Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 94
Offentligt
1708783_0001.png
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Sagsnr.
2016 - 3635
Doknr.
436542
Dato
06-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 21. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 18 til L 94 til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Torsten Gejl (ALT).
Spørgsmål nr. 18 til L 94:
”Ministeren bedes oplyse, om Udlændingestyrelsen i behandlingen af en ansøgning
om asyl fra en mindreårig kvinde, der er gift med en mand over 18 år, og hvor ægte-
skabet mellem de to ikke anerkendes, vil tage hensyn til, om hun er - eller har været -
udsat for et tvangsægteskab? Og i så fald, hvordan vil dette forhold påvirke den unge
kvindes asylsag?”
Svar:
Spørgsmål om asyl hører under udlændinge- og integrationsministeren. Jeg har derfor
bedt om et bidrag fra Udlændinge- og Integrationsministeriet, der har oplyst følgende:
”Udlændinge- og Integrationsministeriet har til brug for besvarelsen af
spørgsmålet indhentet en udtalelse fra Udlændingestyrelsen, der har oplyst
følgende:
”Oplyser en asylansøger, at hun ved en tilbagevenden til sit hjemland frygter
at blive udsat for overgreb som følge af, at hun har været udsat for et
tvangsægteskab, træffer Udlændingestyrelsen afgørelse på baggrund af en
konkret og individuel vurdering af, hvorvidt den pågældende asylansøger op-
fylder betingelserne for at opnå opholdstilladelse efter udlændingelovens §
7.
I denne vurdering indgår blandt andet asylansøgerens forklaring sammen-
holdt med sagens øvrige oplysninger, herunder det foreliggende materiale
vedrørende asylansøgerens hjemland. Navnlig vil oplysninger om brugen af
tvangsægteskaber i hjemlandet, myndighedernes og civilsamfundets hold-
ning hertil samt myndighedernes evne eller vilje til at yde beskyttelse mod
overgrebet indgå i vurderingen.””
Jeg kan henholde mig til bidraget fra Udlændinge- og Integrationsministeriet.
Med venlig hilsen
Mai Mercado