Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
L 9
Offentligt
1684548_0001.png
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg
Sagsnr.
2016 - 7705
Doknr.
405504
Dato
08-11-2016
Folketingets Social- og Indenrigsudvalg har den 17. oktober 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. 5 vedrørende lovforslag nr. L 9 til social- og indenrigsministeren, som
hermed besvares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra ikkemedlem af udvalget
(MFU) Magnus Heunicke (S).
Spørgsmål nr. 5:
”Ministeren bedes redegøre for, hvorfor man i 2009 ændrede det regelsæt, som mu-
liggjorde, at blinde og svagsynede vælgere kunne forlange hjælp til valghandlingen af
en personligt udpeget hjælper.”
Svar:
Danmark undertegnede i 2007 FN's konvention om rettigheder for personer med han-
dicap. I konventionens artikel 29 er der fastsat nærmere regler om deltagelse i det
politiske og offentlige liv for personer med handicap. Det følger blandt andet af denne
bestemmelse, at personer med handicap skal have mulighed for at få hjælp til stem-
meafgivningen af en person, de selv har valgt. Danmark har efterfølgende i henhold til
kgl. resolution af 13. juli 2009 ratificeret konventionen.
Da Danmark i 2007 undertegnede konventionen, var det alene blinde og svagsynede
vælgere, som havde ret til at udpege en personlig hjælper ved stemmeafgivningen.
Der skulle ikke tillige medvirke en myndighedsperson ved stemmeafgivningen for
denne gruppe af vælgere. For alle øvrige vælgere med behov for hjælp til stemmeaf-
givningen skulle hjælpen i alle tilfælde ydes af to valgstyrere eller tilforordnede vælge-
re, og de havde ikke mulighed for at udpege en personlig hjælper.
I 2008 fremsatte den daværende regering et lovforslag om ændring af reglerne om
hjælp til stemmeafgivningen (FT 2008-09, L 17). Med lovændringen, der trådte i kraft
den 1. april 2009, ændredes reglerne, således at alle vælgere med behov for hjælp til
stemmeafgivningen fik mulighed for at udpege en personlig hjælper ved stemmeafgiv-
ningen. Lovændringen sikrede således, at den danske valglovgivning blev bragt i
overensstemmelse med konventionens artikel 29.
Ved lovændringen indførte man ens regler for alle vælgere med behov for hjælp til
stemmeafgivningen, og alle vælgere med behov for hjælp til stemmeafgivningen fik
mulighed for at udpege en personlig hjælper hertil. Såfremt vælgeren havde udpeget
en personlig hjælper til stemmeafgivningen, skulle der fremover i alle tilfælde tillige
medvirke en myndighedsperson i form af en valgstyrer eller tilforordnet vælger ved
stemmeafgivningen. I de tilfælde, hvor vælgeren ikke havde udpeget en personlig
hjælper, skulle hjælpen fortsat ydes af to valgstyrere eller tilforordnede vælgere.
Det er i lovforslaget anført, at man med lovforslaget ville sikre, at der gælder de sam-
me regler for hjælp til stemmeafgivningen for alle de vælgere, der har behov herfor,
uanset om de er blinde, svagsynede eller af andre grunde ikke er i stand til at gen-
L 9 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 5: MFU spm. om, hvorfor man i 2009 ændrede det regelsæt, som muliggjorde, at blinde og svagsynede vælgere kunne forlange hjælp til valghandlingen af en personligt udpeget hjælper, til social- og indenrigsministeren
1684548_0002.png
nemføre stemmeafgivningen på den foreskrevne almindelige måde. Hjælp til stemme-
afgivningen skulle herefter i alle tilfælde ydes af to valgstyrere eller tilforordnede væl-
gere, og vælgeren fik mulighed for at udpege en personlig hjælper i stedet for den ene
valgstyrer eller tilforordnede vælger. Det er i lovforslaget blandt andet anført, at bag-
grunden for, at der fremover i alle tilfælde tillige skal medvirke en myndighedsperson,
er hensynet til at modvirke risikoen for utilbørlig påvirkning af vælgeren samt hensynet
til at sikre offentlighedens tillid til valghandlingen og dennes neutralitet.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann
2