L 94 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm., om en samlet oversigt, der viser, hvor der er sammenfald af rettigheder og forskelle i rettigheder mellem ægtefæller og ugifte samlevende, som f.eks. i forhold til, at mindreårige ikke kan oprette testamente og dermed ikke beskytte samleveren i arvespørgsmål, eller at ugifte samboende ikke er beskyttet ved bodeling eller forsørgelse ved ophør af samlivet, til børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 94
Offentligt

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg

Sagsnr.

2016 - 3635

Doknr.

436542

Dato

06-01-2017

Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 15. december 2016 stillet føl-

gende spørgsmål nr. 14 til L 94 til børne- og socialministeren, som hermed besvares.

Spørgsmål nr. 14 til L 94:

”I høringsvaret fra Institut for Menneskerettigheder efterlyses en samlet oversigt over

de forskelle, der er i retsstillingen mellem ægtefæller og ugifte samlevende. På den

baggrund bedes ministeren oversende en samlet oversigt, der viser, hvor der er sam-

menfald af rettigheder og forskelle i rettigheder mellem ægtefæller og ugifte samle-

vende, som f.eks. i forhold til, at mindreårige ikke kan oprette testamente og dermed

ikke beskytte samleveren i arvespørgsmål, eller at ugifte samboende ikke er beskyttet

ved bodeling eller forsørgelse ved ophør af samlivet. Ministeren bedes desuden oply-

se, hvilke andre negative forskelle der er for ugiftes mindreåriges retsstilling.”

Svar:

Den privatretlige retsstilling mellem henholdsvis ægtefæller og ugifte samlevende par

er reguleret i flere forskellige love. En stor del af disse love er familieretlige og hører

under Børne- og Socialministeriet. Arveloven, ægtefælleskifteloven og dødsboskiftelo-

ven hører under justitsministeren, hvorfor jeg har indhentet bidrag fra Justitsministeriet

i relation til disse love.

Nedenstående skema indeholder en samlet oversigt over mindreåriges privatretlige

retstilling efter den familieretlige lovgivning og efter arveloven, ægtefælleskifteloven og

dødsboskifteloven.

Ved beskrivelsen af retsstillingen for ægtefæller, er det forudsat, at begge ægtefæller

er myndige uanset alder, og at en evt. ægtefælle under 18 år således er blevet myndig

ved indgåelsen af ægteskabet. Ved beskrivelsen af retsstillingen for ugifte samleven-

de par er det angivet særskilt, hvis retsstillingen er forskellig afhængig af, om parterne

er myndige.

Ægtefæller

Fødes et barn af en

kvinde, der er gift med

en mand, anses ægte-

manden som far til bar-

net. Faderskabet regi-

streres af personregi-

sterføreren i forbindelse

med registreringen af

barnets fødsel.

Ugifte samlevende par

Fødes et barn af en ugift kvin-

de, anses en mand som far til

barnet, hvis han og moderen

skriftligt erklærer, at de sam-

men vil varetage omsorgen og

ansvaret for barnet. Fader-

skabet registreres af person-

registerføreren i forbindelse

med registreringen af barnets

Faderskab

(børneloven)

L 94 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm., om en samlet oversigt, der viser, hvor der er sammenfald af rettigheder og forskelle i rettigheder mellem ægtefæller og ugifte samlevende, som f.eks. i forhold til, at mindreårige ikke kan oprette testamente og dermed ikke beskytte samleveren i arvespørgsmål, eller at ugifte samboende ikke er beskyttet ved bodeling eller forsørgelse ved ophør af samlivet, til børne- og socialministeren

fødsel.

Faderskabet kan dog

ikke registreres, hvis 1)

ægtefællerne ved bar-

nets fødsel er separere-

de, 2) moderen inden for

de sidste 10 måneder

før barnets fødsel har

haft en anden ægtefælle

eller en registreret part-

ner uden at være sepa-

reret eller 3) begge æg-

tefæller anmoder om, at

der rejses faderskabs-

sag. I så fald skal der

indledes en faderskabs-

sag ved Statsforvaltnin-

gen.

Faderskabet kan dog ikke

registreres, hvis 1) moderen

inden for de sidste 10 måne-

der før barnets fødsel har haft

en anden ægtefælle eller en

registreret partner uden at

være separeret eller 2) en

eller begge parter på tids-

punktet for erklæringen er

umyndig eller under værge-

mål. I så fald skal der indledes

en faderskabssag ved Stats-

forvaltningen.

Forældremyndighed

over fællesbørn

(forældreansvarsloven)

Samvær med fælles-

børn

(forældreansvarsloven)

Forsørgelse af fælles-

børn

(lov om børns forsør-

gelse)

Ægtefællebidrag

(lov om ægteskabets

retsvirkninger)

Er faren mindreårig, skal vær-

gen over for Statsforvaltnin-

gen samtykke i anerkendelsen

af faderskabet.

Gifte forældre har fælles Ugifte samlevende forældre

forældremyndighed.

har fælles forældremyndig-

hed, hvis de: 1) har eller har

haft fælles folkeregisteradres-

se inden for de sidste 10 må-

neder før barnets fødsel, 2)

hvis de i relation til faderska-

bet har afgivet en erklæring

om, at de sammen vil vareta-

ge omsorgen og ansvaret for

barnet, eller 3) hvis de har

indgået aftale om fælles for-

ældremyndighed.

Barnet har ret til samvær med sine forældre, uanset om

forældrene er gift med hinanden.

Forældre har pligt til at forsørge deres barn, uanset om

forældrene er gift med hinanden.

Adoption

(adoptionsloven)

Navn

(navneloven)

Ægtefæller har en privat- Ugifte samlevende par har

retlig pligt til at forsørge

ikke en privatretlig pligt til at

hinanden, og de har

forsørge hinanden, og de har

formuefællesskab,

ikke formuefællesskab.

medmindre der er lavet

en ægtepagt om særeje.

Ægtefæller og samlevende par kan kun adoptere sam-

men. Det er dog muligt at adoptere den anden ægtefæl-

les eller samlevers barn. En adoptant skal være fyldt 25

år. Foreligger der særlige grunde, kan adoptanten dog

være helt ned til 18 år.

En ægtefælle kan med

En ugift samlevende kan med

den anden ægtefælles

den anden samlevers samtyk-

samtykke tage dennes

ke tage dennes efternavn,

efternavn.

hvis de erklærer, at de lever i

et ægteskabslignende forhold,

og de enten har levet sammen

i mindst 2 år, eller har fælles

børn under 18 år, der har eller

skal have navnet som efter-

navn.

Er det en mindreårig, der skal

have en navneændring, skal

den mindreåriges forældre-

myndighedsindehaver give

samtykke hertil.

Ugifte samlevende arver ikke

hinanden, medmindre de ved

testamente har begunstiget

hinanden, ligesom ugifte sam-

levende ikke kan hensidde i

uskiftet bo med fælles livsar-

vinger.

Personer, der er fyldt 18 år,

kan med respekt af reglerne

om tvangsarv til f.eks. børn,

ved testamente råde over

deres ejendele.

Personer, der er fyldt 15 år,

kan med respekt af reglerne

om tvangsarv, ved testamente

råde over ejendele, som de

selv kan råde over. Det inde-

bærer bl.a., at de kan testere

over, hvad de har erhvervet

ved eget arbejde efter det

fyldte 15. år, og hvad de har

fået til fri rådighed som gave

e.l.

Ugifte samlevende kan endvi-

dere, når de er fyldt 18 år,

under visse betingelser opret-

te et såkaldt udvidet samle-

vertestamente. Herved kan

det bestemmes, at de helt

eller delvis vil arve hinanden

og arves, som var de ægte-

fæller, jf. nærmere om ægte-

fællers arveret i feltet til ven-

stre. Det følger dog bl.a. af

arveloven, at parterne ikke

kan bestemme, at reglerne

om uskiftet bo finder anven-

delse, ligesom et udvidet sam-

levertestamente ikke indebæ-

rer, at reglen om ægtefællers

tvangsarv gælder.

Arveret

(arveloven)

Arveloven indeholder en

række regler om ægte-

fællers arveret. Ægtefæl-

ler har arveret efter hin-

anden. En fjerdedel af

ægtefællens arvelod er

tvangsarv.

En ægtefælle har ret til

forlods at udtage gen-

stande, der udelukkende

tjener til dennes person-

lige brug, hvis deres

værdi ikke står i misfor-

hold til ægtefællernes

formueforhold, og gen-

stande, der er erhvervet

til mindreårige børns

brug.

Ægtefæller har endvide-

re ret til at udtage så

meget af boet, at værdi-

en heraf sammenlagt

med den længstleven-

des bos- og arvelod

samt fuldstændige sær-

eje udgør indtil 740.000

(2017-niveau) (supple-

ringsarv).

Efter en ægtefælles død

kan den længstlevende

ægtefælle desuden som

udgangspunkt overtage

ægtefællernes fælleseje

til uskiftet bo med deres

fælles livsarvinger.

Om muligheden for at

oprette testamente tilfø-

jes i øvrigt, at personer,

der er fyldt 18 år eller

har indgået ægteskab –

med respekt af reglerne

om tvangsarv til f.eks.

børn – ved testamente

kan råde over deres

ejendele.

Deling af dødsboer

(dødsboskifteloven)

Bodeling

(ægtefælleskifteloven)

Dødsboskifteloven inde-

holder forskellige regler

om ægtefællers retsstil-

ling i forbindelse med

deling af dødsboer. Det

følger bl.a. heraf, at et

bo kan udleveres til en

længstlevende ægtefæl-

le uden egentlig skifte-

behandling, hvis der

ifølge bl.a. arvelovens §

11, stk. 2-3 (om den

længstlevende ægtefæl-

les ret til supplerings-

arv), intet bliver at ud-

lodde til andre arvinger

og ægtefællen påtager

sig ansvaret for den

afdødes gældsforpligtel-

ser.

Ægtefælleskifteloven

indeholder bl.a. regler

om skifterettens behand-

ling af sager om ægte-

fællers fællesbo, herun-

der processen for, hvor-

dan boet skal deles,

forlods udtagelse af

genstande erhvervet til

børn mv.

For samlevere gælder der

bl.a. en særregel i dødsboskif-

telovens, hvorefter en længst-

levende samlever har ret til –

under visse betingelser – at

overtage den hidtidige fælles

bolig og sædvanligt fælles

indbo.

Visse af ægtefælleskiftelovens

regler kan finde anvendelse

ved ophør af ugifte samleven-

des samliv, når der har været

sameje om flere aktiver.

Med venlig hilsen

Mai Mercado