Skatteudvalget 2016-17
L 93
Offentligt
1702976_0001.png
14. december 2016
J.nr. 16-1708178
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 93 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 4 af 9. december 2016. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Jesper Petersen (S).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
 L 93 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at redegøre nærmere for adfærdseffekterne ved den forslåede forhøjelse af skalaknækket i registreringsafgiftsloven, til skatteministeren
1702976_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes redegøre nærmere for adfærdseffekterne ved den forslåede forhøjelse af
skalaknækket i registreringsafgiftsloven fra 84.600 kr. til 106.600 kr. for personbiler og
26.700 kr. til 33.600 kr. for motorcykler.
Svar
Forhøjelsen af registreringsafgiftens skalaknæk fra 84.600 kr. til 106.600 kr. for personbi-
ler og 26.700 kr. til 33.600 kr. for motorcykler skønnes med betydelig usikkerhed at inde-
bære et umiddelbart mindreprovenu fra registreringsafgift på 1.050 mio. kr. i 2017 falden-
de til ca. 725 mio. kr. fra 2018. I varig virkning udgør det umiddelbare mindreprovenu
725 mio. kr.,
jf. tabel 1.
Mindreprovenuet efter tilbageløb og adfærd skønnes at udgøre ca. 200 mio. kr. i varig
virkning svarende til skønnede adfærdseffekter på ca. 525 mio. kr. Dermed forudsættes
adfærdseffekter at reducere den varige provenuvirkning med 72 pct. Den høje selvfinan-
sieringsgrad afspejler, at bilafgifterne er relativt høje.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved forhøjelse af skalaknækket
mio. kr. (2017-niveau)
Umiddelbart provenu
Adfærd i alt
- heraf registreringsafgift og moms
ved køb af bil
- heraf løbende bilafgifter og
brændstofafgifter samt moms
- heraf tilbageløb
- heraf arbejdsudbud
Provenu efter tilbageløb og
adfærd
2016
-125
75
0
25
0
25
-50
2017
-1.050
700
75
300
75
250
-350
2018
-725
475
50
200
50
175
-225
2019
-725
475
50
225
50
175
-225
2020
-725
500
50
225
50
175
-225
Varig
virkning
-725
525
75
275
25
175
-200
Anm.: Der er for 2016 og 2017 taget udgangspunkt i det budgetterede salg af personbiler og motorcykler i forbindelse med
forslag til finanslov for 2017. I de efterfølgende år er der taget udgangspunkt i et strukturelt niveau for bil- og motorcykelsal-
get svarende til, at bestanden af personbiler og motorcykler udskiftes på hhv. 15 og 30 år. Det er forudsat, at afgiftslempel-
serne har samme reale gennemslag i alle årene. Det er beregningsteknisk forudsat, at det umiddelbare provenu vokser
med væksten i BNP efter 2020. Hele merprovenuet fra leasingkøretøjer, hvor registreringsafgiften betales forholdsmæssigt,
er indregnet i det år, hvor køretøjet købes
Kilde: Skatteministeriet
Adfærdseffekterne kan opdeles i flere elementer. Den lavere registreringsafgift pr. per-
sonbil og motorcykel forventes først og fremmest at føre til, at der sælges flere og dyrere
personbiler og motorcykler, og hermed at bestanden af biler og motorcykler øges. Det
skønnes at reducere mindreprovenuet i form af øgede indtægter fra registreringsafgift og
moms på salg af biler. Det er lagt til grund, at forøgelsen af bilbestanden sker gradvist.
Efterhånden som det højere salg slår igennem på bilparken, reduceres mindreprovenuet
yderligere som følge af afledte effekter fra ejer- og udligningsafgift, ansvarsforsikringsaf-
gift og brændstofafgifter inkl. moms. Den stigende selvfinansieringsgrad over tid afspejler
Side 2 af 3
 L 93 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 4: Spm. om at redegøre nærmere for adfærdseffekterne ved den forslåede forhøjelse af skalaknækket i registreringsafgiftsloven, til skatteministeren
1702976_0003.png
således, at de afledte effekter herfra indtræffer gradvist i takt med udskiftningen af bilpar-
ken.
Samlet er det lagt til grund, at udgifterne til bil og kørsel m.v. bliver reduceret som følge
af nedsættelsen. Det betyder, at forbruget af andre varer øges, hvilket vil øge statens ind-
tægter fra moms og andre afgifter (tilbageløb). Tilbageløbet af moms og andre afgifter
skønnes at blive mindre over tid, efterhånden som udgifterne til ejer- og udligningsafgift,
brændstofafgifter mv. slår igennem i hele bilparken.
Endelig består adfærdseffekterne i en positiv arbejdsudbudseffekt. Det kan henføres til, at
den lavere registreringsafgift indebærer en stigning i købekraften ved at arbejde lidt mere.
Et øget arbejdsudbud giver et øget provenu fra skatter og afgifter.
Da der er tale om en reduktion i registreringsafgiften for biler, hvis afgiftspligtige værdi
ligger over det hidtidige skalaknæk, er det lagt til grund, at nedsættelsen har næsten sam-
me virkning som en beløbsmæssigt tilsvarende reduktion af topskattesatsen.
Det er usikkert, hvornår de faktiske adfærdseffekter indtræffer. Eksempelvis er forøgelsen
af bilbestanden forudsat at ske gradvist via samme procentvise årlige stigning i nybilsalget,
men de billigere biler kan både medføre en hurtigere og langsommere tilpasning af be-
standen.
Side 3 af 3