Det næste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 92:

Forslag til lov om ændring af lov om vurdering af landets faste ejendomme, lov om kommunal ejendomsskat og lov om finansiel virksomhed. (Videreførelse af vurderingerne med 1 år, fremrykning af beskatningsgrundlaget, bestemmelser om indsamling og registrering af data m.v.).

Af skatteministeren (Karsten Lauritzen).

(Fremsættelse 22.11.2016).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jesper Petersen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Lovforslaget her er en del af udmøntningen af den aftale om et nyt ejendomsvurderingssystem, som blev indgået for et par uger siden. De nuværende ejendomsvurderinger er som bekendt fra henholdsvis 2011 for ejerboliger og 2012 for erhvervsejendomme, men man har jo måttet suspendere hele vores ejendomsvurderingssystem, som det er i dag, fordi det viste sig at være så behæftet med fejl og der var alt for store udsving i de vurderinger, der blev givet. Det var selvfølgelig utilfredsstillende, og derfor måtte det suspenderes.

Det har også været nødvendigt at lukke for muligheden for at klage over sin vurdering, hvilket jo også er utilfredsstillende for borgerne, altså at den retssikkerhedsmæssige mulighed er væk i de her år, og at man i det hele taget må arbejde videre med at opkræve omkring 42 mia. kr. årligt i ejendomsskatter på et så upræcist grundlag. Derfor var det en bunden opgave at få udviklet et nyt ejendomsvurderingssystem, og det er godt, at der er et bredt flertal i Folketinget bag den her aftale, så man kan sikre stabilitet og enighed om grundlaget for, hvordan man skal opkræve ejendomsskatter i Danmark.

Det er som sagt 42 mia. kr. om året, vi taler om, og det skal selvfølgelig ske ordentligt. Vi forsøgte under den nu forrige regering med Socialdemokratiet for bordenden at få rettet op på det her problem, hvor Venstre især var noget modvillige. Siden er Venstre kommet videre, og siden er teknologien heldigvis også kommet videre, så man faktisk kan lave et system, der også er bedre end det, der var mulighed for at foreslå på det tidspunkt tilbage i 2013. Nu vil det altså ske sådan, at det nye vurderingssystem efter planen vil kunne træde i kraft i 2018 og i 2019, og når man så har de nye vurderinger i 2020 og 2021, vil det igen bliver muligt at klage. Det vil også blive sådan, at dem, der har betalt for meget i de seneste år, hvor man altså har haft suspenderet vurderingerne, kan få deres penge igen. Det manglede bare.

Loven her udskyder så vurderingerne igen igen. Det er vi nødt til at gøre, når man udskyder det at lave nye ejendomsvurderinger. Det er, synes jeg, på en måde lidt en falliterklæring for os som Folketing, at vi er nødt til at gøre det, og at der har været den her årrække med de meget alvorlige problemer på området, men det er nødvendigt at gøre, og det gør vi så med lovforslaget her, ligesom lovforslaget muliggør indsamling af de data og videregivelse af de data, som skal bruges hos forskellige myndigheder, for at man kan få det nye ejendomsvurderingssystem til at fungere. Der bliver også nogle bedre muligheder for SKAT for at imødekomme nogle af de ejere, hvor der er opstået nogle urimeligheder på grund af alle de her års forsinkelse af nye vurderinger.

Selv om vi har en aftale med hinanden, vil vi selvfølgelig følge udviklingen af det nye system nøje. Det er ikke en enkel eller en lille opgave, men vi tror på, at det vil komme til at fungere og fungere væsentlig bedre end det system, der er i dag. Men der er jo kritiske røster allerede, der mener, at det kan blive svært at få det nye vurderingssystem klar til 2018, og derudover er der også spørgsmålet om, hvorvidt mængden af klager kan håndteres i det nye system, og om Skatteministeriet vurderer rigtigt i sin vurdering af, hvor mange klager der vil være. For at det ikke er sådan, at man bliver lagt ned af klager, er det selvfølgelig meget vigtigt, at man løfter en opgave om oplysning om det nye system og en dialog med borgerne, inden det skal træde i kraft.

Vi havde også gerne set, at den nye aftale om boligbeskatning var blevet vedtaget sammen med ejendomsvurderingssystemet, men det tillod situationen i blå blok som bekendt ikke. Der var lige en regeringsudvidelse, man skulle have på plads, og en finanslov, inden vi kan komme hen til den diskussion, men det må så komme. I mellemtiden er det jo sådan, at alene det at vedtage systemet altså giver en ret kraftig skatteforøgelse. Og det er ikke meningen, at der skal være den samme indtægt, efter vores mening, og det er der nogenlunde konsensus om, fra det her område, så der må altså vedtages en ændring af beskatningen. Det har vi forpligtet hinanden på, og det vil så komme i det nye år – forstår vi – at regeringen fremlægger sit nye forslag til, hvordan boligbeskatningen skal være, men altså med basis i nogle mere præcise vurderinger.

En af de ting jeg synes det kan være væsentligt at fremhæve om den aftale, der er indgået, er også, at hvor der i regeringens udspil alene var en tilbagebetalingsordning for boligejere, der havde betalt for meget, er det også aftalt nu, at der skal være sådan en for lejere, hvor der jo altså også er tilfælde af, at der er blevet betalt for meget i ejendomsskatter i den mellemliggende periode. Hvordan det præcis skal ske, har vi til gode at aftale med hinanden, men det mener vi er meget væsentligt. Så vi bakker op om det her lovforslag og vil også støtte de aktstykker, der skal igennem Finansudvalget for at finansiere udviklingen af det her nye ejendomsvurderingssystem.

Tak for det. Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. René Christensen, Dansk Folkeparti.

Tak, formand. Jeg vil starte med at sige, at Dansk Folkeparti også kan støtte L 92. Det er jo en udmøntning af den aftale, som vi netop har indgået, om et nyt ejendomsvurderingssystem. Det har været lang tid undervejs, og der har været mange møder.

Jeg vil sige, at vi fra Dansk Folkepartis side synes, at vi her er kommet frem til et rigtig godt kompromis om noget, som vi også tror kan føres ud i det virkelige liv. Det, man skal lægge mærke til, er, at det stadig væk hedder en ejendoms vurdering , og at det derfor ikke bliver sådan, at vi med L 92 får fuldstændig millimeterretfærdighed. Derfor er vi også rigtig glade for, at regeringen som udgangspunkt også lagde op til, at man skal have et forsigtighedsprincip, i forhold til at man up front siger, at der altid vil være en usikkerhed, når man laver en vurdering; det vil der være alle steder i landet.

Vi mener derfor også, at den aftale, som vi her er kommet frem til, er den helt rigtige. Den vil skabe tryghed for boligejerne. Den vil også skabe tryghed for politikerne, i forhold til hvad det er for et beskatningsgrundlag, vi har, og hvad det er for en økonomi, der er omkring ejendomsbeskatningen. Men vi må også anerkende, at det her måske nok er den nemme del. Den svære del udestår endnu, og det er jo selve beskatningen. Og som den foregående ordfører fra Socialdemokratiet sagde, er det jo det, vi skal til at arbejde med først i det nye år, og det ser Dansk Folkeparti selvfølgelig frem til.

Det, vi også glæder os over, er, at der er sket en fastfrysning, og at den tilbagebetaling, der vil komme til at ske, kommer til at ske for alle, altså både for ejere og lejere. Det har også betydet noget for Dansk Folkeparti, at det er dér, vi kommer hen.

En anden ting, som også fyldte meget i forhandlingerne, er klagegebyret, for selv om man har et forsigtighedsprincip, vil det være sådan, at der sikkert også vil være nogle, som vil klage. Vi håber selvfølgelig, at det bliver så få som muligt – og det forventer vi også – som vil klage over den vurdering, der er, og vi er glade for, at vi er landet på et fornuftigt grundlag på 1.000 kr., som gør, at man selvfølgelig tænker sig om, før man klager. Men det er heller ikke en pris, der afskrækker folk fra at klage, for selvfølgelig skal man have den mulighed, hvis man synes, man ikke er blevet retfærdigt behandlet af det offentlige system.

Så alt i alt vil vi fra Dansk Folkepartis side gerne sige tak til de partier, der er med i aftalen, for et godt samarbejde, og vi ser frem til den svære del, som bliver selve beskatningen.

Tak for det. Den næste er fru Louise Schack Elholm, Venstre. Værsgo.

Tak for ordet. Ejendomsvurderingerne i Danmark har længe været upræcise og uigennemskuelige. Der er flere eksempler på ens huse, der er blevet vurderet vidt forskelligt, og der er skabt stor mistillid til systemet og til SKAT. Rigsrevisionen har ligeledes kritiseret SKAT for at lave ejendomsvurderinger, der ikke er ensartede og fair for alle.

Tilliden til SKAT og de offentlige ejendomsvurderinger skal vi have genopbygget. Derfor glæder det mig, at vi i en bred kreds af partier har indgået et forlig om ejendomsvurderinger, som dette lovforslag er en del af. Lovforslaget udmønter den del af aftalen, der vedrører udskydelse af vurderingerne og fremrykning af beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift. Lovforslaget sikrer, at et Implementeringscenter for Ejendomsvurderinger, også kaldet ICE, kan foretage dataindsamling og registrering i forbindelse med udvikling af det nye vurderingssystem.

Det nye ejendomsvurderingssystem skal tages i brug i 2018 for ejerboliger og i 2019 for andre ejendomme såsom erhvervsejendomme og andelsboligforeninger, da det tager tid at udvikle systemet. Det nuværende system bruges altså yderligere i 1 år, og derfor fremrykkes beskatningsgrundlaget for grundskyld og dækningsafgift med 1 år fra skatteåret 2019.

Med lovforslaget udskydes også klageadgangen, som den socialdemokratiske ordfører var inde på, endnu 1 år, så det passer med, at de nye ejendomsvurderinger kan tages i brug. Det er selvfølgelig kedeligt, at det er nødvendigt at udskyde de her ting 1 år ekstra, men til gengæld satser vi jo også på, at vi nu har fået en god aftale, der giver nogle retvisende vurderinger.

Sidst, men ikke mindst, foreslås det med lovforslaget at udvide SKATs adgang til revision, indtil et endeligt vurderingssystem er klar. Og lovforslaget vil blive fulgt op af yderligere lovforslag om den nye vurderingsordning i foråret 2017, således at den endelige udvikling af vurderingssystemet kan blive vedtaget inden sommerferien.

Jeg vil også gerne sige tak til alle de partier, der har været med til at tage ansvar for at få vurderingssystemet på plads. Det er vigtigt, at vi er en bred kreds af partier, der vedtager de her ting, sådan at der er tryghed om det i Danmark.

På vegne af Venstre skal jeg meddele, at vi naturligvis støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Rune Lund, Enhedslisten.

Ejendomsvurderingssystemet i SKAT er brudt sammen, samtidig med at vi har set en lang række andre skandaler i SKAT siden 2005. Årsagen til alle disse skandaler, vi har set, er alt sammen primært, at skiftende regeringer siden 2005 har smadret SKAT med besparelser og sparet SKAT i stykker.

I 2005 var der ca. 11.500 ansatte i SKAT, i 2015 var der ca. 6.500 ansatte i SKAT, altså en nedlæggelse af 5.000 stillinger. Samtidig prøvede man at indføre en lang række it-systemer, som man troede kunne spare en masse årsværk, men som samtidig viste sig ikke at fungere, og vi har nu bl.a. også set, at det fælles inddrivelsessystem er blevet skrottet, og at restancerne til SKAT i øjeblikket stiger med 1,5 mia. kr. om måneden.

Det er derfor, vi står her i dag; fordi uansvarlige politikere fra skiftende regeringer de sidste mere end 10 år har ødelagt SKAT med besparelser.

I Enhedslisten er vi enige i, at man skal sørge for at have et ordentligt og velfungerende ejendomsvurderingssystem. Vi er derimod ikke enige i, at man skal videreføre boligskattestoppet, hvilket man gør med lovforslaget.

I Enhedslisten har vi konsekvent været modstandere af boligskattestoppet. Det har været med til at skabe en lang række uretfærdigheder. For det første er ejendomme, der har haft en stor værdistigning, sluppet for nogen form for ekstra beskatning. Der er således personer, der virkelig har tjent penge uden at være blevet beskattet af dem. Og når man ikke har en exitbeskatning, som Enhedslisten foreslår, og man samtidig sætter prop i den løbende ejendomsværdibeskatning, er der nogle grupper, som står til kæmpestore arbejdsfrie fortjenester, og det er ikke retfærdigt.

For det andet har man på grund af skattestoppet også været med til at puste til en boligboble, som sammen med de afdragsfrie lån har øget efterspørgslen markant, og det har gjort boligmarkedet i især hovedstaden meget usundt. Som sagt er det ikke kun boligskattestoppet, der har medført dette, men det har bestemt været en medvirkende faktor. Det mener de økonomiske vismænd f.eks. også.

For det tredje har boligskattestoppet betydet en gradvis geografisk skævvridning, hvor beskatningen ikke står i forhold til ejendommens værdi. Og de store værdistigninger i f.eks. hovedstadsområdet bliver underbeskattet, mens ejendomme i landområderne derimod overbeskattes.

Mange af disse problemstillinger er regeringen opmærksom på, hvilket fremgår af regeringens udspil om ejendomsbeskatning, og selv om vi ikke nødvendigvis er enige i alle de forslag, der var i det oprindelige udspil, så er vi dog enige i, at man må løse problemet med det nuværende skattestop.

I forhold til det konkrete lovforslag her i dag, er vi enige i, at der skal laves en overgangsordning. Det bliver man nødt til, når man nu har et ejendomsvurderingssystem, der er brudt sammen. Men vi mener, man burde gribe det an på en anden måde end blot at videreføre det boligskattestop, der har været dyrt og uretfærdigt for Danmark, og som vi er inderlig imod. Man kunne f.eks. foretage en prisregulering af ejendomsværdierne og beskatte på baggrund af den værdi i stedet for blot at forlænge boligskattestoppet.

Det får jo også videre konsekvenser, for når vi overgår til et nyt ejendomsvurderingssystem og et nyt boligskattesystem, vil man jo tage udgangspunkt i et lavere og undervurderet prisniveau, fordi man netop har fastholdt det kunstigt lave niveau på grund af videreførelsen af skattestoppet, og det understøtter de uretfærdigheder, som jeg allerede har nævnt.

I forhold til de elementer i lovforslaget, der omhandler selve opbygningen af et nyt system, altså selve muligheden for dataindsamling m.v., støtter Enhedslisten naturligvis det. Men når det i lovforslaget er koblet sammen med en forlængelse af boligskattestoppet, kan vi samlet set desværre ikke støtte lovforslaget.

Til sidst har jeg en enkelt lille kommentar om det forsigtighedsprincip, som indgik i det oprindelige boligskatteudspil. Det er jo lidt sjovt, at i hvert fald regeringen i sit udspil opererer med at give en rabat på 20 pct. i en slags buffer.

Men hvorfor gør man ikke i stedet det, at man bruger pengene på at lave et vurderingssystem, som er mere præcist? Det havde vi jo faktisk før 2005, inden SKAT blev ødelagt af besparelser, og det vil jo koste mange milliarder kroner at lave det forsigtighedsprincip. Man kunne for et sandsynligvis meget mindre beløb få et vurderingssystem op at fungere, som vi så det før 2005. Det synes jeg ville være mere rimeligt, også ud fra en økonomisk tankegang. Vi skal da have et præcist vurderingssystem, så vi får transparens og retfærdighed, men også får betalt den rigtige skat.

Det var en kommentar til forsigtighedsprincippet, men som sagt kan Enhedslisten ikke støtte lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det er jo ikke alle lovforslag, der bliver fremsat og vedtaget i Folketinget, der har lige stor betydning for borgerne. Men det her er et af dem, der har en stor betydning, fordi det handler om, at vi skal have et nyt ejendomsvurderingssystem i Danmark. Og det skal vi på baggrund af den berettigede kritik, der er rejst af bl.a. Rigsrevisionen af det nuværende system.

Rigsrevisionen skrev, at borgere og virksomheder ikke er sikre på at få en lige og fair behandling, når SKAT vurderer deres ejendomme. Og det er selvfølgelig en retstilstand, som man ikke kan have i et velfungerende samfund som det danske. På den baggrund har det altså været en bunden opgave for os politikere at få skabt et nyt system, der kommer med nogle mere retvisende vurderinger.

Derfor er der pågået et større arbejde i SKAT med at udvikle et nyt system, hvor man både forsøger at ramme de faktiske handelspriser på ejendomme så præcist som muligt og forsøger at tage højde for den usikkerhed, der altid vil være i den her slags vurderingsspørgsmål.

De nye vurderinger vil altså bygge på langt flere oplysninger om den enkelte ejendom end hidtil, og fremover vil vurderingerne tage højde for alt fra boligens størrelse, grundens størrelse, tidspunktet for opførelse af bygningen og eventuelle renoveringer af alt fra kælderareal til tagmateriale osv. Der kommer altså en lang række oplysninger ind i det nye vurderingssystem.

Ved mere specielle ejendomme vil vurderingerne blive suppleret med f.eks. billedmateriale og eventuelle besøg på ejendommen. De nye vurderinger vil altså være mere præcise end de gamle, men der vil i sagens natur stadig være tale om netop en vurdering af ejendommens markedsværdi.

Det er derfor yderst positivt, at tvivlen vil komme borgerne til gode, idet beskatningsgrundlaget fremadrettet vil udgøre 80 pct. af den offentlige ejendomsvurdering. Der er samtidig lagt vægt på at gøre vurderingen så pædagogisk som muligt, så borgerne har en god mulighed for at forstå, hvorfor de netop skal betale den skat, som skal betales.

Det er ligeledes et væsentligt hensyn, at den enkelte borger ikke føler, at han beskattes urimelig hårdt i forhold til andre borgere, som det har været hidtil. Hidtil har mange nok haft svært ved at forstå, hvorfor de skulle betale den ejendomsskat, de er blevet bedt om at betale.

Nye og mere retvisende vurderinger betyder, at beskatningsgrundlaget hæves betragteligt. Af den årsag kan man naturligvis ikke se vurderingsspørgsmålet fuldstændig isoleret fra spørgsmålet om beskatningens størrelse og fordeling.

Vi fornemmer dog, at selv om der er politiske uenigheder om beskatningens størrelse, er der relativt bred enighed blandt mange af Folketingets partier om, at der skal skabes trygge og rimelige rammer omkring boligejernes økonomi. Derfor er aftalepartierne også enige om, at de samlede boligskatter ikke må stige ved overgangen til og på grund af det her nye ejendomsvurderingssystem.

På den baggrund kan Liberal Alliance naturligvis støtte lovforslaget.

Tak til hr. Joachim B. Olsen. Og så er det hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Tak for det. Mens jeg husker det, vil jeg skynde mig at sige, at jeg skulle hilse fra SF og sige, at de desværre ikke kan støtte lovforslaget.

For Alternativets vedkommende står vi i en situation, hvor jeg hverken vil sige ja eller nej endnu. Der er elementer i det her, som går stik imod vores overbevisning om, hvad vi skal på skatteområdet, og det er bl.a. i forhold til mange af de elementer, som Enhedslistens ordfører, Rune Lund, omtalte for lidt siden. Det vil jeg ikke gå dybere ind i. Det er primært det tekniske, jeg har noteret mig ved det her lovforslag, og det er dér, hvor vi egentlig godt kunne tænke os at bakke op. For der har i mange år været en krise på området – det synes jeg godt man kan kalde det – også i lang tid før vi kom ind i Folketinget. Og derfor skal vi gøre noget ved det.

Undervejs i det sidste halvandet års tid har jeg fået mange henvendelser fra folk, der ville lave et anderledes vurderingssystem til os. Mange af forslagene har været rigtig interessante. Nogle af dem har måske næsten været for gode på papiret, det kunne være svært at se dem blive bragt ud i virkeligheden.

Men vi står altså her med en situation, hvor det, der bliver præsenteret nu, i vores øjne er det bedst mulige, altså rent teknisk. Vi kommer til at løbe en stor risiko ved at implementere sådan et system, for alene den buffer, der også er blevet beskrevet, indikerer jo, at vi langt, langt fra kan være sikre på, at det her system kommer til at blive så præcist, som vi kunne ønske det.

Der vil jeg meget gerne fremhæve de forslag, vi også tidligere er kommet med fra Alternativets side, altså at investere massivt i SKAT. Der er nogle ting, som medarbejderne er de eneste der kan gøre. Og selv om vi i Alternativet er et digitaliseringsvenligt og meget progressivt parti, mangler der stadig væk uendelig mange ressourcer i SKAT, for at vi kan tro på, at det kan være den maskine og den dynamo, som SKAT skal være i samfundet, så vi ikke ser på det som sådan en træls samarbejdspartner, som det ofte bliver fremlagt i medierne i dag. Det er faktisk os her i Folketingssalen, der definerer, hvordan SKAT skal fungere.

Når det er sagt, kan vi ikke bakke op om det her forslag endnu, og jeg tror desværre heller ikke, vi kommer til det, fordi man fastholder nogle ulighedsmæssige strukturer i vores skattefordeling, som vi på ingen måde bakker op om. Men det vil jeg lige give lidt ekstra tid, for vi fik først høringssvarene her for et par dage siden – eller det var først da, jeg blev opmærksom på dem. Og som også Liberal Alliances ordfører sagde, er det her et meget, meget vigtigt lovforslag. Så jeg tænker, at vi kigger det godt igennem og ser, om vi på nogen måde kan komme til at sige ja tak til det. For vi synes, det er væsentligt.

Jeg tror dog, det bliver sådan, at vi i så fald skal have delt det op. Og med den interesse, der har været for at invitere os til forhandlingerne indtil videre, er jeg ikke sikker på, det bliver aktuelt. Det er, som om man godt kan undvære os i denne sammenhæng. Men lad os se, om der er et eller andet sted, hvor vi kan nærme os hinanden, for jeg synes, det er vigtigt, at vi står samlet i Folketinget. Men som sagt kan jeg næsten ikke se det ske, at vi kommer til at bakke op om det, ikke på grund af det tekniske, men på grund af det politiske.

Tak for det. Så er det hr. Martin Lidegaard, Radikale Venstre.

Flere ordførere har været inde på, at det lovforslag, vi står med her, er en absolut nødvendighed, og jeg kan rolig sige, at det også er den radikale opfattelse. Jeg tror faktisk, at vi var et af de første, hvis ikke dét første parti – måske fordi vi på det tidspunkt havde skatteministerposten – som var ude at sige, at det rod og det nærmest breakdown, der har været i hele ejendomsvurderingssystemet i Danmark, kunne hverken danskerne, boligejerne eller Folketinget leve med. Derfor er det en stor tilfredsstillelse og faktisk en stor glæde for mig at stå i dag og kunne anbefale en lov, som nu giver en helt ny ejendomsvurdering af alle de danske boliger, og som vil sikre, er jeg overbevist om, en langt større præcision i den ejendomsvurdering, en langt større faglighed bag det, og dermed også en langt større chance for, at man rent faktisk bliver beskattet af det, som ens bolig er værd. Og vi har jo ovenikøbet puttet en 20 procents usikkerhedsmargin ind, sådan at man, selv om man jo aldrig kan ramme hundrede procent præcist på alle ejendomme, har en betydelig større chance for at ramme praktisk taget alle ejendomme rigtigt, for så vidt angår beskatningsgrundlaget.

Det er vi alt sammen glade for. Men vi er især glade for det, fordi det jo er første del af en totrinsraket, hvor vi ved, at den anden del faktisk – og her må jeg sige, at jeg er lidt forundret over både Enhedslistens og Alternativets indlæg – er et opgør med det boligskattestop, som vi Radikale om nogen har kæmpet imod i de seneste 15 år, er det vel, siden Anders Fogh Rasmussen i sin tid indførte det.

Det er jo smart nok, at statsministeren har fundet på at kalde det et nyt og smartere boligskattestop, ord er jo taknemlige, men det, der var sygt i det gamle boligskattestop, var jo to ting. Det ene var, at man havde den her kæmpe sociale ulighed, som jeg er helt enig med både hr. Rune Lund og hr. René Gade i var utilstedelig, altså at ens, typisk de rigestes, ejendom bare steg og steg i værdi, og at man ikke skulle betale mere i skat af det, hvorimod den skævvridning, der er sket i Danmark i mellemtiden, som jo så har efterladt en masse ude i landdistrikterne med meget, meget billigere ejendomme, har været med til at skævvride hele landet økonomisk set og måske er dén største forskel på land og by i dag i økonomisk forstand. I hvert fald er det den skævvridning, der har medført den største stigning i uligheden i Danmark. Og det, at det hele har stået stille, bliver der jo gjort op med i det nye. Det bliver der faktisk gjort op med, forstået på den måde, at nu vil boligerne jo blive ved med at blive vurderet, og man bliver beskattet af den nye vurdering, når priserne stiger. Og hvis man ikke kan betale det, altså hvis det er over 2 pct. eller lønudviklingen i samfundet, skal man så betale, når man sælger sin bolig. Det er i hvert fald den skitse, der ligger. Og det er et opgør med det gamle boligskattestop.

Så vil jeg gerne sige, at der så er dele af det, der er lagt frem, som heller ikke nødvendigvis har været De Radikales kop te, herunder at man altså skal betale en rabat til dem, der har nydt godt af det gamle boligskattestop allerede. Der vil jeg gerne sige allerede nu, selv om det ikke er det, vi skal diskutere i dag, at det i hvert fald er noget, som vi, når vi skal til at forhandle den anden del af totrinsraketten, nemlig boligbeskatningen, vil have et meget stærkt blik på. Vi ønsker at skabe så stor social lighed som overhovedet muligt i det nye beskatningssystem. Vi ønsker at sikre, at der ikke bliver en skævvridning af land og by. Vi ønsker i det hele taget at sikre balance i den nye boligbeskatning, som skal forhandles oven på det her.

Men hele forudsætningen for overhovedet at kunne gøre det er da, at vi har et ordentligt ejendomsvurderingssystem, ellers kan intet jo lade sig gøre. Derfor forstår jeg sådan set ikke, at man kan være mod den del af det. Så kan det ende med en beskatningsmodel, hvor man siger, at nej, det er ikke godt nok til, at vi vil stemme for. Det er fair nok. Der har vi Radikale jo den parlamentariske tradition at indgå i forhandlingerne og få en indflydelse i stedet for at stå og vaske hænder udenfor. Det er fint nok at have den arbejdsdeling. Men altså, at man i sig selv er imod at få et bedre beskatningsgrundlag og et mere præcist ejendomsvurderingssystem til glæde for alle, kan jeg ikke rigtig forstå. Men fred være med det. Det skal jeg ikke problematisere. Det står jo alle helt frit for. Vi er i hvert fald glade for, at vi nu får en mere præcis ejendomsvurdering. Vi tror, det er en helt afgørende forudsætning for også at kunne få en bedre boligbeskatning. Så vi støtter helhjertet dette lovforslag, som jo også er en del af en bred aftale.

Tak. Der er et par korte bemærkninger. Hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Jeg vil i hvert fald gerne rose De Radikale for netop altid at gå ind i forhandlingerne. I det her tilfælde var jeg også meget gerne troppet op, hvis vi var blevet indbudt. På det eneste møde vedrørende det her, jeg har været til indtil videre, blev der skabt den kile af mistro til, om vi kan gå med. Der spurgte jeg direkte skatteministeren, om det ikke var korrekt, at den samlede pakke, der blev leveret, ville skabe mere ulighed – ikke bare i forhold til fortiden, men også lige nu og her. Jeg fik i hvert fald ikke et klart svar om, at det ikke var tilfældet. Men jeg vil i den grad anerkende hr. Martin Lidegaards udtalelser.

Vi vil også prøve at se, om vi ikke kan tilnærme os, fordi vi har brug for det her system. Så må vi se, om vi kan få isoleret noget af det politiske.

Jeg må også bare sige, at hvis vi ikke kan finde en bedre løsning, vil jeg hellere sige ja til det her forslag end bare at stå og kigge på. Men lige nu ser det som sagt svært ud.

Værsgo.

Tak for de venlige bemærkninger. Nu er det jo ikke mig, der sidder i regering og har været med til at tilrettelægge de forhandlinger, som regeringen har ført, så jeg kender ikke baggrunden for, at Alternativet ikke har været inviteret, og de samtaler, som hr. René Gade måtte have haft med skatteministeren. Det er vores klare overbevisning, at det, vi behandler i dag, selve vurderingssystemet, simpelt hen er et bedre system til at finde ud af, hvor meget boligerne er værd, og hvordan vi bedst kan vurdere dem.

Så er der en del udeståender i det beskatningssystem, som vi skal forhandle senere, og som jeg da håber rammer en profil, som også Alternativet kan se sig selv i, og som vi jo i hvert fald skal kunne se os selv i fra Radikale Venstres side. Men det, der er lagt frem fra regeringens side, og det, som er udgangspunktet for forhandlingerne, er i hvert fald bedre end det, der var. Vi kunne så godt tænke os, at det blev endnu bedre, men allerede nu er der sket nogle fremskridt, som jeg synes man skal anerkende.

Hr. René Gade.

Jeg tror også, det er første gang, jeg har noget at udsætte på skatteministerens proces, som ellers plejer at være meget, meget involverende. Så nu tager vi nogle spørgsmål, og så håber jeg, at vi kan lande noget positivt.

Værsgo.

Ja.

Tak. Så er det hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg tror ikke, at ordføreren for Radikale Venstre lyttede helt efter, da jeg holdt min ordførertale. Jeg sagde i hvert fald meget klart og tydeligt, at de elementer i lovforslaget, som omhandler opbygning af et nyt ejendomsvurderingssystem, altså selve muligheden for dataindsamling m.v., støtter vi selvfølgelig. Det er helt klart. Jeg nævnte også det forsigtighedsprincip, som regeringen har spillet ud med, men som ikke er vedtaget. Jeg synes, det er en mærkelig måde at gribe problematikken an på. Det ville være langt bedre at gå efter et mere præcist vurderingssystem end at lave en forsigtighedsrabat på skattebetalingen. Vi har jo haft et vurderingssystem, som tidligere har fungeret, nemlig før 2005, inden alle besparelserne i SKAT startede.

Derudover er jeg enig med hr. Martin Lidegaard i, at det er en skrotning af skattestoppet, og at det er en opbygning af noget andet med løbende beskatning ud fra nogle vurderinger. Det flugter utrolig godt med Enhedslistens holdninger. Vi har i mange år plæderet for, at det var sådan, det skulle være, og at det også skulle være sådan, at der skulle være en form for exitbeskatning, så ejendomsværdibeskatningen faldt, når man solgte boligen, så folk ikke blev beskattet ud af deres bolig. Mange af de takter ligger faktisk i det, regeringen har spillet ud med, så vi har hele tiden været meget interesserede i at være med i forhandlingerne. Vi har bare ikke fået lov til det, selv om vi har banket på mange gange.

Hr. Martin Lidegaard.

Jeg beklager, hvis jeg har misforstået hr. Rune Lund. Jeg synes bare, det lød, som om man også vil stemme imod dette lovforslag, som jo sådan set ikke er selve beskatningsdelen. Det var derfor, jeg tillod mig at komme med et lille udfald. Nu kan jeg jo godt høre, at Enhedslisten et langt stykke ad vejen kan støtte den tekniske del af forslaget om de lavere vurderinger. Men grunden til, at man stemmer nej, er forsigtighedsprincippet på de 20 pct. primært, hvis jeg hørte rigtigt den her gang. Jeg vil bare sige, at vi også har været med til at problematisere, om der skulle laves et loft over dette forsigtighedsprincip. Den diskussion, som i virkeligheden er en diskussion om progressiviteten i det samlede beskatningssystem, er vi så blevet enige om at vi tager under beskatningsforhandlingerne. Den har vi ikke helt sluppet endnu.

Jeg er enig i, at de besparelser, der har været i SKAT, har været alt for dybe og været rimelig katastrofale for hele institutionen, så det er ikke for at forsvare det. Men det er dog mit indtryk, at også i gamle dage, om jeg så må sige, havde vi en ejendomsvurdering, som også ramte rimelig upræcist forstået på den måde, at den måske ramte 70 eller 75 pct. af boligerne rigtigt. Og jeg synes egentlig, det er meget fornuftigt at have et forsigtighedsprincip.

Tak. Hr. Rune Lund.

Der er jo ikke forhandlet færdig om forsigtighedsprincippet, så det er ikke min konkrete begrundelse for ikke at ville stemme for det her lovforslag. Det er, at man viderefører boligskattestoppet på ejendomsvurderingerne. Vi havde f.eks. hellere set en model med pristalsregulering, for vi ved jo, at for de vurderinger, der kommer til at ligge til grund for det nye system, der vil træde i kraft i 2021, vil man tage udgangspunkt i den eksisterende boligbeskatning. Så hvis man bare viderefører boligskattestoppet i vurderingsniveauet, om jeg så må sige, lægger man et kunstigt lavt niveau efter vores opfattelse i forhold til det, som bliver startpunktet, når det nye træder i kraft i 2021. Så det er det, der er den konkrete begrundelse for, at vi ikke kan støtte det her lovforslag. Det er bare en præcisering.

Tak. Hr. Martin Lidegaard.

Det her kan blive meget teknisk. Det, som er aftalt, er jo, at der bliver lavet nye ejendomsvurderinger, reelle ejendomsvurderinger, ikke med baggrund i, hvad man før har betalt i skat, og hvad der har været førhen, men helt nye, dugfriske vurderinger, som vil være den reelle vurdering af, hvad ejendommen er værd, og det bliver man beskattet af. Så har regeringen et forslag om, at der skal være en skatterabat i en periode, som gør, at man alligevel ikke kommer til at betale mere i skat, så længe man sidder i den bolig, man har siddet i før, men selve vurderingen og den beskatning, man får, er ny. Den bygger ikke på det gamle.

Tak til ordføreren. Der er ikke flere spørgere. Da fru Lisbeth Bech Poulsen, Socialistisk Folkeparti, og hr. Rasmus Jarlov, Det Konservative Folkeparti, ikke er til stede, er det skatteministeren. Værsgo.

Tak for en god drøftelse af det her lovforslag. Lovforslaget er jo en helt central brik i forhold til at sikre, at vi når i mål med det nye ejendomsvurderingssystem, som skal give danskerne mere præcise, ensartede og forhåbentlig også gennemskuelige vurderinger af deres ejendomme og grunde. Og det er jo noget – desværre, vil jeg sige – som der er en række af mine forgængere der har arbejdet ganske intensivt med, og det er et problem, der har eksisteret i alt for mange år.

De nuværende ejendomsvurderinger har skabt usikkerhed om grundlaget for boligbeskatningen i Danmark, og jeg forstår godt, at der er nogle skatteborgere, der, når de skal betale deres boligskat – og i nogle tilfælde er det jo rigtig mange penge i kroner og øre, og de stigninger, der har været, har også været ret store – spørger, hvad hele grundlaget egentlig er for at skønne, at man skal betale a eller b eller c, og som, når de kigger på vurderingsmeddelelsen og de skriverier, der har været i pressen om SKATs ejendomsvurderingssystem, stiller sig lidt undrende over for det. Det er med til at undergrave tilliden til boligskatten, og boligskatten er jo, om man kan lide den eller ej, en meget væsentlig indtægtskilde for staten, som vi bruger til at finansiere en meget, meget stor del af vores velfærdssamfund med. Så hvis vi skal sikre tillid til vores boligbeskatningssystem og boligbeskatningen i Danmark, skal vi have et langt bedre grundlag for at udregne den skat, og det er det, vi får med et nyt ejendomsvurderingssystem.

Derfor skal jeg heller ikke lægge skjul på, at jeg er meget tilfreds med, at det er lykkedes at indgå et meget bredt forlig om det her nye ejendomsvurderingssystem, og jeg vil godt kvittere over for den brede kreds af partier, der er med. Man kan selvfølgelig sige, at det bare manglede, al den stund at alle de partier, der er med, er nogle, der har haft noget med sagen at gøre tidligere, og der er også en række partier, der har haft skatteministerposten og forsøgt at løse problemet, men jo ikke er kommet i mål med det. Det er ikke en selvfølge, at det går sådan, men i det her tilfælde har det været sådan, at der har været en god og konstruktiv dialog og et konstruktivt forhandlingsforløb, hvor alle de partier, der har arbejdet med det her i de forgangne år, også under den tidligere regering, har været – de fleste af dem i hvert fald – med i aftalen om et nyt ejendomsvurderingssystem. Og det vil jeg gerne kvittere og sige tak for – det synes jeg sådan set er på sin plads.

Det er altså et utrolig vigtigt skridt, vi tager med den aftale, der er lavet. Det her lovforslag er jo så kun det første skridt. Med det her lovforslag udskyder vi jo klageadgangen yderligere for i foråret at kunne få vedtaget et egentligt lovforslag om det nye ejendomsvurderingssystem. Og så er der så det, der udestår som den politiske forhandling, som flere ordførere også har været inde på, og det er et spørgsmål om, hvordan vi så skal indrette et nyt boligbeskatningssystem. Nu får vi grundlaget for vurderingerne på plads og får opbygget et nyt vurderingssystem. Og hvad skal der så ske med boligskatten? Og her er det jo afgørende at vi finder en langtidsholdbar model for boligskatten, der sikrer tryghed for boligejerne og også sikrer, at de samlede boligskatter ikke stiger ved overgangen til de nye vurderinger.

Derfor er jeg også glad for, at aftalepartierne er enige om at sigte efter senest inden tredjebehandlingen af lovgivningen om det nye ejendomsvurderingssystem at indgå en aftale om tryghed om boligbeskatningen. Det er jo det, vi har skrevet nogle linjer om i aftaleteksten. Og selv om forhandlingerne måske ikke bliver sådan ligetil og kommer til at tage lidt tid, ser jeg nu frem til dem, og jeg håber, at det er muligt at få en god aftale på plads, der sikrer tryghed om boligejernes økonomi.

Hvis der skulle være spørgsmål, svarer jeg selvfølgelig på dem her i salen i dag eller under udvalgsbehandlingen. Men jeg vil lige knytte et par enkelte bemærkninger til den debat, der har været.

Først og fremmest vil jeg sige til hr. Rune Lund og Enhedslisten, at der jo ikke er noget i det her lovforslag, der handler om et forsigtighedsprincip. Det er jo rigtigt, at når man i den nye vurderingslov, der kommer til foråret, og forhåbentlig i et nyt beskatningssystem bliver enige om et større forsigtighedsprincip end det, der er i det nuværende system, kunne man vælge at bruge de penge på noget andet. Men når Engbergudvalget er kommet frem til, at der er et spænd i forhold til usikkerhed – altså, en hvilken som helst dag, hvor man sælger en bolig, er der nogen, der vil give mere for den bolig eller mindre for den bolig, afhængigt af hvilken situation sælgeren er i, og hvilken situation køberen er i, så der er altså et spænd – synes jeg, det er naturligt, at den usikkerhed vi ved der er, og som der er et ekspertudvalg der siger der er, kommer boligejerne til gode i en eller anden udstrækning.

Så kan man diskutere det – regeringen har jo spillet ud med de 20 pct., og man kan selvfølgelig diskutere, om det skal være det, eller om det skal være mere eller mindre. Men jeg synes sådan set, det er et rimeligt princip, at den usikkerhed kommer boligejerne til gavn, og at vi ikke tager de penge og bruger dem på noget andet. Det er rigtigt, at det kunne vi vælge at gøre, men det synes regeringen altså ikke er hensigtsmæssigt.

Så vil jeg bare sige som en replik til den diskussion og meningsudveksling, der var før, mellem hr. Martin Lidegaard og hr. Rune Lund, at jeg sådan set også hørte hr. Rune Lunds ordførertale sådan, at Enhedslisten ikke ønskede at støtte forslaget her. Og jeg har forståelse for, at man ikke ønsker at støtte et forslag om boligbeskatning – det er vi jo ikke blevet enige om endnu. Og jeg kan også godt forstå, at man måske ikke kan se sig selv i det nye forslag om en ny vurderingslov, der kommer til foråret. Men jeg har lidt svært ved at se, når jeg læser lovforslaget igennem, hvorfor man ikke skulle kunne støtte det her lovforslag. For vi er vel enige om, at vi skal have et nyt vurderingssystem, og det her forslag muliggør, at vi kan få opbygget et nyt vurderingssystem. Så kan vi være uenige om mange andre ting.

Så jeg vil appellere til, at man i Enhedslisten giver det lidt ekstra omtanke og måske stiller nogle spørgsmål undervejs, der kunne gøre, at man kunne støtte forslaget. Jeg synes, det ville være smukt, hvis der var bred opbakning i Folketinget til det, og at vi kunne parkere de politiske uenigheder om, hvordan man indretter vurderingssystemet og i særlig grad beskatningssystemet. Det er jo fair nok, at vi ikke er enige om det.

Det er måske også et svar til hr. René Gade fra Alternativet – at det her lovforslag er der jo ikke så meget politik i. Og i forhold til de bekymringer, som Alternativet kunne have om de fordelingsmæssige aspekter af den kommende boligbeskatning, så ved man jo ikke noget om det, for der er ikke lavet nogen aftale. Så jeg synes, det er for tidligt at vurdere det. Og jeg vil også godt give det tilsagn, at hvis Alternativet ønsker lovforslaget delt, for at de kan støtte det, så har jeg som skatteminister det udgangspunkt, at hvis Folketinget anmoder om det, uanset størrelsen på partiet, så imødekommer jeg det, for jeg synes, det er en vigtig parlamentarisk værdi, at man kan få delt tingene. Men det skal selvfølgelig føre til, at en del af lovforslaget kan Alternativet stemme for, for ellers giver det jo ikke meget mening.

Så vil jeg bare sige som en replik til hr. Martin Lidegaard og den radikale ordførers tale, at jeg som skatteminister ikke er enig i, at boligskattestoppet er lagt dødt. Jeg tror ikke, det kommer som en overraskelse for hr. Martin Lidegaard, at jeg siger, at det, som regeringen har meldt ud at man vil gøre med sit udspil, er, at man vil lave et nyt og forbedret boligskattestop. Så er det rigtigt, at der ikke længere vil være nogen fastfrysning af ejendomsværdiskatten, men til gengæld vil der jo være en mulighed for at indefryse, og der vil være en aflyst grundskyldsbetaling i ganske stort omfang. Så man får en normalisering af boligskattestoppet, hvor det kommer ind under de regler, der gælder for den øvrige del af de skatter og afgifter, der er omfattet af skattestoppet. Og det er samlet set meget fornuftigt, for det sikrer en større grad af tryghed for boligejerne.

Med de bemærkninger vil jeg sige tak for en god debat her i salen.

Tak til ministeren. Der er et par korte bemærkninger. Det er først hr. Rune Lund, Enhedslisten. Værsgo.

Det er bare lige for at præcisere. I forhold til det konkrete lovforslag er vi selvfølgelig enige i, at der skal laves en overgangsordning, men vi synes ikke, den bør laves ved bare at videreføre det eksisterende boligskattestop. Vi så f.eks. gerne en pristalsregulering. Det er jo det, der er min indvending. I forhold til hvad der vedrører ejendomsvurderingssystemet, er vi enige i alle de dele af lovforslaget, som omhandler det. Måske skal vi lave en opdeling, for så bliver det præciseret.

Men jeg har et spørgsmål i forhold til forhandlingsforløbet. Før sommerferien var der jo møder, hvor Enhedslisten også var med. Så går sommerferien, og så starter der forhandlinger op, hvor Enhedslisten ikke bliver inviteret med. Så spørger vi pænt: Hvordan kan det være, at vi ikke er blevet inviteret med, for vi har da ikke fået at vide, at vi er blevet smidt ud? Så får vi at vide af regeringen: Jamen det er, fordi de her forhandlinger om boligskat og ejendomsvurdering er koblet op på 2025-planen. Så falder 2025-planen på gulvet. Vi henvender os pænt igen og siger: Kære regering, nu er 2025-planen faldet på gulvet, må vi så ikke være med igen? Så får vi at vide, at det må vi ikke rigtig. Nu er forhandlingerne om beskatningsdelen af det her ovenikøbet udskudt til næste år, så mit spørgsmål er: Må vi få lov at være med? Vi vil rigtig gerne, for der ligger jo rigtig meget i regeringens udspil om exitbeskatning og indefrysning, som er Enhedslistepolitik, og som vi allerede for 10 år siden var de første til at komme frem med, nemlig et retfærdigt boligskattesystem, som sikrer, at man ikke bliver beskattet ud af sin bolig, fordi boligskatterne stiger.

Ministeren.

Hr. Rune Lund har jo ret i beskrivelsen af forløbet. Jeg ved ikke, hvad der præcis er svaret til hr. Rune Lund og brugt som argumentation, men det er jo rigtigt, at nu skal vi så finde på en ny undskyldning for ikke at invitere Enhedslisten til forhandlingerne. Jeg siger det sådan, for hvis man lægger al Christiansborgretorikken til side, så dækker det, at Enhedslisten ikke er inviteret til forhandlingerne, jo over, at Enhedslistens udgangspunkt på boligskatterne er noget anderledes end regeringens, også den nye og større regerings.

Enhedslisten har jo en erklæret politik om, at man vil hæve boligskatterne – medmindre jeg fuldstændig har misforstået noget – og at boligejerne, og særlig de mest velhavende boligejere, skal betale meget mere. Det er jo bare ikke regeringens politik, så når Enhedslisten ikke er inviteret med til de fremtidige forhandlinger, så er det jo, fordi der er nogle store uenigheder vores partier imellem, i forhold til hvordan boligbeskatningsniveauet skal være. Jeg tror heller ikke, at Enhedslisten bliver inviteret med, men det ved man jo ikke. Hvis regeringen pludselig mangler nogle mandater, kan det da godt være, det sker, men så vil Enhedslisten nok ikke være så forhandlingsvillige.

Spørgeren.

Jeg må jo så leve med, at vi heller ikke denne gang kunne få lov til at sidde med, og så må jeg nøjes med at glæde mig over udbredelsen af den politik, som vi har på boligskatteområdet, og som er, at vi mener, at grundskylden skal bevares, men at ejendomsværdiskatten i størst muligt omfang skal laves om til en exitbeskatning, altså en beskatning, som udløses, når man fraflytter boligen. Hvis man flytter videre til en anden bolig, skal man kunne vente med at betale skatten, indtil den bolig også måtte være solgt. Og hvis man ejer boliger hele sit liv, bliver det en ny form for arvebeskatning. Det kan jo sagtens kombineres med en indefrysningsmodel.

Så jeg må nøjes med at glæde mig over, at det, som Enhedslisten stod alene med for 10 år siden på boligskatteområdet, åbenbart nu er blevet det, som regeringen sidder og forhandler om. At vi så ikke kan være med ved bordet, synes vi er ærgerligt, men vi må da glæde os over, at der i hvert fald er nogle takter i det her, som flugter godt med, hvad vi har tænkt de sidste 10 år.

Ministeren.

Jeg ved næsten ikke, om jeg tør sige det, men der er jo områder, hvor jeg er enig med Enhedslisten. Det var jeg også som retsordfører, hvor jeg stod fast på at sikre retssikkerhed og retsgarantier på en række områder, og hvor der var situationer, hvor jeg som Venstres retsordfører var mere enig med Enhedslisten end med nogen andre partier. Det betyder dog ikke, at jeg hverken som skatteminister eller som folketingsmedlem er enig med Enhedslisten som parti, for man har et noget anderledes udgangspunkt. F.eks. ønsker man jo at beskatte boligejerne hårdere, og det er altså ikke en politik, vi deler i regeringen, og derfor tror jeg heller ikke, at der bliver realitetsforhandlinger med Enhedslisten i den her sag. Men gode ideer stjæler vi, uanset hvem der kommer med dem.

Den næste spørger er hr. René Gade, Alternativet. Værsgo.

Tak for den imødekommenhed. Vi vil fortsætte med at stille spørgsmål og glæder os over, at det eventuelt er noget, der kan blive delt, hvis ellers det giver mening.

Jeg er også ærgerlig over ikke at have været med i processen, i hvert fald om det her lovforslag, for det er måske også derfor, jeg står på talerstolen og er sådan lidt afvisende, selv om jeg har en enorm lyst til at sige ja tak på Alternativets vegne. Men når man først har fået høringssvarene for et par dage siden og ikke har været med i forhandlingerne, kunne jeg garanteret have lavet meget gravearbejde, der havde gjort mig klogere og skarpere i min tale.

Men hvis man nu kunne blive involveret i netop en af de ting, som skatteministeren fortæller os er meget isoleret fra den politiske debat, der kan komme om det nye lovforslag, der vil komme på området, så kunne det være et sted, hvor vi i hvert fald var med til lige at få sikret, at der var bred politisk opbakning om den dynamo, der ligesom skal være systemet, altså den tekniske del. Så det må vi prøve at se om vi ikke kan nærme os. Det var egentlig min hensigt at sige ja tak, men jeg har simpelt hen ikke kunnet skabe klarhed over det, fordi jeg ikke har været med indtil videre.

Ministeren.

Det er selvfølgelig beklageligt. Jeg prøver altid som skatteminister at arbejde med, at Folketinget inddrages. Så kan man, når man har et oplyst grundlag for, hvad der diskuteres, beslutte sig til, om man vil være med eller ej, om man vil indgå i forhandlinger. Nogle gange er det simpelt hen af praktiske årsager ikke muligt i forhold til fremdriften i et forhandlingsforløb. Det her har været en delaftale under finansloven, og det sætter simpelt hen nogle naturlige grænser for, hvad man kan lave af procesinvolvering. Det er jo virkeligheden.

Men så er det heldigvis sådan – og det ved hr. René Gade jo udmærket, og derfor tager jeg også positivt, hvad der bliver sagt – at man faktisk først som parti skal tilkendegive, hvad man vil stemme til et lovforslag, når der afgives betænkning i udvalget. Så der er noget tid endnu, hvor hr. René Gade kan stille spørgsmål. Og så skal jeg sørge for, at Skatteministeriets dygtige embedsmænd svarer på dem – måske ikke det, hr. René Gade kunne tænke sig, men det, der nu er svarene. Og så kan det forhåbentlig føre til, at når der bliver afgivet betænkning i Skatteudvalget, kan der være et bredt flertal for i hvert fald dele af det her lovforslag. Det håber jeg.

Der er ikke flere, der ønsker ordet. Tak til skatteministeren.

Forhandlingerne er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Skatteudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.