L 90 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
L 90 Bilag 3
Offentligt

Høringsnotat vedrørende forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov

om fremme af vedvarende energi, lov om sikkerhed ved elektriske anlæg,

elektriske installationer og elektrisk materiel (elsikkerhedsloven) samt om

ophævelse af lov om tilskud til fremme af vedvarende energi i virksomheders

produktionsprocesser (Udfasning af PSO-opkrævning, ophævelse af

ForskEL, finansiering af Sikkerhedsstyrelsens virksomhed på

elsikkerhedsområdet og nedjustering af balanceringsgodtgørelse) - L90

Kontor/afdeling

Center for Forsyning,

Center for Energiressourcer,

Center for

Energiadministration

Dato

25. november 2016

J nr.

2016-6230

Forslag til lov om ændring af lov om elforsyning, lov om fremme af vedvarende

energi, lov om sikkerhed ved elektriske anlæg, elektriske installationer og elektrisk

materiel (elsikkerhedsloven) samt om ophævelse af lov om tilskud til fremme af

vedvarende energi i virksomheders produktionsprocesser (Udfasning af PSO-

opkrævning, ophævelse af ForskEL, finansiering af Sikkerhedsstyrelsens

virksomhed på elsikkerhedsområdet og nedjustering af balanceringsgodtgørelse)

har været udsendt i ekstern høring fra den 18. november til den 23. november

2016. Lovforslaget blev sendt i høring samtidig med fremsættelsen.

Energistyrelsen har modtaget 18 høringssvar.

Følgende parter har fremsendt bemærkninger til udkastet til lovforslaget:

CO-industri, Danmarks Rederiforening, Dansk Energi, Dansk Fjernvarme, Dansk

Erhverv, Det Økologiske Råd, Energi og Olieforum, Green Peace, Green Ways,

Landbrug & Fødevarer, TEKNIQ, Vedvarende Energi og WWF Denmark.

Følgende parter har oplyst, at de ingen bemærkninger har til udkastet til

lovforslaget: Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Gas Distribution, Datatilsynet,

SIMAC og Aalborg Universitet.

Følgende parter har fremsendt bemærkninger til den korte høringsfrist: Danmarks

Naturfredningsforening, Dansk Gas Distribution og Greenpeace.

Nedenfor redegøres for de væsentligste punkter i høringssvarene samt

Energistyrelsens bemærkninger (i kursiv). Det bemærkes, at høringsnotatet er

emneopdelt. Høringssvarene er alene gengivet i hovedtræk. Ønskes detaljerede

oplysninger om svarenes indhold, henvises til de fremsendte høringssvar.

Høringen medfører ikke nogen ændringer i lovforslaget.

Energistyrelsen

Amaliegade 44

1256 København K

T: +45 3392 6700

E: [email protected]

www.ens.dk

Side 1/13

L 90 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

A. PSO-opkrævning

Generelle bemærkninger

CO-industri glæder sig over, at PSO-afgiften afskaffes og flyttes til finansloven. CO-

industri mener, at PSO-afgiften har udfordret konkurrenceevnen og har medført

høje energiudgifter for danske virksomheder i modsætning til konkurrenter i

udlandet. CO-industri ser positivt på, at den konkurrencemæssige skævhed fjernes

til gavn for danske arbejdspladser.

Dansk Energi skriver, at Danmark med PSO-aftalen har taget et vigtigt skridt for at

få sat gang i den del af den grønne omstilling, som handler om at øge elektrificering

af forbruget. Dansk Energi sender en stor ros til det brede flertal af partier, som står

bag aftalen.

Dansk Erhverv skriver, at de er glade for, at regeringen har indgået en bred politisk

aftale om en gradvis afvikling af PSO-afgiften. De mener, at det viser et fortsat

bredt politisk flertal bag den danske energipolitik, hvilket er vigtigt for den fremtidige

energipolitiske stabilitet.

Energi- og Olieforum skriver, at de støtter den foreslåede udfasning af PSO-

opkrævningen.

Landbrug & Fødevarer sender en stor tak for den brede politiske aftale om

udfasning af PSO-afgiften, som bidrager stærkt til en forbedret konkurrenceevne for

dansk erhvervsliv, og danske fremstillingserhverv får med aftalen over de næste år

en væsentlig bedre platform at skabe vækst og arbejdspladser på.

Rederiforeningen anfører, at de generelt er positivt indstillet overfor lovforslaget, og

at PSO-aftalen, som ligger til grund for lovforslaget giver sikkerhed omkring

udbygningen af havvindmøller.

TEKNIQ skriver, at de ser meget positivt på udfasningen af PSO-afgiften, og at

afskaffelsen er en væsentlig erhvervspolitisk håndsrækning til dansk erhvervsliv.

Energistyrelsens bemærkninger:

Kommentarerne er taget til efterretning.

Imod afskaffelse af PSO-opkrævning

Dansk Fjernvarme, er tilfredse med fjernelse af PSO-tariffen for så vidt angår store

varmepumper, fordi PSO-opkrævningen efter Dansk Fjernvarmes opfattelse ikke

har fulgt et forurener-betaler-princip.

Dansk Fjernevarme udtrykker bekymring for om en finanslovsfinansiering

fremadrettet vil skabe større usikkerhed omkring de energiløsninger, som fortsat

Side 2/13

L 90 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

har et støttebehov. Dansk Fjernevarme skriver videre, at de gerne så, at en del af

finansieringen var bibeholdt på elregningen for ikke-momsregistrerede forbrugere,

idet det ville have sikret en vis form for forurener-betaler-princip. Dansk Fjernvarme

skriver, at de frygter, at udfasningen af PSO-opkrævningen i medfør af lovforslaget

ikke vil give store varmepumper den rolle i det danske energisystem, medmindre

der laves yderligere tiltag.

Green Ways opfordrer til, at der fortsat udarbejdes og offentliggøres en opgørelse

over den samlede PSO-forpligtelse for ikke at miste det historiske

sammenligningsgrundlag for den grønne omstilling. Green Ways foreslår

endvidere, at PSO-tariffen fastholdes. Slutteligt mener Green Ways, at en fjernelse

af PSO-afgiften ikke bidrager til den grønne omstilling.

Energistyrelsens bemærkninger:

Lovforslaget implementerer PSO-aftalen af 17. november 2016, hvor der er bred

politisk opbakning til at afskaffe PSO-afgiften gennem en udfasning i perioden

2017-2022.

PSO-aftalen indeholder en ambition om at fremme eldrevne varmepumper. Det

fremgår af PSO-aftalen, at regeringen og aftaleparterne er enige i målet om at

reducere samfundsøkonomisk uhensigtsmæssig omstilling til biomasse, herunder

fremme brugen af varmepumper. Det fremgår videre, at aftaleparterne er enige om,

at der uafhængigt af aftalen skal arbejdes for en mere balanceret støtte- og

afgiftsstruktur til og anvendelse af biomasse, og at regeringen vil udarbejde et

konkret oplæg til dette i foråret 2017.

Der vil i udfasningsperioden 2017-2022 fortsat blive udarbejdet og offentliggjort en

opgørelse over de samlede PSO-omkostninger. Efter 2022 vil omkostningerne til

dækning af bl.a. støtteordninger til vedvarende energi fremgår af finansloven.

Klimaeffekten

Det Økologiske Råd anfører, at de er imod fjernelse af PSO-afgiften. Det

Økologiske Råd mener, at fjernelse af PSO i sig selv vil øge CO2-udslippet. Det

Økologiske Råd kræver derfor, at der afsættes yderligere midler til at støtte

opførelse af ny VE-kapacitet og fremme energibesparelser som modvægt.

Greenpeace mener, at lovforslaget ikke indeholder en tilstrækkelig beskrivelse af

de miljømæssige konsekvenser ved afskaffelse af PSO-afgiften. Greenpeace

anfører i den forbindelse, at en afskaffelse af PSO-afgiften vil betyde, at CO2-

udledningen vil blive øget og gøre det svært at nå målet om 40 % CO2-reduktion i

2020, og at grøn omstilling efter 2020 vil kræve, at der sikres betydelig finansiering

til nye klimatiltag.

Side 3/13

L 90 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

WWF Verdensnaturfonden skriver, at de ønsker at fastholde PSO-afgiften og i

stedet gennemføre en åbningsløsning i lighed med Tyskland. WWF

Verdensnaturfonden anfører i den forbindelse blandt andet, at de er kritiske over for

en finanslovsløsning, fordi de er bekymret for virkningerne på CO

-udledningen.

WWF Verdensnaturfonden mener, at lovforslagets afsnit om miljømæssige

konsekvenser er utroligt kort, at det ikke nævner den samlede forventede CO

effekt af forslaget.

Energistyrelsens bemærkninger:

Afskaffelse af PSO-opkrævningen vil reducere forbrugerprisen på el både for

erhverv og husholdninger og øge elforbruget. Der må således forventes en stigning

i elforbruget i Danmark og dermed øget dansk elproduktion og dermed også en

øget CO2-udledning, fordi hele vores elproduktion endnu ikke er fuldstændig grøn.

Stigningen i elforbruget og dermed CO2-udledningen vil være omfattet af det

europæiske kvotesystem. En stigning i dansk udledning vil dermed medføre et fald

et andet sted i EU. Der er derfor i princippet ingen global klimaeffekt ved øget

elforbrug i Danmark. Dertil kommer at afskaffelsen af PSO-afgiften vil gøre el

billigere og mere attraktivt at bruge i flere dele af samfundet som landbrug,

transport og bygninger (til varmepumper eksempelvis), så PSO-afskaffelsen vil

have en positiv klimagevinst på disse områder, hvor CO2-udledningen vil falde en

smule.

Regeringen arbejder ikke efter et mål om 40 pct. CO2-reduktion i 2020, det var den

tidligere regerings mål. Regeringen styrer efter et langsigtet mål om at gøre

Danmark uafhængig af fossile brændsler i 2050 og undervejs derhen er det

Danmarks EU-mål, der sætter rammen for den danske klima- og energipolitik.

PSO-aftalen vil isoleret set påvirke vores CO2-udledning, så den stiger en anelse,

men vi ser fortsat ud til at nå forventningen omkring 34 pct. CO2-reduktion i 2020

fra energiaftalen i 2012.

Derudover vil vi fortsat få ca. halvdelen af vores el fra vindmøller i 2020, ligesom vi

vil få næsten 40 pct. vedvarende energi i vores energiforbrug i 2020, hvilket er

mere end vi forventede ved indgåelsen af energiaftalen. Så vi når de forventninger

vi havde i energiaftalen, selvom vi laver nogle justeringer med denne aftale, så vi

slækker ikke på det grønne område.

Den grønne omstilling går rigtig hurtigt med landvindmøller, konvertering fra kul til

biomasse, udbygning med nye biogasanlæg etc. rundt om i hele Danmark. Det er

således for tidligt at sige noget definitivt om det samlede billede. Denne aftale

trækker isoleret set en smule ned i forhold til CO2-udledningen, men på andre

områder trækker det op, og vi kan først sige noget om det samlede billede, når vi

får den næste samlede basisfremskrivning i starten af næste år.

Side 4/13

L 90 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Det fremgår desuden af PSO-aftalen, at for at leve op til Paris-aftalen om at sikre

fortsat fremdrift i reduktion af drivhusgasserne og Danmarks EU-forpligtelser i

2030, er partierne enige om samtidig at afsætte en grøn klimapulje på i alt ca. 375

mio. kr., herunder 50 mio. kr. i 2017, 50 mio. kr. i 2018, 100 mio. kr. 2019 og 175

mio. kr. i 2020. En grøn klimapulje vil understøtte den grønne omstilling på en

hensigtsmæssig måde, herunder særligt reduktioner, der kan bidrage til opfyldelsen

af Danmarks 2030-mål i den ikke kvoteomfattende sektor mv.

Hurtigere udfasning

Dansk Erhverv skriver, at fordelene ved en gradvis udfasning af PSO-

opkrævningen kun vil være gradvis mærkbare for virksomhedernes

konkurrenceevne og dermed for den økonomiske vækst i Danmark. Dansk Erhverv

skriver derfor, at hvis det er muligt ser de gerne en hurtigere udfasning end

planlagt.

Landbrug og Fødevarer skriver, at de gerne havde set en hurtigere udfasning af

PSO-afgiften, fordi det ville hjælpe de danske virksomheder mere og hurtigere.

Energistyrelsens bemærkninger:

Der er opnået bred politisk opbakning til PSO’en indfases på finansloven, som

forudsat i PSO-aftalen af 17. november 2016. Indfasningshastigheden er besluttet

bl.a. ift. hvad der er vurderet statsfinansielt mest hensigtsmæssigt.

Ophævelse af støtteordningen VE til proces

Dansk Energi tager til efterretning, at VE til procesordningen nedlægges fra 2017.

Dansk Energi bemærker dog, at VE til procesordningen har fungeret godt i den

periode, den har kørt og blandt andet bidraget til, at omstille væsentlige dele af

energiforsyningen og industrien til nye energieffektive og fossilfrie alternativer.

Mange af Dansk Energis medlemmer har således haft stor glæde af ordningen.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at de har været meget glade for ordningen, der

har fundet meget stor anvendelse i fødevareerhvervet, herunder særligt i

primærlandbruget, hvor tilskudspuljen har medvirket til at fremme en lang række

investeringer i grøn omstilling.

Ordningen har ifølge Landbrug & Fødevarer medvirket til at understøtte

investeringer ved fremstillingsvirksomheder, der har fremmet disses

konkurrenceevne, samtidigt med, at ordningen har leveret omkostningseffektive

VE-konverteringer. Samfundet har ifølge Landbrug & Fødevarer i ordningen fået

rigtigt meget vedvarende energi for pengene, også i sammenligning med øvrige

Side 5/13

L 90 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

tilskudsordninger på energiområdet, og det bemærkes, at ordningen også er blevet

evalueret positivt i de evalueringer, der er gennemført.

Landbrug & Fødevarer havde derfor gerne set en videreførelse af ordningen,

eventuelt i en revideret version, hvor der eksempelvis særligt var fokus på

konvertering af energiforbrug i den ikke-kvotebelagte sektor.

Landbrug & Fødevarer håber i forlængelse heraf, at den nye pulje, der er afsat som

led i PSO-aftalen, kan være med til at fange en del af de potentialer, der i givet fald

mistes, hvis VE til procesordningen nedlægges.

TEKNIQ ser med forståelse på udfasningen af støtteordningen, men gør samtidig

opmærksom på, at VE til procespuljen er et af meget få tiltag, der er iværksat for

målrettet at fortrænge fossile brændsler i det danske procesenergiforbrug. Der er

meget store potentialer for CO

-reduktion og energibesparelser indenfor

procesenergi, og den grønne omstilling har brug for et løft på området. Derfor

påpeger TEKNIQ, at der er grund til at fastholde målsætningerne bag VE til

procespuljen og anbefaler, at man overvejer alternativer til støtteordningen, der

virker i samme retning.

VedvarendeEnergi har bemærket, at det af lovforslagets bemærkninger fremgår, at

afskaffelsen af VE til procespuljen betyder 10,4 PJ mere fossilt energiforbrug og 0,2

mio. tons større CO

-udledninger samt at PSO-omlægningen i 2020 vil betyde øget

fossilt energiforbrug i 2020 på 3,5 %. VedvarendeEnergi mener imidlertid, at da

effekten af PSO-omlægningen først er fuldt indført i 2022 og den fulde effekt af den

lavere elpris først kommer med de følgende års investeringer i mindre effektivt

udstyr end ellers, bør effekten også vurderes for 2025 og 2030. Desuden mener

VedvarendeEnergi, at den samlede effekt bør opgøres i ton CO

/år, og at det er

forkert at fremlægge et forslag om øgede drivhusgasudledninger, uden at opgøre

den samlede effekt på de relevante tidspunkter.

Det Økologiske Råd meddeler, at de kan støtte, at hovedparten af ordningen med

støtte til VE til proces fjernes – men ikke at den fjernes helt, idet den burde

fastholdes for projekter, som samlet set flugter med den langsigtede

omkostningseffektive grønne danske energiomstilling frem mod 2050 – F.eks.

fremme af varmepumper i industrien. Det Økologiske Råd anbefaler, at en del af

ordningen fastholdes, og at fokus for tildelingen af midler fra ordningen strømlines,

så ordningen fremover kun bruges til projekter, der fuldt og helt kan medvirke til

den omkostningseffektive grønne omstilling af energisystemet i 2050. Denne

anbefaling begrunder Det Økologiske Råd med, at de har været kritiske overfor

ordningens funktion, da de mener, at den i vid udstrækning har været anvendt til

indfasning af afbrænding af biomasse, også på områder og funktioner, hvor andre

vedvarende energikilder havde passet bedre ind i den langsigtede grønne

omstilling.

Side 6/13

L 90 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energi- og Olieforum meddeler, at de støtter den foreslåede udfasning af PSO

opkrævningen og afskaffelsen af støtteordningen til VE til proces.

CO-industri meddeler, at det er beklageligt, men forståeligt at det for at finde

finansiering har været nødvendigt at afskaffe bl.a. VE til procesordningen.

Energistyrelsens

bemærkninger:

Kommentarerne er taget til efterretning.

En afskaffelse af puljen frigør i alt ca. 2,1 mia. kr. i fra 2017-2021. Erhvervslivet

opnår en stor gevinst ved, at belastningen fra PSO-afgiften bortfalder. Det vil sige,

at elprisen for det almindelige elforbrug forventes at falde med gennemsnitligt 25

pct. (inkl. moms og afgifter).

Afskaffelsen af VE til procespulje er dermed et af erhvervslivets finansieringsbidrag

til PSO-løsningen.

Ophævelse af ForskEL

Greenpeace anfører, at en videreførelse af ForskEL bør sikres, såfremt PSO-

finansieringen fjernes. Endvidere anføres, at det er helt afgørende, at midlerne til

energiforskning, -udvikling og -demonstration ikke udhules yderligere. Tværtimod er

der brug for at øge de samlede midler til dette formål i de kommende år.

Energistyrelsens bemærkninger:

Samtidig med nedlæggelsen af ForskEL øges EUDP’s bevilling tilsvarende,

således at den samlede indsats videreføres.

Energiforskning er et prioriteret område for regeringen, og EUDP er en central kilde

til vækst og eksport for Danmark, og omprioriteringen af ForskEL-programmet til

EUDP vil give et kvalitativt løft til energiforskningsområdet og bidrage til at gøre det

klarere og simplere for virksomheder og forskningsinstitutioner at ansøge om

offentlig støtte til energiteknologiske projekter.

Regeringen har endvidere fået Danmark med i det internationale initiativ Mission

Innovation, og dermed fået Danmark placeret sammen med de mest ambitiøse

lande i verden, når det gælder udvikling af ny energiteknologi.

Erhvervsstyrelsen anfører bl.a., at de administrative byrder i forbindelse med

lovforslaget består i, at tilskud under ordningen ForskEL overflyttes til ordningen

Energiteknologisk Udviklings- og Demonstrationsprogram (EUDP), hvilket betyder,

at projekterne fremover pålægges revision.

Side 7/13

L 90 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Energistyrelsens bemærkninger:

Efter lovforslagets § 5, stk. 3 gælder for tilsagn om tilskud efter § 29, stk. 1 og 2, i

lov om elforsyning, at hvis der er truffet afgørelse om tilsagn før lovens

ikrafttræden, finder de hidtil gældende regler anvendelse. Alle igangværende

projekter vil således blive administreret efter de hidtil gældende regler til

projekternes afslutning.

WWF er enig i, at det er vigtigt at tilføre flere midler til EUDP, men midlerne burde

ikke være taget fra et andet program, men derimod ved at øge de samlede midler

til forskning, udvikling og demonstration på energiområdet.

WWF anfører endvidere,

at det bør fremgå af lovforslaget, at ForskEL har udfyldt en anden rolle i

forskningsværdikæden end EUDP. I lovudkastet hævdes snarere, at

programmerne stort set har haft samme mission, men af den i 2015

gennemførte evaluering fremgår, at programmerne supplerer hinanden qua

deres fokus på forskellige energiteknologier, og at deres relative fokus på

henholdsvis forskning-, udvikling- eller demonstration/markedsmodning er

forskelligt,

at omlægningen vil medføre, at færre midler vil gå til forskning og flere til

udvikling og demonstration, og at dette kan have konsekvenser for den

samlede forskningsværdikæde på energiområdet. Af samme grund er det

derfor ikke korrekt, at den økonomiske indvirkning på erhvervslivet og

videninstitutioner er uændret,

at der fremadrettet også bør sikres tilstrækkelige offentlige midler til den del af

forskningen, som går forud for den mere markedsmodnende udvikling og

demonstration,

at der opstilles et mål på linje med det tidligere mål på 1 mia. kr. årligt til energi

FUD.

Energistyrelsens bemærkninger:

Det er korrekt, at ForskEL’s og EUDP’s profiler har været forskellige, men det skal

ses på baggrund af den koordinering og det samarbejde, der har været imellem

programmerne. Koordineringen og samarbejdet har resulteret i, at deres fokus har

været tilrettelagt forskelligt for bedre at supplere hinanden. EUDP’s mål er bredt

formuleret og kan som anført i lovforslaget i al væsentlighed varetage de formål,

som ForskEL har haft. Rene forskningsprojekter vil ikke kunne støttes af EUDP

med programmets nuværende formål. Danmarks Innovationsfond, der blev

etableret i 2014, kan dække hele værdikæden fra grundlagsskabende forskning til

udvikling og implementering inden for flere områder, herunder energiforskning.

I de tilfælde, hvor der er tale om støtte til egentlige forskningsprojekter, vil

projekterne fremover skulle ansøge Danmarks Innovationsfond.

I 2017 er der under

Danmarks Innovationsfond øremærket 103,3 mio. kr. til

Miljø og energi

på

finansloven.

Side 8/13

L 90 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Det Økologiske Råd er kritisk over for ophævelsen af ForskEL-programmet og

begrunder dette med, at ForskEL har haft fokus på en række områder, fx forbedret

energieffektivitet, grøn omstilling, bedre anvendelse af produceret VE og sikring af

forsyningssikkerheden, som ikke så direkte er dækket af de øvrige FUD-

programmer. Det Økologiske Råd kritiserer endvidere, at EUDP’s bevilling til

udvikling af energiteknologi er blevet reduceret, og at den nu foreslåede forøgelse

sker på bekostning af andre dele af energi-FUD-indsatsen. Det Økologiske Råd ser

hellere, at EUDP bliver ført tilbage til sit hidtidige niveau, uden at ForskEL midlerne

bliver fjernet.

Energistyrelsens bemærkninger:

EUDP har til formål at understøtte de energipolitiske målsætninger og fremme udviklingen af

erhvervspotentialer til gavn for vækst og beskæftigelse.

EUDP støtter energiteknologier

bredt og kan i dag også støtte miljøvenlige elproduktionsteknologier, som ForskEL

har haft fokus på. EUDP’s bevilling for 2017 skal ses i sammenhæng med den

generelle økonomiske situation.

Landbrug og fødevarer støtter overførslen af ForskEL til EUDP, da

sammenlægningen øger overskueligheden af ordninger på energiområdet og

formentlig medfører administrative synergier. Landbrug og fødevarer opfordrer til,

at EUDP får et bredere sigte end hidtil, fx til også at integrere bioenergiprojekter og

bioøkonomiprojekter i energisystemet.

Energistyrelsens bemærkninger:

EUDP er et program med et bredt teknologisigte, og udvikling af energiteknologi på

bioenergiområdet er allerede omfattet. Programmets formål er bestemt ved lov til at

være udvikling og demonstration med mulighed for forskning, når det sker i

tilknytning hertil.

Ændring af elsikkerhedsloven

Sikkerhedsstyrelsens indsats på elsikkerhedsområdet

Der er modtaget fire høringssvar med bemærkninger, der vedrører ændring af

elsikkerhedsloven (Det Økologiske Råd, VedvarendeEnergi, TEKNIQ og Dansk

Energi).

TEKNIQ og Det Økologiske Råd anfører, at det er centralt, at der fremover sikres

de nødvendige midler til Sikkerhedsstyrelsens aktiviteter på elsikkerhedsområdet.

Interessenterne anfører, at en forringelse af Sikkerhedsstyrelsens mulighed for at

varetage opgaven kan få direkte negative konsekvenser for den høje elsikkerhed i

Danmark. Desuden anføres det, at med mere komplekse energisystemer og den

netop ændrede regulering på el-området er behovet for finansiering ikke mindre

fremover.

Side 9/13

L 90 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Sikkerhedsstyrelsens bemærkninger:

Sikkerhedsstyrelsens indtægter fra PSO-afgiften modsvares af den fremadrettede

bevilling på finansloven. Ændringen påvirker derfor ikke Sikkerhedsstyrelsens

aktivitetsniveau på elsikkerhedsområdet.

Finansiering af arbejdet med elsikkerhed

VedvarendeEnergi anfører, at arbejdet med elsikkerhed fortsat bør dækkes af

elforbrugerne, enten som nu via PSO, eller via eldistributionsselskaberne eller

Energinet.dk. De anfører endvidere, at det er praksis, at denne type omkostninger

dækkes af brancherne, og at dette også bør gælde elsikkerhedsarbejdet.

Dansk Energi peger på, at det følger af elsikkerhedslovens § 32, stk. 2, at

finansieringen af udgifterne til Sikkerhedsstyrelsens virksomhed opgøres af

Energinet.dk og opkræves hos den enkelte forbruger af det netselskab gennem

hvis net, forbrugeren modtager el. Med indførelse af engrosmodellen er

opkrævning af PSO overgået fra netselskaberne til el-handlerne, hvilket følger af

elforsyningslovens § 8, stk. 5. Så der må med bestemmelsen i elsikkerhedslovens

§ 32, stk. 2, være tale en ældre formulering, som ikke er blevet konsekvensrettet

med engrosmodellens indførelse. Dansk Energi konstaterer, at med ophævelse af

lovens kapitel 8 bortfalder problemet.

Sikkerhedsstyrelsens bemærkninger:

Det er en del af den politiske aftale om at afskaffe PSO-afgiften, at

Sikkerhedsstyrelsens udgifter på elsikkerhedsområdet, som hidtil har været

finansieret gennem PSO-systemet, flyttes til finansloven fra og med 2017.

Sikkerhedsstyrelsen har noteret sig bemærkningen fra Dansk Energi, og er enig i,

at den ikke påvirker lovforslaget.

Nedsættelse af balancegodtgørelse

Udkast til bekendtgørelse om justering af godtgørelse til visse vindmøller

(balancegodtgørelsesbekendtgørelsen) har været udsendt i høring fra den 17.

oktober til den 11. november 2016. I forbindelse med høring af PSO-lovforslaget,

der har været udsendt i høring i perioden 18. november til den 23. november 2016

kl. 12.00 er der indkommet yderligere fire høringssvar, hvoraf Dansk Energi på ny

har afgivet et tilsvarende høringssvar der ikke er gengivet på ny.

Energistyrelsen har modtaget i alt 16 høringssvar.

Aalborg Universitet, Datatilsynet, har ikke haft bemærkninger. Dansk

Arbejdsgiverforening har oplyst, at sagen falder uden for deres virkefelt, og under

henvisning hertil ikke ønsker at afgive bemærkninger. FSR- danske revisorer har

ingen bemærkninger af regnskabsmæssig eller revisionsmæssig karakter.

Side 10/13

L 90 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Dansk Energi, Dansk Industri, Danmarks Vindmølleforening, Det Økologisk Råd,

Green Ways, Landbrug og Fødevarer, SE Energi og Vindmølleindustrien har haft

bemærkninger til udkastet til bekendtgørelse om justering af godtgørelse til visse

vindmøller (balancegodtgørelsesbekendtgørelsen)

De indkomne høringssvar har ikke givet anledning til materielle ændringer i

høringsudkastet.

Dansk Energi er bekymret over, at justeringen af balancegodtgørelsen

implementeres med tilbagevirkende kraft, idet alle vindmøller er omfattet af

justeringen og ikke kun ny-installerede møller. Endvidere anfører Dansk Energi, at

tidsbegrænsningen for balancegodtgørelse på 20 år bør justeres efter møllernes

reelle levetid, og tilføjer at nye møllers forventede levetid er 25 år jf.

Energistyrelsens Teknologikatalog.

Dansk Industri støtter Kommissionens krav om en justering af balancegodtgørelsen

således, at den tilpasses de faktiske omkostninger. Dansk Industri opfordrer til, at

de gennemsnitlige balanceringsomkostninger baseres på samme periodelængde

fra år til år. Dette vil medføre øget sikkerhed for branchen, herunder mulighed for at

forudse betalingens størrelse og planlægge herefter. Dansk Industri foreslår, at der

fremadrettet fastlægges en periodelængde som basis for beregningen af de

gennemsnitlige balanceringsomkostninger og at såfremt Energistyrelsen ser sig

nødsaget til at ændre denne periode, bør det kommunikeres så tidligt på året som

muligt.

Danmarks Vindmølleforening mener ikke, at tidsbegrænsningen på 20 år er sagligt

begrundet. De henviser i den forbindelse til deres høringssvar af 18. november

2015 vedrørende den forrige nedjustering af balancegodtgørelsen, hvori de anførte,

at der ikke er nogen forskel på omkostningerne ved at balancere en ny eller en 20-

årig mølle.

Danmarks Vindmølleforening mener endvidere, at der ikke er noget EU-retligt til

hinder for, at en balanceringsydelse kan godkendes for en periode på mere end 20

år. Danmarks Vindmølleforening henviser til, at EU’s konkurrencemyndighed i 2014

godkendte, at Storbritannien kan udbetale en pristalsreguleret fast pris for

elektricitet fra Hinkley Point C atomkraftværk i 35 år.

Danmarks Vindmølleforening er af den opfattelse, at tidsbegrænsningen alene er et

resultat af, at Danmark i sin tid antog en 20-årig teknisk levetid på møllerne, da

man anmeldte ordningen til EU-Kommissionen, som på den baggrund godkendte

ordningen for en periode på 20 år. Denne antagelse er forældet. Og Danmarks

Vindmølleforening henviser til Energinet.dk’s analyse ”Nedtagning af gamle

landmøller”, hvorefter landmøller i Danmark nu forventes at producere strøm i 25 til

29 år. Danmarks Vindmølleforening mener derfor, at balanceringsgodtgørelsen bør

justeres, så den afspejler den faktiske levetid. På den baggrund anmoder

Side 11/13

L 90 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Danmarks Vindmølleforening endnu en gang Energistyrelsen om at optage

forhandlinger med EU-Kommissionen med henblik på at ophæve begrænsningen

på 20 år.

Det Økologiske Råd anfører de nuværende meget lave elpriser skaber problemer

for drift og vedligeholdelse af vindmøller uden for udbud. Derfor bør tilskud til disse

vindmøllers funktion i elsystemet ikke reduceres. Men når balancegodtgørelsen

overstiger den beregnede, er der ikke mulighed for opretholdelse af en højere

balancegodtgørelse. Stiger omkostningen bør det udløse en samhørende stigning.

Green Ways anfører det er en god ting, at der ydes balancegodtgørelse, men den

bør ydes energineutral. Dette er ikke tilfældet i dag. Det anbefales derfor, at man

gør balancegodtgørelsen energineutral ved at ophæve den eller indføre den til

samtlige teknologier.

Landbrug og Fødevarer har forståelse for justeringen af balancegodtgørelsen. Det

anføres, det er vigtigt, at godtgørelsen kompensere mølleejernes faktiske

omkostninger, men kan ikke vurdere hvorvidt satsen på 1,3 øre pr. kWh er rigtig.

SE Energi og Klima kan ikke støtte nærværende forslag om nedjustering af

balancegodtgørelsen. De mener, at de mange skiftende støtteregimer for landvind

skaber usikkerhed i markedet, og de efterspørger en gennemsigtig og forudsigelig

indsats. De påpeger, at sidste nedjustering skete på baggrund af et 7-årigt

gennemsnit, mens den aktuelle nedjustering er baseret på et 3-årigt gennemsnit.

De efterlyser, at Energistyrelsen i stedet anvender et 7-årigt gennemsnit, og at en

metode for nedjustering stadfæstes i loven. De mener endvidere, at de nye

metoder kan anvendes for ny-tilsluttede møller, da det vil skabe større vished for

branchen.

Vindmølleindustrien gør opmærksom på, at ændringen risikerer at påvirke ældre

møllers økonomiske levetid og beklager i den forbindelse den tidligere beslutning

om at lade godtgørelsen ophøre efter 20 år.

Med tanke på, at der har været to ændringer inden for et år, er det afgørende for

landets vindmølleejere at få klarhed over, hvordan Energistyrelsens fremtidige

administrationsgrundlag ser ud. Vindmølleindustrien anfører, at det er vanskeligt at

tage beslutninger med budgetmæssige konsekvenser, hvis der ikke er klarhed over

med hvilket tidsmæssigt interval balancegodtgørelsen reguleres.

Vindmølleindustrien kan bakke op om en fremtidig administration, som skitseret i

høringsbrevet, hvor reguleringen baserer sig på de seneste tre års gennemsnitlige

balanceringsomkostninger, men anfører samtidigt, at det er afgørende, at

hyppigheden af reguleringerne meldes ud til branchen hurtigst muligt.

Side 12/13

L 90 - 2016-17 - Bilag 3: Høringssvar og høringsnotat, fra energi-, forsynings- og klimaministeren

Vindmølleindustrien gør endvidere opmærksom på, at en snarlig udmelding fra

Energistyrelsen om det fremtidige administrationsgrundlag må indeholde en

præcisering af, at reguleringerne naturligvis skal følge udviklingen i de

gennemsnitlige omkostninger, således at godtgørelsen opreguleres i det tilfælde, at

omkostningerne måtte stige.

Energistyrelsens bemærkninger:

Energistyrelsen bemærker, at de er i gang med at udarbejde et

administrationsgrundlag. I det kommende administrationsgrundlag anvendes som

udgangspunkt et treårigt gennemsnit ved beregningen af balancegodtgørelsen. Det

treårige gennemsnit kan ændres, såfremt vores data senere viser, at et andet

gennemsnit vil være mere retvisende. Energistyrelsen vil bestræbe sig på at melde

eventuelle fremtidige justeringer af balancegodtgørelsen – samt eventuelle

ændringer i beregningsmetode - ud så tidligt som muligt. Endvidere bemærkes det,

at en opjustering af balancegodtgørelsen kræver en fornyet

statsstøttegodkendelse.

Energistyrelsen forholder sig ikke til støttelængden på 20 år, idet det ikke har været

en del af denne høring.

Side 13/13