud til at være særlig grundig kontrol med dette områ-

de. Derfor mener Danske Patienter, at der skal være procesmål, baseret på viden om best

practice på relevante områder, herunder for eksempel rengøring og medicinhåndtering.

Danske Patienter fremhæver, at det vil bidrage til en højere og mere ensartet kvalitet på

tværs af hospitalsenhederne.

Danske Seniorer fremhæver, at smidiggørelse og tilpasning af Den Danske Kvalitetsmodel

kan være velbegrundet, men at det med en decideret udfasning ikke ser ud til, at der reelt

bliver sat noget i stedet. Danske Seniorer udtrykker bekymring for, at der her er tale om

en spareøvelse, hvor Den Danske Kvalitetsmodel udfases, og hvor det herefter er op til de

enkelte regioner og hospitaler, om de reelt vil sætte noget i stedet. Danske Seniorer frem-

hæver, at de frygter, at det kan medføre meget uensartet kvalitet på de danske sygehuse

og inden for det præhospitale område.

Dansk Sygeplejeråd (DSR) fremhæver, at det er vanskeligt at se, hvordan omstillingen af

kvalitetsarbejdet skal gå hånd i hånd med reguleringen i vejledninger og retningslinjer fra

Sundhedsstyrelsen. DSR opfordrer til, at ministeriet tager højde for de relevante ændrin-

ger i de vejledninger, retningslinjer mv., som stadig vil være pålagt sundhedspersonerne

på individuelt grundlag, da det efter DSR’s opfattelse er afgørende, at der skabes sam-

menhæng mellem de fælles rammer for kvalitetsudviklingen i kommuner og regioner og

de konkrete vejledninger og retningslinjer, som den enkelte sundhedsperson skal iagttage.

Såfremt det gennemføres, vil der efter DSR’s opfattelse være tale om en reel afbureaukra-

tisering.

Ergoterapeutforeningen fremhæver, at foreningen er tilfreds med, at der har været lyd-

hørhed over for den kritik, der er rejst fra både de faglige miljøer og centrale parter af

akkrediteringen efter Den Danske Kvalitetsmodel på offentlige sygehuse og det præhospi-

tale område og finder det derfor fornuftigt at udfase akkreditering efter Den Danske Kvali-

tetsmodel på offentlige sygehuse og på det præhospitale område og i stedet

Side 8

L 95 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

at erstatte den med en ny og afbureaukratiserende tilgang. Ergoterapeutforeningen er

enig i, at en ny tilgang til kvalitetsarbejdet skal bidrage til at styrke medarbejdernes moti-

vation og understøtte en forbedringskultur med fokus på effekt og resultat for patienten.

Ergoterapeutforeningen finder det afgørende i den fortsatte udvikling af kvalitetsarbejdet,

at medarbejderne i højere grad får medejerskab i udviklingen af meningsfulde kvalitets-

mål- og standarder.

Jordemoderforeningen fremhæver, at de finder det glædeligt, at der med lovforslaget

åbnes op for at mindske den ofte meget tidskrævende dokumentationsdel, og at der i

stedet i kommer en ny model bliver fokus på kvalitetsudvikling frem for kvalitetskontrol.

Jordemoderforeningen fremhæver, at det samtidig er væsentligt, at der sikres en ensartet

kvalitet i kvalitetsarbejdet, således at der ikke opstår lokale eller regionale forskelle.

Ældre Sagen opfordrer til, at erfaringer med patient-rapporterede oplysninger (PRO) inte-

greres i arbejdet med kvalitetsudviklingen i sundhedsvæsenet. Ældre Sagen fremhæver, at

PRO ikke er nævnt i bemærkningerne til lovforslaget, men at de finder det vigtigt at frem-

hæve som led i den videre kvalitetsudvikling.

Ministeriets kommentar:

Ministeriet noterer, at Danske Patienter hilsner det nye kvalitetsarbejde velkomment.

I forhold til udfasningen af akkrediteringen efter Den Danske Kvalitetsmodel på offentlige

sygehuse og det præhospitale område og indførsel af den nye tilgang til kvalitetsområdet

kan ministeriet oplyse, at regionerne, herunder offentlige sygehuse og det præhospitale

område, har ansvaret for at følge med i og følge gældende faglige retningslinjer og vejled-

ninger, fx infektionshygiejniske retningslinjer. Det var tilfældet før udfasningen af Den

Danske Kvalitetsmodel, og det er også tilfældet efter udfasningen. Udfasningen af Den

Danske Kvalitetsmodel for offentlige sygehuse og det præhospitale område ændrer derfor

ikke ved sygehusenes ansvar og pligt til at følge gældende retningslinjer, fx indenfor pati-

entsikkerhed og infektionshygiejne. Udfasningen af Den Danske Kvalitetsmodel skal ses

som en del af en ny tilgang til kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet. Udfasningen har bl.a.

det sigte at afbureaukratisere og flytte fokus væk fra kontrol og dokumentation af proces-

ser til et fokus på effekt og resultat for patienten, bl.a. ved opstilling af nationale mål for

sundhedsvæsenet.

Det bemærkes i øvrigt specifikt for hygiejne, at sygehushvervede infektioner er valgt som

en af flere indikatorer for målet om forbedret overlevelse og patientsikkerhed i det nye

nationale mål for sundhedsvæsenet, som regeringen, Danske Regioner og KL lancerede d.

29. april 2016.

Ministeriet har på den baggrund ikke fundet anledning til at justere lovforslaget.

I tilknytning til bemærkningerne fra Danske Seniorer bemærker ministeriet, at i forbindelse

med udfasningen af akkreditering af Den Danske Kvalitetsmodel på offentlige sygehuse og

det præhospitale område indføres der samtidigt en ny tilgang til kvalitetsarbejdet, som er

forankret i det nationale kvalitetsprogram, hvor formålet er at styrke personalets motiva-

tion og understøtte en forbedringskultur med fokus på effekt og resultat for patienten. Den

nye tilgang hviler derfor på en række forskellige initiativer, herunder bl.a. nationale mål for

sundhedsvæsnet, hvor regioner og kommuner følger op med lokalt definerede kvalitets-

Side 9

L 95 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

mål, samt lærings- og kvalitetsteam, et nationalt ledelsesprogram, værdibaseret styring og

initiativer, der skal styrke den fælles beslutningstagning og arbejdet med PRO-data (pati-

ent-rapporterede oplysninger),

jf. ØA16. Den nye tilgang til kvalitetsområdet repræsente-

rer således en ny og ubureaukratisk tilgang til at arbejde med kvalitet i sundhedsvæsenet,

som skal udgøre drivkraften for det regionale, kommunale og lokale arbejde med kvalitets-

forbedringer. For at understøtte implementeringen af den nye kvalitetstilgang er der bl.a.

nedsat et Dialogpanel for Det Nationale Kvalitetsprogram, hvor relevante faglige organisa-

tioner, patientforeninger, eksperter og myndigheder er repræsenteret. Ministeriet har på

den baggrund ikke fundet anledning til at justere lovforslaget.

Ministeriet noterer sig Danske Sygeplejerråds bemærkninger til omstillingen af kvalitetsar-

bejdet og gør samtidig opmærksom på, at fælles nationale retningslinjer og vejledninger

mv. bl.a. har til formål at sikre en ensartet behandling for patienterne på tværs af landet.

Samtidig gør ministeriet opmærksom op, at den nye tilgang til kvalitetsområdet er dyna-

misk og har til formål at styrke personalets motivation og understøtte en forbedringskultur

med fokus på effekt og resultat for patienten. Den nye tilgang hviler derfor på en række

forskellige initiativer, herunder bl.a. nationale mål for sundhedsvæsnet, hvor regioner og

kommuner følger op med lokalt definerede kvalitetsmål, som udgør drivkraften for det

regionale, kommunale og lokale arbejde med kvalitetsforbedringer Som led i det regionale

og lokale arbejde med de nationalt mål forventes det, at lokale retningslinjer og vejlednin-

ger tilpasses den enkelte enheds behov. Ministeriet har på den baggrund ikke fundet an-

ledning til at justere lovforslaget.

Ministeriet noterer sig Ergoterapeutforeningens bemærkninger om, at foreningen er til-

fredse med udfasningen af Den Danske Kvalitetsmodel på offentlige sygehuse og det

præhospitale området og vurderer, at det ikke giver anledning til at justere lovforslaget.

Ministeriet noterer sig Jordemoderforeningens bemærkninger om, at foreningen er tilfred-

se med udfasningen af Dan Danske Kvalitetsmodel på offentlige sygehuse og det

præhospitale området. På denne baggrund vurderer ministeriet, at der ikke er anledning til

at justere lovforslaget.

I tilknytning til bemærkningerne fra Ældre Sagen bemærker ministeriet, at den nye tilgang

til kvalitetsområdet har til formål at styrke personalets motivation og understøtte en for-

bedringskultur med fokus på effekt og resultat for patienten, og der er således fokus på

udviklingen og brugen af patientrapporterede oplysninger, jf. ØA16. Det bemærkes samti-

digt, at det med ØA17 er aftalt at etablere et nationalt sekretariat, der skal sikre et solidt

fundament for brugen af PRO. Ministeriet kan oplyse, at arbejdet med PRO derfor indgår

som en central del af den nye tilgang til kvalitetsarbejdet. Ministeriet har på den baggrund

ikke fundet anledning til at justere lovforslaget.

3.6 Øvrige bemærkninger

Heilsu- og Innlendismálaráðið har i sit høringssvar henvist til, at Sundheds- og Ældremini-

steriet i samarbejde med Heilsu- og Innlendismálaráðið er ved at udarbejde en kongelig

anordning, som sætter sundhedsloven i kraft på Færøerne. Heilsu- og Innlendismálaráðið

påpeger i den forbindelse, at sundhedslovens §§ 5 og 6, som definerer, hvad der i loven

forstås ved henholdsvis behandling og sundhedspersoner, ikke efter sundhedslovens § 278

kan sættes i kraft på Færøerne. Heilsu- og Innlendismálaráðið anmoder i høringssvaret

om, at § 278 ændres, således at §§ 5 og 6 også kan sættes i kraft på Færøerne.

Side 10

L 95 - 2016-17 - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra sundhedsministeren

Ministeriet er enigt med Heilsu- og Innlendismálaráðið i, at det er hensigtsmæssigt at

ændre sundhedslovens § 278, således at §§ 5 og 6 også kan sættes i kraft på Færøerne.

Ministeriet har ændret udkastet til lovforslaget i overensstemmelse hermed. Dette sikrer,

at definitionen af behandling og sundhedspersoner, kan medtages i den kommende konge-

lige anordning. Det bemærkes i den forbindelse, at de nævnte definitioner på nuværende

tidspunkt er gældende ret på Færøerne som følge af lov om patienters retsstilling, som er

gældende på Færøerne, men som ophæves som følge af den kongelige anordning.

Datatilsynet forudsætter, at enhver behandling af personoplysninger i forbindelse med de

aktiviteter, der er beskrevet i lovforslaget, sker under behørig iagttagelse af den til enhver

tid gældende lovgivning om behandling af personoplysninger.

Datatilsynet gør opmærksom på, at der ved udarbejdelse af bekendtgørelser, cirkulærer

eller lignende generelle retsforskrifter, der har betydning for beskyttelse af privatlivet i

forbindelse med behandling af personoplysninger, skal indhentes en udtalelse fra Datatil-

synet.

Datatilsynet forudsætter, at tilsynet bliver hørt over eventuelle bekendtgørelser, der skal

udstedes i medfør af loven, i det omfang disse har betydning for beskyttelse af privatlivet i

forbindelse med behandling af personoplysninger.

Ministeriets kommentar:

Ministeriet har noteret sig Datatilsynets bemærkninger og vil handle i overensstemmelse

hermed.

Side 11