Tag ikke lønnen fra unge der arbejder
Regeringen foreslår i finanslovsforslaget at produktionsskoleelever skal have en ydelse på 350,- kr.
pr. uge svarende til SU’en i stedet for den nuværende skoleydelse. Argumentet er, at den ydelse
unge modtager skal harmoniseres, så det ikke skal kunne betale sig økonomisk for unge, at vælge
produktionsskolen.
Nu forholder det sig sådan, at ingen unge selv kan vælge at gå på produktionsskole.
Produktionsskolen er reserveret til en særlig gruppe unge, der ikke kan gå den lige vej til
uddannelse. Unge der ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en
ungdomsuddannelse, og alle unge der ønsker at begynde på en produktionsskole skal visiteres
gennem kommunernes uddannelsesvejledning.
Når man harmoniserer i forhold til SU, har man så overvejet, at produktionsskoleelever ikke, i
samme omfang som andre studerende, har mulighed for at tage erhvervsarbejde, fordi vi på
produktionsskolerne højst har 3 ugers sommerferie og en ugentlig arbejdstid på 30 – 32 timer med
fysisk arbejde? Har man overvejet, at produktionsskoleelever ikke har mulighed for at optage SU-
lån?
De unge, der går på produktionsskole, er typisk kørt træt i skolesystemet, og har svært ved at se
deres vej i uddannelse eller arbejde. På produktionsskolen oplever de unge, gennem arbejde med
reel produktion af rigtige varer og ydelser til rigtige kunder, at der er noget de er gode til, og at
der er brug for dem.
På Skanderborg Hørning Produktionsskole har vi gennem de sidste 25 år arbejdet med at få unge
til at genfinde lysten til skole eller arbejde. Vi ser med stor bekymring på forslaget om at reducere
skoleydelsen til 350,- kr. pr. uge. Eleverne lærer hos os, at de skal møde til tiden og udføre et
stykke arbejde. Modsat SU’en får eleverne kun skoleydelse, for de timer, hvor de møder i skolen
og deltager aktivt i arbejdet, så eleverne oplever skoleydelsen som reel betaling for reelt arbejde.
Ved at reducere skoleydelsen til 350,- kr. pr. uge underkender man produktionsskolens
pædagogiske omdrejningspunkt, nemlig praktisk arbejde og produktion i et forpligtende
arbejdsfællesskab.
Bliver skoleydelsen reduceret til 350,- kr. pr uge, fjerner man motivationsfaktoren for de unge, og
fratager dem muligheden for, via produktionsskolen, at få en fornemmelse af, hvad det vil sige at
passe et arbejde.
Fremover bliver det reelt ikke muligt at trække eleverne i løn, fordi de omkostninger eleven vil
have ved at gå på produktionsskolen i form af mad, køb af arbejdstøj, sikkerhedssko og buskort
faktisk betyder, at der ikke er meget skoleydelse, vi kan tilbageholde pga. fravær ol.
Tilmed forholder det sig sådan, at mange af de unge, der går på produktionsskolen, kommer fra
hjem med begrænsede ressourcer, så skoleydelsen er faktisk ret afgørende for, at holde de unge
mennesker på sporet.
Konsekvenserne af regeringens forslag kan man naturligvis kun gisne om, men på længere sigt
kan vi på produktionsskolen også være bekymret for, om vi kan fastholde eleverne i en reel
produktion, hvor der er mange ensidig gentagne arbejdsfunktioner og leveringsfrister der skal
overholdes, eller om vi på sigt kommer til at lave mere hobby prægede arbejdsopgaver. Desuden
synes vi, at det harmonere rigtig dårligt med regeringens ambition om, at flere unge skal tage en
håndværksmæssig uddannelse, at man samtidig fjerner en væsentlig del af motivationen for den
gruppe af unge, der har sværest ved at komme i gang med en uddannelse.