Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Sagsnr.
2016 - 3635
Doknr.
436542
Dato
06-01-2017
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 15. december 2016 stillet føl-
gende spørgsmål nr. 13 til L 94 til børne- og socialministeren, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. 13 til L 94:
”Mindreårige, det vil sige personer under 18 år, der ikke har indgået ægteskab, er
under værgemål. Disse børn og unge er umyndige, hvilket betyder, at de ikke gyldigt
kan indgå økonomiske aftaler, og at det er værgerne, der handler på deres vegne i
økonomiske spørgsmål. Når unge under 18 år efter lovforslagets vedtagelse ikke kan
søge dispensation og indgå ægteskab, er det så forsat den unges værge, der handler
på disse forhold, også i forhold til den mindreåriges eget barn?”
Svar:
Det fremgår af forældreansvarslovens § 2, at forældremyndighedens indehaver skal
drage omsorg for barnet og kan træffe afgørelse om dets personlige forhold ud fra
barnets interesse og behov. Dette gælder uanset, om barnets forældremyndighedsin-
dehaver er mindreårig og dermed selv er under forældremyndighed.
Lovforslaget ændrer således ikke ved, at den mindreårige fortsat selv kan træffe afgø-
relse om sit eget barns personlige forhold, f.eks. om navngivning af barnet, og hvor
barnet skal bo.
Værgemål over barnet, og herunder spørgsmålet om økonomiske beslutninger, er
reguleret af værgemålsloven, som hører under justitsministeren. Jeg har derfor ind-
hentet et bidrag fra Justitsministeriet, der har oplyst følgende:
”Som det fremgår af lovforslagets almindelige bemærkninger, pkt. 2.2.1, føl-
ger det af værgemålslovens § 1, stk. 1, 1. pkt., at børn og unge under 18 år,
der ikke har indgået ægteskab, er mindreårige og dermed umyndige. Dette
foreslås ikke ændret med lovforslaget.
For mindreårige er det som udgangspunkt indehaveren af forældremyndig-
heden, der er værge, og er der fælles forældremyndighed, er indehaverne
begge værger, jf. værgemålslovens § 2, stk. 1.
Det antages, at forældre, der som mindreårige selv har en værge til at vare-
tage deres anliggender, ikke selv kan træffe økonomiske beslutninger på de-
res børns vegne. I dette tilfælde kan der beskikkes en værge for barnet, hvis
der er behov herfor.