Undervisningsudvalget 2016-17
L 87 Bilag 3
Offentligt
1695759_0001.png
23.11.2016
PRESSEMEDDELELSE
Finansloven 2017 og produktionsskolernes skoleydelse
I finanslovforslaget for 2017, der blev fremsat i august, indgik en harmonisering af
produktionsskolernes skoleydelse til SU-niveau. Regeringens begrundelse for dette
var, at det ikke skal kunne betale sig økonomisk, at vælge et produktionsskoleforløb
fremfor at begynde på eksempelvis en erhvervsuddannelse.
Finansloven er nu forhandlet på plads og skoleydelsen har fra 2017 fået helt nye sat-
ser. Men hvilke konkrete konsekvenser får det egentlig for de unge, det drejer sig om?
Lads os se på et eksempel:
CASE: Mathias
Mathias er hjemmeboende og vil, hvis han starter på en produktionsskole i f.eks. februar
2017 få
1.516,- kr.
om måneden.
På de fleste skoler er der en obligatorisk madordning, hvor elever og lærere spiser mindst
et måltid sammen om dagen. Det betaler eleverne selvfølgelig selv for. Mathias skal beta-
le 120 kr. om ugen. I marts måned skal han altså betale
528,- kr.
Mathias tager bussen til
skolen, og med ungdomskort skal han betale ca.
350,- kr.
om måneden.
Så er der ca.
640,- kr.
tilbage.
Selvom Mathias bor hos sin mor, så er hun ikke i stand til at hjælpe ham økonomisk.
Tværtimod betalte han, mens han var på aktivitetsydelse i jobcenterregi, 1.000,- kr. i
kostpenge om måneden. Produktionsskolerne arbejder på arbejdsmarkedslignende vilkår,
og de unge har en fuld arbejdsuge og 5 ugers ferie. Mathias har altså ikke de samme mu-
ligheder som hans kammerater på gymnasiet for at tage fritidsjob. Han har heller ikke ret
til de samme lånemuligheder, som de SU berettigede unge. De 640,- kr. skal altså række
til alle udgifter til tøj, ferier, fritidsaktiviteter mm.
Problemerne ved den nye skoleydelse
PSF finder de kommende forandringer i skoleydelsen særdeles problematiske af føl-
gende grunde:
De unge
på produktionsskolerne er for rigtig manges vedkommende i forvejen
en presset gruppe, der har svært ved at bide sig fast i uddannelsessystemet og
på arbejdsmarkedet. De kommer ofte fra uddannelsesfremmede hjem og ofte
fra hjem, der er økonomisk svært stillede. Med forandringerne i skoleydelsen
bliver de endnu hårdere pressede økonomisk.
 L 87 - 2016-17 - Bilag 3: Henvendelse af 30/11-16 fra Skanderborg Hørning Produktionsskole
1695759_0002.png
Skoleydelsen
mister sin betydning som pædagogisk redskab. I en skoleform,
der bygger på arbejdsfællesskaber på værksteder, der fungerer på arbejdsmar-
kedslignende vilkår, har den udgjort en løn: Hvis man arbejder på produkti-
onsskolen, tjener man så meget, at man kan holde skindet på næsen. Hvis man
bliver væk uden gyldig grund, så trækkes man i ydelsen.
’Harmonisering’:
Et væsentligt argument for nedjustering af skoleydelsen har
været en harmonisering til SU-niveau, således at de unge ikke ville have et
økonomisk incitament for at vælge produktionsskolen. I forbindelse med kon-
tanthjælpsreformen fra 2014 blev der også indført en harmonisering, nemlig
mellem kontanthjælpen på den ene side og SU satserne på den anden. Her
valgte man at fastsætte en støtte til de uddannelsesparate på niveau med høje-
ste SU sats:
kr. 2.590,-
for de hjemmeboende. Støtten til de hjemmeboende ak-
tivitetsparate blev sat højere, nemlig på
kr. 3.411,-
da de vurderes til at have
længere vej til uddannelse. For en rigtig stor del af de unge på produktionssko-
lerne vil skoleydelsen blive på
kr. 1.515,-.
Det har vi i Produktionsskolefor-
eningen svært ved at se er en harmonisering!
Økonomiske incitamenter:
De nye satser for produktionsskoleydelsen vil til
trods for de politiske intentioner betyde et omvendt økonomisk incitament. Fra
2017 kan det nemlig langt bedre betale sig økonomisk at blive (eller forblive)
aktivitetsparat i jobcenterets regi, fremfor at komme på produktionsskolen,
hvor man kan blive afklaret med hensyn til uddannelsesvalg og komme i et
målrettet forløb henimod erhvervs- eller anden uddannelse.
Axel Hoppe
Sekretariatsleder
Produktionsskoleforeningen
Produktionsskolen – en anden vej til uddannelse
Produktionsskolerne tilbyder individuelle forløb, der tager udgangspunkt i, hvad den
unge kan og hvordan den unge når sit mål. Læringsmiljøet udspringer af det praktiske
arbejde i mindre værkstedsenheder, men suppleres af et stærkt og sammenhængende
ungdomsmiljø på skolen. Målet for produktionsskoleforløbet er deltagerens faglige,
personlige og sociale udvikling.
Produktionsskoleforeningen er produktionsskolernes interesseorganisation. Dens for-
mål er at styrke og udvikle produktionsskoleformen som en landsdækkende lokalfor-
ankret skoleform.