Til lovforslag nr.
L 9
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 0. januar 2017
4. udkast
(Ændringsforslag fra økonomi- og indenrigsministeren)
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af
danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale
valg, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje
(Hjælp til stemmeafgivning, valgret til Europa-Parlamentsvalg m.v. for personer med midlertidigt ophold i andre dele af riget,
folkeafstemninger i henhold til særlig lov, ophængningstidspunkt for valgplakater m.v.)
[af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)]
1. Ændringsforslag
Økonomi- og Indenrigsministeren har stillet 7 ændrings-
forslag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til
1. behandling den 14. oktober 2016. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigs-
udvalget. Udvalget skiftede den 12. december 2016 navn til
Social-, Indenrigs- og Børneudvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 4 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den
24. juni 2016 dette udkast til udvalget, jf. SOU alm. del – bi-
lag 333 (folketingsåret 2015-16). Den 5. oktober 2016 send-
te social- og indenrigsministeren de indkomne høringssvar
og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 12 spørgsmål til social- og indenrigs-
ministeren (fra den 28. november 2016 økonomi- og inden-
rigsministeren) til skriftlig besvarelse, som denne har besva-
ret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
[]
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-
slaget, som bl.a. er en udmøntning af beslutningsforslag B
32 om hjælp til stemmeafgivningen fremsat af DF den 20.
november 2015. Beslutningsforslaget pålagde regeringen at
fremsende forslag til ændring af valglovene til folketings-,
kommunal- og regionalvalg og valg til Europa-Parlamentet
inden udgangen af folketingsåret 2015-16, så personer med
en funktionsnedsættelse, der skal afgive stemme til valg, kan
få lov til at afgive deres stemme med den hjælp, de selv øn-
sker. Beslutningsforslaget pålagde samtidig regeringen at
fremsende forslag om, at der ved valg stilles specielle eller
elektroniske hjælpemidler i stemmeboksen til rådighed, som
kan gøre det nemmere for personer med en funktionsnedsæt-
telse at afgive deres stemme. DF’s medlemmer af udvalget
er glade for, at alle partier i Folketinget støttede beslutnings-
forslaget og sikrede det en bred opbakning, så det enstem-
migt blev vedtaget den 19. april 2016 og nu kan udmøntes
med dette lovforslag. DF har derudover fået afsat midler i
satspuljeaftalen til hjælpemidler til personer med handicap
ved stemmeafgivningen. Satspuljepartierne blev enige om at
afsætte midler til at sikre, at det bliver lettere for personer
med et handicap at foretage stemmeafgivningen ved egen
hjælp, dvs. uden hjælp fra en personligt udpeget hjælper el-
ler myndighedspersoner. Der afsættes i alt 2,1 mio. kr. i pe-
rioden 2017-2020.
DokumentId
Journalnummer