L 90 - 2016-17 - Bilag 5: Talepapir fra det åbne samråd den 7/12-16 med energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 90 Bilag 5
Offentligt

Samråd i Folketingets Energi-, Forsynings- og Klima-

udvalg den 7. november vedr. PSO-løsningen

_____________________________________

Samrådsspørgsmål A og B

I Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg har Søren Egge

Rasmussen og Christian Poll stillet ministeren følgende samråds-

spørgsmål A og B:

Samrådsspørgsmål A:

”Ministeren bedes redegøre for, om regeringen har sikret sig, at den

indgåede PSO-aftale ikke strider mod EU-retten og herunder kom-

mentere påstanden om, at aftalen indebærer ulovlig statsstøtte, så-

ledes som det kommer til udtryk i kronikkerne i Ingeniøren den 17.

november 2016: ”Omlægning af PSO er statstilskud til elproduktion”

og den 21. november 2016: ”PSO på finansloven gør den grønne

omstilling dyrere” (https://ing.dk/artikel/kronik-omlaegning-pso-

statstilskud-elproduktion-188377 og

https://ing.dk/artikel/kronik-pso-

paa-finansloven-goer-groenne-omstilling-dyrere-188449).”

Samrådsspørgsmål B

Ministeren bedes redegøre for, hvad den danske tilslutning til Paris-

aftalen indebærer i forhold til klimaaftalens forpligtelse om, at land e-

nes klimaindsats skal være stigende over tid (ideen om ”no back-

sliding”; at det ikke kun er reduktionerne, der skal være større, men

også indsatsen – ”the effort”). Ministeren bedes herunder redegøre

for PSO-aftalens effekter i forhold til ”no back-sliding”.

Energi-,

Forsynings-

Klimamini-

steriet

Stormgade

2-6

1470 Køben-

havn K

T: +45 3392

2800

Side 1/10

L 90 - 2016-17 - Bilag 5: Talepapir fra det åbne samråd den 7/12-16 med energi-, forsynings- og klimaministeren

Ministerens svartale:

Indledning

Jeg vil gerne starte med at takke for de stillede spørgsmål, som jeg

på bedste vis vil forsøge at besvare i det følgende.

Lad mig starte med besvarelsen af samrådsspørgsmål A.

Svar på spørgsmål A

Som det er udvalget bekendt, har Kommissionen vurderet, at det

nuværende danske PSO-system potentielt ikke er foreneligt med

traktaten, da det diskriminerer udenlandske VE-producenter. Det har

således været en bunden opgave for regeringen at finde en løsning

på Kommissionens kritik.

Der blev i 2014 fundet en midlertidig løsning, der gælder for 2015 og

2016. Der har derfor været behov for at finde en langsigtet løsning,

således at der fortsat kan blive udbetalt støtte efter den 1. januar

2017.

Der har derfor siden 2014 været en løbende dialog med Kommissio-

nen om, hvordan det danske PSO-system – og dermed finansierin-

gen af støtte til vedvarende energi – fremadrettet kunne bringes i

overensstemmelse med EU-traktatens artikel 30 og 110.

Der har fra Kommissionens side i denne proces været peget på flere

mulige løsninger, som kunne anvendes. Disse løsninger har alle væ-

Side 2/10

L 90 - 2016-17 - Bilag 5: Talepapir fra det åbne samråd den 7/12-16 med energi-, forsynings- og klimaministeren

ret vurderet og indgået i arbejdet med at finde en dansk løsning.

Helt konkret er der tale om følgende fire mulige løsninger:



Åbning af PSO-støtteordninger over for udlandet

Finanslovfinansiering

VE-certifikatmarked

Enhedsgebyr differentieret på spændingsniveau

De analyserede modeller er alle udtryk for forskellige måder at fi-

nansiere VE-produktion på. Alle løsningsmodeller er løsninger, som

Kommissionen har accepteret i relation til andre EU-landes støttesy-

stemer.

Energiforligskredsen har ligeledes været inddraget i hele processen

og de forskellige løsningsmodellen er forelagt for energiforligskred-

sen tilbage i foråret 2015.

Finanslovsløsningen

Med PSO-aftalen fra den 17. november har vi fået løst det presse-

rende problem, idet PSO-systemet gradvist udfases og udgifterne til

vedvarende energi fremadrettet afholdes over finansloven. Jeg er

meget glad for, at vi fik indgået en god aftale med et bredt flertal af

partier.

Med en finanslovsløsning fjernes grundlaget for Kommissionens kri-

tik én gang for alle, fordi koblingen fjernes mellem på den ene side

udgifter til VE-støtte og på den anden side indtægter fra PSO-

tariffen på elforbruget. En finanslovsløsning betyder derfor, at dis-

Side 3/10

L 90 - 2016-17 - Bilag 5: Talepapir fra det åbne samråd den 7/12-16 med energi-, forsynings- og klimaministeren

kriminationen af elproduktion baseret på VE fra udenlandske produ-

center i traktatens forstand fjernes.

Dertil har analyser fra De Økonomisk Vismænd samt Afgifts- og til-

skudsanalysen om PSO-afgiften, som blev offentliggjort i foråret

2016, vist meget tydeligt, at der ville være store samfundsøkonomi-

ske gevinster forbundet med at afskaffe den dyre og ineffektive

PSO-afgift og omlægge finansieringen af støtte til vedvarende energi

til finansloven.

Vi har fra politisk side valgt en finanslovsløsning af flere årsager.

For det første indebærer løsningen samfundsøkonomiske gevinster.

Det skyldes, at de forvridende effekter i skattesystemet samlet set

formindskes, hvis PSO-opkrævningen forsvinder, og personbeskat-

ningen stiger.

For det andet vil husholdninger og virksomheder få lavere udgifter til

elforbruget, når PSO-tariffen fjernes. Husholdningerne vil få en lem-

pelse på ca. 10 pct., mens erhvervslivet vil få en lempelse på ca. 25

pct. Det skønnes derved, at nogle grupper af erhverv vil få nogle af

EU’s laveste elpriser på niveau med vores nabolande som Sverige,

Finland og Norge.

For det tredje vil lavere afgifter på el fremme den elektrificering, som

er nødvendig for den grønne omstilling af energisystemet. Det vil

f.eks. blive mere fordelagtigt at bruge eldrevne varmepumper til op-

varmning i stedet for oliefyr i husholdningerne, end det er tilfældet i

dag.

Side 4/10

L 90 - 2016-17 - Bilag 5: Talepapir fra det åbne samråd den 7/12-16 med energi-, forsynings- og klimaministeren

Godkendelse af Kommissionen

Den danske PSO-løsning forudsætter godkendelse fra Kommissio-

nen.

Der har siden foråret pågået uformelle drøftelser med Kommissionen

om den aftalte PSO-løsning. Disse kontakter har haft til formål at

opnå en fælles forståelse med Kommissionen om de nærmere vilkår

i den aftalte PSO-løsning.

Kommissionen har i denne proces givet udtryk for, at hvis Danmark

fremover finansierer VE-ordninger via finansloven, vil der i relation til

finansieringselementet – og den potentielle diskrimination – ikke væ-

re et traktatmæssigt og statsstøtteretligt problem.

Kommissionen har således ikke stillet spørgsmålstegn ved fi-

nanslovsdelen, men har alene koncentreret sig om den femårige pe-

riode, hvor PSO-systemet opretholdes og gradvis udfases til finans-

loven, og hvor der stadig vil være potentiel diskrimination af uden-

landske VE-producenter.

Denne del forventes Danmark at kunne kompensere for med allere-

de planlagte, men ikke godkendte infrastrukturudbygninger, dvs. el-

forbindelser til vores nabolande. Der er derfor intet i dialogen med

Kommissionen som peger på, at den aftalte PSO-model er i strid

med EU-reglerne.

Så i forhold til spørgsmålet: Regeringen har gennem dialog med

Kommissionen gjort sit til at sikre, at den indgåede PSO-aftale ikke

Side 5/10

L 90 - 2016-17 - Bilag 5: Talepapir fra det åbne samråd den 7/12-16 med energi-, forsynings- og klimaministeren

strider mod EU-retten, og at der dermed ikke kommer til at blive ud-

betalt ulovligt statsstøtte.

EU’s Vinterpakke

Dertil vil jeg gerne kommentere på sammenhængen med EU’s Vin-

terpakke.

Kommissionen har den 30. november 2016 præsenteret et forslag til

et revideret VE-direktiv, hvori Kommissionen bl.a. lægger op til, at

alle medlemsstater skal åbne en mindre del af støtten op for VE-

producenter i andre lande.

For det første er det vigtigt at holde sig for øje, at der er tale om et

forslag, som først skal forhandles på plads med både Rådet og Eu-

ropa-Parlamentet.

For det andet – og nok det mest vigtige – bør det holdes for øje, at

Kommissionens forslag intet har med PSO-aftalen at gøre. Det er

derfor vigtigt at holde disse to ting adskilt.

Et muligt åbningskrav ændrer ikke på, hvordan vi fremover i Dan-

mark vælger at finansiere støtten til vedvarende energi – og derved

om det skal ske via finansloven eller ej.

Regeringen mener fortsat, at en finanslovsløsning er den bedste

løsning for Danmark. Dette gælder uanset, om vi i fremtiden af egen

fri vilje eller på baggrund af et krav fra Kommissionen skal åbne vo-

res VE-støtte for producenter i andre lande.

Side 6/10

L 90 - 2016-17 - Bilag 5: Talepapir fra det åbne samråd den 7/12-16 med energi-, forsynings- og klimaministeren

Der er således ingen modsætning mellem eventuelt at åbne støtte

for udlandet og at finansiere støtten til VE over finansloven.

Kommissionens ræsonnement med åbningskravet er samarbejde om

udbygningen af VE. Samarbejde kan være med til at sikre en om-

kostningseffektiv VE-udbygning, idet VE-ressourcerne i Europa så-

ledes kan blive udnyttet bedre.

Det giver i sig selv ret god mening. Det er da også dette ræsonne-

ment, der har ligget bag vores engagement i det såkaldte Nordsø-

samarbejde, nemlig at undersøge, om vi kan bygge billigere havvind

ved at samarbejde. Dette dog af frivillighedens vej.

Hvis støttesystemerne i Europa åbnes, vil det også betyde, at uden-

landske VE-producenter kan få adgang til en del af de danske støt-

tekroner, hvis de er mere konkurrencedygtige end danske VE-

producenter. På samme måde kan danske producenter få del i uden-

landske støttekroner, hvis de er mere konkurrencedygtige.

Vi har for eksempel lige set, at en dansk VE-producent har vundet

samtlige megawatt, som Tyskland havde åbnet op for i det dansk-

tyske solcellepilotudbud. Dvs. i dette tilfælde vil Tyskland finansiere

solcelleprojekter i Danmark, fordi de danske VE-projekter har vist sig

at være mere konkurrencedygtige end producenter syd for grænsen.

Forhandlingerne om Kommissionens forslag til et VE-direktiv skal nu

igangsættes. I den forbindelse skal vi i gang med at se nærmere på

hele Kommissionens omfattende Vinterpakke, som de har præsente-

ret den 30. november. Og på den baggrund skal vi danne os en

Side 7/10

L 90 - 2016-17 - Bilag 5: Talepapir fra det åbne samråd den 7/12-16 med energi-, forsynings- og klimaministeren

holdning til de enkelte elementer i pakken, herunder til det omtalte

forslag om et åbningskrav i VE-direktivet.

Taget i betragtning af, at støtten til VE generelt ligger på et højt ni-

veau, tror jeg dog, at det for mange lande fortsat vil være politisk

følsomt at skulle sende VE-støtte over grænser. Derfor tror jeg, at vi

får nogle vanskelige diskussioner på dette punkt.

Svar på Spørgsmål B

Jeg vil nu gå over til besvarelsen af samrådsspørgsmål B.

I Parisaftalen indgår princippet om ”no back-sliding”. Det betyder, at

de nye reduktionsbidrag, som parterne indmelder til Parisaftalen, ik-

ke må være mindre ambitiøse end parternes hidtidige reduktionsbi-

drag.

Danmark støtter fuldt op om Parisaftalen og princippet om ”no back-

sliding”. Det er nemlig afgørende for, at parterne løbende øger deres

ambitionsniveau, så vi når Parisaftalens målsætning om at holde

den globale temperaturstigning under 2 grader og opfordring om at

holde den under 1,5 grader.

EU og dets medlemsstater, herunder Danmark, har besluttet at op-

fylde deres reduktionsforpligtelse til Parisaftalen i fællesskab, og har

indmeldt et mål om mindst 40 pct. reduktion i 2030 i forhold til 1990.

Der er ikke nogen direkte sammenhæng mellem PSO-aftalen og

princippet om ”no back-sliding”. Selvom PSO-aftalen måtte medføre

en begrænset merudledning uden for kvotesystemet, så er det afgø-

Side 8/10

L 90 - 2016-17 - Bilag 5: Talepapir fra det åbne samråd den 7/12-16 med energi-, forsynings- og klimaministeren

rende, at EU’s samlede mål bliver mere ambitiøst end det foregåen-

de, når Danmark og EU igen melder et reduktionsbidrag ind til FN.

En omlægning af PSO-udgifterne til finansloven vil medføre billigere

el. Der må således forventes en stigning i elforbruget i Danmark og

dermed øget dansk elproduktion og dermed også en øget CO2-

udledning, fordi hele vores elproduktion endnu ikke er fuldstændig

grøn.

Man skal dog huske på, at stigningen i elforbruget og dermed CO2-

udledningen vil være omfattet af det europæiske kvotesystem. En

stigning i dansk udledning vil dermed på sigt medføre et fald et an-

det sted i EU. Sådan fungerer kvotesystemet principielt, og der er

derfor på lang sigt ingen global klimaeffekt ved øget elforbrug i

Danmark. Tværtimod vil PSO-aftalen på lang sigt have en positiv

global klimaeffekt, fordi aftalen nedbringer udledningerne i de ikke-

kvotebelagte sektorer.

Det skyldes, at afskaffelsen af PSO-afgiften vil gøre el billigere og

mere attraktivt at bruge i flere dele af samfundet som landbrug,

transport og bygninger (til varmepumper eksempelvis), så PSO-

afskaffelsen vil have en positiv klimagevinst på disse områder, hvor

CO2-udledningen vil falde en smule.

Regeringen har i sit regeringsgrundlag bl.a. meldt ud, at Danmark er

parat til at påtage sig et ambitiøst 2030 mål for reduktion af udled-

ninger uden for kvotesystemet og fastsat et mål for vedvarende

energi på 50 pct. i 2030.

Side 9/10

L 90 - 2016-17 - Bilag 5: Talepapir fra det åbne samråd den 7/12-16 med energi-, forsynings- og klimaministeren

Danmark lever således op til sine forpligtelser under Parisaftalen om

at levere konkrete reduktioner samt føre en ambitiøs klima- og ener-

gipolitik.

Tak for ordet.

Side 10/10