Det sidste punkt på dagsordenen er:

23) 1. behandling af lovforslag nr. L 95:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. (Etablering af en bisidderordning, praktiserende kiropraktorers mulighed for henvisning til billeddiagnostiske undersøgelser og kvalitetsarbejde m.v.).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 30.11.2016).

Forhandlingen er åbnet. Der er ikke nogen fra Socialdemokratiet, og så er det fru Liselott Blixt fra Dansk Folkeparti. Værsgo.

Det er jo meget rart at blive kaldt op som det første, næsten største, parti. Det kan vi jo lege lidt. Men jeg tror, Socialdemokratiet kommer på bagefter.

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet er et kvalitetstjek og en ajourføring af loven og en tydeliggørelse af retsstillingen på en række områder. Den her lov skal være til gavn og glæde for både patienter og behandlere.

Der er samlet en række initiativer, og vi kan bakke op om dem alle i Dansk Folkeparti. Men i Dansk Folkepartis synes vi, at der mangler et par stykker, som jeg vil gøre nærmere rede for. Netop den her lov skal sikre høj kvalitet og sikkerhed for den enkelte borger. Dengang vi ændrede Patientombuddet, fik vi lavet en ordning med, at bisiddere kunne være med, når den enkelte patient havde klaget over en behandling i sundhedsvæsenet. Denne ordning bliver nu permanentgjort. Det har netop været til glæde for rigtig mange patienter, der ofte føler sig fortvivlede, når de har fået, hvad de mener er en uretfærdig eller fejlagtig behandling, og har svært ved at komme til orde. Der har det givet rigtig god mening, at man har kunnet have en bisidder med, som har kunnet støtte og sikre, at der var en rigtig god samtale der, hvor man blev behandlet.

I lovforslaget foreslår man også at bemyndige sundhedsministeren til at fastsætte regler om, at praktiserende kiropraktorer kan henvise til diagnostiske undersøgelser på sygehuse til brug for udredning hos en praktiserende kiropraktor.

Samtidig vil man med dette lovforslag også udmønte aftalen med regionerne og kommunerne om, at der skal indføres en ny tilgang til kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet. Regeringen er blevet enige med Danske Regioner og KL om at udfase akkreditering efter den danske kvalitetsmodel på offentlige sygehuse og på det præhospitale område.

Man vil samtidig indføre en ny tilgang til kvalitetsområdet, som i højere grad sætter fokus på kvalitetsudvikling frem for kvalitetskontrol og på klare mål og resultater, som skaber værdi for patienten og borgeren. Det sætter vi rigtig stor pris på at vi gør på det her område, da det er vigtigt at have fokus på patienten og ikke bruge for meget tid på kontrol og statistik.

Men vi kunne godt tænke os, at vi også så på akkreditering i den almene praksis. Den almene praksis bløder i øjeblikket. Vi hører det dagligt i medierne: Der mangler alment praktiserende læger; der er patienter, der ikke kan få en praktiserende læge. Alligevel har vi et kvalitetsarbejde, der i de fleste praksisser betyder 200 timers arbejde med kvalitetskontrol, som kunne være brugt på patienten. Jeg vil godt tale med ministeren om, om ikke vi kunne se på at ændre det, sætte det på pause, indtil vi har de læger, der skal til. 200 timer pr. praksis – det er rigtig meget. Der er nogle, der er kommet igennem første runde, men de mangler to runder endnu. Samtidig hører jeg, at man faktisk fra regionernes side gerne vil have endnu en akkrediteringsrunde. Det vil bare betyde endnu flere timer til kvalitetskontrol, til skrivebordsarbejde, når vi har patienter og borgere, der har brug for timerne. Så det ønsker jeg at vi drøfter i den her sag.

I Dansk Folkeparti ønsker vi også, at et område mere bliver autoriseret for at sikre sikkerheden for de borgere, som opsøger den her behandling. Jeg har jo spurgt ind til det tidligere over for ministeren, og jeg har også spurgt, hvad det koster, men det der med prisen har jeg ikke fået svar på. Men jeg ved også, at man ude i områderne er villige til at betale for, hvad det vil koste, hvis osteopater kan blive autoriseret. Osteopati er en manuel profession. Den er anerkendt og autoriseret i otte europæiske lande, herunder England, Frankrig, Finland, Island og Schweiz. De fleste osteopater har enten læst osteopati på deltid over 5 år, forudsat at de er fysioterapeuter, eller også har de læst osteopati som en fuldtidsuddannelse i lande, hvor osteopati allerede er anerkendt og autoriseret. Vi har bare ikke autoriseret osteopaterne herhjemme i Danmark. Nu synes jeg, vi er inde i en rigtig god gænge, hvor vi for lidt siden ændrede det, så fysioterapeuter og body-sds'er fik rettigheder til at manipulere led. Vi har sikret, at autoriserede sundhedspersoner kan blive RAB-godkendt. Vi har også med det her lovforslag nu sikret, at kiropraktorer kan bestille billeddiagnostik. Så synes jeg, vi mangler, at vi kan autorisere osteopater, så vi sikrer, at de patienter, der besøger en osteopat, går til en, der har uddannelsen med sig. Så det er noget, jeg vil drøfte i udvalget og med ministeren, og jeg håber på, det er noget, vi kan se på. Mange tak.

Tak til ordføreren. Så hopper vi tilbage i ordførerrækken. Nu er Socialdemokratiet på plads, og vi giver ordet til fru Yildiz Akdogan, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Vi behandler i dag forslaget til lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed og lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Lovforslaget samler en række enkeltstående initiativer, faktisk hele syv tiltag, som alle har til formål at sikre en høj kvalitet, styrke patienternes retssikkerhed og skabe mere gennemsigtige regler. Det er alt sammen noget, som vi i Socialdemokratiet anser for at være noget væsentligt og til gavn for patienterne. Vi har noteret os, at der i høringssvarene overvejende er positive tilkendegivelser om lovforslaget.

Lovforslaget indeholder bl.a. at gøre den uvildige bisidder-ordning permanent. Som udgangspunkt er det en rigtig god idé at tilbyde uvildige bisiddere, som kan hjælpe de patienter, der har behov for det. Bisidderordningen har før i tiden været en prøveordning, og med vedtagelsen af dette lovforslag bliver det nu til en permanent ordning. Det er i en socialdemokratisk optik væsentligt for at skabe større lighed i sundhed. Det foreslås desuden, at praktiserende kiropraktorer kan henvise til diagnostiske undersøgelser på sygehuset til brug for udredning hos en praktiserende kiropraktor. Derudover gives der mulighed for at regulere midlertidig og lejlighedsvis sundhedsfaglig virksomhed her i landet. Der skabes hjemmel for, at sundhedsministeren kan fastsætte betingelser for, men også rettigheder og pligter i forbindelse med den midlertidige og lejlighedsvise udøvelse af faglig virksomhed her i landet uden autorisation.

Med lovforslaget foreslås det endvidere at bemyndige sundhedsministeren til administrativt at kunne fastsætte nærmere regler om det tilskud til dækning af udgifter til behandling hos praktiserende speciallæger, som regionsrådet yder til personer i sikringsgruppe 2, herunder om den praktiske anvendelse af reglen. Det er alt sammen ændringer, som Socialdemokratiet finder relevant og positivt og gerne støtter.

Men afslutningsvis vil jeg sige, at lovforslaget lægger op til, at man udmønter økonomiaftalerne for 2016 med regionerne og kommunerne om, at der skal indføres ny tilgang til kvalitetsarbejdet i sundhedsvæsenet. Hos Socialdemokratiet mener vi, at kvalitet og tryghed går hånd i hånd. For os socialdemokrater er kvalitet og tryghed for den enkelte borger således et vigtigt parameter i vores sundhedsvæsen. Vi arbejder for, at der skal være den samme kvalitet og tryghed gældende for alle grupper og alle borgere i samfundet. I 2015 nedlagde SR-regeringen den danske kvalitetsmodel, så dokumentationskrav og unødvendigt papirarbejde skulle ryddes af vejen og personalet skulle have mere tid til patienterne. Da vi sad i regering, lyttede vi til alle faglige organisationer og traf dengang beslutningen om, at noget andet skulle til.

I 2015 med Nick Hækkerup som sundhedsminister blev der opsat otte nationale kvalitetsmål, som den nuværende regering altså ville efterleve. I Socialdemokratiet mener vi, at vores ansatte i sundhedsvæsenet kun skal måle det, der rent faktisk giver værdi for patienten, frem for det, der giver værdi for systemet. Vi arbejder for at skabe bedre kvalitet i vores velfærdssamfund og for vores offentligt ansatte. Vejen til at opnå bedre kvalitet mener vi er at stole på vores offentligt ansatte, anerkende deres faglighed og begrænse den meningsløse kontrol og bureaukrati, der forekommer inden for den offentlige sektor i Danmark. Derfor er vi i Socialdemokratiet rigtig glade for, at regeringen er kommet så langt i processen, og at der er faldet en aftale på plads mellem Kommunernes Landsforening og Danske Regioner.

På den baggrund kan vi i Socialdemokratiet støtte lovforslaget. Jeg skal hilse og sige fra min kollega fra Radikale Venstre, at de også støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Vi går videre til fru Jane Heitmann, Venstre.

Tak for det. Og det er fuldstændig rigtigt, som formanden sagde, at nu er Socialdemokratiet på plads – jeg havde ellers lige set mit snit til at kunne overhale dem indenom her ved årets sidste debat, men det har jeg så til gode.

I dag førstebehandler vi lov om ændring af sundhedsloven, lov om autorisation af sundhedspersoner og om sundhedsfaglig virksomhed samt lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Lovforslaget dækker over flere både mindre og større ændringer og er samlet i én pakke, om man så må sige.

For os i Venstre er patientrettigheder helt centrale, og vi har siden regeringsskiftet i 2015 arbejdet målrettet på at styrke danske patienters rettigheder, bl.a. ved at sikre danske patienter ret til hurtig udredning og behandling. Og selv om vi i Danmark på mange måder har et fantastisk sundhedsvæsen, hvor mange faggrupper dag efter dag gør en solid indsats både for danskernes sundhed som helhed og også for den enkelte patient, oplever vi indimellem, at det går galt. Det kan være et behandlingsforløb, det kan være en operation, som ikke forløber som planlagt, men det kan også være kommunikationen mellem patient og behandler. Uanset hvad skal trådene redes ud bagefter, og den samtale kan være svær at tage både for patient og behandler.

Med lovforslaget her giver vi patienterne mulighed for med loven i hånden at få en uafhængig bisidder med til samtalen. En uafhængig bisidder fra f.eks. en patientforening er i sagens natur ikke følelsesmæssigt involveret i sygdoms- eller behandlingsforløb og vil derfor have optimale muligheder for at bidrage til en konstruktiv dialog parterne imellem. Og det glæder mig at læse i høringssvarene, at Danske Patienter er super positive.

Jeg nævnte tidligere retten til udvidet frit sygehusvalg som et gode for danske patienter, og sådan er det også, men desværre er der en gruppe i vores samfund, som af den ene eller den anden grund kan udgøre en fare for os andre, f.eks. dem, som er i kriminalforsorgens varetægt. Den gruppe undtages med lovforslaget her for retten til frit at vælge sygehus efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg ved udredning eller behandling.

I Venstre værner vi om friheden og den umiddelbare tillid, som er en konsekvens af frihed. Derfor bakker vi op om, at man nu med udfasningen af den danske kvalitetsmodel i høj grad sætter ansatte på offentlige sygehuse og på det præhospitale område fri og i det hele taget sikrer en ny tilgang til kvalitetsarbejde, hvor fokus fjernes fra kontrol og erstattes af et skarpt fokus på kvalitet. Man har alt for ofte hørt historier om bureaukrati og unødvendig registrering, og det gør vi nu op med, fordi vi afskaffer den danske kvalitetsmodel.

Med de nye kvalitetsmål for sundhedsvæsenet forankres arbejdet på en ny og bedre måde, og behandling af høj kvalitet er netop et af de otte nye kvalitetsmål. Personligt glæder jeg mig meget til de første tilbagemeldinger om kvalitetsindikatorerne. Vi må aldrig glemme, at når vi ændrer et setup i sundhedsvæsenet, skal vi have klare mål, som skaber værdi for både borger og patient. Det er jo deres sundhedsvæsen.

I lovforslaget indgår også tre andre elementer, nemlig kiropraktorers muligheder for fremover at henvise direkte til billeddiagnostiske undersøgelser på sygehusene og nye regler for tilskud til dækning af udgifter til behandling hos praktiserende speciallæger for så vidt angår gruppe 2-patienter. Gruppe 2-patienter skal fremover afregne den del af udgiften, som regionen ikke dækker, direkte med speciallægen, og det giver på alle måder mindre bureaukrati.

Sidst, men ikke mindst, dækker lovforslaget over en præcisering af autorisationsloven, som i dag ikke er helt tydelig i forhold til sundhedspersoner fra f.eks. et andet EU-land, som ønsker at udøve sundhedsfaglig virksomhed her i landet i en kortere periode. Man kan spørge sig selv, om det er et problem. Ja, det er det, og hvorfor er det det? Det er det, fordi sundhedsloven har et hul i forhold til de rettigheder og pligter, for så vidt angår f.eks. tavshedspligt, indhentning af personoplysninger og videregivelse af disse. Jeg er stor, stor fortaler for arbejdskraftens fri bevægelighed i EU, men jeg er også stor, stor fortaler for, at vi lægger os i selen for at styrke patientsikkerheden på alle parametre. Følsomme oplysninger må og skal vi have styr på af hensyn til patientsikkerheden.

På den baggrund kan vi bakke op om de foreslåede ændringer og i særdeleshed, at Styrelsen for Patientsikkerhed får en klar hjemmel til at føre tilsyn, og ikke kun til de tre foreslåede ændringer. Fra Venstres side bakker vi op om lovforslaget i sin helhed.

Tak til ordføreren. Den næste i rækken er hr. Peder Hvelplund, Enhedslisten. Værsgo.

Vi behandler i dag L 95, og det er jo sådan lidt en sammenkogt ret med alt godt fra ministeriet. Det består i hvert fald som udgangspunkt af seks dele.

Først er der en del, der handler om at permanentgøre ordningen med en uvildig bisidder i klagesager om ydelser i sundhedsvæsenet. Enhedslisten finder det positivt, at ordningen videreføres, så de borgere, der ikke finder en bisidder inden for eget netværk, kan få tilbudt en. Man kunne muligvis overveje, om det var en mulighed at etablere en uafhængig offentlig ordning, men med den begrænsede søgning, der har været, til forsøgsordningen finder vi det tilfredsstillende at fortsætte den nuværende ordning med en privat aktør. Overordnet set finder vi, at dialog i klagesager altid er positivt.

Dernæst er der en del, der omhandler, at Sundhedsministeriet kan fastsætte regler, der tydeliggør rettigheder og pligter for sundhedspersoner fra EU- og EØS-lande, der udfører sundhedsfaglig virksomhed i Danmark. Ligeledes indeholder det en bemyndigelse til at styrke patientsikkerheden ved at klargøre, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører tilsyn med disse sundhedspersoner. Det er for Enhedslisten fuldstændig afgørende, at det af hensyn til patientsikkerheden skal være helt tydeligt, hvem det er, der fører tilsyn med sundhedspersoner, der udfører virksomhed i Danmark. Vi har oplevet tilfælde, hvor kontrollen har været for lemfældig, og vi finder det positivt, at den hidtidige praksis bliver tydeligt lovhjemlet, så det er helt klart, at det er Styrelsen for Patientsikkerhed, der fører tilsynet.

Dernæst er der en administrativ ændring af sundhedsloven i forhold til tilskud til behandling til personer i sikringsgruppe 2. Det har vi i Enhedslisten ikke nogen kommentarer til.

Herudover er der en ændring, der muliggør, at praktiserende kiropraktorer kan henvise til en vederlagsfri billeddiagnostisk undersøgelse på sygehuse i forbindelse med en udredning. Det er et længe næret ønske hos Kiropraktorforeningen, og Enhedslisten finder det særdeles fornuftigt, at der nu åbnes op for den mulighed. Vi finder Kiropraktorforeningens ønske om også at kunne henvise til ultralyd, DEXA-scanning og knogleskintigrafi fornuftigt, idet det i forbindelse med en udredning kan være relevant i forhold til at vurdere, om der skal iværksættes kiropraktisk behandling. Det vil vi gerne spørge ind til under udvalgsbehandlingen – for at få afklaret, hvor stort behovet er, og om det ikke var oplagt at lade kiropraktorernes faglighed afgøre, hvornår der er behov.

Så er der en del, der handler om udfasning af akkreditering efter Den Danske Kvalitetsmodel og udviklingen af et nyt kvalitetssystem. Enhedslisten kan kun glæde sig over udfasningen af kvalitetsmodellen; den har medført meget unødigt bureaukrati med rigide dokumentationskrav. Derfor er det glædeligt, at det i økonomiaftalen med regionerne er aftalt at udfase den. Det er stadig væk lidt uklart, hvordan man konkret vil sikre kvalitetsudviklingen, og det er noget, vi i Enhedslisten vil følge nøje – også for at sikre en ensartet kvalitet uanset faglighed og regional tilknytning. Tillige vil vi følge, om den forventede besparelse på 100 mio. kr. kan realiseres, da der ellers må skaffes midler ad anden vej til at sikre kvalitetsudviklingen. Men hvis den her øvelse lykkes, kan der blive tale om en reel afbureaukratisering.

Endelig og sidst er der forslaget om at begrænse adgangen til udvidet frit sygehusvalg for visse persongrupper ved udredning og behandling. Det handler primært om indsatte og tvangsanbragte. Det stiller vi os ret kritiske over for, og vi deler sådan set den bekymring, som bl.a. Lægeforeningen også udtrykker i deres høringssvar, i forhold til at begrænse den lige og frie ret til behandling. Det er umiddelbart ikke tydeligt, hvilken sikkerhedsrisiko der henføres til i forslaget, og Enhedslisten vil i udvalgsbehandlingen spørge, efter hvilke kriterier man påtænker at begrænse retten til at vælge, hvor man vil behandles. Det må være helt afgørende, at der foreligger en konkret individuel vurdering, og at det er en afgørelse, som kan påklages. Men det vil vi stille spørgsmål til under udvalgsbehandlingen.

Vi er positive over for det samlede lovforslag, men vi vil afvente de svar, vi får i udvalgsbehandlingen, før vi tager endelig stilling.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører i rækken er fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Lovforslaget her indeholder flere forskellige initiativer – det har vi allerede hørt om – og de har alle sammen til formål at styrke og sikre tydeligere og mere gennemsigtige regler og god kvalitet i behandlingen samt styrkelse af patienters retssikkerhed og ikke mindst at afbureaukratisere og skabe bedre forhold for patienterne og ansatte på de danske hospitaler. Det er noget, vi i den grad har brug for. Vi skal gøre alt, hvad vi kan, for at forbedre arbejdsvilkår for de ansatte i den danske sundhedssektor. I alt for høj udstrækning bruger vi deres tid forkert. De stresser og har en urimelig travl hverdag, og mange går alligevel hjem med en trist følelse af ikke at have gjort det godt nok for deres patienter. Det er arbejdsvilkår, som vi ikke kan være bekendt, og som er til skade for både ansatte og patienter.

Jeg vil ikke remse alle initiativerne op, for det er der allerede andre der har gjort, men derimod vil jeg fremhæve udfasningen af den danske kvalitetsmodel, hvilket jeg synes er en rigtig god idé. Lovforslaget vil erstatte kontrol og dokumentation af processer med at bruge tiden på det, som har effekt og resultat for patienten. Vi skal styre efter nogle overordnede nationale mål, hvor regioner og kommuner følger op med lokalt definerede kvalitetsmål, som er tilpasset lokale behov. Den nye tilgang til kvalitetsarbejdet har til formål at styrke personalets motivation og skabe fokus på effekt og resultat for patienten.

Udfasningen af den danske kvalitetsmodel på offentlige sygehuse sker i henhold til økonomiaftalerne for 2016 med regionerne og kommunerne. Målet er som sagt at indføre en ny kvalitetsmodel, som i højere grad sætter fokus på klare mål og resultater, og som skaber værdi for patienten og for borgerne. Det vil betyde mindre bureaukrati og målrettet dokumentation og registrering af de faktorer, som skaber værdi. Det er en meget væsentlig del af Liberal Alliances politik, og det glæder mig derfor meget, at vi nu kan bevæge os i den retning.

Det er især glædeligt, at også mange organisationer virkelig ser muligheden for at afbureaukratisere. F.eks. når Ergoterapeutforeningen fremhæver, at det kan være med til at styrke medarbejderes motivation og understøtte en forbedringskultur med fokus på effekt og resultat for patienten, og at medarbejderne i højere grad får medejerskab i udviklingen af meningsfulde kvalitetsmål og standarder. Det er jo rart, når en interesseorganisation og en aktør, som beskæftiger sig med det til hverdag, har den holdning. Også Danske Patienter og Danske Seniorer, Dansk Sygeplejeråd m.fl. har udtalt sig positivt.

Selvfølgelig skal vi være opmærksomme på de bekymringspunkter, som der også gøres opmærksom på. Det er vigtigt, at det nye kvalitetssystem skaber sammenhæng til de konkrete vejledninger og retningslinjer på området. Med hensyn til de private sygehuse skal vi være opmærksomme på, hvad vi sætter i stedet for den danske kvalitetsmodel, når der skal akkrediteres. Det er vigtigt, at vi tilstræber at få lige vilkår, således at vi kan sammenligne det private med det offentlige på en hensigtsmæssig måde, som sikrer, at sundhedsydelser købes der, hvor de er bedst og billigst.

Liberal Alliance støtter selvsagt dette lovforslag, som er et virkelig godt skridt i den rigtige retning for afbureaukratisering og giver en mere tålelig arbejdsdag for læger, sygeplejersker og andre ansatte i det danske sundhedsvæsen og samtidig sikrer en bedre behandling af patienter.

Tak til ordføreren. Og så er det hr. Christian Poll, Alternativet.

På vegne af vores ordfører, Pernille Schnoor, vil jeg hermed tilkendegive, at Alternativet er positive over for lovforslaget, men vi har nogle afklarende spørgsmål, som vi vil stille under udvalgsbehandlingen.

Tak til ordføreren. Så er det fru Kirsten Normann Andersen, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. SF er positive over for det foreliggende lovforslag, L 95, om etablering af bisidderordning på sundhedsområdet m.v. Det er rigtigt, som nogle har sagt, at der ligger rigtig mange forslag i det samme forslag, og vi er positive, fordi det lægger op til en række forenklinger og forbedringer af arbejdet i det danske sundhedsvæsen.

For det første giver det god mening at give patienterne mulighed for en uvildig bisidder, og vi er sådan set ikke bekymret for at give patientforeningerne en større rolle på lige præcis det område. Det er typisk dem uden for sundhedsvæsenet, der ved, hvor skoen trykker og kan vurdere de lægefaglige udtalelser, som patienterne bliver præsenteret for i forbindelse med dialogsamtalerne.

For det andet er vi også tilfredse med, at det nu bliver muligt for andre professionelle sundhedspersoner end de almenpraktiserende at kunne trække på muligheden for diagnostiske undersøgelser på sygehusene. Vi synes i virkeligheden også, at Dansk Sygeplejeråds forslag om at udvide kredsen af rekvirenter, bl.a. sygeplejersker, inden for massage og akupunktur kunne give god mening. Når vi udvider kredsen, får vi nemlig mulighed for både at lette almenpraksis for en række opgaver, samtidig med at vi øger den samlede kvalitet i sundhedsbehandlingen. Vi er også parat til at give sundhedsministeren de foreslåede bemyndigelser i forhold til retten til at udøve sundhedsvirksomhed for EU-borgere og i forhold til reglerne for tilskud til behandling hos de praktiserende speciallæger.

Allermest glade er vi dog for nu endelig at få udfaset den danske kvalitetsmodel, som har været alt for firkantet, for med den blev der lagt alt for meget vægt på kontrol og dermed lagt gift for den tillid, vi skal have til personalet i sundhedsvæsenet. Vi har selvfølgelig set de forbehold, som bl.a. Danske Patienter har i forhold til kontrollen med kvalitets- og medicinhåndtering og rengøring og rettidig reaktion på prøvesvar, og det mener vi også vi skal søge at få afklaret i udvalgsbehandlingen. Men SF stemmer som udgangspunkt for forslaget.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere ordførere til stede, og så kan vi give ordet til ministeren.

Tak for bemærkningerne til lovforslaget, som overordnet set er positive, og som jo også anerkender, at der er tale om et lovforslag, som forenkler og forbedrer forholdene både for patienterne, men også for medarbejderne i vores sundhedssektor. Med lovforslaget tydeliggør vi jo retsstillingen og ajourfører lovgivningen på en række områder i forhold til såvel patienter som behandlere som sundhedsvæsenet samlet set. Jeg vil, som nogle af ordførerne også har gjort, fremhæve nogle enkelte punkter i lovforslaget, for det er jo et lovforslag, som når vidt omkring. Det tror jeg godt man kan sige.

Det, at vi etablerer en permanent bisidderordning, giver en tryghed for nogle af de patienter, som ikke nødvendigvis selv har pårørende eller andre, de kan tage med, og giver mulighed for, at når patienter klager over en sundhedsydelse, hvor de efter de nugældende regler bliver tilbudt en dialogsamtale med regionen, kan de også dér have en uvildig bisidder med til samtalen, hvis de altså ikke selv har en i deres netværk. Det giver en tryghed for nogle af de patienter, som i høj grad har behov for, at der er nogen med dem.

Jeg synes også, det er et godt element, at vi får præciseret, hvilke regler der gælder for tilsyn, når vi taler om EU-læger og EØS-læger i forhold til at føre kontrol med deres midlertidige virksomhed af sundhedsfaglig karakter her i landet. Jeg tror, det giver en tryghed, også når vi taler om patientsikkerheden, at vi på den måde går ind og præciserer, hvilke regler der gælder.

Så udmønter vi også, som det er blevet sagt, de elementer fra økonomiaftalen fra 2016 med regionerne og kommunerne, som handler om at udfase akkrediteringen efter den danske kvalitetsmodel for offentlige sygehuse og det præhospitale område. Det er, som mange af ordførerne også har sagt, en vigtig forbedring i forhold til at sikre, at vi går fra et meget detailregulerende system til i højere grad at få en ny tilgang på kvalitetsområdet via et nyt nationalt kvalitetsprogram og otte nye nationale kvalitetsmål, som i højere grad skal skabe plads og faglig motivation og skabe forbedringer til gavn for patienterne og bedre forhold for medarbejdergrupperne i vores sundhedsvæsen.

Jeg synes i høj grad også, at det er udtryk for en ny tilgang og udtryk for tillid til både ledelserne og medarbejderne, at vi på den måde er med til at sikre, at der i højere grad er plads til faglig motivation og til at skabe forbedringer til gavn for patienterne. Jeg tror også, det er en vigtig udvikling af vores sundhedsvæsen, at vi i langt højere grad på den måde både går ind og afbureaukratiserer, men også sørger for, at de faglige sundhedspersoner kommer til at spille en større rolle i forhold til at kvalitetsudvikle vores sundhedsvæsen.

Som det så også er blevet sagt af nogle af ordførerne, er det jo rigtigt, at når det handler om det frie valg, så sker der også nogle indsnævringer, for så vidt angår eksempelvis indsatte i fængsler, som ikke længere selv vil have ret til at vælge sygehus efter reglerne om udvidet frit sygehusvalg med udredning og behandling. Det er jo også værd at holde fast i, at det ikke ændrer noget for den brede patientgruppe, men er et element, der indgår i det samlede lovforslag.

Der er blevet stillet nogle spørgsmål allerede her i salen. Jeg ser også frem til, at vi under udvalgsbehandlingen kan få afklaret de spørgsmål, der måtte være, og bidrage til, at der kan skabes et grundlag for, at alle føler sig betrygget, ved at de kan stemme for forslaget. Jeg hører grundlæggende, at partierne fra Enhedslisten og hele vejen over generelt ytrer, at de er positive, men at de gerne vil have noget afklaret, og de ting håber jeg at vi kan få afklaret i løbet af udvalgsbehandlingen. Noget tilsvarende gælder Dansk Folkepartis kommentar om osteopater og nogle konkrete spørgsmål både om økonomi og andet, og det er også væsentligt, at vi får det uddybet og afklaret, sådan at der er et ordentligt grundlag at træffe beslutninger på. Så jeg ser frem til en god udvalgsbehandling og takker for de bemærkninger, der er givet her til førstebehandlingen.

Tak til sundhedsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingerne er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.