L 88 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Undervisningsudvalget 2016-17
L 88 Bilag 1
Offentligt

Sagsnr.: 016.263.351

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling

November 2016

Høringsnotat

til

Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler

(Øvre grænse for kursusuger i årselevberegning m.v.)

1. Indledning

Lovforslaget blev den 23. september 2016 sendt i høring hos 21 organisationer m.v. og offentliggjort på

Høringsportalen.

Af de 21 hørte organisationer m.v. har 5 afgivet høringssvar inden fristens udløb den 5. oktober 2016.

Derudover har Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling modtaget høringssvar fra Dansk Ar-

bejdsgiverforening og Dansk Industri.

Der vedlægges en oversigt over de organisationer m.v., som har afgivet høringssvar.

Dette notat indeholder resumé og kommentarer til de bemærkninger i høringssvarene, som er relevante

i forhold til selve lovforslaget.

Som led i finanslovsaftalen for 2017 er regeringen (Venstre), Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det

Konservative Folkeparti enige om, at der fastsættes en grænse på 42 uger for statstilskud for elever på

efterskoler og for statslig elevstøtte på efterskoler.

I afsnit 2 beskrives de væsentligste bemærkninger til lovforslaget, som fremgår af de indkomne hørings-

svar, med kommentarer fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling.

Det foreslås, at der på baggrund af de indkomne bemærkninger og finanslovsaftalen, jf. ovenfor, fore-

tages en justering af lovbemærkningerne, således at det fremgår, at hvis en efterskole tilrettelægger kur-

ser med en længere varighed end 42 uger i samme skoleår, der opfylder de fastsatte betingelser i loven,

vil disse yderligere uger fortsat være omfattet af loven.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er efter høringen blevet opmærksom på, at lovforsla-

gets § 1, nr. 2-3, som omhandler statslig elevstøtte, bør justeres, således at bestemmelsen bliver i over-

ensstemmelse med intentionen med lovforslaget, der fremgår af lovbemærkningerne og finanslovsafta-

len for 2017. Dvs. at der ikke vil kunne ydes elevstøtte til en elev for mere end 42 uger i et skoleår.

2. De væsentligste bemærkninger til lovforslag

2.0. Generelle bemærkninger

Efterskoleforeningen anfører, at udviklingen mod flere uger (typisk 42 uger) ikke er ny og henviser til,

at fx indførelsen af de obligatoriske prøver i 9. klasse for ca. 10 år siden har betydet et behov for en

forlængelse for at nå de øgede faglige krav. Foreningen gør opmærksom på, at udviklingen mod flere

L 88 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Sagsnr.: 016.263.351

uger ikke er kassetænkning, men at efterskolerne leverer undervisning og samvær i hver eneste uge,

også selv om det almindelige ophold er blevet lidt længere. Foreningen påpeger, at lovforslaget er et

indgreb over for efterskolernes frihed til at planlægge, da der ikke tidligere har været fastsat et loft over

længden på det enkelte kursus.

Frie Skolers Lærerforening bemærker, at efterskolerne rammes af både nærværende lovforslag og om-

prioriteringsbidraget, hvis forslaget til finanslov for 2017 vedtages i den foreliggende form. Dét er et

alvorligt anslag mod skoleformen, der vil koste skoler livet og reducere antallet af lærerstillinger. For-

eningen nævner, at omprioriteringsbidraget koster efterskolerne ca. 40 mio. kr. i 2017, og en fremskriv-

ning for 2017 viser, at 12 efterskoler risikerer røde tal på bundlinjen, og tallet vil stige frem til 2020 og

medføre lukning af flere efterskoler. Endvidere nævner foreningen, at de røde tal er skævt fordelt, da

det vil være de små og almene efterskoler, som bliver ramt økonomisk.

Dansk Arbejdsgiverforening støtter lovforslaget og henviser til, at man længe har påpeget, at der er

behov for en hårdere prioritering af de statslige midler, der anvendes på efterskolerne.

Dansk Industri har med glæde konstateret, at regeringen i forbindelse med finanslovsforslaget for 2017

også har valgt at se på efterskoleområdet, og regeringen roses for med forslaget at skabe rimelige vilkår

for efterskolerne i forhold til resten af uddannelsessektoren.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at lovforslaget og finanslovsaftalen for 2017 ikke ændrer på

skolernes muligheder for at planlægge kurser af en varighed på mere end 42 uger. Lovforslaget lægger kun en grænse for

det antal af uger, hvortil der kan ydes statstilskud.

2.1. Øvre grænse på 41 uger for statstilskud

Efterskoleforeningen anerkender regeringens behov for budgetsikkerhed og foreslår, at den øvre græn-

se på 41 uger for statstilskud i stedet for sættes til 42 uger med henvisning til, at efterskolen fortsat vil

have en undervisningsramme, der gør det muligt at udfolde det faglige og dannelsesmæssige indhold.

Endvidere anfører foreningen, at man har brug for en indfasning af de 42 uger (dvs. foreningens for-

slag) i en overgangsordning, hvor det er muligt at få statsstøtte til 43 uger i 2017/18 og så til 42 uger i

2018/19, og henviser til, at en del skoler i indeværende skoleår udbyder 43 og 44 uger, og de skoler har

brug for at kunne tilpasse og justere skolens økonomi over en længere periode end blot et enkelt år.

Foreningen henviser til, at en typisk efterskole på 120 elever med blot en uges afkortning af skoleåret

vil opleve en indtægtsnedgang på ca. kr. 450.000 kr. årligt.

Frie Skolers Lærerforening anfører, at ca. 90 pct. af alle efterskoler har mere end 41 ugers undervisning,

67 pct. af skolerne har for indeværende 42 ugers undervisning, 21 pct. har 43 uger og 2,5 pct. har 44

uger. Foreningen påpeger, at det foreslåede med en øvre grænse på 41 uger vil koste efterskolerne om-

kring 60 mio. kr., forældrebetalingen for de overskydende uger er medregnet i det beløb, og det samlede

sparekrav er på ca. 100 mio. kr. i 2017. Endvidere frygter foreningen, at den øvre grænse på 41 uger vil

betyde: Afskedigelse af lærere og andre ansatte og henviser til beregning fra Efterskoleforeningen om

reduktion på ca. 600 medarbejdere over de næste 5 år, lønpres fra efterskolernes side, ringere eftersko-

letilbud, økonomiske problemer for de mindst polstrede skoler, og en øget forældrebetaling vil give

social slagside. Foreningen finder, at besparelserne indføres på et sent tidspunkt, som er uhensigtsmæs-

L 88 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Sagsnr.: 016.263.351

sigt i forhold til skolernes planlægning. Endelig opfordrer foreningen til at friholde efterskolerne for

omprioriteringsbidraget, fjerne den foreslåede grænse på 41 uger og i stedet for sætte den til 42 uger.

Dansk Industri anfører, at den foreslåede grænse på 41 uger er rimelig og skaber større sidestilling af

efterskolerne med folkeskolerne i forhold til længden af skoleår.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at skoleåret almindeligvis er på 40 uger i folkeskolen. Med

forslaget og finanslovsaftalen for 2017 om en øvre grænse på 42 uger for antal undervisningsuger med statsstøtte på efter-

skoler sidestilles efterskolerne med folkeskolen i forhold til skoleårets længde, idet der med de ekstra to undervisningsuger

med statsstøtte udover de almindeligvis 40 uger i folkeskolen tages hensyn til efterskolernes særlige skoleform som kostsko-

ler. Efterskoleforeningens forslag om 42 uger imødekommes hermed og indfases delvist. Frie Skolers Lærerforenings for-

slag om at fjerne grænsen på 41 uger og i stedet for sætte den til 42 uger imødekommes med forslaget.

For så vidt angår indfasning af grænsen for antal uger med statsstøtte gælder, at grænsen på 42 uger træder i kraft fra

skoleåret 2017-18, der danner grundlag for udbetaling af de statslige taxametertilskud til drift i finansåret 2018. Det

vurderes, at efterskolerne dermed er sikret rimelig tid til at tilpasse sig de nye bestemmelser.

2.2. Øvre grænse på 41 uger for statslig elevstøtte

Efterskoleforeningen anfører, at selv om lovforslaget ikke er til hinder for at udbyde kurser med en

varighed på mere end 41 uger, indebærer det en højere forældrebetaling, da de ekstra uger ikke vil udlø-

se statslig elevstøtte, og forslaget har dermed en social slagside.

Frie Skolers Lærerforening bemærker, at efterskolerne vil øge forældrebetalingen ved kurser af mere

end 41 ugers varighed, hvor der ikke kan ydes statslig elevstøtte, og det vil få social slagside.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling bemærker, at staten yder støtte til nedsættelse af elevbetalingen for efter-

skoler. Støtten ydes som individuel støtte til elever efter skolens vurdering, således at skolen vil være i stand til at opfylde

bestemmelsen i § 15, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler om, at efterskolernes kurser er for alle. Endvidere be-

mærkes det, at der allerede er stor forskel på størrelsen af elevbetalingen, og at et kursus på fx 44 uger alt andet lige også

har medført højere samlet elevbetaling.

2.3. Korte kurser

Efterskoleforeningen konstaterer, at lovforslaget ikke er til hinder for, at en elev, der har gennemført et

langt kursus på en efterskole, godt kan udløse tilskud på et kort kursus på en anden efterskole, fx den

efterfølgende sommer i samme skoleår. I tilknytning hertil anføres det, at aktiviteten for korte kurser

generelt set er meget begrænset.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er enig i, at lovforslaget indebærer en øvre grænse for antallet af kursus-

uger, hvormed en enkelt elev kan indgå i årselevberegningen på en given efterskole. Lovforslaget indebærer ikke, at der

fastsættes en øvre grænse for, hvor mange kursusuger en elev alt i alt kan indgå i årselevberegningen for alle efterskoler. En

sådan regel ville forudsætte opbygning af tværgående administrative kontroller, der ikke vurderes at stå mål med proble-

mets omfang.

L 88 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling

Sagsnr.: 016.263.351

2.4. Aktivitet inden for eller uden for loven

Efterskoleforeningen vil gerne have præciseret, hvorvidt de uger, som ligger ud over de foreslåede 41

uger, vil blive betragtet som en egenfinansieret forlængelse af det lange kursus, som er afholdt inden for

loven, og at denne forlængelse derfor også er en aktivitet inden for loven. Foreningen henviser til, at det

kan påvirke mange forhold i relation til skolernes økonomi.

Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling er enigt i, at lovbemærkningerne bør præciseres. Det fremgår derfor af

lovbemærkningerne og finanslovsaftalen for 2017, at hvis en efterskole tilrettelægger kurser med en længere varighed end

42 uger i samme skoleår, der opfylder de fastsatte betingelser i loven, vil disse yderligere uger fortsat være omfattet af loven.