Til lovforslag nr.
L 9
Folketinget 2016-17
Betænkning afgivet af Social- og Indenrigsudvalget den 0. november 2016
2. udkast
til
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af
danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale
valg, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje
(Hjælp til stemmeafgivning, valgret til Europa-Parlamentsvalg m.v. for personer med midlertidigt ophold i andre dele af riget,
folkeafstemninger i henhold til særlig lov, ophængningstidspunkt for valgplakater m.v.)
[af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann)]
1. Ændringsforslag
Social- og indenrigsministeren har stillet 3 ændringsfor-
slag til lovforslaget.
2. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 5. oktober 2016 og var til
1. behandling den 14. oktober 2016. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Social- og Indenrigs-
udvalget.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høring
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og social- og indenrigsministeren sendte den
24. juni 2016 dette udkast til udvalget, jf. (folketingsåret
2015-16) SOU alm. del – bilag 333. Den 5. oktober 2016
sendte social- og indenrigsministeren de indkomne hørings-
svar og et notat herom til udvalget.
Spørgsmål
Udvalget har stillet 8 spørgsmål til social- og indenrigs-
ministeren til skriftlig besvarelse, som denne har besvaret.
3. Indstillinger og politiske bemærkninger
[]
Dansk Folkepartis medlemmer af udvalget støtter lovfor-
slaget, som bl.a. er en udmøntning af beslutningsforslag B
32 om hjælp til stemmeafgivningen fremsat af DF den 20.
november 2015. Beslutningsforslaget pålægger regeringen
at fremsende forslag til ændring af valglovene til folke-
tings-, kommunal- og regionalvalg og valg til Europaparla-
mentet inden udgangen af folketingsåret 2015-16, så perso-
ner med en funktionsnedsættelse, der skal afgive stemme til
valg, kan få lov til at afgive deres stemme med den hjælp, de
selv ønsker. Beslutningsforslaget pålægger samtidig regerin-
gen at fremsende forslag om, at der ved valg stilles specielle
eller elektroniske hjælpemidler i stemmeboksen til rådighed,
som kan gøre det nemmere for personer med en funktions-
nedsættelse at afgive deres stemme. DF’s medlemmer af ud-
valget er glade for, at alle partier i Folketinget støttede be-
slutningsforslaget, og sikrede det en bred opbakning, så det
enstemmigt blev vedtaget den 19. april 2016 og nu kan ud-
møntes med dette lovforslag. DF har derudover fået afsat
midler i satspuljeaftalen til hjælpemidler til personer med
handicap ved stemmeafgivningen. Satspuljepartierne blev
enige om at afsætte midler til at sikre, at det bliver lettere for
personer med et handicap at foretage stemmeafgivningen
ved egen hjælp, dvs. uden hjælp fra en personligt udpeget
hjælper eller myndighedspersoner. Der afsættes i alt 2,1
mio. kr. i perioden 2017-2020.
Nå en vælger har behov for hjælp til at afgive sin stem-
me, ydes hjælpen af to myndighedspersoner. Vælgeren har
dog mulighed for selv at udpege en person, der kan hjælpe i
stedet for en af de to myndighedspersoner. Det kan imidler-
tid virke intimiderende for den enkelte vælger, at der altid
DokumentId
Journalnummer