Undervisningsudvalget 2016-17
L 87
Offentligt
1699200_0001.png
Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
I forbindelse med behandlingen af (L 87) Forslag til Lov om ændring af
lov om produktionsskoler har udvalget i brev af 2. december 2016 stillet
mig følgende spørgsmål:
Spørgsmål 14:
”Ministeren bedes kommentere henvendelsen af 2. december 2016 fra
Østfyns Produktionsskole, jf. L 87 – bilag 5.”
Svar:
Der er ikke indarbejdet en forventning om faldende elevtal (faldende
aktivitet) på produktionsskolerne hverken i lovforslaget eller på finanslo-
ven som følge af dette lovforslag. Jeg kan derfor ikke genkende bekym-
ringen for, at skolen vil gå konkurs som følge af forslaget.
Jeg har en forventning om, at alle uddannelsesinstitutioner gennem kvali-
teten af deres tilbud er i stand til at fastholde og engagere deres elever –
og i produktionsskolernes tilfælde at gøre eleverne klar til udslusning til
kompetencegivende uddannelse, beskæftigelse mv.
Med det nuværende niveau for produktionsskoleydelsen falder produkti-
onsskoleeleverne i ydelse, hvis de afslutter deres produktionsskoleforløb
for at påbegynde en kompetencegivende uddannelse. Det foreslås ændret
med lovforslaget, så elever på produktionsskoler fremover ikke går ned i
indtægt, når de fx påbegynder grundforløbet på en erhvervsuddannelse.
Jeg synes, at niveauet for skoleydelsen skal sammenholdes med niveauet i
det øvrige uddannelsessystem. Et helt centralt formål med ophold på en
produktionsskole er at få eleverne gjort klar til at komme videre i uddan-
nelsessystemet. Det samme fokus har man i beskæftigelsessystemet for
unge under 30 år, der ikke har en uddannelse.
08-12-2016
L 87 - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 14: Spm. om kommentar til henvendelsen af 2/12-16 fra Østfyns Produktionsskole, til undervisningsministeren
2
Med venlig hilsen
Merete Riisager