Undervisningsudvalget 2016-17
L 87
Offentligt
TALEPAPIR
DET TALTE ORD GÆLDER
Anledning
Titel
Målgruppe
Arrangør
Taletid
Tid og sted
Samråd i Folketingets Undervisningsudvalg
UNU L 87 - samrådsspørgsmål A
Undervisningsudvalget
Undervisningsudvalget
Ca. 5 minutter.
Undervisningsudvalget
Fredag den 16. december 2016 kl. 8.30-9.30.
Vær. 2-080 på Christiansborg
1
 L 87 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 16/12-2016 om produktionsskoleydelsen, til undervisningsministeren
1704740_0002.png
Disposition
1.
2.
3.
4.
Indholdet af lovforslaget
Produktionsskoleydelse kontra SU
Ordet harmonisering
Afslutning
Samrådsspørgsmål
Hvorfor afviser undervisningsministeren at harmonisere skoleydelsen til produktions-
skoleelever til SU-niveau?
1. Indholdet af lovforslaget
Tak fordi I har indkaldt mig til dette åbne samråd. Og tak til alle de tilhørere,
som er kommet i dag. Jeg synes, at det er positivt, at vi har et åbent demokrati,
hvor der er så mange, der har lyst til at deltage og komme her og være med. Ik-
ke kun ved at se samrådet, men også ved at komme og deltage. Det vil jeg me-
get gerne kvittere for. Det tyder også på, at der er rigtig mange, der er glade for
vores produktionsskoler og mener at det er nogle uddannelsestilbud, der giver
de unge noget og som kvalificerer dem. Det er meget glædeligt at se. Så tak for
invitationen til samrådet.
Jeg vil gerne starte med at sætte et par ord på, hvorfor vi i regeringen fasthol-
der lovforslaget på trods af de sidste ugers debat om, hvorvidt der er tale om en
harmonisering af skoleydelsen til SU-lignende niveau eller ej.
Vi fastholder, fordi vi med lovforslaget fjerner det indtægtsfald, som elever på
produktionsskole i dag oplever, når de afslutter deres produktionsskoleforløb
for at påbegynde en kompetencegivende ungdomsuddannelse på SU-vilkår.
Dermed gør vi op med et negativt økonomisk incitament til at komme hurtigt
videre fra en produktionsskole og i gang med en ungdomsuddannelse.
Vi bibeholder produktionsskolernes mulighed for at anvende skoleydelsen som
pædagogisk værktøj for alle produktionsskoleelever.
Med finanslovaftalen og dermed dette lovforslag er vi landet på en løsning,
hvor produktionsskoleelever under 18 år stadig får en skoleydelse – hvilket de
ikke ville være berettiget til i SU-systemet.
Som jeg nævnte under 1. behandlingen, er det endvidere ikke et mål i sig selv,
at gøre administrationen mere kompliceret. Tværtimod.
2
 L 87 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 16/12-2016 om produktionsskoleydelsen, til undervisningsministeren
Vi fastholder derfor den velkendte administrative model for produktionsskole-
ydelsen, som produktionsskolerne kender i dag, og vi undgår dermed at udrulle
en betydelig ekstra administrationsopgave for produktionsskolerne.
2. Produktionsskoleydelse kontra SU
Jeg forstår sådan set godt spørgsmålet: ”Hvis I vil afskaffe det negative øko-
nomiske incitament for produktionsskoleelever til at påbegynde en ungdoms-
uddannelse på SU – hvorfor indfører I så ikke bare SU-regler for produktions-
skoleelever?”
Men det gør vi ikke, fordi det ikke ville gøre det muligt for os at bevare de go-
de ting ved produktionsskoleydelsen, som vi har i dag – og som jeg netop har
nævnt:
Vi ville ikke kunne bevare ydelsen som pædagogisk værktøj for skolerne på
samme måde, som vi ønsker.
Vi ville ikke kunne opretholde en ydelse for elever under 18 år.
Vi ville give produktionsskolerne en meget mere kompliceret administrati-
onsopgave.
Og vi ville afskaffe muligheden for, at vi politisk kan prioritere produkti-
onsskoleydelsens niveau særskilt under hensyn til denne elevgruppe. Hvis
ydelsen blev en del af SU-regelsættet ville det automatisk skulle følge æn-
dringer, der måske blev vedtaget på grund af forhold på de øvrige SU-
berettigede uddannelser.
Og herudover har jeg for ganske nylig fremsendt beregninger af konsekvenser
ved nogle af oppositionens forslag til indførelse af SU-regler for elever på 18
år og derover. Det viste, at SU-regler kunne medføre, at eleverne samlet set
ville få mindre i produktionsskoleydelse end med vores forslag. Derfor er en
fuld overgang til SU-regler ikke nødvendigvis til fordel for eleverne – samlet
set.
På den baggrund synes jeg faktisk, at finanslovaftalen og dette lovforslag er
udtryk for en rigtig fin løsning, hvor vi afvejer forskellige relevante hensyn.
Vi opretholder fornuftige elementer i den kendte model for skoleydelsen, og vi
tilpasser ydelsen til et niveau, der minder om SU-niveauet – uden at omlægge
ydelsen fuldstændig til SU-reglerne med de følgevirkninger, som det vil have.
3
 L 87 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 20: Spm. om oversendelse af talepapir fra samrådet den 16/12-2016 om produktionsskoleydelsen, til undervisningsministeren
3. Ordet harmonisering
Det har vi kaldt for en harmonisering til SU-lignende niveau. Bemærk også or-
det ”SU-lignende.” I min bog er det ikke nogen urimelig betegnelse for et for-
slag, hvor vi tilpasser ydelsen uden at tilpasse hele modellen.
Men jeg må konstatere, at oppositionen har en mere snæver forståelse af ordet
harmonisering.
Det skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Jeg er ikke forelsket i ordet har-
monisering, men jeg synes, at vi skal passe på med at gøre dette til en diskussi-
on om dette ene ord.
Jeg vil hellere drøfte indholdet i lovforslaget. Man kan godt være uenig i de
hensyn og de afvejninger, der er grundlag for lovforslaget. Men så lad os drøfte
det i stedet for, om harmonisering er et velvalgt ord eller ej.
4. Afslutning
Lad mig her til sidst opsummere.
Samrådsspørgsmålet lød: Hvorfor afviser jeg som undervisningsminister at
harmonisere skoleydelsen til produktionsskoleelever til SU-niveau?
Det gør jeg i bund og grund, fordi jeg synes, at vi har fundet en bedre model,
hvor vi tilpasser ydelsen til et SU-lignende niveau – og hvor vi gør det under
hensyntagen til skolernes pædagogiske grundlag.
Tak for ordet.
4