Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 8054
Doknr.
410314
Dato
04-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 1. november 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 7 vedrørende lovforslag nr. L 9 til social- og indenrigsministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Karina Adsbøl (DF).
Spørgsmål nr. 7:
”Vil ministeren bekræfte, at der med lovforslagets bemyndigelse til ministeren til at
fastsætte regler om hjælpemidler, der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen,
ikke er tale om bemyndigelse til at indføre elektronisk stemmeafgivning?”
Svar:
Jeg kan bekræfte, at der ikke med den nævnte bemyndigelse vil kunne indføres elek-
tronisk stemmeafgivning (e-valg), hvorved forstås, at vælgerens stemme helt eller
delvist registreres og eventuelt senere optælles i en maskine.
Social- og Indenrigsministeriet har på baggrund af høringssvar modtaget fra DemTech
og Digitaliseringsstyrelsen præciseret i lovforslagets bemærkninger (se bl.a. de almin-
delige bemærkninger punkt 2.1.2.3), at der ikke med bemyndigelsesbestemmelsen,
hvormed social- og indenrigsministeren løbende ved bekendtgørelse kan fastsætte
regler om, hvilke hjælpemidler der skal stilles til rådighed ved stemmeafgivning hen-
holdsvis brevstemmeafgivning, vil kunne indføres elektronisk stemmeafgivning (e-
valg).
Med venlig hilsen
Karen Ellemann