Skatteudvalget 2016-17
L 93 Bilag 9
Offentligt
1705741_0001.png
anmarks rie uto ampere
.DK
CVR: 37157430
www.dfac.dk
[email protected]
Dato:
29. november 2016
Til Skatteministeriet
Høringssvar vedrørende:
Forslag til lov om ændring af registreringsafgiftsloven, L93 (2016-2017).
Resumé
I nærværende høringssvar fremsætter Danmarks Frie AutoCampere, der er Danmarks næststørste
autocamperforening, ønske om ændring af den i § 5a stk. 2 fastlagte beløbsgrænse fra 12.100 kr. til
mindst 17.500 kr. og afgiftssatsen fra 60% til mindre end eller lig 51%, således at afgiften af en
almindelig autocamper i denne lovændring nedsættes tilsvarende til afgiftsnedsættelsen på en
almindelig, anden personvogn.
Ændringen forventes at være udgiftsneutral eller at give et mindre, positivt provenu.
Begrundelse
Afgiften på personbiler omfattet af § 5a stk. 2 (autocampere) er - ligesom for andre danske
personbiler - blandt verdens højeste. Dette har Regeringen sammen med forligspartierne ønsket at
ændre med både med nedsættelse af registreringsafgiftens højeste sats for personbiler i lov nr.
1892 af 29/12/2015 og nu med øgning af satserne for afgiftsberegning i Finansloven for 2017.
Lovforslaget L 93 er begrundet med ønsket om at øge mængden af trafiksikre, familievenlige biler.
Dette ønske byder vi velkomment, idet de nuværende afgiftssatser for autocampere med til at
bremse udskiftningen af ældre autocampere til de nye modeller, der dels er langt mere
miljøvenlige og dels meget sikrere, idet ABS, ESP og airbags først nu er ved at være standardudstyr
i autocampere.
Lovforslaget nævner specifikt, at også afgiftsgrænserne for autocampere ændres helt tilsvarende
som for andre personbiler – men, som vi viser nedenfor, har den foreslående ændring desværre i
praksis ingen effekt for autocampere. Det havde ændringsloven nr. 1892 af 29/12/2015 heller ikke.
Nuværende afgiftsberegning for autocampere - i praksis:
Autocampere bliver afgiftsberigtiget med enten 105/150 % (§ 4 stk. 1, 2. pkt.) eller med 60 % (§ 5a
stk. 2) af beløbet over 12.100 kr.
Der er væsentlig forskel på de to beregningsmetoder. Beregningsmetoden med 105/150 % tager
for en autocamper udgangspunkt i værdien af bilen, som den så ud da den forlod bilfabrikken.
L 93 - 2016-17 - Bilag 9: Henvendelse af 20/12-16 fra Danmarks Frie AutoCampere
Metoden, der anvender satsen 60 %, bruger som beregningsgrundlag den samlede værdi af bilen,
efter at den blev udbygget af såkaldte 'Converters' med de faciliteter, der gør den egnet til
beboelse. Hvilken af de to beregninger, der lægges til grund for registreringsafgiften, kommer an
på størrelsen af afgiftsbeløbet - der anvendes simpelthen det største af de af de to beregnede
afgiftsbeløb.
I praksis fungerer afgiftsgrænserne således, at en almindelig autocamper altid bliver afgifts-
berigtiget efter § 5a stk. 2, altså med 60 % af værdien over 12.100 kr.
Uanset den lavere marginale afgiftssats er registreringsafgiften på en almindelig autocamper af en
betragtelig størrelse. Sammenlignet med biler, der serieproduceres i stort styktal, er denne type
personbil meget dyr, og registreringsafgiften tilsvarende højere.
Alene en personbil, som er på grænsen til at kunne betegnes som en lille autocamper, kan måske
falde ind under afgiften beregnet efter § 4 stk. 1, 2. pkt. Vi kender ingen tilfælde, hvor afgiften er
beregnet efter denne paragraf.
Statens øgede provenu ved den foreslåede ændring
Lovforslaget indeholder en vurdering af statens provenutab ved det fremsatte lovforslag.
Vi har ikke mulighed for at lave et præcist estimat på provenutabet ved vores foreslåede ændring
af beløbsgrænsen og afgiftssatsen i registreringsafgiftslovens § 5a stk. 2, men der er tale om et lille
antal autocampere i forhold til antallet af almindelige, mindre personbiler.
Til gengæld vil følgende forhold bidrage med et positivt provenu, der må forventes at være større
end det direkte provenutab ved ændring af afgiften:
1) Mens en almindelig personbil typisk af producenten markedsføres billigere i Danmark på
grund af de høje afgifter, så sker der en del privat egen-import af autocampere fortrinsvis
fra Tyskland, hvor udbuddet er større og hvor momsen er lavere. Nedsættes dansk
registreringsafgift i forhold til tysk, reduceres den økonomiske fordel ved egen-import,
hvorved der også lægges en omsætning og et provenu hos danske autocamperforhandlere.
2) Nedsættes afgifterne, vil flere nuværende ejere af ældre autocampere kunne betale en
udskiftning af autocamperen til en nyere og mere miljøvenlig vogn med mere
sikkerhedsudstyr. Herved vil forhandlerne i Danmark få en meromsætning og et provenu,
og staten vil få en registreringsafgift.
3) På grund af de høje afgifter specielt for autocampere, har mange autocamperejere
indregistreret deres vogn i Tyskland og Sverige, hvor afgifterne er lavere. Et køretøj, der er
ejet af danskere bosat i Danmark og udenlandsk indregistreret, må kun køre transit i
Danmark, med mindre der gives særlig tilladelse.
Herved går Staten ikke blot glip af afgifterne ved indregistreringen, men også af
turismeomsætningen, der typisk finder sted i landets yderområder. Autocamperturister
omsætter ca. 50 % mere end campingpladsturister, og sæsonen for autocamperturisme er
på 9-10 måneder.
Side
2
af
3
L 93 - 2016-17 - Bilag 9: Henvendelse af 20/12-16 fra Danmarks Frie AutoCampere
4) Reduktion af afgiften vil betyde flere danske autocamperejere og vil dermed have en effekt
på autocamperturismen i Danmark. En velfungerende dansk autocamperturisme vil være
med til at bane vejen for besøg af udenlandske autocamperturister, der indtil nu i alt for høj
grad har betegnet Danmark som et transit-land.
Konklusion
Som ovenfor nævnt, ændrede lov nr. 1892 af 29/12/2015, om nedsættelse af registreringsafgiftens
højeste sats, ikke den reelle registreringsafgift for autocampere, som den gjorde det for andre
personbiler. Ligeledes vil den foreslåede ændring af tærsklen for, hvornår den højeste afgiftssats
skal benyttes, ikke have nogen reel effekt på afgiften af den almindelige autocamper.
Vi vurderer, at forholdet mellem afgift beregnet efter § 4 stk. 1 og § 5a stk. 2 er bibeholdt uanset
ændringerne med dette lovforslag og ændringsloven sidste år, såfremt afgiftssatsen og -grænsen i
§ 5 stk. 2 nu ændres til ca. 51 % henholdsvis ca. 17.500 kr.
Vi vil derfor hermed opfordre Regeringen og forligspartierne til at nedsætte afgiften af almindelige
autocampere på tilsvarende måde som for andre almindelige personbiler.
Med venlig hilsen
Danmarks Frie AutoCampere
Henrik Krebs, Formand
Jytte Jakobsen, Sekretær
Side
3
af
3