Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 9:

Forslag til lov om ændring af lov om valg til Folketinget, lov om valg af danske medlemmer til Europa-Parlamentet, lov om kommunale og regionale valg, lov om offentlige veje m.v. og lov om private fællesveje. (Hjælp til stemmeafgivning, valgret til Europa-Parlamentsvalg m.v. for personer med midlertidigt ophold i andre dele af riget, folkeafstemninger i henhold til særlig lov, ophængningstidspunkt for valgplakater m.v.).

Af social- og indenrigsministeren (Karen Ellemann).

(Fremsættelse 05.10.2016).

Forhandlingen er åbnet. Og det er hr. Magnus Heunicke, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget her er en lille blandet romkugle af alle mulige forskellige ting, som også formanden læste op. Der er forskellige love, der skal ændres, men overskriften og indholdet handler om, hvordan vi trimmer vores regler i forhold til at have et velfungerende demokrati. Og det er helt relevant at gøre; det gør vi sådan set løbende her i Folketinget. Under min forberedelse prøvede jeg at skimme materialet for at se, hvad der er gjort de senere år, og der er sådan set mange forskellige små områder, hvor vi hele tiden moderniserer, trimmer og sørger for, at demokratiet og valghandlingen følger med tiden. Så jeg synes, det er klogt af ministeren at fortsætte det arbejde.

Hvad er det så, indholdet handler om? Blandt de forskellige initiativer er der bl.a. forslag om hjælp fra en personlig hjælper til stemmeafgivning. Der er nye og måske mere klare og fornuftige regler for ophængning af valgplakater. Jeg tror nok, at vi må imødese, at når valget udskrives, vil der endnu en gang i hele Danmark være pressehistorier om, at nogle bryder reglerne og får pressehistorier ud af det, det tror jeg er sådan en tradition, der åbenbart bliver ved med at være i Danmark, selv om det er lidt trivielt. Uanset hvad, så skal vi have nogle ordentlige regler, som de fleste af os bør følge. Der er forslag til regler om, hvornår kommunerne kan tilintetgøre valgmateriale, så det kan bruges til bl.a. forskning. Der er forslag om, at det skal være muligt for personer med dansk indfødsret at stemme på Færøerne og i Grønland til eksempelvis Europa-Parlamentet, og så udvides også folketingsvalglovens bestemmelser. Langt, langt de fleste af de her forslag er fornuftige. Det er små vigtige skridt, der styrker vores demokrati.

Det, jeg vil fokusere på, og det, vi fra Socialdemokratiets side har fokuseret på i vores debat om det her, er den del af forslaget, der handler om hjælp fra en personlig hjælper til stemmeafgivning. Det er et ønske, der har været længe hos forskellige danske handicaporganisationer, og jeg må sige, at jeg til fulde forstår intentionen, men der er også grund til virkelig at dyrke detaljen her. Jeg ved godt, at der var et beslutningsforslag tidligere, men nu har vi et lovforslag, hvor vi kan dykke ned i detaljen og finde ud af, at det ofte er der, djævlen bor, og vi skal være helt sikre på, at en sådan ordning ikke kan misbruges. Når jeg læser forslaget her, synes jeg ikke, at det på nuværende tidspunkt er helt klokkeklart defineret, hvem der kan gøre brug af en sådan hjælp, og når vi læser de svar, der er givet til fru Karina Adsbøl sidste år, synes jeg heller ikke, at det er klart, hvordan vi får afgrænset det her. For at sige det, som det er, så kan jeg være nervøs for, at man kan bruge alle mulige begrundelser for lige at have en personlig hjælper – en ægtefælle eller andre – med ind i stemmeboksen til at hjælpe med at forstå valghandlingen og sætte krydset. Vi har en helt grundlæggende præmis i Danmark, der siger: Det er kun dig selv, der bestemmer, og kun dig selv, der ved, hvor det kryds sættes. Der er det helt afgørende, at vi ikke kommer til ad bagvejen at åbne op for, at der kan udføres forskellige former for social kontrol eller andet i stemmeboksen. Så i det videre arbejde vil jeg bebude, at vi vil bore det her helt ud og sikre, at vi med hensyn til dette element i det i øvrigt fornuftige lovforslag ikke åbner op for noget, som vil være et skred i forhold til de demokratiske principper om, at man sætter sit kryds, og det gør man ud fra sin egen samvittighed og intet andet. Tak.

Tak til ordføreren. Fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Hvis nogen undrer sig over, at det er mig, der står her, og ikke kommunalordføreren, kan jeg sige, at det jo er, fordi Dansk Folkeparti fremsatte B 32, som drejede sig om mennesker med handicap. Og i Dansk Folkeparti er vi rigtig glade for, at der i Folketinget var en bred opbakning til Dansk Folkepartis beslutningsforslag – måske ministeren også vil lytte til min tale, tak – som gik ud på, at regeringen skulle fremsætte forslag til ændring af valglovene til folketings-, regional- og kommunalvalg og valg til Europa-Parlamentet, så personer med en funktionsnedsættelse, kunne få lov til at afgive deres stemme med den hjælp, de selv ønskede, og at der skulle stilles specielle eller elektroniske hjælpemidler i stemmeboksen til rådighed, som kunne gøre det nemmere for personer med en funktionsnedsættelse at afgive deres stemme. Det stemte alle Folketingets partier for, og det er derfor, vi står her i dag og behandler forslaget fra regeringen.

Det kan virke intimiderende for den enkelte vælger, at der altid skal være en myndighedsperson med inde i stemmeboksen, når vælgeren har behov for hjælp. Det har bl.a. Dansk Blindesamfund redegjort for. Erfaringerne med reglerne har faktisk også vist, at en del vælgere ikke ønsker en myndighedsperson til stede. Efter dette forslag skal vælgeren udtrykkelig tilkendegive, at vedkommende alene ønsker hjælp fra den personligt udpegede hjælper. Og der har været en række positive høringssvar til det her, hvor der er stor opbakning, bl.a. fra Dansk Blindesamfund, Danske Seniorer og Danske Handicaporganisationer.

Så har der været et høringssvar fra Venstre, idet Venstre har sendt et høringssvar til deres eget lovforslag, altså Venstres Landsorganisation. Og der står der så, at Venstre er bekymret i forhold til misbrug af ordningen om relativt frit at kunne medtage en anden person under selve stemmeafgivningen. Bekymringen består i, at der vil være en betydelig større mulighed for påvirkning af stemmeafgivningen. Så jeg kunne godt tænke mig, at social- og indenrigsministeren uddybede det, for det er jo trods alt en Venstreminister, der har fremsat det her lovforslag. Så det var noget, jeg undrede mig dybt over.

Det der med at give øgede bemyndigelser til ministeren, som også indgår i det her lovforslag, er noget, som jeg vil holde øje med, for jeg vil jo gerne sikre mig, at det ikke betyder et carte blanche til ministeren, i forhold til at ministeren så lige pludselig kan beslutte, at fremover skal valg være digitale, eller andre ting. I forhold til den del, der vedrører bekendtgørelsen, forventer jeg, at vi får den til gennemsyn, også de indkomne høringssvar, der vil foreligge om det.

Men i dette lovforslag er der også puttet andre ting ind, herunder at valgretten til europaparlamentsvalg og også folkeafstemninger udvides. Og lovforslaget vil også bringe valgreglerne i overensstemmelse med det EU-retlige ligebehandlingsprincip, således at personer med dansk indfødsret ved flytning til Færøerne eller Grønland kan bevare deres valgret til Europa-Parlamentet i samme omfang, som de ville kunne det ved flytning til udlandet.

Lovforslaget medfører også ændringer af reglerne om begyndelsestidspunktet for ophængning af valgplakater, så der ved folketingsvalg først må ophænges valgplakater, når valget formelt er udskrevet. Den del vil sikkert give nogle udfordringer, men nu står det da i hvert fald også i loven.

Til den del, der handler om ministerens bemyndigelse, vil jeg stille opfølgende spørgsmål i udvalgsarbejdet, så vi kan få helt klargjort, hvad den bemyndigelse går ud på, også i forhold til det, ministeren her har fremlagt, for der har ministeren skrevet »kan« stille hjælpemidler til rådighed, og den del er også noget, jeg vil tage med i det videre udvalgsarbejde. Tak for ordet.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Carl Holst, Venstre.

Intentionerne om at forbedre mulighederne for, at vælgere med særlige behov i øget omfang skal kunne afgive deres stemme, tror jeg vi alle bakker op om. Jeg kan på vegne af Venstre tilslutte mig lovforslaget og kan gøre det med de bemærkninger, som er fremført af de to foregående ordførere.

Jeg synes, den socialdemokratiske ordfører, hr. Magnus Heunicke, meget rigtigt påpeger, at det her jo ikke er nemt. Man kan have gode intentioner, men man skal også sørge for, at intentionerne for den enkelte vælger, i forhold til hvad vælgeren ønsker at stemme på, også bliver ført ud i livet i overensstemmelse med lovforslagets bemærkninger om, at vælgeren selv kan pege på en hjælper. Det er også det, som Venstres Landsorganisation i Søllerød har påpeget er udgangspunktet for deres høringsforslag. Og jeg synes, at indholdet af det er meget i overensstemmelse med den udfordring, som hr. Magnus Heunicke gør opmærksom på. Selvfølgelig skal vi være bevidste om det, når vi alle sammen har intentionen om, at flest mulige skal have mulighed for at afgive deres stemme trods handicap, hvad enten det er det ene eller det andet. Tak.

Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Det her lovforslag udmønter beslutningsforslag nr. B 32 og derudover nogle mindre, men også fornuftige ændringer af valgloven. Udmøntningen af B 32 gør det, som de fleste andre ordførere har talt om heroppefra, muligt at stille hjælpemidler til rådighed for mennesker med handicap, og de får så også mulighed for at benytte en hjælper efter eget valg til stemmeafgivelsen.

Det vækker naturligvis stor glæde bl.a. handicaporganisationerne. Det gør det også i Enhedslisten. Det er en sag, som vi har kæmpet for rigtig, rigtig længe, fordi vi ved, hvor meget det betyder for mennesker med handicap, der skal have hjælp til at afgive deres stemme, at de kan få lov til at få hjælp af den person, som de stoler på, som de selv har valgt. Og dybest set handler det om at respektere mennesker med handicap som værende så meget i stand til, selvfølgelig også selv om de har et handicap, at kunne træffe sådan nogle beslutninger selv. Derfor er det med glæde, at vi støtter det her lovforslag.

Derudover rummer lovforslaget en række fornuftige ændringer og præciseringer. Det gælder danske statsborgeres bevarelse af valgretten til Europa-Parlamentet, folkeafstemninger, hvis de flytter til Færøerne eller Grønland.

Det er også fornuftigt, at valgloven fastlægger regler for folkeafstemninger, der udskrives i henhold til en særlig lov, så reglerne er på plads.

Det er også fint at få præciseret, hvornår der må ophænges plakater i forbindelse med et folketingsvalg, idet valgets udskrivelse nu defineres klart som værende det tidspunkt, hvor statsministeren offentliggør det.

Der er vi måske en lille smule forvirrede, i og med at der i ministerens fremsættelsestale står, at det er tidspunktet, hvor valget formelt er udskrevet, og det af bemærkningerne fremgår, at valget formelt er udskrevet, når dronningen har underskrevet et åbent brev til befolkningen om den her valgudskrivelse. Da dronningen jo ikke har nogen reel rolle i vores demokrati, kan man sige, at det er et fremskridt, at vi må have lov til at gå i gang med alle valgkampshandlingerne og alle de politisk aktive må vælte ud på gaderne, så snart valgkampen reelt set er gået en gang. Nå!

Ud over det er der en række andre mindre, men udmærkede præciseringer – præcisering af anvendelse og tilintetgørelse af valgmateriale til forskning og statistik, præcisering af kommunalbestyrelsernes muligheder for at udsætte nogle senere frister i forhold til brevafstemning osv.

Det er lidt en blandet landhandel, men alt i alt et rigtig fint og udmærket stykke arbejde, som Enhedslisten kan støtte op om. Og ja, særligt vil vi så fejre, at mennesker med handicap får lov til at vælge deres egen hjælper.

Tak for det. Så er det fru Merete Riisager, Liberal Alliance.

Tak. L 9 er et rigtig fornuftigt lille lovforslag. Det er jo en udmøntning af beslutningsforslag nr. B 32, der blev vedtaget enstemmigt tidligere i år. Ligesom i foråret mener vi i Liberal Alliance, at der er et behov for modernisering og forbedring af valgloven til gavn for vores handicappede medborgere.

Det er for Liberal Alliance centralt, at dette lovforslag lægger op til, at borgere, der har behov for hjælp til stemmeafgivningen, fremover selv kan bestemme, om hjælp til stemmeafgivning alene skal ydes af en af borgeren personligt udpeget hjælper – det vil sige, uden at der også skal medvirke en myndighedsperson. Det øger efter vores opfattelse den enkeltes personlige frihed, ligesom forslaget er i tråd med flere handicappolitiske interesseorganisationer, der også har udtrykt et behov for dette.

Derfor kan Liberal Alliance naturligvis støtte lovforslaget.

Tak for det. Så er det hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Alternativet ser positivt på den her lille samling af forslag, som går under navnet L 9. Det er en lidt blandet landhandel af konsekvenser af EU-domme, udmøntede beslutningsforslag og mindre lovforslag. Det er bl.a. et dejligt gensyn med det beslutningsforslag, B 32, som på DF's initiativ blev vedtaget før sommeren, og som er blevet udmøntet i, at folk med særlige behov, som har brug for hjælp til afstemning, kan tage deres egne hjælper med ind i boksen og bruge en hjælper, vedkommende selv har valgt, i stedet for den, som myndighederne har stillet til rådighed.

Der har så været udtrykt lidt bekymring for, hvorvidt hjælperen påvirker den person med særlige behov, der har brug for hjælp. Det er en fair bekymring, men det er ikke en bekymring, vi deler i så høj grad hos os i Alternativet. Vi stoler på, at mennesker, der vælger at gå med ind i stemmeboksen for at hjælpe en person med særlige behov med at udføre sin demokratiske gerning, vil gøre det fornuftigt. Det vil jo ofte være manden eller konen, og jeg mener, at hvis man har været gift med sin ægtefælle i 30 år og hun vil påvirke en, mon hun så ikke allerede har gjort det?

Ligeledes foreslås det, at indenrigsministeren skal kunne fastsætte regler om, at der skal stilles hjælpemidler til rådighed ved stemmeafgivningen. Det synes jeg er fornuftigt at følge tæt.

Jeg noterer mig også, at handicaporganisationerne er rigtig, rigtig glade for den her lovgivning i deres høringssvar.

Så er der andre forslag. Jeg skal slet, slet ikke nævne dem alle sammen, men bare et enkelt. Vi synes også, at forslaget, der pålægger partierne at starte samtidig med ophængning af plakater, er rigtig fint. Det er rigtigt, at der er lidt tvivl om, hvordan det skal tolkes, og det kan være, at jeg tager fejl, men så vidt jeg kan se, vil det sige, at vi ikke må starte ophængningen ved statsministerens annoncering eller som meddelt ved kongeligt åbent brev, men at vi skal starte, når valget formelt er udskrevet. Sådan som jeg tolker det, betyder det i praksis, at hele feltet af partier kan nå ned på startfeltet, før skuddet går.

Vi synes i det hele taget, at det er fornuftig lovgivning, og vi ser positivt på denne lille samling af forslag i forbindelse med de næste behandlinger.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Marianne Jelved, Radikale Venstre.

Da Radikale Venstres ordfører, hr. Andreas Steenberg, ikke kan være til stede, skal jeg sige, hvad han ville have sagt.

Radikale Venstre har respekt for ønsket, som vi møder hos mange mennesker med eller uden et handicap, nemlig at opleve den værdighed, som det er at kunne klare sig selv. Vi har jo diskuteret her i salen i forsommeren, hvorvidt der kunne være flere hjælpemidler i valglokalet til mennesker f.eks. med et synshandicap, og om mennesker med et handicap må tage deres hjælper med ind til selve afstemningen i stemmeboksen for at hjælpe med stemmeafgivningen. En lang række partier, herunder også Radikale Venstre, ønskede at imødekomme de ønsker, og det gør vi så med det her lovforslag i dag. Det er vi rigtig glade for.

Endelig tror vi også, at der er mange af vores partimedlemmer, der er glade for, at de kan hænge valgplakater op fra kl. 12 midt på dagen og ikke først kl. 24, så vi ved, at de vil kunne få deres nattesøvn i stedet for at hænge plakater. Det er da også fornuftigt.

Tak til fru Marianne Jelved. Så er det fru Trine Torp, Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. I SF stemte vi for det beslutningsforslag, som gik forud for det fremsatte lovforslag, og det gjorde vi, fordi vi altid støtter initiativer, der kan give mennesker mere lige muligheder, uanset hvilke funktionsnedsættelser eller handicap de måtte have. Vi deler ambitionen om at fremme ligestillingen for handicappede i forbindelse med valghandlingen og tilgængeligheden til den, og den del af forslaget bakker vi kraftigt op om. Øget tilgængelighed og adgang til flere hjælpemidler kan hjælpe vælgere med handicap til i højere grad at være uafhængige af hjælp fra andre, når de skal sætte deres kryds på valgdagen. Det må være den grundlæggende ambition, og det kan vi kun støtte op om. Bedre mulighed for at anvende hjælpemidler, når der skal stemmes, er derfor utvetydigt noget, vi kan bakke op om.

Som jeg også bemærkede, da vi behandlede beslutningsforslaget i sidste samling, er der dog også nogle dilemmaer i det her lovforslag, som man må tage stilling til. Mennesker, der på grund af handicap, har behov for hjælp, når de skal stemme, vil med lovforslaget have mulighed for selv at bestemme, om hjælpen skal ydes af en selvvalgt og personlig hjælper, og det rummer en grundlæggende spænding mellem to vigtige principper, som vi må vægte og veje i forhold til hinanden, når vi skal behandle det her forslag.

På den ene side er der vælgernes selvbestemmelsesret og frihed til selv at kunne udpege, hvem man ønsker hjælp fra, når der skal stemmes, hvad enten det måtte være et familiemedlem, en ven, en hjælper eller en anden, som man har tillid til. Det er grundlæggende rigtig vigtigt, at man kan det. På den anden side er der hensynet til den offentlige tillid til valghandlingen og valgsystemet som sådan. Så det er altså ikke et spørgsmål om at have mistillid til hjælperen eller mistillid til, at den enkelte borger kan finde ud af at vælge den, der skal hjælpe med valghandlingen. Det er nogle af de grundlæggende principper omkring hemmelige valg, som vi har i vores demokrati, som bygger på, at der skal være tillid til valghandlingen.

Her mener vi i SF fortsat, at beskyttelsen af den hemmelige stemmeafgivelse er afgørende for at skabe tillid til valghandlingen, og i dag har mennesker med handicap i forvejen mulighed for at vælge at tage en, de kender, med i stemmeboksen, men så skal der samtidig være en valgtilforordnet til stede. Det er netop for at sikre, at der ikke sker fejl i stemmeafgivelsen og for at forhindre, at andre kan påvirke valghandlingen.

Så kunne man spørge sig selv, hvad alt det, jeg står og siger, betyder. Er jeg for eller imod? Der må jeg så bare sige, at der vejer det tungest, at handicaporganisationerne, alle dem, det vedrører, anbefaler det her forslag. Det vejer allertungest, så derfor støtter vi op om det. Men jeg håber også, at vi i den videre behandling, og når vi drøfter det her i Folketinget, kan være bevidste om de dilemmaer, der er i det, fordi så enkelt er det heller ikke.

Hvad angår de øvrige elementer i lovforslaget vedrørende udvidelse af valgretten til europaparlamentsvalg og folkeafstemninger samt ændringer af reglerne for begyndelsestidspunktet for ophængning af valgmateriale, kan vi i øvrigt også godt bakke op. Jeg kan så synes personligt, at det er lidt ærgerligt, at jeg ikke kan bage citronhalvmåner og servere dem sammen med kaffe og øl om natten, men det er jo sådan en personlig tradition, man har. Jeg synes grundlæggende set, at det er rigtigt at få lavet om på det.

Samlet set er vi positive over for lovforslaget og ser frem til udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Så er det social- og indenrigsministeren. Værsgo.

Tak til ordførerne. Det er skægt at høre, at rigtig mange ordførere giver udtryk for, at det her er noget, man har villet længe. Det kan jeg tilslutte mig.

Jeg har jo haft fornøjelsen af at være social- og indenrigsminister i den tidligere VK-regering, og tilbage i 2009 mindes jeg en forfærdelig aften som gæst i 21 Søndag, hvor jeg blev hudflettet for, hvorfor reglerne dog var så urimelige, som de var. Og jeg skulle sidde der og forsvare noget, jeg synes var meget, meget svært at forsvare i forhold til det med, at man som synshandicappet var tvunget til at have en hjælper med ind, og derudover skulle der yderligere en valgtilforordnet for at se til, at det hele blev så godt som muligt. Det siger sig selv, at hvis man er på et lille valgsted, er det der, man synes reglerne er lidt svære.

Jeg synes, den socialdemokratiske ordfører var meget, meget nuanceret i lige præcis det dilemmafelt, vi står i her, for giver det her en risiko for valghandlinger, hvor man kan være bekymret for, om der er tale om udøvelse af social kontrol? Derfor mener jeg også, vi bør være enige om, at vi er stærkt opmærksomme på det her, for det er der ingen af os, der har et ønske om.

Jeg mindes så den forfærdelige aften live i 21 Søndag, hvor jeg så havde noget med under bordet, og det skal man passe på med, for journalisten blev meget gal. Jeg havde et hjælpemiddel med, og det var en stemmeseddel, der var lavet med punktskrift. Det var eksempel på, at der faktisk findes hjælpemidler.

Grunden til, at jeg lige nævner det lige nu, er, at ordføreren for Dansk Folkeparti var lidt bekymret over, at der er nogle bemyndigelsesbestemmelser til ministeren i det her lovforslag. Jeg vil forsøge at berolige lidt ved at sige, at der er tale om to bemyndigelsesbestemmelser, og de går så igen i de forskellige valglove, og derfor ser det ud af lidt meget. Den ene af bestemmelserne handler sådan set om, at ministeren bemyndiges til at fastsætte, hvilke hjælpemidler der så skal stilles til rådighed ved stemmeafgivningen og ved brevstemmeafgivningen. Grunden til, at man laver den her form for bemyndigelse, er, at man prøver at tage højde for, at der løbende er teknologisk udvikling her, og det gør det altså lidt smidigere at sikre, at man så kan tage de bedste hjælpemidler i brug, hvis der viser sig en mulighed for det.

Den anden bemyndigelse gælder så udvidelsen af valgretten til personer med midlertidigt ophold på Færøerne og Grønland, hvor ministeren bliver bemyndiget til at fastsætte de nærmere regler for ansøgning om optagelse på valglisten. Men naturligvis skal man være opmærksom, når det besluttes at give bemyndigelse til en minister.

Så var der flere af ordførerne, der var inde på det her med, hvornår det så er, man kan begynde at hænge plakaterne op, for hvornår er valget udskrevet? Det er korrekt, at den formelle ting handler om majestætens underskrift, men i praksis, og det vil jeg gerne bekræfte her, vil det være, når statsministeren offentliggør, at der udskrives valg til Folketinget.

Lad mig afslutte med at kvittere for den positive modtagelse af det her samlelovforslag og for den konstruktive debat, vi har haft i salen. Det er jo helt korrekt, at man kommer vidt omkring i den her buket omkring valglovgivningen og forskellige andre initiativer. Jeg er glad for, at vi får mulighed for at lave de her ændringer, og så er jeg glad for, at vi et eller andet sted her vedbliver med at bidrage til, som den socialdemokratiske ordfører også var inde på, at fastholde vores styrkeposition som værende verdens førende på valgområdet. Vi er jo simpelt hen blevet verdensmestre i valgafholdelse, og den her førerposition skal vi vedblive med at varetage.

Så tak for bemærkningerne. Jeg står naturligvis til rådighed for besvarelse af de spørgsmål, som udvalget måtte ønske at få belyst under udvalgsbehandlingen.

Tak for det. Der er et spørgsmål fra fru Karina Adsbøl, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Så skal jeg bare lige høre, om ministeren deler Venstres Landsorganisations bekymring over det lovforslag, ministeren selv har fremsat. Er ministeren ikke enig i, at hvis der er de rette hjælpemidler til stede i stemmeboksen, vil det også gøre mennesker med handicap mere selvhjulpne, og at det så i den sidste ende kan være, at vi når frem til et resultat, hvor det slet ikke er nødvendigt at medtage en hjælper eller to hjælpere, man selv har tillid til?

Værsgo til ministeren.

Det er klart, at det med den teknologiske udvikling er ideelt og måske opnåeligt, at endnu flere netop vil kunne afgive deres stemme ved hjælp af hjælpemidler og ikke ved hjælp af personers assistance. Men jo, jeg deler faktisk mit partis bekymring i høringssvaret, og jeg deler også Socialdemokraternes ordførers bekymring i forhold til det dilemma, der opstår, når man kan være bekymret for, om det her i virkeligheden er en udøvelse af social kontrol. Men jeg er som flere ordførere enig i, at det faktisk opvejes af det, vi tilvejebringer her, og som jeg længe også har ønsket, nemlig muligheden for, at mennesker med handicap får en langt større selvbestemmelse, får langt flere valgmuligheder. Det synes jeg i høj opvejer det.

Så derfor er jeg ikke forundret over det høringssvar; jeg synes, at det sådan set er på linje med det dilemmafyldte område, det trods alt også er.

Fru Karina Adsbøl.

Når vi diskuterer ting, er ministeren jævnligt ude at sige, at ministeren har tillid til kommunerne. Så vil jeg bare høre, om ministeren har tillid til, at mennesker med handicap – det kan være en blind, eller det kan være en, som har en spastisk lammelse – er i stand til selv at vælge den hjælper, man gerne vil have med ind i stemmeboksen.

Ministeren.

I modsætning til Dansk Folkepartis ordfører, ja, så har jeg tillid til kommunerne, og jeg har også tillid til, at de valgtilforordnede kan finde ud af tingene. Og ja, så deler vi tilliden til, at et menneske med handicap også kan finde ud af det her. Men grundlæggende set tror jeg ordføreren og jeg oftest har diskussioner om, hvorvidt der er tillid til, hvordan kommuner forvalter den kommunale daglige varetagelse af de opgaver, en kommune har.

Tak for det.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingen er afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Social- og Indenrigsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.