Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 94 Bilag 1
Offentligt
Børne- og Socialministeriet
Enhed
Familier
Sagsbehandler
Merethe Johansen
Sagsnr.
2016 - 3635
Doknr.
407471
Dato
13-10-2016 (Revi-
deret den 30-11-
2016 fsva. ministe-
riets navn)
KOMMENTERET HØRINGSNOTAT
OVER
Forslag til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning, ud-
lændingeloven og værgemålsloven (Afskaffelse af muligheden for dispensati-
on fra alderskrav ved indgåelse af ægteskab, anerkendelse af udenlandske
ægteskaber, og forhøjelse af gebyret for prøvelse af ægteskabsbetingelser-
ne).
1. Hørte myndigheder og organisationer m.v.
Et udkast til Lov om ændring af lov om ægteskabs indgåelse og opløsning,
udlændingeloven og værgemålsloven (Afskaffelse af muligheden for dispensa-
tion fra alderskrav ved indgåelse af ægteskab, anerkendelse af udenlandske
ægteskaber, og forhøjelse af gebyret for prøvelse af ægteskabsbetingelserne)
blev den 5. september 2016 sendt i høring.
Det overordnede formål med lovforslaget er at sikre, at dansk ret ikke under-
støtter, at mindreårige indgår ægteskab.
Lovforslaget er sendt i høring hos:
Advokatrådet, anerkendte og godkendte trossamfund, Ankestyrelsen, byret-
terne, Børnerådet, Børns Vilkår, Danmarks Provsteforening, Dansk Flygtnin-
gehjælp, Dansk Røde Kors, Danske Advokater, Danske Familieadvokater,
Den Danske Dommerforening, Den Danske Præsteforening, Dommerfuld-
mægtigforeningen, Domstolsstyrelsen, Foreningen af Advokater og Advokat-
fuldmægtige, Foreningen af Offentlige Chefer i Statsforvaltningen, Foreningen
af Statsforvaltningsjurister, Institut for Menneskerettigheder, Kommunerne,
Kommunernes Landsforening, Red Barnet, Rigsombudsmanden på Færøer-
ne, Rigsombudsmanden på Grønland, Statsforvaltningen, Unicef Danmark,
Vestre Landsret og Østre Landsret.
Børne- og Socialministeriet har modtaget høringssvar fra følgende myndighe-
der og organisationer m.v.:
Advokatrådet, Albertslund Kommune, Ankestyrelsen, Byretterne, Børnerådet,
Danmarks Provsteforening, Dansk Røde Kors, Danske Advokater, Danske
Familieadvokater, Den Danske Dommerforening, Institut for menneskeret-
tigheder, KL, Præsteforeningen, Roskilde Kommune, Statsforvaltningen,
Sundheds- og Indenrigsministeriet på Færøerne, Vestre Landsret, Ærø Kom-
mune, Østre Landsret og Aarhus Kommune.
Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.
L 94 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1694825_0002.png
2. Høringssvarene
Ankestyrelsen, byretterne, Danmarks Provsteforening, Den Danske Dommer-
forening, Præsteforeningen, Vestre Landsret og Østre Landsret har ikke be-
mærkninger til lovforslaget.
Sundheds- og Indenrigsministeriet på Færøerne har tilkendegivet, at lov-
forslaget ønskes sat i kraft for Færøerne sideløbende med overtagelsen af
person-, familie- og arveretten.
2.1. Afskaffelse af muligheden for dispensation fra alderskrav ved indgå-
else af ægteskab
Advokatrådet
er af den opfattelse, at de hensyn, som ligger til grund for at
bevare en dispensationsadgang for mindreårige, der er blevet viet i udlandet,
på samme måde kan gøre sig gældende for de mindreårige, som ønsker at
blive gift i Danmark. Advokatrådet henviser bl.a. til, at ugifte samlevende ikke
har gensidig arveret, og at mindreårige ikke kan oprette testamente. Advokat-
rådet foreslår derfor, at der også ved indgåelse af ægteskab i Danmark åbnes
for muligheden for at give dispensation fra alderskravet.
Albertslund Kommune
kan støtte forslaget.
Børnerådet
finder, at den gældende praksis for dispensation fra alderskrav
ved indgåelse af ægteskab tager højde for de tilfælde, hvor der er gode grun-
de til at dispensere fra alderskravet, hvis dette er i den mindreåriges interesse.
Børnerådet anfører, at man ved at afskaffe muligheden for at dispensere, af-
skærer myndighedernes mulighed for at foretage en vurdering af, hvad der er i
den mindreåriges interesse i den konkrete sag. Børnerådet kan derfor ikke
støtte forslaget.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater
vurderer overordnet, at
den gældende lovgivning yder en tilstrækkelig beskyttelse af mindreårige, og
at der fortsat vil være behov for dispensation, idet ugifte samlevende ikke ny-
der samme beskyttelse som ægtefæller i relation til arv, forsørgelse og bode-
ling.
Institut for Menneskerettigheder
anfører, at det bør fremgår af lovforslaget,
hvorfor det vurderes nødvendigt at afskære muligheden for dispensation fra
alderskravet til at indgå ægteskab i Danmark. Instituttet henviser til, at der fra
internationale organers side er åbnet op for muligheden for at dispensere.
Samtidig mener instituttet, at lovforslaget bør indeholde en gennemgang af de
forskelle, der er i retsstillingen mellem ægtefæller og ugifte samlevende.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at lovforslaget hviler på en opfattelse af, at kun voksne
myndige personer skal kunne indgå ægteskab. Et ægteskab indebærer såle-
des, at parterne skal kunne træffe selvstændige beslutninger om indgribende
personlige og økonomiske spørgsmål, og den, som indgår ægteskab, bør så-
ledes have den fornødne modenhed til at kunne træffe sådanne beslutninger.
Med forslaget følger ægteskabsalderen tillige den generelle myndighedsalder.
2
L 94 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1694825_0003.png
Som det fremgår af lovforslagets afsnit 2.2.3.1. er der sket en løbende tilpas-
ning af den familieretlige lovgivning sådan, at lovgivningen nu i vid udstræk-
ning understøtter etablering af forhold mellem ugifte samlevende, f.eks. i rela-
tion til faderskab, forældremyndighed, samvær og børnebidrag. Denne udvik-
ling understøtter opfattelsen om at gøre ægteskabsalderen absolut. I lov-
forslagets afsnit 2.1. beskrives de muligheder der er for anerkendelse af fa-
derskab og etablering af fælles forældremyndighed i relation til et barn, der
fødes udenfor ægteskab.
Indgåelse af ægteskab er således ikke som tidligere en forudsætning for at
sikre bl.a. retsstillingen for fælles børn i relation til faderskab, forældremyndig-
hed og samvær, og dispensationsadgangen har i dag ingen nævneværdig
betydning, hvilket også afspejles i den meget begrænsede anvendelse.
2.2. Anerkendelse af udenlandske ægteskaber
Advokatrådet
bemærker, at Danmark, for så vidt angår ægteskaber indgået i
andre EU-medlemslande, er forpligtet til at anerkende ægteskabet, uanset om
alderskravet er opfyldt.
Albertslund Kommune
kan støtte forslaget.
Børnerådet
finder, at lovforslaget kan skabe uhensigtsmæssige konsekven-
ser for mindreårige, som har indgået ægteskabet i udlandet, idet de mindre-
årige i hovedreglen vil blive adskilt fra deres ægtefælle på asylcentrene og
formentlig blive kategoriseret som uledsagede, hvis ægteskabet ikke anerken-
des. Børnerådet finder, at der bør være mulighed for at anerkende et ægte-
skab, hvis parret venter eller har barn sammen eller har en sådan tilknytning til
hinanden, at deres familieliv er beskyttelsesværdigt. Den mindreåriges syn på
ægtskab skal veje tungt i vurderingen af, om det kan anerkendes og skal af-
klares ved en personlig samtale. Børnerådet kan derfor ikke støtte forslaget.
Dansk Røde Kors
er af den opfattelse, at udenlandske ægteskaber, der er
indgået af mindreårige, fortsat skal anerkendes, når den mindreårige er fyldt
15 år. Dansk Røde Kors anfører, at det skal sikres, at de mindreåriges samliv
med ægtefællen er i den mindreåriges tarv, og at de erfaringer, som man har
gjort sig med adskillelsen af par på asylcentrene viser, at det har været vold-
somt for parrene at skulle flytte fra hinanden. Således er der observeret fal-
dende trivsel og reaktioner, der giver anledning til alvorlig bekymring for deres
udvikling og trivsel.
Danske Advokater og Danske Familieadvokater
mener, at manglende an-
erkendelse af udenlandske ægteskaber vil have den modsatte virkning end
lovens intention, idet en mindreårig, der er blevet gift i udlandet og flytter til
Danmark med sin ægtefælle, ikke vil nyde de rettigheder som gælder for æg-
tefæller. Erfaringsmæssigt vil flere ikke indgå ægteskab på ny, idet de betrag-
ter sig som værende ægtefæller.
Institut for Menneskerettigheder
anbefaler, at det i lovforslagets bemærk-
ninger eksplicit nævnes, at de berørte personer, uanset en manglende aner-
kendelse af et ægteskab, der er indgået i udlandet, fortsat kan have et familie-
liv omfattet af beskyttelsen af retten til familieliv. Endvidere finder instituttet, at
beskrivelsen af de tilfælde, hvor ægteskabet alligevel kan anerkendes, ikke er
tilstrækkelig omfattende.
3
L 94 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1694825_0004.png
Statsforvaltningen
bemærker, at beskyttelseshensynet i forhold til den min-
dreårige gør sig tydeligst gældende i de tilfælde, hvor den mindreårige stadig
er under 18 år. I tilfælde, hvor ægtefællerne har levet sammen i Danmark i en
årrække, har beskyttelseshensynet ikke den samme tyngde. Statsforvaltnin-
gen finder derfor, at det vil være hensigtsmæssigt og afklarende, hvis lov-
forslagets bemærkninger suppleres med nogle eksempler på typetilfælde,
hvor der vil være grund til at anerkende ægteskabet. Der tænkes i den forbin-
delse på ægteskaber, hvor det konkrete beskyttelseshensyn i realiteten for
længst er ophørt.
Børne- og Socialministeriets bemærkninger:
Ministeriet bemærker, at anerkendes et udenlandsk ægteskab ikke, vil et par
kunne indgå ægteskab her i landet, når den mindreårige fylder 18 år, hvis be-
tingelserne herfor i øvrigt er opfyldt.
Hertil kommer, at det – indtil parret har mulighed for at indgå ægteskab her i
landet – vil være muligt for parterne i vid udstrækning at sikre eventuelle fæl-
les børns rettigheder. Der henvises til lovforslagets afsnit 2.1. For at sikre at
parterne bliver bekendt med disse muligheder, skal myndigheden derfor orien-
tere parterne om, at de ikke betragtes som ægtefæller efter dansk ret, men at
det er muligt i vid udstrækning at opnå de samme retsvirkninger som ægtefæl-
ler i relation til f.eks. faderskab, forældremyndighed, samvær og børnebidrag.
Det vil helt undtagelsesvist være muligt at anerkende et udenlandsk ægte-
skab, der er indgået af en mindreårig, hvis der foreligger tvingende grunde
herfor, og en manglende anerkendelse vil stille parterne i en urimelig situation.
Er det således f.eks. på grund af et dødsfald umuligt at løse de retlige udfor-
dringer, der opstår ved en manglende anerkendelse, kan det tale for, at ægte-
skabet alligevel anerkendes. Det er sigtet med undtagelsesbestemmelsen, at
den alene skal anvendes i begrænset omfang. Spørgsmålet om, hvorvidt et
ægteskab helt undtagelsesvist kan anerkendes, må efter ministeriets opfattel-
se bero på en konkret vurdering af omstændighederne i en given situation.
Som det fremgår af lovforslagets afsnit 4, er retten til at indgå ægteskab efter
internationale konventioner ikke en absolut rettighed og kan derfor nationalt
underkastes både formelle og materielle begrænsninger. Det følger af artikel 8
i Menneskerettighedskonventionen, at enhver har ret til respekt for sit privatliv
og familieliv. Den omstændighed, at et udenlandsk ægteskab som følge af
lovforslaget ikke anerkendes i Danmark, betyder således ikke, at parterne i
øvrigt ikke har ret til et privat- og familieliv.
Det fremgår af udlændingelovgivningen, at der skal meddeles familiesammen-
føring i alle tilfælde, hvor Danmarks internationale forpligtelser konkret tilsiger
dette. Dette indebærer, at der vil kunne forekomme tilfælde, hvor udlændin-
gemyndighederne er forpligtede til at anerkende, at parterne – også forud for
det fyldte 18. år, men ikke under 15 år – har etableret et beskyttelsesværdigt
familieliv, som Danmark er nærmest til at beskytte, uanset at ægteskabet ikke
anerkendes. Lovforslaget ændrer således ikke ved, at udlændingemyndighe-
derne konkret skal vurdere, om parret i øvrigt har etableret et beskyttelses-
værdigt familieliv. Dette vil blive præciseret i lovforslaget.
Endelig bemærker ministeriet, at en manglende anerkendelse af et uden-
landsk ægteskab, der er indgået af en mindreårig, og hvor mindst en af par-
terne er EU-/EØS-borger, vil kunne være i strid med EU-retten. I lovforslaget
4
L 94 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren
1694825_0005.png
indsættes derfor en bestemmelse om, at afslag på at anerkende et ægteskab,
der er indgået i udlandet, og hvor mindst en af parterne er EU-/EØS-borger,
kun kan meddeles, i det omfang det er foreneligt med EU-retten.
2.3. Forhøjelse af prøvelsesgebyret
Albertslund Kommune, Roskilde Kommune, Ærø Kommune og Aarhus
kommune
kan støtte forslaget.
Kommunernes Landsforening
finder, at en forhøjelse af prøvelsesgebyret
fra 500 kr. til 850 kr. afspejler de tidsestimater for arbejdsgangen, som Kom-
munernes Landsforening tidligere på vegne af kommunerne har indsendt til
ministeriet. Kommunernes Landsforening lægger i den forbindelse vægt på, at
der er forslag om, at gebyret årligt reguleres, hvilket vil sikre, at gebyret også
fremadrettet dækker den arbejdstid, kommunerne reelt bruger på opgaven.
5