Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 88:

Forslag til lov om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler. (Øvre grænse for kursusuger i årselevberegning m.v.).

Af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 18.11.2016).

Forhandlingen er åbnet. Og den første ordfører er fru Annette Lind fra Socialdemokratiet.

Tak for det. Det her er mit første lovforslag som ordfører med den nye minister, og derfor vil jeg selvfølgelig også gerne sige velkommen her i salen til ministeren.

Med det her lovforslag vil der blive fastsat et loft for, hvor mange uger en efterskole kan modtage statstilskud for pr. elev, og tilsvarende et loft for, hvor mange uger en elev kan modtage statslig elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen.

Socialdemokratiet mener, at det giver udmærket mening at have sådan et loft – bl.a. set i lyset af at efterskoleopholdet igennem de seneste år mange steder er blevet længere. I det sidste skoleår havde 19 pct. af efterskoleeleverne efterskolekurser på 43 uger eller mere. Så et loft giver sådan set god mening.

Da regeringen i sit forslag til finansloven foreslog et loft på 41 uger, gældende fra næste skoleår, kombineret med det omprioriteringsbidrag på 2 pct. om året, der som bekendt også rammer efterskolerne, var det vores vurdering, at et loft på 41 uger ville ramme efterskolerne for hårdt. For os er efterskolerne et godt alternativ i det danske undervisningssystem. Efterskolerne kan noget helt særligt, når det kommer til den almenmenneskelige dannelse, som er så vigtig for os alle sammen, herunder evnen til at indgå i relationer med andre mennesker og være en del af et fællesskab.

Vi har derfor ønsket et lidt højere loft og/eller en langsommere indfasning end det, som regeringen oprindelig lagde op til. Efterskoleforeningen har selv konstruktivt foreslået et loft på 42 uger, og det er så også det, der ligger i det her lovforslag. Jeg synes, det er godt, at der er blevet lyttet til efterskolerne selv og også til oppositionen her i Folketinget.

Derfor bakker vi selvfølgelig op om et loft på 42 uger og dermed også om lovforslaget.

Tak for det. Vi går videre til den næste ordfører, og det er hr. Jens Henrik Thulesen Dahl fra Dansk Folkeparti. Velkommen.

Tak for det. Det her lovforslag er jo en del af finansloven, og i den sammenhæng skal der selvfølgelig også hentes et provenu. I regeringens oprindelige udspil til finanslov var der sat en grænse på 41 ugers betaling til efterskolerne. Baggrunden for forslaget er den stigning, der har været i lange efterskoleophold, som er på 43 uger eller mere. Der var 10 pct. af eleverne i 2010-2011, stigende til 19 pct. i 2015-2016.

I forbindelse med forløbet kunne vi i DF godt have tænkt os en længere indfasning for at få en rolig overgang til de færre uger for de skoler, der har haft mange uger. Omvendt ville vi også være kede af, hvis man skulle ned på de 41 uger, som var regeringens udspil. Jeg er rigtig glad for, at man er endt på 42 uger, som også er det, efterskolerne selv har sagt faktisk giver rigtig god mening. I den sammenhæng kan jeg bare glæde mig over det og sige, at skolerne så må klare den udfordring, der ligger i at komme i gang næste sommer med det her. Men så får vi sådan set fremadrettet et rigtig godt niveau.

Dansk Folkeparti støtter forslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Anni Matthiesen fra Venstre, Danmarks Liberale Parti.

Tak for det, hr. formand. Med L 88, som jo er et forslag om ændring af lov om efterskoler og frie fagskoler, og som vi behandler nu og her, går vi ind og sætter et loft for antallet af kursusuger, som staten yder tilskud til til efterskoler. I folkeskolerne er det faktisk normalt sådan, at man har omkring 40 ugers undervisning. Og med det her lovforslag går vi så ind og sætter et loft, i forhold til at der maks. ydes statstilskud til 42 uger på efterskolerne.

Derudover er det vigtigt for mig at understrege, at det ikke forhindrer, at efterskolerne jo efter eget ønske sagtens kan vælge fortsat at have måske 43 eller 44 skoleuger. Det er op til den enkelte skole selv, men man vil som sagt maks. modtage statstilskud til 42 uger.

L 88 er en del af finanslovsaftalen. Jeg må sige, at jeg egentlig synes, at netop det at sætte et loft gør, at vi også sikrer, at tingene ikke løber løbsk i forhold til det statstilskud, vi giver til efterskolerne. Der har nemlig de seneste år lidt været en tendens til, at flere og flere efterskoler har skruet op for antallet af undervisningsuger, og det har jo egentlig både givet øgede omkostninger for statskassen, men faktisk også for forældrene. Det har ikke ført til, at flere unge har fået glæde af efterskoleophold, og derfor håber jeg da på, at det her loft nu vil være med til at sikre, at måske også endnu flere unge kan få lov til og have mulighed for at få et efterskoleophold.

Vi, der selv har haft børn af sted på efterskole, ved jo godt, at et ophold der er utrolig gavnligt for de unge mennesker, og jeg håber dermed, at det her lovforslag som sagt også kommer til at bidrage til, at flere får muligheden. Det er nemlig en fantastisk oplevelse, og jeg ved, at rigtig mange unge vil have stor glæde af at få et ophold på en efterskole.

Venstre stemmer naturligvis for lovforslaget, og igen skal jeg så hilse fra De Konservative og sige, at de også stemmer for det her forslag.

Tak for det, fru Anni Matthiesen. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten.

I Enhedslisten glæder vi os over, at regeringen har lyttet til de kritiske røster, der har været mod regeringens oprindelige forslag om at indføre et loft på 41 kursusuger ved beregningen af det årlige tilskud til efterskolerne. Det er i flere høringssvar blevet klart beskrevet, at det ville få meget store konsekvenser for skolernes økonomi, ikke mindst i en situation, hvor efterskolerne jo også rammes hårdt økonomisk af omprioriteringsbidraget. Vi har også noteret os, at Efterskoleforeningen har peget på, at et loft på 42 kursusuger vil give et økonomisk grundlag, der kan sikre en rimelig undervisningsramme for skolerne, og at såvel Efterskoleforeningen som Frie Skolers Lærerforening peger på de 42 uger som en acceptabel løsningsmodel.

På den baggrund kan Enhedslisten bakke op om regeringens forslag til et ugeloft, men vi synes dog samtidig, at det ville være rigtigt at imødekomme den opfordring, der både lyder fra Efterskoleforeningen og fra lærernes organisationer, om at lave en gradvis indfasning af loftet, i betragtning af at det forslag, der foreligger her, jo er fremsat på et meget sent tidspunkt, og at det kan være vanskeligt for skolerne at indrette økonomien i et tilstrækkeligt tempo, hvis lovforslaget skal træde i kraft allerede fra næste budgetår. Det vil vi fremsætte forslag om i den videre proces, men vi støtter det fremsatte forslag.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger. Den næste ordfører er hr. Henrik Dahl fra Liberal Alliance.

Liberal Alliance har den officielle holdning, at vi er glade for efterskoler. Det er jo ikke altid, man er hundrede procent enig i alt, hvad der står i ens partiprogram, men det er jeg i det her tilfælde. To af mine tre børn henvendte sig helt frivilligt til mig og deres mor og sagde, at de gerne ville på efterskole, og de har haft et fantastisk ophold der.

Det er dansk skoletradition, når den er bedst, med engagement, inddragelse af lærerne og en oplevelse for livet. Så det er virkelig godt, at de findes. De gør et utrolig godt stykke arbejde. Eleverne kan forfølge deres særlige interesser og få nogle utrolige menneskelige oplevelser.

Økonomien skal selvfølgelig hænge sammen, og nogle gange kan man jo blive kvalt i succes, fordi der følger nogle økonomiske bevillinger med. Her får vi reguleret tingene på en fornuftig måde med det her lovforslag.

Så noterer jeg mig også, at det arbejdende folkestyre jo faktisk virker. Når man kommer med fornuftige indvendinger om, at 42 uger er bedre en 41 uger, så bliver der lyttet, så bliver det sat op, og det er rigtig godt.

Så vi støtter lovforslaget uden at have flere bemærkninger til det.

Tak til hr. Henrik Dahl. Og vi byder velkommen til fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet.

Tak for det. Jeg kommer næsten til at gentage, hvad de foregående ordførere har sagt. Vi er jo også i Alternativet meget, meget glade for efterskolerne og for den betydning, som efterskolerne har for vores børn og vores samfund i det hele taget.

Nu står man tit her på talerstolen og skælder ud, fordi vi måske som opposition i hvert fald for det meste ikke er enige i regeringens lovforslag. Derfor er det enormt rart nogle gange at kunne stå heroppe og være venlig eller i hvert fald enig, men også at kunne rose det politiske arbejde i vores parlament, når det, som det netop er i det her tilfælde, faktisk bliver et tegn på et frugtbart samarbejde. Vi havde jo den situation, som ordføreren for Liberal Alliance nævnte, med, at regeringen havde lagt op til 41 uger. Vi har stillet ministerspørgsmål, der har været indkaldt til samråd, og der har været nogle meget fornuftige drøftelser imellem den tidligere minister og os, der ønskede, at vi kunne efterkomme det her ønske fra Efterskoleforeningen om de 42 uger.

Så derfor er det enormt glædeligt og overraskende, men på den gode måde, at man finder ud af, at det ønske sådan set er blevet efterkommet. Og det håber jeg vi får meget mere af i dansk politik helt generelt hen over alle fløje.

Så af den grund siger vi tak til ministeren og tak til regeringen for at have lyttet. Og selvfølgelig støtter vi i Alternativet lovforslaget.

Tak til fru Carolina Magdalene Maier. Og velkommen til fru Lotte Rod fra Radikale Venstre.

Tak. Efterskoler er en fantastisk skoleform, for man kan noget helt særligt, når man er sammen, bor sammen og knytter venskaber og fællesskaber for hele livet. Og efterskoler kan få elever til at vokse, til at tro på sig selv, til at få tillid til hinanden og til samfundet.

Derfor ønsker vi, at mange unge får muligheden for at komme på efterskole. Derfor var vi også meget betænkelige ved regeringens første udspil. Men vi synes, at efterskolerne har været med til at finde en fornuftig løsning, som jo nu ikke ændrer noget ved, hvor mange elever der kan komme på efterskole.

Derfor skal jeg hilse fra fru Marianne Jelved og sige, at vi i Radikale Venstre støtter forslaget.

Tak for det, og tak for hilsenen. Den næste ordfører er hr. Karsten Hønge fra Socialistisk Folkeparti.

Det er godt, at vi her i landet har mange uddannelsestilbud til unge. Vi snakkede før om produktionsskoler, og nu diskuterer vi efterskoler. Det er tilbud, der løfter de unge, udfordrer dem og giver dem udsyn. I SF er vi stærke tilhængere af efterskolerne, og vi mener, at der bør være flere af dem. Efterskolerne giver unge mennesker nye oplevelser. De ruster dem fagligt til videre uddannelse. De udfordrer de unge på deres holdninger og meninger, giver dem nye bekendtskaber og lærer dem om frihed og frisind. Vi ville ønske, at alle unge, der havde lysten, kunne komme på en efterskole. Det tror jeg faktisk at alle kunne have gavn af. Derfor ønsker vi også at sikre, at efterskolerne har så gode vilkår som overhovedet muligt. Vi har bedt den tidligere minister om at få efterskolelovgivningen op til diskussion, fordi vi vil give efterskolerne bedre rammer for at drive skole. Det håber vi at den nye minister også er indstillet på.

Så har vi haft den tidligere minister i samråd om det her lovforslag, fordi der som udgangspunkt var lagt op til, at man ville lægge et loft over antallet af kursusuger, som efterskolerne kan få tilskud til, og til, at det loft skulle være på 41 uger. Både SF, Efterskoleforeningen og mange andre var bekymrede for et loft på 41 uger. Folkeskolerne har 40 uger, men på efterskolerne har eleverne også flere ting, de skal nå. Eleverne skal både nå at falde til på efterskolerne og lære hinanden at kende; der er flere typer fag og aktiviteter; og så skal efterskolerne også ruste dem til eksaminer og videre uddannelse. Efterskoleeleverne har altså travlt, og det er derfor godt med et loft på 42 uger og ikke på de 41 uger, som regeringen ellers lagde op til. De 42 uger er også Efterskoleforeningens kompromisforslag, fordi et loft også sikrer, at efterskolerne har de samme vilkår at drive skole på, og sikrer, at prisen på en efterskoleplads ikke bare stiger og stiger, fordi eleverne skal betale for flere og flere uger. På den måde kunne det gå hen og blive svært for nogle familier at sende deres unge på efterskole.

Vi er glade for, at regeringen med det her lovforslag har lyttet, og vi bakker op om lovforslaget.

Tak. Og så kommer vi til undervisningsministeren. Værsgo.

Tak for den positive ånd, som det her lovforslag er blevet debatteret i. Det er fantastisk at konstatere, at vi nogle gange kan finde sager, som samler næsten alle partier. I det her tilfælde er det jo så kærligheden til en skoleform, nemlig efterskolerne, som er en del af vores demokratiske tradition i Danmark, og som er med til at give rigtig mange unge mennesker både kundskaber og dannelse og de første spæde erfaringer med at klare sig på egen hånd uden mor og far.

Med L 88 foreslår vi jo helt konkret, at der indføres en øvre grænse på 42 uger for antallet af kursusuger på et efterskoleophold, hvorunder en elev kan indgå i beregningen af efterskolens årselevtal i forbindelse med statstilskuddene, herunder til individuel elevstøtte. Der ændres ikke ved det tilskud, der ydes til efterskolerne eller årselevberegningen i forbindelse med tilskuddene. Lovforslaget er ikke til hinder for, at en efterskole tilrettelægger kurser med en længere varighed end 42 uger, men den del af kurset, der ligger ud over de 42 uger, vil ikke indgå i skolens tilskudsberegning. Da forslaget alene begrænser statstilskuddets størrelse til skolerne for den enkelte elev, vurderes det ikke, at den øvre grænse på 42 uger vil medføre en begrænsning i antallet af elever på efterskolerne. Lovforslaget indebærer ikke ændringer i lovens betingelser for, at en skoles aktiviteter er omfattet af loven.

Til sidst vil jeg lige sige tak til min forgænger, den nuværende sundhedsminister, fru Ellen Trane Nørby, for behandlingen af det her lovforslag og for den fine løsning, synes jeg, som man er kommet frem til, og som ser ud til at være rimelig og god og blive godt modtaget derude.

Tak for det. Der er ingen korte bemærkninger til ministeren, så vi siger tak.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet til dette forslag, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget overgår til Børne- og Undervisningsudvalget. Hvis der ikke er nogen, der gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.