Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 90 Bilag 8
Offentligt
1703030_0001.png
Til lovforslag nr.
L 90
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget den 14. december 2016
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af
vedvarende energi, lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske
installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) samt om ophævelse af
lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders
produktionsprocesser
(Udfasning af PSO-opkrævning, ophævelse af ForskEL, finansiering af Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på
elsikkerhedsområdet og nedjustering af balanceringsgodtgørelse)
[af energi-, forsynings- og klimaministeren (Lars Christian Lilleholt)]
1. Ændringsforslag
Energi-, forsynings- og klimaministeren har stillet 1 æn-
dringsforslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 18. november 2016 og var
til 1. behandling den 29. november 2016. Lovforslaget blev
efter 1. behandling henvist til behandling i Energi-, Forsy-
nings- og Klimaudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsæt-
telsen, og energi-, forsynings- og klimaministeren orientere-
de samme dag udvalget herom. Den 25. november 2016
sendte energi-, forsynings- og klimaministeren de indkomne
høringssvar og et notat herom til udvalget.
Samråd
Udvalget har stillet 2 spørgsmål til energi-, forsynings-
og klimaministeren til mundtlig besvarelse, som denne har
besvaret i et åbent samråd med udvalget den 7. december
2016. Ministeren har efterfølgende sendt udvalget det tale-
papir, der dannede baggrund for hans mundtlige besvarelse
af spørgsmålene.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 18 spørgsmål til energi-, forsynings-
og klimaministeren til skriftlig besvarelse, som denne har
besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
Et
flertal
i udvalget (udvalget med undtagelse af EL og
ALT) indstiller lovforslaget til
vedtagelse
med det stillede
ændringsforslag.
Socialdemokratiets medlemmer af udvalget glæder sig
over, at det er lykkedes at indgå en PSO-aftale, der vil sikre
en lavere elregning for både forbrugere og virksomheder i
Danmark. Det vil bidrage til den nødvendige grønne omstil-
ling gennem øget elektrificering af samfundet og derudover
gøre det lettere for de konkurrenceudsatte danske virksom-
heder at skabe nye arbejdspladser. Samtidig har det været
fuldstændig afgørende for Socialdemokratiet at holde fast i
den brede energiaftale fra 2012 og den ambitiøse grønne
omstilling, der år for år bidrager med eksportindtægter i mil-
liardstørrelsen og tusindvis af arbejdspladser på en række
danske produktions-, forsynings- og rådgivningsvirksomhe-
der.
Det er helt afgørende, at man kan regne med de aftaler,
der indgås med et bredt flertal i Folketinget, og derfor var
det også afgørende for Socialdemokratiets tilslutning til en
ny finansiering af den grønne omstilling, at vi ikke – som re-
geringen ønskede det – skulle aflyse aftalte og allerede ud-
budte vindmølleprojekter. Usikkerhed om investeringerne
DokumentId
Journalnummer
L 90 - 2016-17 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 14/12-16
1703030_0002.png
2
gør omstillingen dyrere, og vi har ikke brug for at bremse
grønne investeringer. Tværtimod har vi brug for at udvikle
den grønne styrkeposition, som også fremover kan skabe ar-
bejdspladser til faglærte, ufaglærte og ingeniører over hele
landet.
Når udgiften fjernes fra elregningen, skal omstillingen fi-
nansieres på anden måde, og her var det afgørende for So-
cialdemokratiet at sikre en mere retfærdig profil, end rege-
ringen havde lagt op til. Vi ønskede ikke at lade de laveste
indkomster og pensionister betale regningen, og derfor fik vi
sikret, at pensionister og førtidspensionister ikke mister de-
res grønne check, og i øvrigt at erhvervslivet også bidrager
til finansieringen.
Vi glæder os derudover over, at der med aftalen blev af-
sat midler til en klimapulje, så man kan tage fat på de helt
nødvendige initiativer, der skal sikre, at vi også i årene
fremover nedbringer vores CO
2
-udledninger og lever op til
de nationale og internationale klimamål.
Et
mindretal
i udvalget (EL og ALT) indstiller lovforsla-
get til
forkastelse
ved 3. behandling. Mindretallet vil stem-
me for det stillede ændringsforslag.
Enhedslistens medlemmer af udvalget beklager, at det
postfaktuelle samfund åbenbart nu også har ramt Danmark.
Danmark har gennem mange år fået opbygget et godt og
effektivt PSO-system, et klimabidrag, som har fungeret på
en måde, så alle elforbrugere, både husholdninger og er-
hvervsliv, gennem elregningen har finansieret den grønne
omstilling på energiområdet. PSO-systemet har dels medvir-
ket til, at den grønne omstilling har kunnet fungere frigjort
fra de årlige prioriteringer i finanslovene, dels bidraget til, at
produktionsprisen på strøm løbende er blevet lavere, fordi
der er kommet mere og mere billig vedvarende energi ind på
elnettet.
Da Kommissionen kontaktede Danmark og gjorde op-
mærksom på, at vort PSO-system kunne være i traktatstrid,
fordi den opkrævede PSO alene tilbageføres til danske pro-
ducenter af grøn strøm, kunne PSO-systemet blot være ble-
vet justeret, så en mindre del af PSO’en kunne gå til uden-
landske VE-producenter, således som en række andre lande
valgte. Det er den såkaldte åbningsløsning.
Denne løsning har været anvendt i 2016 ved udbud af
solceller i Danmark og i Tyskland. Det danske udbud inde-
bar, at 2,4 MW solceller kunne etableres i Tyskland med
dansk PSO-støtte, mens 50 MW solceller udbudt af Tysk-
land kunne etableres i Danmark med tysk PSO-støtte. Det er
altså den model, som regeringen angiveligt vil forhindre ved
at vælge finanslovsløsningen.
Resultatet af det gensidige udbud blev, at ingen dansk
PSO går til Tyskland (kunne have beløbet sig til samlet 4
mio. kr.), mens der etableres 50 MW solceller i Danmark fi-
nansieret af tysk PSO. Det fremgår af ministerens svar på
spørgsmål 13, at der ydes en fast afregningspris på ca. 40
øre/kWh i 20 år, hvilket svarer til en samlet støtte på knap
57 mio. kr. Dette faktiske eksempel på brug af åbningsløs-
ningen er således en stor fordel for Danmark.
Men regeringen valgte at benytte lejligheden til at indfri
et hedt ønske fra store dele af dansk erhvervsliv om helt at
slippe for deres klimabidrag. Alle forsøg på at få regeringen
til at se seriøst på en åbningsløsning blev afvist. Regeringen
havde nemlig en anden dagsorden.
Baggrunden for, at regeringen – desværre med opbakning
fra S, RV og SF – nu har besluttet at flytte hele finansierin-
gen af den grønne omstilling over på finansloven, har såle-
des alene været et mål om at frigøre dansk erhvervsliv for at
bidrage til den grønne omstilling, også selv om især er-
hvervslivet har nydt godt af denne investering og gennem de
seneste 5-10 år løbende har fået lavere elpriser i forhold til
andre EU-lande.
Under falsk dække af, at EU har erklæret det danske
PSO-system for ulovligt, har man i et samarbejde med stort
set hele den danske presse foregøglet, at det var en tvungen
opgave at flytte finansieringen af den grønne omstilling over
på finansloven og lade skatteborgerne betale det fulde beløb
fremover. Enhedslisten tager hatten af for kampagnens suc-
ces og konstaterer, at når flertallet og medierne rotter sig
sammen, kan selv ikke Enhedslisten trænge igennem den
falske kampagne og få medier til at beskrive sagens rette
sammenhæng. Det postfaktuelle samfund har desværre også
ramt Danmark.
Det er således også lykkedes regeringen at foregøgle, at
den stigende PSO-udgift var til skade for dansk erhvervsliv,
selv om fakta er, dels at erhvervslivet har fået en langt lave-
re samlet energiudgift til el end forudsat i energiaftalen fra
2012, dels at PSO-delen heraf stort set var som forudsat i
energiaftalen for perioden 2017 og frem. Ifølge et notat fra
Folketingets økonomiske konsulenter (EFK alm. del – bilag
54) kan forskellen opgøres til ca. 250 mio. kr. årligt, men
denne forhøjelse mere end kompenseres, ved at den samlede
elpris for en typisk erhvervsvirksomhed inklusive PSO er
faldet med 9,5 mio. kr. årligt i forhold til forudsat i energiaf-
talen.
Der var således ikke nogen objektiv begrundelse for at
reducere erhvervslivets PSO-bidrag yderligere end den lem-
pelse, der allerede var blevet gennemført med vækstpakken i
2014. Forudsætningerne var ikke skredet, som hævdet af mi-
nisteren og regeringen, hvad angår erhvervslivet.
Forligspartierne har tilmed valgt at overflytte finansierin-
gen til finansloven i strid med EU’s anbefalinger. Kommis-
sionens energimyndighed DG Energy har således opstillet
en række retningslinjer for, hvorledes landene bedst indret-
ter deres støtte til grøn energi. Her fremhæves, at der anbe-
fales et »stabilt finansieringssystem«, som er »uden for bud-
getfinansieringen« for at undgå usikkerheder m.m. – altså et
direkte råd om ikke af at sætte finansieringen på finanslo-
ven. Kun ganske få EU-lande har den grønne støtte på fi-
nansloven, og blandt den gruppe af lande, som skulle ændre
deres PSO-model, er Danmark det eneste land, der har valgt
finanslovsløsningen.
Kort før PSO-aftalen blev indgået, kom det endvidere
frem, at Kommissionen i længere tid har arbejdet med en
harmoniseret PSO-model, hvor alle lande skal indføre den
åbningsmodel, som regeringen blankt har afvist, angiveligt
fordi man ikke ville have en model, der overfører dansk
PSO til udlandet. Enhedslisten har svært ved at tro, at mini-
steriet ikke har kendt til, at EU var på vej med netop et krav
om at sende PSO over grænsen. Det siger sig selv, at rege-
L 90 - 2016-17 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 14/12-16
1703030_0003.png
3
ringen havde travlt med at få aftalen på plads, inden det blev
alment kendt, at EU var på vej med et krav, som helt fjerne-
de hovedargumentet for finanslovsløsningen. Men igen var
den skjulte dagsorden, at erhvervslempelsen gik forud for en
fornuftig PSO-løsning.
Regeringen og PSO-aftaleparterne har forsøgt at fremstil-
le aftalen som værende til økonomisk fordel for de danske
husholdninger – yderligere et eksempel på postfaktuel argu-
mentation. Hovedparten af de danske husholdninger kom-
mer til at betale merudgiften, ved at erhvervslivet slipper.
En række familier med de laveste indtægter skal yderligere
bidrage, ved at den grønne check reduceres – en rent asocial
finansiering. Kun ved at indregne nogle økonomiske fugle
på taget i form af hypotetiske lønstigninger og faldende va-
repriser som følge af lempelser for erhvervslivet kan hævdes
en gevinst for familien Danmark. Der eksisterer dog ingen
som helst dokumentation for, at sådanne teoretiske følge-
virkninger rent faktisk slår igennem, især ikke for menne-
sker med de laveste indtægter som kontanthjælpsmodtagere
og studerende.
Alternativets medlem af udvalget kan støtte de politiske
bemærkninger fra Enhedslisten.
Alternativet ønsker derudover at påpege det fatale i, at
Danmark med afskaffelsen af PSO-ordningen fjerner det
langsigtede økonomiske grundlag for den grønne omstilling.
Dette lovforslag vil øge den danske klimabelastning mar-
kant, ifølge Klimarådet, regeringens egen klimarådgiver,
med 3,1 mio. t CO
2
, hvilket svarer til 6-7 pct. af Danmarks
samlede CO
2
-udledning.
Alternativet ønsker endvidere at påpege, at den demokra-
tiske proces omkring afskaffelsen af PSO-ordningen har væ-
ret yderst kritisabel. Som Enhedslisten skitserer, har debat-
ten om nødvendigheden af at afskaffe PSO-ordningen været
ekstremt ensidig og funderet på misforståelser og forvrid-
ning af fakta. Derudover er det beklageligt, at der i lovfor-
slagets bemærkninger kun står 11 linjer om de miljømæssige
konsekvenser. Det angives ikke af partierne bag aftalen selv,
hvor stor CO
2
-merudledningen bliver som følge af PSO-af-
skaffelsen. Det finder Alternativet dybt beklageligt. Når et
flertal i Folketinget nu har besluttet at øge klimabelastnin-
gen, må det i det mindste gøres med åbne øjne. Det er ligele-
des beklageligt, at høringsfristen på lovforslaget har været
så kort. Høringsmaterialet blev udsendt fredag den 18. no-
vember 2016 kl. 17.22 med svarfrist onsdag den 23. novem-
ber 2016 kl. 12.00. Flere har klaget over denne meget korte
frist, bl.a. Dansk Gas Distribution, Danmarks Naturfred-
ningsforening (som »finder fristen urimelig ift. at opnå en
kvalificeret høring af lovforslaget og finder, at det er et de-
mokratisk problem«) og Greenpeace (»pga. helt uacceptabel
kort høringsfrist på to arbejdsdage, afstår vi fra at give detal-
jerede kommentarer til selve lovforslaget«).
Ud over de eventuelle problematikker, der kan opstå i
forbindelse med EU-retten og den finanslovsløsning, man
har vedtaget, finder Alternativet, at den øgede klimabelast-
ning, som PSO-afskaffelsen vil medføre, er i direkte strid
med Parisaftalens forpligtelse om, at landenes klimaindsats
skal være stigende over tid (ideen om »no back-sliding«; at
det ikke kun er reduktionerne, der skal være større, men og-
så indsatsen – »the effort« (Parisaftalens artikel 3)). Alterna-
tivet er bekymret for, om den danske fortolkning af »no
back-sliding« som en forpligtelse, der udelukkende skal føl-
ges på EU-niveau, kan danne præcedens. Hvis alle lande
følger det danske eksempel og øger den nationale klimabe-
lastning med henvisning til et højere niveau for handling,
når vi ikke det globale mål om begrænse den globale op-
varmning, inden den får fatale og irreversible konsekvenser.
Alternativet ser derfor afskaffelsen af PSO’en som ude-
lukkende en spareøvelse for erhvervslivet og finder det både
ærgerligt og uforståeligt, at Folketingets øvrige partier –
med undtagelse af Enhedslisten – kunne gå med på regerin-
gens planer. Det er en hovedprioritet for Alternativet at sikre
stabile rammer for den grønne omstilling. Alternativet me-
ner, at de, der forbruger mest, skal betale mest. Alternativet
mener endvidere, at elforbrug skal erstatte fossilt forbrug og
ikke blot øges generelt. Men med lovforslaget vil den øgede
mængde el komme fra fossile kilder. Derfor kan Alternativet
ikke støtte en afskaffelse af PSO-ordningen, og Alternativet
er ked af den ærgerlige, faktaforvridende og ekskluderende
proces, som afskaffelsen af PSO-ordningen har været udtryk
for.
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin var på
tidspunktet for betænkningens afgivelse ikke repræsenteret
med medlemmer i udvalget og havde dermed ikke adgang til
at komme med indstillinger eller politiske udtalelser i be-
tænkningen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
4. Ændringsforslag med bemærkninger
Ændringsforslag
Af
energi-, forsynings- og klimaministeren,
tiltrådt af
udval-
get:
Til § 1
1)
Nr. 8
affattes således:
»8.
I
§ 51, stk. 3,
indsættes efter »§ 22, stk. 1, nr. 4 og 5, og
stk. 5,«: »og«, og »og § 29« udgår.«
[Lovteknisk korrektion]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en lovteknisk korrektion af sproglig karak-
ter.
L 90 - 2016-17 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 14/12-16
1703030_0004.png
4
Mikkel Dencker (DF) Dorthe Ullemose (DF) Ib Poulsen (DF) Pia Adelsteen (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF)
Claus Kvist Hansen (DF) Thomas Danielsen (V)
fmd.
Jacob Jensen (V) Kristian Pihl Lorentzen (V)
Torsten Schack Pedersen (V) Marcus Knuth (V) Carl Holst (V) Carsten Bach (LA) Villum Christensen (LA)
Mette Abildgaard (KF) Lars Aslan Rasmussen (S) Bjarne Laustsen (S) Malte Larsen (S) Jens Joel (S) Kirsten Brosbøl (S)
Lea Wermelin (S)
nfmd.
Karin Gaardsted (S) Søren Egge Rasmussen (EL) Maria Reumert Gjerding (EL)
Christian Poll (ALT) Andreas Steenberg (RV) Ida Auken (RV) Pia Olsen Dyhr (SF) Trine Torp (SF)
Inuit Ataqatigiit, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.
Socialdemokratiet (S)
Dansk Folkeparti (DF)
Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)
Enhedslisten (EL)
Liberal Alliance (LA)
Alternativet (ALT)
Radikale Venstre (RV)
46
37
34
14
13
10
8
Socialistisk Folkeparti (SF)
Det Konservative Folkeparti (KF)
Inuit Ataqatigiit (IA)
Tjóðveldi (T)
Javnaðarflokkurin (JF)
Uden for folketingsgrupperne (UFG)
7
6
1
1
1
1
L 90 - 2016-17 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 14/12-16
1703030_0005.png
5
Bilag 1
Oversigt over bilag vedrørende L 90
Bilagsnr.
1
2
3
4
5
6
7
Titel
Orientering om høring, fra energi-, forsynings- og klimaministeren
Tidsplan for udvalgets behandling af lovforslaget
Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministe-
ren
1. udkast til betænkning
Talepapir fra åbent samråd den 7/12-16, fra energi-, forsynings- og
klimaministeren
Ændringsforslag fra energi-, forsynings- og klimaministeren
2. udkast til betænkning
Oversigt over spørgsmål og svar vedrørende L 90
Spm.nr.
1
Titel
Spm. om, hvorvidt en overflytning af PSO-støtten til grøn strøm fra
elforbrugerne til finansloven vil betyde, at staten dermed overtager en
stor del af finansieringen af anlægskapaciteten på elområdet og elfor-
brugerne dermed ikke længere betaler alle elproduktionsomkostnin-
ger, til energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar
herpå
Spm., om ministeren kan bekræfte, at en omkostningseffektiv udvik-
ling af energisystemet kræver investeringer i både produktion og be-
sparelse, og at den aftalte ændring af PSO-modellen betyder en om-
lægning fra forbrugerbetalt til statsbetalt kapacitetsfinansiering, til
energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt en overflytning af PSO-støtten til grøn strøm fra
elforbrugerne til finansloven vil betyde, at konkurrencen mellem el-
produktion og elbesparelser forvrides, til energi-, forsynings- og kli-
maministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt PSO-aftalen forvrider konkurrencen mellem elfor-
syning og elbesparelser, og om der dermed er EU-retlig basis for, at
virksomheder, der laver elbesparende udstyr, dermed vil kunne anlæg-
ge sag om unfair konkurrence, til energi-, forsynings- og klimamini-
steren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren kan bekræfte, at det daværende PreussenElectra i
2002 tabte en sag ved EU-domstolen, hvor selskabet anklagede den
tyske PSO-model for at være ulovlig statstilskud, til energi-, forsy-
nings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt EU’s konkurrencekommissær, Margrethe Vest-
ager, har præciseret, at der ikke foreligger noget EU-krav om afskaf-
felse af PSO-systemet, og at Danmark er det eneste af de berørte lan-
de, som vil afskaffe PSO på elregningen, til energi-, forsynings- og
klimaministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om en oversigt over de elementer, elprisen i dag består af m.v.,
til energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
2
3
4
5
6
7
L 90 - 2016-17 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 14/12-16
1703030_0006.png
6
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
Spm. om, hvorvidt det forslag, som Europa-Kommissionen den
30/11-16 har offentliggjort om at tvangsåbne for energistøtte til VE-
anlæg i udlandet, stort set svarer til den åbningsløsning, som ministe-
ren gentagne gange har afvist var en farbar vej for en dansk PSO-løs-
ning, til energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar
herpå
Spm. om, hvornår ministeriet har fået viden om, at Europa-Kommissi-
onen var på vej med et udspil, som reelt svarer til den åbningsløsning,
som ministeren gentagne gange har afvist var en farbar vej for en
dansk PSO-løsning, til energi-, forsynings- og klimaministeren, og mi-
nisterens svar herpå
Spm. om, hvornår ministeren har informeret Folketinget om, at Euro-
pa-Kommissionen var på vej med et udspil, som reelt pålægger Dan-
mark at indføre en åbningsløsning, som stort set svarer til den model,
som ministeren gentagne gange har afvist var en farbar vej for en
dansk PSO-løsning, til energi-, forsynings- og klimaministeren, og mi-
nisterens svar herpå
Spm., om ministeren har informeret partierne om, at Europa-Kommis-
sionen var på vej med et udspil, som reelt pålægger Danmark at indfø-
re en åbningsløsning, der stort set svarer til den model, som ministeren
gentagne gange har afvist var en farbar vej for en dansk PSO-løsning,
til energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
Spm., om ministeren kan bekræfte, at en dansk implementering af det
forslag, som Europa-Kommissionen har fremlagt om åbning af de na-
tionale energistøttesystemer, ville være tilstrækkeligt til at ændre det
danske PSO-system for at imødekomme Europa-Kommissionens kri-
tik af det eksisterende danske PSO-system, til energi-, forsynings- og
klimaministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvor stor en årlig dansk PSO-støtte i hvor mange år der
maksimalt vil skulle gives til tyske selskaber til de 2,4 MW konkur-
renceudsatte solceller, og hvor stor en årlig tysk PSO-støtte i hvor
mange år danske selskaber maksimalt vil kunne modtage for de 50
MW solceller, som Tyskland konkurrenceudsætter, til energi-, forsy-
nings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt der i kontakten med Europa-Kommissionen siden
den 1/3-16 har været ytret anbefalinger om, betænkeligheder ved eller
advarsler mod, at Danmark ændrer sin PSO-model til en finanslovs-
løsning, til energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens
svar herpå
Spm. om, hvorvidt Europa-Kommissionen har erklæret, at det danske
PSO-system er ulovligt, til energi-, forsynings- og klimaministeren, og
ministerens svar herpå
Spm. om fremlæggelse af en plan for udbygning eller anvendelse af
VE, som stiger, i takt med at det samlede energiforbrug vil stige, til
energi-, forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om konsekvensen for regeringens 2030-mål i forhold til udbyg-
ning af VE, og hvordan Danmark undgår, at husstandskunderne ender
L 90 - 2016-17 - Bilag 8: Betænkning afgivet den 14/12-16
1703030_0007.png
7
18
med at betale for den øgede udbygning, som er nødvendig, til energi-,
forsynings- og klimaministeren, og ministerens svar herpå
Spm. om, hvorvidt der er givet retvisende informationer til Folketin-
get, når ministeren i bemærkningerne til lovforslaget skriver, at »Bag-
grunden for PSO-aftalen er, at Europa-Kommissionen har erklæret
PSO-systemet traktatstridigt«, til energi-, forsynings- og klimaministe-
ren, og ministerens svar herpå
Oversigt over samrådsspørgsmål vedrørende L 90
Samråds-
Titel
spm.nr.
A
Samrådsspm. om, hvorvidt regeringen har sikret sig, at den indgåede
PSO-aftale ikke strider mod EU-retten, til energi-, forsynings- og kli-
maministeren
B
Samrådsspm. om, hvad den danske tilslutning til Parisaftalen indebæ-
rer i forhold til klimaaftalens forpligtelse om, at landenes klimaindsats
skal være stigende over tid, til energi-, forsynings- og klimaministeren