Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 90
Offentligt
1697977_0001.png
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget
Christiansborg
1240 København K
Ministeren
Dato
6. december 2016
J nr. 2016 - 3259
Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget har i brev af 25. november stillet mig
følgende spørgsmål 1 alm. del, som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Søren Egge Rasmussen (EL).
Spørgsmål 1
Kan ministeren bekræfte, at en overflytning af PSO-støtten til grøn strøm fra
elforbrugerne til finansloven vil betyde, at staten dermed overtager en stor
del af finansieringen af anlægskapaciteten på elområdet og elforbrugerne
dermed ikke længere betaler alle elproduktionsomkostninger? Er dette efter
ministerens opfattelse i overensstemmelse med EU-retten?
Svar
Europa-Kommissionen har påpeget, at det nuværende danske PSO-system
potentielt ikke er foreneligt med traktaten, da det diskriminerer udenlandske
VE-producenter.
Det har været en bunden opgave at finde en langsigtet PSO-løsning, således
at der fortsat kan blive udbetalt støtte efter den 1. januar 2017.
Der har derfor siden 2014 været en løbende dialog med Kommissionen om,
hvordan det danske PSO-system – og dermed finansieringen af støtte til
vedvarende energi – fremadrettet kunne bringes i overensstemmelse med
EU-traktatens artikel 30 og 110.
Der har fra Kommissionens side i denne proces været peget på flere mulige
løsninger, som kunne anvendes. Disse løsninger har alle været vurderet og
indgået i arbejdet med at finde en dansk løsning. Helt konkret er der tale om
følgende fire løsninger:
Åbning af PSO-støtteordninger over for udlandet
Finanslovfinansiering
VE-certifikatmarked
Enhedsgebyr differentieret på spændingsniveau
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/2
www.efkm.dk
L 90 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 1: Spm. om, hvorvidt en overflytning af PSO-støtten til grøn strøm fra elforbrugerne til finansloven vil betyde, at staten dermed overtager en stor del af finansieringen af anlægskapaciteten på elområdet og elforbrugerne dermed ikke længere betaler alle elproduktionsomkostninger, til energi-, forsynings- og klimaministeren
1697977_0002.png
Med PSO-aftalen afskaffes PSO-afgiften og udgifterne til vedvarende energi
afholdes fremadrettet over finansloven. Helt konkret flyttes PSO-udgifterne
gradvist til finansloven fra 2017. Udgifterne er fuld indfaset på finansloven fra
2022. Det er således korrekt forstået, at med aftalen vil staten fremadrettet
finansiere støtten til elproduktion baseret på vedvarende energi. Det er end-
videre korrekt forstået, at elforbrugerne dermed ikke betaler tilskuddet til VE-
udbygningen direkte over elregningen.
I forhold til godkendelse af den aftalte PSO-løsning har jeg bl.a. været i kon-
takt med konkurrencekommissæren for at drøfte mulige løsninger, og mit mi-
nisterium har løbende haft tæt kontakt på embedsmandsniveau med Kom-
missionen. Disse kontakter har bl.a. haft til formål at opnå en fælles forståel-
se med Europa-Kommissionen om de nærmere vilkår i den aftalte PSO-
løsning.
Kommissionen har i denne proces givet udtryk for, at hvis Danmark fremover
finansierer VE-ordninger via finansloven, vil der i relation til finansieringsele-
mentet – og den potentielle diskrimination – ikke være et traktatmæssigt og
statsstøtteretligt problem.
Kommissionen har således ikke stillet spørgsmålstegn ved finanslovsdelen,
men har alene koncentreret sig om den femårige periode, hvor PSO-
systemet opretholdes og gradvis udfases til finansloven, og hvor der stadig
vil være potentiel diskrimination af udenlandske VE-producenter til stede.
Denne del forventes Danmark at skulle kompensere for med f.eks. infrastruk-
turudbygninger, dvs. styrkede elforbindelser til vores nabolande.
Der er derfor intet i dialogen med Kommissionen som peger på, at den aftal-
te PSO-model – det vil sige finanslovsfinansieringen – er i strid med EU-
reglerne.
Med venlig hilsen
Lars Chr. Lilleholt
Side 2/2