Skatteudvalget 2016-17
L 93
Offentligt
1700354_0001.png
9. december 2016
J.nr. 16-1708178
Til Folketinget – Skatteudvalget
Vedrørende L 93 - Forslag til Lov om ændring af registreringsafgiftsloven.
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 1. december 2016. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Rune Lund (EL).
Karsten Lauritzen
/ Lene Skov Henningsen
L 93 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om at oplyse provenuskønnet for årene 2016-2020 og varigt opdelt efter henholdsvis umiddelbart provenu, provenu efter tilbageløb og adfærd og provenu efter tilbageløb, men før adfærd, til skatteministeren
1700354_0002.png
Spørgsmål
Ministeren bedes for henholdsvis dette lovforslag og seneste ændring af registreringsaf-
giftsloven, jf. folketingsåret 2015-16, lovforslag nr. L 69, i en tabel oplyse provenuskønnet
for årene 2016-2020 og varigt opdelt efter henholdsvis umiddelbart provenu, provenu
efter tilbageløb og adfærd og provenu efter tilbageløb, men før adfærd. Endvidere bedes
ministeren for henholdsvis dette lovforslag og seneste ændring af registreringsafgiftslo-
ven, jf. folketingsåret 2015-16, lovforslag nr. L 69, oplyse, hvor mange personer arbejds-
udbuddet forventes at vokse med.
Svar
De provenumæssige konsekvenser ved henholdsvis dette lovforslag og ændringen af regi-
streringsafgiftsloven, jf. folketingsåret 2015-16, lovforslag nr. L 69, fremgår af
tabel 1.
Hertil bemærkes, at provenuskønnene i dette lovforslag for året 2017 tager udgangspunkt
i et budgetteret salg, som er højere end det strukturelle salg, som lå til grund for provenu-
skønnet for året 2017 fra L 69,
jf. anmærkning til tabel 1.
Dette skyldes, at det budgetterede
bilsalg for 2017 ikke var udarbejdet ved fremsættelsen af L 69. Dermed er provenuskøn-
nene for året 2017 i de to lovforslag ikke fuldt ud sammenlignelige.
Tabel 1. Provenumæssige konsekvenser ved ændringer i registreringsafgiftsloven ved lovforslag nr.
L 69, jf. folketingsåret 2015-2016, og ved dette lovforslag
Mio. kr. 2017-niveau
Provenuskøn ved L69
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb
og adfærd
Provenuskøn ved L93
Umiddelbart mindreprovenu
Mindreprovenu efter tilbageløb
Mindreprovenu efter tilbageløb
og adfærd
1.250
960
360
990
760
280
990
760
270
990
760
270
990
760
260
990
760
210
2016
2017
2018
2019
2020
Varigt
125
100
50
1.050
800
350
725
550
225
725
550
225
725
550
225
725
550
200
Anm: De provenumæssige konsekvenser for L69 i 2016 er med udgangspunkt i det budgetterede salg af personbiler og
motorcykler i forbindelse med FFL16. I 2017 og i de efterfølgende år er der taget udgangspunkt i et strukturelt niveau for
bil- og motorcykelsalget, svarende til, at bestanden af personbiler og motorcykler udskiftes på hhv. 15 og 30 år. De prove-
numæssige konsekvenser for dette lovforslag er i 2017 med udgangspunkt i budgetteringen på FFL17 og i de efterfølgende
år i et strukturelt niveau for bil- og motorcykelsalget
.
Af hensyn til sammenligningsgrundlaget er provenuskønne fra lov-
forslag L69 opgjort i 2017-niveau, og derfor er de forskellige fra provenuskønnet opgjort i lovforslaget.
Kilde: Skatteministeriet
Af aftaleteksten for finansloven for 2016 fremgår det, at ændring af registreringsafgiftslo-
ven ved lovforslag L 69 skønnes at øge arbejdsudbuddet med i størrelsesordenen 700
fultidspersoner. Af aftaleteksten for finansloven for 2017 fremgår det, at ændringen i
registreringsafgiftsloven i henhold til dette lovforslag skønnes at øge arbejdsudbuddet
med ca. 450 fuldtidspersoner. Forskellen i arbejdsudbuddet skyldes som udgangspunkt
forskellen i det umiddelbare mindreprovenu ved ændringerne i registreringsafgiftsloven.
Side 2 af 2