Til lovforslag nr.
L 94
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 0. januar 2017
1. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning,
udlændingeloven og værgemålsloven
(Afskaffelse af muligheden for dispensation fra alderskrav ved indgåelse af ægteskab, anerkendelse af udenlandske ægteskaber
og forhøjelse af gebyret for prøvelse af ægteskabsbetingelserne)
[af børne- og socialministeren (Mai Mercado)]
1. Ændringsforslag
Børne- og socialministeren har stillet 2 ændringsforslag
til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 30. november 2016 og var
til 1. behandling den 9. december 2016. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Social- og Inden-
rigsudvalget. Udvalget skiftede den 12. december 2016 navn
til Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 1 møde.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den
5. september 2016 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del
– bilag 386 (folketingsåret 2015-16). Den 30. november
2016 sendte børne- og socialministeren de indkomne hø-
ringssvar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 18 spørgsmål til børne- og socialmi-
nisteren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
<>
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget konstaterer, at
der blandt andet i islamisk kultur har været udtalte proble-
mer med barnebrude og mindreårige, der bliver gift. DF tag-
er stærkt afstand fra dette. Dette lovforslag vil definitivt luk-
ke for muligheden for, at mindreårige kan blive gift – selv
med dispensation, hvilket DF bifalder.
<>
SF’s medlemmer af udvalget er imod, at mindreårige kan
indgå ægteskab. Det er et grundlæggende fornuftigt princip i
et moderne samfund, at ægteskaber indgås mellem voksne
mennesker, som er fyldt 18 år. I SF er vi imod tvangsægte-
skaber af enhver art. Tvangsægteskaber er fuldstændigt uac-
ceptable i det danske samfund og bør altid møde politisk
modstand. Disse principper er grundlæggende for SF’s posi-
tion på dette område.
SF er dog betænkelige ved den del af lovforslaget, der
handler om fuldstændigt at afskaffe muligheden for at dis-
pensere fra alderskravet på 18 år. Retsstillingen er i dag, at
ægteskaber ikke kan indgås, hvis man er under 18 år. Der
kan dog i visse tilfælde gives dispensation fra dette princip,
og det mener SF kan være fornuftigt i særlige tilfælde. Dis-
pensationerne gives ud fra en række kriterier, f.eks. om den
mindreårige er fyldt 15 år. Dette har børne- og socialmini-
steren også redegjort for i sit svar til spørgsmål 5 i udvalgs-
behandlingen af lovforslaget, hvor hun om den gældende
praksis skriver, at dispensationer aldrig gives… »Hvis en af
parterne er under 15 år (…). Dette skyldes, at den seksuelle
lavalder er 15 år, jf. §222 i straffeloven«. Dette mener SF er
en tungtvejende årsag til at være betænkelig ved, om lovfor-
slagets fuldstændige afskaffelse af dispensationsmuligheden
er proportionel med myndighedernes praksis på området.
Flere anerkendte organisationer på området har samme be-
DokumentId
Journalnummer