Det næste punkt på dagsordenen er:

21) 1. behandling af lovforslag nr. L 91:

Forslag til lov om ændring af lov om fremme af vedvarende energi. (Kommunal indsigelsesret, udvidelse af køberetsordningen og den grønne ordning, pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak samt midlertidig suspension af støtteordninger og indsættelse af loft for støtte til visse anlæg).

Af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt).

(Fremsættelse 18.11.2016).

Forhandlingen er åbnet, og jeg giver ordet til den første ordfører i rækken, hr. Jens Joel, som ordfører for Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det forslag, vi nu behandler, hænger jo nøje sammen med det forslag, vi lige har behandlet, om en omlægning af PSO'en, for en del af den aftale om en omlægning af PSO'en, altså en anden måde at finansiere den grønne omstilling på, gik også ud på at fastholde de grønne ambitioner. Ud over en socialt retfærdig fordeling af regningen handler det jo også om at holde fast i den grønne omstilling, vi har gang i. På den baggrund glæder det selvfølgelig Socialdemokratiet, at vi nu i dag, sådan som vi har kæmpet for det, kan tage skridt til at sikre finansieringen af den næste havvindmøllepark og de næste to kystnære havvindmølleparker. Det er ekstremt vigtigt for tilliden til den grønne omstilling, altså til, at man som investor kan investere i Danmark, at man ved, at når der er indgået en bred politisk aftale, bliver den også til virkelighed.

Ud over det ligger der en række forskellige tilpasninger i det her lovforslag. Der ligger også noget om en revision af åben dør-ordningen. Det er jo i virkeligheden en diskussion, vi har haft tidligere i forligskredsen, og som ikke på den måde har noget direkte at gøre med PSO-aftalen fra forrige uge, men som handler om at sikre, at når der nogle gange – og mere end det – kan bygges havvindmøller uden at få støtte til det, altså i virkeligheden på de samme konkurrencevilkår som landvindmøller, så er det vigtigt, at man også sikrer, at der er en lokal proces omkring det, sådan som der er i udbuddene om de kystnære havvindmøller, men som der ikke har været her. Der er det vigtigt, at der både for de folk, som skal investere, og for de folk, der bor i området, er sikkerhed om, hvordan reglerne er. Så vi støtter op om, at der her bliver lavet en tilpasning, så man også får en indsigelsesret lokalt.

Omvendt er vi også glade for, at man tilskynder kommunerne til at lægge havareal til, kan man sige, ved at sikre, at der også bliver mulighed for at komme med i den grønne ordning i en udvidet køberetsordning, sådan at nogle af de sommerhusejere, som jo skal være naboer til møllerne, også kan byde ind på det og også få noget ud af det rent økonomisk i forhold til møllerne.

Så har der været en diskussion om suspension af nogle støtteordninger. Det skal være sagt med det samme, at vi fra Socialdemokratiets side gerne havde set, at den her PSO-aftale var kommet på plads noget hurtigere, for der er en hel del teknik. Derfor har vi så tidligt som i januar, altså for knap et år siden, spurgt regeringen om den her proces for at prøve at sikre, at vi ikke kom for sent ud af hullerne i forhold til at redde de mange forskellige støttemodtagere, som er derude, og som forventer, at der også bliver levet op til det tilsagn, de har fået. Det glæder os, at det nu også er blevet slået fast – og det tror jeg også ministeren vil gøre – at de, der har fået et tilsagn om støtte, selvfølgelig også kan regne med at få deres penge, selv om der nu pågår en renotifikation, altså at der nu er nogle ordninger, der skal notificeres og godkendes i EU-systemet igen.

Så alt i alt er vi positive over for PSO-aftalen. Vi er også positive over for de tilpasninger, der laves af åben dør-ordningen, og vi er rigtig glade for, at vi i dag kan tage det første skridt til at få igangsat – søsat, kunne man jo næsten sige – havvindmølleparkerne og de to kystnære parker.

Der er en kort bemærkning fra hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Det er til ordførerens kommentar om det med åben dør-proceduren for kystnære havvindmøller, som der nu lægges op til der sker en ændring med, så det er ministeren, der skal forholde sig til den høringsrunde, som kan finde sted, inden man får en forundersøgelsestilladelse. Jeg vil godt gøre opmærksom på, at det jo ikke er, fordi man starter fra nul, for der har jo indtil nu også været en høringsmulighed – det har så bare været Energistyrelsen, der har stået for det, i stedet for at det er ministeren, der skal konkludere, med hensyn til hvad der måtte komme af henvendelser fra kommuner i en proces, hvor de bliver hørt, inden man giver en forundersøgelsestilladelse.

Jeg synes ikke, vi går fra nul, men vi kommer jo så frem til noget her, hvor det er ministeren – og hvor der sådan set lægges op til, at det også er udvalget – der bliver orienteret om, hvad det er for nogle processer, der er i gang.

Så jeg vil godt lige gøre opmærksom på, at vi altså ikke går fra et nuldemokrati til noget, som er mere demokratisk; vi kommer frem til, at det så er en anden instans, der vil forholde sig til de høringssvar, som måtte komme. Det er bare for at præcisere det.

Ordføreren.

Tak for det. Altså, jeg synes sådan set, at det har været politisk problematisk, at der ikke har været en politisk proces i forbindelse med åben dør-projekterne, og det er derfor, at vi fra Socialdemokratiets side har støttet ministeren i, at man måske også skulle have en politisk diskussion om ting, der ikke var et udbud.

Det har til gengæld også været vigtigt for Socialdemokratiet, at man så ikke bare fik en mulighed for at gøre indsigelse – det er jo ikke sikkert, at man får ret – men at man ligesom kunne hejse et flag i forhold til det her, og at det blev behandlet politisk af ministeren, også med forelæggelse for udvalget, som Enhedslistens ordfører peger på.

Så for os har det været vigtigt, at man ikke bare havde en bremse på processen, men at man også havde en tilskyndelse til at sikre lokal opbakning, og derfor ligger der i den her tilpasning både noget, der gør det mere attraktivt at etablere kystnære havvindmøller, hvis man kan gøre det på meget, meget konkurrencedygtige vilkår, og der ligger en mulighed for at sikre en bedre lokal opbakning.

Spørgeren.

Jeg er sådan set ikke uenig i, at vi bør lave den her ændring, men når man så ser kommentarerne til sådan et lovforslag, studser man alligevel lidt, for det er, som om det nu skal være op til, om der er protester fra sommerhusejere, om der kan bygges noget. Jeg vil godt gøre opmærksom på, at der i kommentarerne til lovforslaget bliver gjort opmærksom på, at der var protester fra sommerhusejere ved Mejlflak i Aarhus Bugt, men der var altså også Aarhus Kommune, som sådan set bakkede op om projektet.

Så jeg synes, vi skal frem til, at man forholder sig mere nuanceret til det her, og jeg synes, det er lidt farligt, at det skrider på den måde, at sommerhusejere også kan have en højere grad af indsigelsesret i forhold til fastboende – jeg kan bedre forstå, at man tager hensyn til de fastboende.

Ordføreren.

Jeg synes ikke, der lægges op til, at sommerhusejerne får en mere omfattende indsigelsesret eller beskyttelse end de fastboende. Det, der lægges op til i forhold til sommerhusejerne, er, at de kan få en bedre tilskyndelse, fordi de kan få del i den økonomiske gevinst ved at etablere det her.

Når det så er sagt, vil vi faktisk også meget gerne fra socialdemokratisk side være med til at diskutere den overordnede planlægning, og hvordan man placerer det her. For jeg tror, at et af de problemer, der er opstået, er, at det heldigvis er blevet så billigt at etablere det her, men at man, dengang man gennemførte det, ikke ligesom lavede regler for, hvordan det skulle styres, fordi man ikke regnede med, at det ville ske, for så billigt ville det nok aldrig blive. Der tror jeg vi er nødt til at påtage os den planlægningsopgave, det er – og som vi jo også gør, når der er tale om statslige udbud – at udpege nogle velegnede områder i samarbejde med de lokale.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Den næste i rækken er hr. Claus Kvist Hansen som ordfører for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her indeholder elementer med relation til energiaftalen fra 2012, som næsten alle Folketingets partier står bag, heriblandt Dansk Folkeparti. Men det nok vigtigste element i lovforslaget handler om lovfæstelsen af pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak. For disse parkers vedkommende har der været afholdt udbud som led i energiaftalen, og lovforslaget lovfæster udbetaling af støtte i henhold til vinderes bud. Desuden indeholder lovforslaget også justeringer af den såkaldte åben dør-ordning for havvindmøller, som er aftalt i energiforligskredsen, bl.a. at berørte kommuner sikres en betinget indsigelsesret, og at køberetsordningen udvides til også at omfatte sommerhusejere.

I Dansk Folkeparti bakker vi op om lovforslaget, da vi er en del af kredsen bag energiaftalen. Jeg vil særlig fremhæve, at vi er glade for ændringerne af åben dør-ordningen, fordi der lægges op til, at der fremover bliver taget langt større hensyn til lokale protester end hidtil. For som det har været indtil nu, har det alene været en central beslutning, om en ansøgning efter åben dør-ordningen skulle imødekommes eller ej, uden at der har været et krav om, at der skulle tages hensyn til lokale protester. Det rettes der op på med den justering, som forligskredsen har aftalt, og som udmøntes i lovforslaget her. På den baggrund kan jeg sige, at Dansk Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Den næste ordfører i rækken er hr. Thomas Danielsen som ordfører for Venstre. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg skal lige indlede med at sige, at Det Konservative Folkeparti også støtter forslaget. I lighed med det forrige lovforslag udmønter dette lovforslag dele af PSO-aftalen, og også i dette lovforslag foreslås mange elementer gennemført. Alle disse elementer skal tilsammen sikre, at den grønne omstilling sker i et samspil med erhvervslivets interesser, samtidig med at det sker på en måde, der begunstiger både borgere og kommuner. Kommunerne vil nemlig få glæde af den kommunale indsigelsesret, der giver dem en større indflydelse på udbygningen af de kystnære vindmøller. Desuden vil udvidelsen af den grønne ordning gøre, at kommunalbestyrelsesmedlemmer får mulighed for at søge om tilskud til initiativer, sådan at borgerne får glæde af de grønne projekter, som finansieres af de kystnære havvindmøller. Endvidere får lokale sommerhusejere med lovforslaget mulighed for at få del i køberetsordningen, og på den måde kan de få ejerskab til de kystnære vindmøller, der står i nærheden af deres sommerhuse.

Som nævnt indledningsvis er der selvfølgelig også nogle erhvervspolitiske interesser i forslaget. Lokale havnevirksomheder vil selvsagt få glæde af de forbundne offshoreaktiviteter, og generelt må det forventes, at opsætningen af de her parker vil få en positiv virkning for den danske vindmøllebranche.

På denne baggrund stemmer Venstre naturligvis for forslaget.

Der er en kort bemærkning fra fru Pia Olsen Dyhr, SF. Værsgo.

Jeg er jo rigtig glad for, at vi i dag kan støtte de kystnære møller og opsætningen af dem i Vesterhav Syd og Vesterhav Nord.

Jeg har bare også noteret mig, at Venstres ordfører, hr. Thomas Danielsen, adskillige gange har kaldt de kystnære møller, møller, der står på stranden, møller, der stikker mange kilometer op i luften, og at de derfor ville være en stor skændsel for dem, der bor der lokalt. Jeg vil spørge hr. Thomas Danielsen, om hr. Thomas Danielsen fortsat mener, at det er møller, der står på stranden, og som er flere kilometer høje.

Ordføreren.

Disse citater kan jeg oplyse ordføreren om at Venstres ordfører ikke har udtalt. Men det er helt korrekt, at Venstre foreslog ikke at droppe de kystnære vindmøller, men at udskyde de kystnære vindmøller både med hensyn til tid og placering. Det var ud fra en vurdering af, at der ikke var mange, der efterspurgte den elektricitet, som de skulle producere, når nu vi taler om Vesterhav Syd og Nord.

Det, som man kan frygte, er, at det giver anledning til, at de vil fortrænge andre vindmøller, og derfor var vores vurdering, at man kunne få mere grøn omstilling for pengene på anden vis. Samtidig sagde vi sådan set bare, at vi meget gerne ville vindmøllerne, men vi foreslog, at de skulle udskydes, både med hensyn til tid og placering. Det var sådan set sund fornuft. Vi kan se på Kriegers Flak, at der kunne man opnå nogle meget lave priser, til trods for at man smed dem 15 km ud i vandet. Men nu er der et flertal, som ønsker denne løsning, og det bakker vi selvfølgelig op om fra Venstres side.

Spørgeren.

Det er jeg jo rigtig glad for.

Hvis jeg skal citere ordføreren korrekt, tror jeg faktisk, jeg må sige, at ordføreren har sagt, at de står meget tæt på stranden. Nu skal vi jo ikke være uenige, men jeg mener, at når de står fra 4,5 til 10 km væk fra stranden, står de ikke helt tæt på stranden. Det er i hvert fald ikke der, jeg bader normalt, når jeg er ude at bade.

Jeg er også glad for, at Venstre har skiftet holdning, og at man nu bakker op om de kystnære møller. Jeg synes, det er afgørende for vores fremtidige energiforsyning netop også at sørge for den grønne omstilling. Så jeg vil bare slutte med at sige tak for, at man har ændret holdning.

Ordføreren.

Det, som Venstres ordfører helt præcis har udtalt, er i hvert fald ikke noget om kilometerhøje møller osv. Man vælger med den beslutning, man har truffet her, at placere dem på jomfruelige områder, hvor man ikke tidligere har haft vindmøller. Vi finder det mest hensigtsmæssigt, at havvindmøller står ude på havet og ikke kystnært. Men der er et flertal, der ønsker det på denne vis, og derfor støtter vi naturligvis op omkring det, som der er et flertal i Folketinget der mener.

Tak til Venstres ordfører. Den næste ordfører i rækken er hr. Søren Egge Rasmussen som ordfører for Enhedslisten. Værsgo.

Enhedslisten synes, at det allervigtigste i dag sådan set er at glæde sig over, at vi er kommet frem til sandsynligvis at have verdens billigste havvindmøllepark i udsigt ved Kriegers Flak, og at vi har udsigt til, at vi får måske også verdens billigste kystnære møller opstillet. Og jeg synes, at potentialet i forbindelse med det er kæmpestort.

Når man står nede i Marrakech sammen med 25.000 mennesker og prøver at have fokus på klodens klimaproblemer, er det jo enormt vigtigt, at der også er løsninger på det – så er det enormt vigtigt, at 12.500 fra det afrikanske kontinent kan tage hjem og sige: Vi er faktisk blevet inspireret af, hvad vi så og hørte i Marokko; der er sådan set muligheder for, at vi kan udnytte vores vedvarende energi i et lokalt energisystem. Der synes jeg det er imponerende hvor langt vi i Danmark er kommet med vores havvindmølleudbygninger. Og de priser, vi ser her, er jo helt fantastisk billige. Men det er også vigtigt, at vi ser de enkelte projekter i et hele, og at vi også tager med, hvad det er for en nettilslutning, brugerbetalt nettilslutning, der er med i det hele.

Jeg synes, det bliver interessant at se frem til det næste energipolitiske forlig, hvor vi skal prøve at finde en eller anden afbalancering af, hvad det er for nogle udbudsformer, vi skal have, og hvad det er for nogle teknologiske løsninger, der vil blive valgt.

Det er relevant at se på, hvad prisen egentlig er for den vedvarende energi, hvis man ligesom ser på, hvor meget støtte der bliver givet i projektets samlede levetid. Og der har vi lige for nylig stillet nogle spørgsmål til ministeren og fået frem, at landvind stadig væk er billigst, men den er ikke markant billigere. Og derfor er vi nødt til at prøve at revurdere, hvor vi med den nyeste teknik ligger. Hvor er det, vi ligger med de nyeste solceller? Hvad kan vi komme frem til, hvis man begynder at bruge monopæle på land til vindmøller? Der kan godt ske nogle teknologiudviklinger på land, som gør, at landmøller fortsat vil være det markant billigste. Men vi står altså i en situation med de her nye priser, vi har fået, at vi kan se frem til noget, hvor det for en almindelig husstand, hvis man skal prioritere de store havvindmølleprojekter, så måske er en ekstrapris på 4 øre pr. kWh i forhold til at få sin strøm fra landmøller. Og så er det måske ca. 160 kr. om året, der er ekstraregningen for at få flere møller ude på havet.

I den nye regerings regeringsgrundlag er det skitseret, at man skal frem til at have mindst 50 pct. vedvarende energi i 2030 af det samlede energiforbrug, og hvis man skulle nå frem til, at man udbyggede den vedvarende energi udelukkende med havvind, så skulle der bygges 18 stk. af Kriegers Flak-størrelsen for at nå det mål. Så man kan lige så godt øve sig i at have de gode udbud. Og jeg synes – for der skal vel også være plads til lidt kritik her – i forhold til den proces, vi har set, hvor klima- og energiministeren har været ude at lufte, at man måske ikke vil gennemføre noget, som man stod midt i et udbud om, at det skal man altså ikke gentage. Det er altså ikke sådan, man holder udbudsprocesser. Der skal være en fuldstændig tillid til, at når der er en prækvalifikation og man sender noget i udbud, så kan andre stole på, at det vil man gennemføre. Og godt nok står der et sted i papirerne, at man kan aflyse det hele, men hvis man skulle have den proces, så burde den være taget i energiforligskredsen. Men nu kom vi jo frem til noget, hvor buddene var så lave, at det samlede energiforlig er blevet billigere end det, vi forudsatte i 2012.

Jeg synes, der er det problem med det her lovforslag, at vi modtager høringsnotater så sent. Og det er jo, fordi regeringen har været meget langsommelig i forhold til at komme frem til en konklusion på PSO-løsningen. Jeg synes, det er positivt, at Grøn Ordning også udvides til at kunne gælde kystnære møller. Og den her køberetsordning, som nu skitseres til også at gælde sommerhusejere – vel at mærke sommerhusejere, som har haft et sommerhus i mindst 2 år, så der ikke kan ske spekulation i at købe et billigt lille frimærke for at kunne erhverve vindmølleandele – synes jeg sådan set er positiv. Men det er også noget, der er med til at fordyre vindmølleprojekter, at der er en køberetsordning, hvor man kan købe til kostpris, og hvor hele mellemfinansieringen skal løftes af projektmagerne. Så der er altså også nogle økonomisk negative konsekvenser, når man laver en udvidelse af køberetsordningerne.

Jeg synes, at det her lovforslag er væsentligt at se i den her store klimadagsordenen, og det er sådan set væsentligt at have fokus på: Hvad er det for et eksportpotentiale, der ligger i, at vi nu gennemfører de her to projekter? Og jeg synes, det har været lidt beskæmmende at opleve en klima- og energiminister være ude at lufte, at de her møller ved Vesterhavet ikke var noget, som ministeren ville vise frem for sine børnebørn. Altså, vi står bare i den situation, at hvis ikke vi gør noget seriøst med de her klimaproblemer, vi står midt i, kan man altså stå der og nyde udsigten i gummistøvler og se vandstanden stige med 1 m og se, at klimaflygtningene vælter ind over kysterne. Det er altså den virkelighed, der også er derude. Vi skal tage klimaproblemerne alvorligt, og jeg synes, det er positivt, at Danmark har nogle løsninger til det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Den næste taler i rækken er hr. Carsten Bach som ordfører for Liberal Alliance.

Tak for det. Jeg vil forsøge at gøre det en lille smule kort. I min tale tidligere i dag til L 90 sluttede jeg af med at citere det helt nye regeringsgrundlag. Derfor vil jeg så i den her omgang starte med at citere selv samme regeringsgrundlag med nemlig det ganske korte og konkrete budskab, at omkostningerne til udbygning af havvind er faldet markant de seneste år. Det er vi i Liberal Alliance rigtig, rigtig glade for. Det kunne jo så også i virkeligheden være rigtig dejligt, hvis Danmark kunne blive det første land i verden, hvor havvind kunne klare sig på markedsvilkår. En effektiv og billig energiforsyning er jo nemlig absolut altafgørende for at skabe gode betingelser for vækst, beskæftigelse og konkurrenceevne. Økonomisk vækst og grøn omstilling skal gerne gå hånd i hånd.

Jeg glæder mig helt konkret over, at der i lovforslaget indsættes loft og støttebegrænsninger for visse af støtteordningerne. Desuden glæder jeg mig over en justering af åben dør-ordningen, som også er nævnt et par gange tidligere her fra talerstolen, hvor det lokale demokrati jo delvist har været sat uden for indflydelse med en stor utryghed blandt borgerne til følge. Det får vi jo bl.a. så nu rettet op på og indført en betinget kommunal indsigelsesret. Så Liberal Alliance støtter regeringens lovforslag.

Der er en kort bemærkning fra hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg har læst lidt op på, hvad Liberal Alliance plejer at sige om de her ting, og jeg er faldet over et citat fra Politiken fra juni 2015, hvor man siger: Energiforliget er en kommunistisk produktionsplan, faktisk er det næsten værre end nogle af de gamle kommunistiske 5-årsplaner. Det er jo en 8-årsplan, der fungerer helt på samme måde, hvor man siger, hvad man så vil have så og så meget af leveret til den og den pris, leveret på det og det tidspunkt.

Jeg er med på, at Liberal Alliance nu har ændret holdning, fordi man er gået i regering, men jeg kunne godt tænke mig at høre, om ordføreren så dermed mener, at det er positivt at støtte den langsigtede planlægning, som vi hidtil har benyttet os af i dansk energipolitik.

Ordføreren.

Det var et meget langt citat, som spørgeren også var lige ved at snuble i, og jeg kunne høre, at ministeren endda også var ved at få det galt i halsen, eller i hvert fald noget i den retning.

Det, jeg kan bekræfte spørgeren i, er, som jeg også sagde i min ordførertale, det fantastiske i, at det nu ser ud, som om vi nærmer os en situation, hvor havvinden kan klare sig på markedsvilkår, og det er jo netop det, vi ønsker at komme frem til – netop markedsvilkår i forbindelse med energiproduktionen.

Spørgeren.

Jeg glæder mig bestemt også over, at vi får bragt prisen ned, men hvad er det lige præcis, der er nyt i forhold til at støtte teknologi, som ikke på nuværende tidspunkt er markedsmodent, men med henblik på, at det bliver markedsmodent, og så det, vi har gjort i energiforligskredsen igennem de seneste mange år?

Ordføreren.

Det har jo den sammenhæng, som spørgeren også antydede i første bemærkning, nemlig at vi nu indgår i et regeringssamarbejde med to andre partier, og så i øvrigt det lovforslag, som vi tidligere også har debatteret i dag, nemlig L 90, i forhold til afskaffelse af PSO'en og den brede politiske aftale, der er indgået omkring den.

Den næste spørger er hr. Malte Larsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Jeg vil benytte lejligheden til at læse et citat fra ordføreren op:

»Det er i stedet for netop nu måske endda endnu mere vigtigt, at vi overvejer vores indsats meget nøje og stopper den ensidige danske udbygning med bl.a. vindmøllestrøm, fordi vores overproduktion jo alligevel bare bliver solgt med underskud på den europæiske elbørs, så andre europæiske lande får større mulighed for CO 2 -udledning. Det gavner ikke nogen eller noget, men skader til gengæld konkurrenceevnen i Danmark, kvotesystemet i EU og dermed også den reelle grønne omstilling«.

På baggrund af det vil jeg spørge ordføreren: Hvad er det så, der med det regeringsgrundlag, der ligger nu, er forandret?

Ordføreren.

Det er jo bl.a., at der i regeringsgrundlaget netop også er fremhævet pointer, som hr. Malte Larsen også læste op fra citat, altså at der nu er tale om mere fokus på konkurrenceevne, og – det står der også direkte i det nye regeringsgrundlag – at den grønne omstilling skal skabe beskæftigelse og ikke det omvendte.

Spørgeren.

Må jeg så spørge om, om ordføreren kan se et fornuftigt perspektiv i den indsats, der har været gjort i de sidste 30 år, med, at man via subsidier skaber et styrket hjemmemarked, der giver udvikling og et stærkt, kald det et laboratorium for, at de her ting virker, og at man i fremtiden får en vare at sælge, samtidig med at man styrker klimaindsatsen.

Ordføreren.

Det er noget, som jeg selv og Liberal Alliance synes er godt, i forhold til at vi nu har kunnet demonstrere over for omverdenen, at der i den her sammenhæng er mulighed for en grøn omstilling, og at den grønne omstilling så forhåbentlig nu kan ende på markedsvilkår i forhold til bl.a. havvind. Det er vi bestemt også glade for i Liberal Alliance.

Den næste spørger er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg har ikke nogen citater med fra ordføreren, men jeg kan forstå, at Liberal Alliance er blevet meget klogere på en uge, og det skal man jo altid bare respektere. Det er dejligt at se, at fra at være et parti, der sådan indeholder visse klimafornægtere og nogle, der gerne vil have atomkraft, så er man kommet frem til, at man er med i en regering, hvor man har skiftet fra noget, der førhen var grøn realisme til en position, hvor man da vil lytte til Klimarådet, og hvor vi jo har kunnet se, at der i regeringsgrundlaget er kommet med, at regeringen derfor vil arbejde for, at Danmark i år 2030 skal have mindst 50 pct. af deres energibehov dækket af vedvarende energi – yderst spændende. Hvis nu man skulle forestille sig, at energiforbruget fortsatte som nu og man udelukkende skulle udbygge med havvindmøller, skulle man sådan set opføre 22 havvindmølleparker af Kriegers Flak-størrelsen. Er det de overvejelser, der har været med under regeringsdrøftelserne?

Ordføreren.

Nu har jeg ikke selv deltaget direkte i drøftelserne om den nye regeringsdannelse, men noget, der også er fremhævet i det nye regeringsgrundlag, er jo netop teknologiudvikling, og Liberal Alliance og jeg selv tror meget på, at nogle af de udfordringer, vi står over for, kan løses via ny teknologi.

Spørgeren.

Så håber jeg, at Liberal Alliance i løbet af endnu en uge bliver langt mere kloge og kommer frem til at kunne erkende, at det er den vedvarende energi, som er det, der skal satses på i Danmark, fordi det jo er det, der er vores udgangspunkt, og at vi historisk set har haft nogle processer, som har gjort, at alle typer af a-kraft er noget, man har fravalgt, og at det derfor ikke har så stor betydning, at Liberal Alliance har fået den sætning med i regeringsgrundlaget om, at der er visse teknologier, man skal undersøge nærmere for, om der er barrierer omkring det. Så jeg vil høre ordføreren, om det ikke ville være bedre at slå ind på, at det, vi er bedst til i Danmark, fortsætter vi med.

Ordføreren.

Man skal selvfølgelig altid gøre det, man er bedst til, men man skal jo også altid være åben for at lære nyt, så det er vi bestemt også i Liberal Alliance. Vi er jo i Liberal Alliance bl.a. også meget begejstrede for, at netop thoriumteknologien, som er det, hr. Søren Egge Rasmussen hentyder til, er blevet en del af regeringsgrundlaget, sådan at vi ikke på forhånd udelukker nogle teknologier, når vi snakker om energiproduktion i Danmark.

Tak til Liberal Alliances ordfører. Den næste taler i rækken er hr. Christian Poll som ordfører for Alternativet. Værsgo.

Energiaftalen fra 2012 er faktisk noget, jeg har været lidt stolt af i den forstand, at hvis man kigger på verdens andre lande, ser man, at den ligger på et ret ambitiøst niveau for sin tid – ikke at jeg synes, at den ikke kunne have været bedre, men den har i hvert fald udgjort en rigtig god grundbas i vores energipolitik i Danmark. Derfor blev jeg så meget desto mere bekymret, og jeg vil næsten sige forfærdet, da jeg så regeringen begynde at pille elementer af den fra hinanden her hen over efteråret. Når vi lige har indgået en historisk aftale, som Parisaftalen fra 2015 jo er, så kunne jeg simpelt hen ikke forstå, hvorfor vi nu skulle til at pille de helt grundlæggende elementer ud, som kunne sikre den her grønne omstilling. Derfor er vi fra Alternativets side selvfølgelig positive over for L 91, som vi behandler her, fordi vi får grundbassen tilbage, kan man sige, vi får de vindmølleparker, som var lagt ind i ordningen, gennemført.

Når det så er sagt, har jeg nogle kommentarer; jeg oplever, at lovforslaget består af syv elementer, nogle af dem har jeg kommentarer til. Den første er i forhold til den kommunale indsigelsesret. Der har vi det sådan, at vi sådan set er positive over for, at man øger den lokale indflydelse. I vores øjne burde man rykke den grænse, der tales om, fra 8 km ud til 12 km. Det er sådan vi oplever det i Alternativets politik og i vores bagland, altså at det er derude, grænsen er for, hvornår man oplever møller som noget, der er fjernt, eller som noget, der er tæt på. Men vi synes sådan set, det er fint, at man får den her indsigelsesret, især fordi den jo også i teksten er balanceret med de samfundsøkonomiske hensyn til det klima- og miljømæssige, f.eks. med henblik på at nedbringe afhængigheden af fossile brændstoffer og den slags. Så der er en balance i det, man kan have en lokal debat, men man kan også, netop som med de nuværende møller og udbud, der gennemføres her, lægge særlig vægt på, at vi virkelig har behov for at tage nogle store skridt i retning af mere vedvarende energi i Danmark.

Udvidelse af køberetsordningen er vi sådan set også positive over for. Vi synes, at så mange danskere som muligt skal have mulighed for at investere i fremtidens vedvarende energi, så der er også et plus til den. Udvidelse af den grønne ordning kan også være fint. Igen står der placeret op til 8 km fra kysten – vi mener, det skal ud til 12 km. Men vi vil godt bemærke hertil, at snakker vi kystnære møller, bør de i vores øjne stå tæt på andre tekniske anlæg, så vidt det overhovedet er muligt. På den måde får vi en mindre belastning af de frie kystlandskaber, som vi jo har mange steder langs vores mere end 7.000 km kystlinje. Resten er sådan set tekniske detaljer, som vi er med på, og som skal til, for at vi får ordningerne til at fungere. Så Alternativet støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Undskyld, der kom en kort bemærkning mere i sidste øjeblik. Den er fra fru Pia Olsen Dyhr, SF. Værsgo.

Det er bare et spørgsmål på grund af ordførerens sidste bemærkninger om, hvor langt væk kystnære møller skulle være fra kysten, hvis det stod til Alternativet. Men Alternativet accepterer så, at de kystnære møller står fra 4½ km til 10 km væk, altså som i det forslag, der ligger. Der er vel ikke indbygget en præmis om, at de skal flyttes, for at Alternativet kan bakke op, vel? Jeg skal bare forstå det helt korrekt: Alternativet bakker op om Vesterhav Syd og Vesterhav Nord – eller hvordan?

Ordføreren.

Vi bakker op om de parker, som de er planlagt. Vi lægger vægt på, at et af buddene flytter en del af møllerne ud på 10 km's afstand, og det synes vi er rigtig positivt. Det er sådan, at vi både har en kystpolitik, der siger, at vi skal arbejde for, at møllerne generelt kommer 12 km ud, men vi har også en ambitiøs klimapolitik. Og vi har debatteret det her i folketingsgruppen og er enige om, at klimaet kommer først her. Vi har en ambitiøs Parisaftale, som vi skal leve op til, og hvis ikke vi får de her vindmølleparker ud over rampen så hurtigt som muligt, får vi virkelig travlt. Så det er en afvejning af to ønsker, som kan gå imod hinanden, i vores politik. Og i det her tilfælde har vi valgt at lægge mest vægt på en klimaindsats.

Fremadrettet vil vi selvfølgelig arbejde for, at hvis vi skal have flere kystnære møller, skal de så vidt muligt stå 12 km ude eller tæt på andre tekniske anlæg. Det er det, vi vil arbejde for, samtidig med at vi gerne vil have flere vindmølleparker.

Så kan vi sige tak til ordføreren. Næste ordfører i rækken er hr. Andreas Steenberg som ordfører for Det Radikale Venstre. Værsgo.

I Radikale Venstre er vi rigtig glade for det her lovforslag, fordi det gennemfører den ambitiøse klimaaftale, vi var med til at få igennem, da vi sad i regering tilbage i 2012. For os er grøn energi og grønne investeringer moderne industripolitik, der gør, at vi kan beholde fremstillingsindustri i Danmark, beholde job i Danmark, særlig job i provinsen, hvor rigtig mange af de vindmøllejob ligger. Vi er også rigtig glade for, at de investeringer, vi har foretaget som samfund gennem årtier, har udviklet vindmølleindustrien, sådan at vi i dag kan behandle et lovforslag med nogle af de laveste bud nogen sinde faktisk i hele verden på havvind, både på Kriegers Flak og på Vesterhav Syd og Vesterhav Nord – de her kystnære vindmølleparker.

Vi har været stærkt utilfredse, ja, vrede, over, at Venstreregeringen, som det hed på det tidspunkt, ikke ville gennemføre det forlig, de selv var en del af, og bare sagde ud i det åbne, at nu ville man droppe dele af det her klimaforlig. Det synes vi er en uskik over for den demokratiske og parlamentariske tradition, vi har i det danske folkestyre, om, at når man laver aftaler med hinanden, gælder de, medmindre de bliver opsagt i forbindelse med et folketingsvalg. Det valgte Venstre altså at være helt ligeglade med, og man sagde bare, at man ville droppe nogle elementer i det her forlig, og det var særlig de her kystnære havvindmølleparker.

Derfor vil jeg gerne benytte talen i dag til at sige tak til Socialdemokratiet, Det Konservative Folkeparti og SF for i de her forhandlinger at have været med til at holde fast i, at det her forlig skal gennemføres. Det gælder selvfølgelig også Enhedslisten, som deler holdningen, men som desværre ikke rigtig blev indkaldt til de her forhandlinger. Men jeg synes, det er virkelig stærkt, at vi sammen kunne holde fast i den her ambitiøse klimaaftale.

Også en særlig tak til SF for at være med til i den aftale, vi lavede for en uge eller to siden, at sørge for, at der også i de kommende år er et rum til at kunne investere endnu mere i grøn energi. Det er rigtig vigtigt for Radikale Venstre, at vi er med til at sikre, at der er et råderum til at kunne fortsætte den grønne vej og blive ved med at skabe grønne job.

Lovforslaget her giver også kommunerne mulighed for at få indsigelsesret over for kystnære vindmølleparker, og det giver mulighed for, at sommerhusejere også kan købe andele. Det synes vi er fornuftigt, og det er også et led i en aftale, vi har lavet med Venstreregeringen.

Det sidste, som også andre ordførere har været inde på, er den uheldige situation, der opstår – endnu en gang, fristes jeg til sige – for landets virksomheder, der arbejder med solceller og husstandsvindmøller. De bliver endnu en gang ramt af en ændring, som påvirker deres forretninger. Det skyldes, som jeg har forstået det, at man har været for langsomme med at få statsstøtten hjem i EU og få lov til at give den her statsstøtte, og derfor er der ikke så meget andet at gøre end at støtte det lovforslag, regeringen har fremsat. Men jeg vil gerne knytte den kommentar til det, at det selvfølgelig er for dårligt over for de her virksomheder, at de i god tro har lavet nogle projekter, som de nu måske ikke kan få støtte til. Det synes jeg er uacceptabelt, selv om vi jo anerkender de faktiske forhold og dermed også stemmer for den del af lovforslaget.

Samlet set er vi rigtig glade for det her lovforslag og glade for, at Venstre droppede det her angreb på vores energiforlig, og at vi sammen med forskellige gode kræfter kunne holde fast i ambitionsniveauet og derfor kan implementere det med det her lovforslag. Så det stemmer vi for med stor glæde.

Tak til den radikale ordfører. Næste taler i rækken er fru Pia Olsen Dyhr som ordfører for Socialistisk Folkeparti.

Jeg synes jo, det er en rigtig dejlig dag i dag, fordi hele folketinget, alle Folketingets partier, bakker op om en udbygning af den grønne omstilling i Danmark. Der er blevet sagt mange grumme ord om vindmøller og havvindmølleparker og kystnære møller i det sidste halve år, og jeg har spændt fulgt debatten og har håbet, at det ikke betød, at vi slækkede på ambitionerne. Jeg skal lade være med at citere diverse folk for, hvad de har sagt om de kystnære møller ved Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, men blot glæde mig over, at Venstres borgmester i Ringkøbing-Skjern nu får ret. Han får muligheden for at etablere flere tusinde arbejdspladser i det vestjyske, ved at man netop siger ja til de kystnære møller.

Der er ingen tvivl om, at når man laver store beslutninger – og det er både de kystnære møller ved Vesterhav Syd og Vesterhav Nord, det er Kriegers Flak, og det er mange af de grønne investeringer, vi laver – har det selvfølgelig vidtrækkende konsekvenser, også for de mennesker, der bor i nærheden af det eller skal se på det, og det er derfor, det for SF har været så afgørende, at man fastholdt den grønne ordning, og at den også skal bruges i forbindelse med de kystnære møller, så netop dem, der bliver påvirket af det, også bliver inddraget i det.

Jeg synes, det har været et positivt træk fra ministerens side netop at kigge på, om vi også kan gøre det lettere for nogle af sommerhusejerne, der i mange år har haft en grund og et hus, og som nu føler, at de er nødt til at sælge huset og flytte et andet sted hen, fordi de omgivelser, de er i, ikke er de samme, som de egentlig havde ønsket. Jeg synes sådan set, der har været meget lydhørhed i den del af processen, og derfor er det også godt fremadrettet, at vi ændrer åben dør-princippet, så vi inddrager kommunalbestyrelser, også når det gælder ud til hav på op til 8 km.

Så alt i alt er jeg sådan set i ganske godt humør. Jeg synes, det er et ganske godt forslag, og jeg må som SF'er sige, at det jo ligger mit hjerte nær at kæmpe for den vedvarende energi. Så på den måde er det en lidt stor dag i dag, og det kunne være, at man for en gangs skyld skulle drikke en øl for at fejre det – en lille juleøl.

Der er et lille hår i suppen, som jeg håber ministeren vil udbore, når han går op og svarer på de forskellige kommentarer til lovforslaget. Det drejer sig nemlig om støtteordningerne. Her er der jo nogle folk, der berettiget forventer, at de kan sætte solceller op eller kan komme videre med den ansøgning, de har sendt og fået tilsagn til via Energinet.dk, men nu ved de ikke rigtig, hvor de er i processen. Jeg synes jo, det er vigtigt, når man har fået tilsagn, at man så også ved, at man kan gå i gang med sine investeringer, så de virksomheder, der i den grad er afhængig af det arbejde, også har en berettiget forventning om, at de kan komme til at levere. Det håber jeg ministeren kan klargøre selvfølgelig er muligt på trods af den her meget forsinkede proces om at søge om øget støtte.

Ja, det er faktisk en rigtig god dag i dag; det er ikke så tit, at samtlige Folketingets partier bakker op om den grønne omstilling og vindmøller. Jeg tror, jeg vil hejse en lille vindmølle nede på min plads og sige tusind tak til også de partier, hvor vindmøller måske ikke ligger så tæt på hjertet.

Tak til SF's ordfører, der er i godt humør. Og så giver jeg ordet til energi-, forsynings- og klimaministeren.

Tak for det. Og tak for mange positive bemærkninger og et godt humør under debatten her i dag; det er jeg glad for. Så har både Jens Joel og Pia Olsen Dyhr spurgt ind til det her: Hvad med dem, der har fået tilsagn om støtte? Der kan jeg berolige dem ved at sige, at det er således, at dem, der har søgt, og dem, der søger inden udgangen af i år, får deres støtte. Det havde vi også en drøftelse af tidligere i dag, og jeg vil godt takke partierne bag energiaftalen for, at vi har kunnet drøfte det her spørgsmål og dermed også finde en fælles forståelse af det.

Som det fremgår, har lovforslaget til formål at indføre en kommunal indsigelsesret for kommuner og at udvide køberetsordningen og den grønne ordning. Derudover fastsættes pristillæg for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak. Lovforslaget har også til formål at tidsbegrænse muligheden for at opnå pristillæg og eventuel godtgørelse til el fra landvindmøller og havvindmøller uden for udbud.

Endelig har lovforslaget til formål at indsætte en bemyndigelse til, at jeg midlertidigt kan suspendere visse støtteordninger, indtil Europa-Kommissionen har truffet en afgørelse vedrørende statsstøtte. Endvidere er formålet at indsætte et loft for støttens størrelse i nogle støtteordninger, hvor statsstøttegodkendelsen udløber i 2016.

Lovforslaget skal sikre, at kommuner får langt større indflydelse på, om der skal opstilles havvindmøller tæt på deres kyster. Dette gøres ved at indføre en kommunal indsigelsesret for åben dør-ordningen, der giver kommunalbestyrelserne mulighed for at sige nej til projekter. Herudover styrkes rettighederne for lokale sommerhusejere, da de med lovforslaget får mulighed for at få del i køberetsordningen og på den måde få ejerskab til de kystnære havvindmøller, der står i nærheden af deres sommerhuse. Samtidig vil udvidelsen af den grønne ordning betyde, at lokale borgere får glæde af grønne projekter, der finansieres af de kystnære havvindmøller, der opstilles langs en kommunes kyster.

Disse tre ændringer i reglerne om åben dør-ordningen er alle en implementering af den aftale om åben dør-ordningen, som energiforligskredsen indgik i efteråret 2015.

Med lovforslaget lovfæstes pristillæg samt afregningsvilkår for havvindmølleparkerne Vesterhav Syd, Vesterhav Nord og Kriegers Flak, som er resultaterne af de to statslige udbud. Derudover indeholder lovforslaget en indsættelse af en tidsbegrænsning med hensyn til at opnå pristillæg til landvindmøller og havvindmøller etableret under åben dør-ordningen. Endelig indeholder lovforslaget en mulighed for at suspendere visse ordninger, så der ikke opstår en situation, hvor der udbetales ulovlig statsstøtte fra den 1. januar 2017. Suspenderingen skal gælde, indtil Europa-Kommissionen har truffet en afgørelse om forlængelse af ordningerne. Samtidig indsættes et loft over den samlede støtte pr. virksomhed pr. projekt på maksimalt 15 mio. euro – det er nødvendigt af hensyn til mulighederne for at genanmelde ordningerne til Europa-Kommissionen efter en simplere procedure end den normalt anvendte.

Det foreslås, at lovforslaget træder i kraft den 1. januar 2017. Ændringerne vedrørende den grønne ordning og pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne træder dog først i kraft senere, da ikrafttrædelsen er betinget af en statsstøttegodkendelse af Kriegers Flak-udbuddet samt en afklaring af den verserende sag med Europa-Kommissionen om behovet for en statsstøttegodkendelse af den grønne ordning. Ikrafttrædelse af de dele af lovforslaget der vedrører pristillæg og afregningsvilkår for havvindmølleparkerne er også betinget af, at finansieringsløsningen af pristillæggene accepteres af Europa-Kommissionen.

Efter fremsættelsen af lovforslaget er der foretaget en nærmere afdækning af de berørte ordninger i samarbejde med Kammeradvokaten, og det har vist sig, at behovet for at suspendere ordningerne er mindre end oprindelig forudsat. På den baggrund vil jeg stille et ændringsforslag til andenbehandlingen af lovforslaget i Folketinget.

Jeg er glad for den interesse, der er udtrykt for lovforslaget her i Tinget i dag, og jeg ser frem til at fortsætte drøftelserne i Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Og jeg håber på en fortsat positiv modtagelse her i Folketinget.

Tak, og der er korte bemærkninger. Den første spørger er hr. Søren Egge Rasmussen, Enhedslisten. Værsgo.

Jeg synes jo, at det er vigtigt, at der er en ordentlig debat op til, at man beslutter, hvad det er for nogle kystnære møller eller havvindmøller eller landmøller, der bliver besluttet. Der må man sige med de her kystnære møller at vi har haft en proces, hvor den tidligere energiminister jo, da den startede, var ude og spørge nogle borgmestre, om de syntes, det var en god idé, at man gik videre med en lokalitet med kystnære møller i deres kommune, og derefter har der været en lang proces med en VVM-redegørelse, hvor der så derefter er blevet justeret lidt på tingene.

Så har vi altså kunnet opleve, at vi midt i en udbudsproces havde en klima- og energiminister, der var ude at lufte, at man faktisk ikke havde tænkt sig at gennemføre det, som var i udbud. Jeg vil godt høre ministeren, om vi kan forvente, næste gang vi holder et udbud, hvis det så er Lars Christian Lilleholt, der er minister, at vi så ikke får en offentlig proces, hvor der bliver sået tvivl om, om man har tænkt sig at gennemføre det, som der konkret er i udbud.

Ministeren.

Jeg vil også forbeholde mig ret til det i fremtiden, hvis det viser sig, at omkostningerne stiger, og det er jo det, der er tilfældet på energiområdet. Omkostningerne er steget ret kraftigt, i forhold til da vi indgik energiaftalen i 2012 – man kan måske nærmere sige omkostningerne til den førte energipolitik; det havde nok været mere rigtigt at sige – og der var behov og har været behov for at se på omkostningerne. Dertil mener vi også, at de kystnære vindmøller kunne placeres bedre andre steder, længere ude på havet.

Spørgeren.

Hvis man ser på de samlede energiomkostninger til at gennemføre energiforliget, hvordan det bliver, i forhold til hvordan det så ud i 2012, jamen så er det sådan set blevet billigere end forventet, og det fandt man jo først ud af, da man havde holdt de to udbud på de kystnære møller og Kriegers Flak, og så synes jeg da, at det er lidt mærkeligt, at man vil fortsætte en modstand mod de to gode projekter. Jeg vil godt høre ministeren, om ikke ministeren kan se et kæmpe eksportpotentiale i det lave prisniveau, vi nu er kommet frem til.

Ministeren.

Vi kan se frem til et stort eksportpotentiale i dansk energipolitik, og derfor glæder jeg mig også over det lave bud, og ikke mindst på Kriegers Flak, 37,2 øre, og jeg synes, at det også havde været et godt alternativ at konvertere de kystnære vindmøller til det udbud af havvind, som jeg synes i forhold til det synsmæssige er bedre, og dertil kommer, at når vi foreslog det her, var det jo, fordi vi mener, at omkostningerne for den førte energipolitik, ikke alene energiaftalen fra 2012, men når man ser generelt på omkostningerne til energipolitikken, er skredet ganske væsentligt.

Den næste spørger er hr. Jens Joel, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Nu var fru Pia Olsen Dyhr i godt humør, fordi vi jo faktisk har reddet den energiaftale, vi indgik med et bredt flertal for snart flere år siden. Det vil jeg også gerne have lov til at glæde mig over, også selv om jeg har lyst til at sige til regeringen og til ministeren, at jeg faktisk også synes, at det er ekstremt skadeligt for investorernes tillid til den grønne omstilling i Danmark, at man skal være vidne til et forløb som det, vi har haft det sidste halve til hele års tid, hvor der er blevet truet med aflysninger af allerede udbudte projekter.

Men jeg vil egentlig gå tilbage til den overgangsordning eller de støttetilsagn, som ministeren nævnte her, og bede ministeren om at bekræfte – for jeg tror ministeren fik sagt det lidt forkert, for vi skal jo helt sikkert have klarhed over, hvem det er, der kan forvente at få støtten – om ikke det er rigtigt, at det rettelig er dem, der har fået et tilsagn om støtte på nuværende tidspunkt, som kan være helt sikre på, at de også får deres penge, selv om det bliver efter den 1. januar?

Ministeren.

Det er således, det er helt konkret – og jeg læser op:

Det fremsatte lovforslag rammer ikke de personer, der har modtaget en afgørelse fra Energinet.dk frem til udgangen af i år.

Jeg håber, det var klart svar på det spørgsmål. Det var nok en anelse klarere, end jeg måske lige udtrykte mig i indledningen.

Spørgeren.

Således afklaret tror jeg også, det var det, folk havde brug for at høre. Jeg tror, ministeren kom til at sige, at dem, der nåede at søge inden nytår, også ville være med i puljen, og det er jeg ikke sikker på at man kan love sådan helt en bloc. Men nu har vi fået fuldstændig klarhed over, hvad det er. Og så vil jeg da bare glæde mig over, at energiforligskredsen så at sige har fundet sammen igen, og se frem til, at vi i de kommende år kan lave gode aftaler og ikke skal igennem de diskussioner, vi har haft i offentligheden, om, hvorvidt man kan regne med de aftaler, der er indgået af et bredt flertal i Folketinget.

Ministeren.

Tak for spørgsmålet. Jeg vil sige, at det også ligger både regeringen og mig meget på sinde, at vi fortsætter med den brede enighed, der har været på energiområdet. Til trods for, at der har været enkelte elementer af uenighed både i forhold til de kystnære vindmøller og enkelte andre ting, så må man bare sige, at når man kigger på det brede perspektiv, er der meget, meget bred enighed om, hvor vi skal hen med energipolitikken i Danmark.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.