Undervisningsudvalget 2016-17
L 87 Bilag 1
Offentligt
1689998_0001.png
B-SOSU
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
København, den 28. september 2016
Fælles høringssvar til høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler
(Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)
Danske SOSU-skoler og Bestyrelsesforeningen for Social-og sundhedsskoler har ingen bemærkninger til det
fremsendte forslag.
Med venlig
hilsen
På foreningernes vegne
e.b.
Michael Kümmel
chefkonsulent
Danske SOSU-skoler og B-SOSU
Ny Vestergade 17, 2. sal, 1471 København K
tlf. 42 41 35 01, e-mail: [email protected], [email protected]
 L 87 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1689998_0002.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
København den 29. september 2016
Vedrørende sags.nr.: 16/10618
Høring vedr. forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler (Harmonisering af skoleydelse til
SU-niveau m.m.)
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
fremsender hermed fælles høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler
(Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne
har ingen bemærkninger til lovforslaget.
På vegne af Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Bestyrelserne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier
– Lederne
Camilla Kjær Mårtonsson
Overassistent
 L 87 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1689998_0003.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og
Ligestilling
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
E-mail:
[email protected]
Udkast til høringssvar om forslag til lov om ændring af lov
om produktionsskoler (Harmonisering af skoleydelse til
SU-niveau m.m.)
Under henvisning til ministeriets brev af 23. september 2016 skal Dansk Ar-
bejdsgiverforening (DA) hermed afgive sit høringssvar.
Regeringen foreslår en harmonisering af skoleydelsen på produktionsskolerne
til SU-niveau. Forslaget indebærer, at skoleydelse til deltagere under 18 år af-
skaffes, og at niveauet for skoleydelse til deltagere, som er fyldt 18 år, ændres
til SU-niveau på ungdomsuddannelsesområdet.
DA finder, at produktionsskolerne løfter en vigtig opgave i forhold til unge, der
ikke er klar til en ordinær ungdomsuddannelse eller et job. De unge bør dog
ikke have et økonomisk incitament til at vælge produktionsskolen fremfor an-
dre uddannelsestilbud. Derfor støtter DA den foreslåede harmonisering af sko-
leydelsen på produktionsskolerne til SU-niveau.
Med venlig hilsen
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
26. september 2016
RAE
Dok ID: 88727
Sign. Rasmus Enemark
DANSK ARBEJDSGIVERFORENING
Vester Voldgade 113
Tlf. 33 38 90 00
DK-1790 København V
www.da.dk
CVR 16834017
E-mail [email protected]
 L 87 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1689998_0004.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Høringssvar vedrørende forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler
(Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)
Danamrks Vejlederforening (DVF) takker for muligheden for at afgive høringssvar på
lovforslaget.
DVF har følgende kommentarer til lovforslaget:
1. En produktionsskole er en produktionsvirksomhed og kan dermed ikke sidestilles med
en uddannelse.
(Bekendtgørelse af lov om produktionsskoler
§ 5. Skolen skal i sit virke som selvejende institution være uafhængig, og dens midler
må alene komme dens undervisnings- og produktionsvirksomhed til gode.
De unge på produktionsskolerne vil med forslaget heller ikke – som studerende på SU –
have muligheder for arbejde med siden af, eller for at få lån og bolig som studerende.
2. Overordnet er det vigtigt at pointere, at produktionsskole og uddannelse er to
forskellige ting. Det, som produktionsskolerne kan, er at give de unge en hverdag som
på et arbejde. De leverer en indsats, som ligger ud over det at være studerende:
Produkter, som produktionsskolen sælger og tjener på – noget, som de unge oplever
som værende af stor værdi. Eleverne er skoletrætte unge, som skal ind på
uddannelsessporet igen. Derfor er det vigtigt, at produktionsskolerne er anderledes end
en uddannelse. De ledige og ikke uddannelsesparate 15-18-årige er en stor gruppe, som
UU har stort fokus på, og den gruppe vil vokse yderligere, hvis UU ikke kan tilbyde
disse unge en indkomst, mens de deltager i det forberedende tilbud til uddannelse, som
produktionsskolen er. Specielt de 17-årige, som ikke er hjemmeboende, vil blive hårdt
ramt, og de vil formentlig vælge at tage et arbejde i stedet for en uddannelse, og på den
måde vil de bevæge sig længere væk fra at tage en uddannelse.
3. De unge som kommer på produktionsskolen oplever at få muligheden for at få struktur i
hverdagen, hvilket kan være grundlag for, at de bliver klar til en uddannelse. Her spiller
økonomien en stor rolle, fordi den er med til at sikre struktur og stabilitet for den unge
og nogle tilfælde den unges familie.
4. Det er vigtigt, at produktionsskolen bliver ved med at være et tilbud og ikke en implicit
tvang, fordi de unge ikke ”kan finde ud af” at komme i uddannelse. Her er afstanden
mellem SU og skoleydelse betydningsfuld. Det er ikke altid tydeligt for den unge, hvad
man faktisk får med sig fra et ophold på en produktionsskole i form af afklaring,
stabilitet, netværk osv. Her er økonomien en motivationsfaktor.
1
 L 87 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1689998_0005.png
Da satsen er højere end SU, er det muligt for produktionsskolen at bruge økonomien
som et middel til at påvirke elevernes mødestabilitet. En stor del af eleverne på
produktionsskolen arbejder hen mod et mål om mødestabilitet og struktur. Her har det
en effekt, at eleven bliver trukket i skoleydelse, hvis de ikke møder op. Hvis
skoleydelsen er for lav, vil den effekt udeblive.
Århus den 30. september 2016
På vegne af Danmarks Vejlederforenings bestyrelse
Carla Tønder Jessing
Konstitueret formand
2
 L 87 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1689998_0006.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
(Sendt pr. e-mail til: Henrik. [email protected])
Rådet for de Grundlæggen-
de Erhvervsrettede Uddan-
nelser (REU)
Rådssekretær
Per Pagh Aarestrup
Frederiksholms Kanal 25
1220 København K
Tlf 3392 7332
e-mail: [email protected]
Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelsers
(REUs) høringssvar vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov
om produktionsskoler (Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau
m.m.)
REU har ved mail fra Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
af 23. september 2016 modtaget nævnte udkast til nævnte lovforslag med
høringsfrist den 5. oktober 2016, kl. 12.00.
Rådet har ikke bemærkninger til det fremsendte lovforslag men henviser
til organisationernes selvstændige høringssvar.
4. oktober 2016
Venlig hilsen
Stina Vrang Elias
Formand
 L 87 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1689998_0007.png
Vejle d. 4. oktober 2016
Til
Ministeriet for børn, undervisning og ligestilling
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler (Harmonisering af
skoleydelse til SU-niveau mm.)
Idet vi takker for indbydelsen til at afgive et høringssvar vedrørende Forslag til Lov om æn-
dring af lov om produktionsskoler skal vi herunder dels kommentere specifikt på enkelte
punkter i lovforslaget og de medfølgende bemærkninger, dels give en generel kommentar til
forslaget.
I produktionsskoleforeningen er vi meget optagede af vores rolle i forbindelse med den nye
erhvervsskolereform. Det gælder ikke mindst vores rolle mht. at få flere unge til at gennem-
føre en erhvervsuddannelse. Det er en rolle, der er blevet aktualiseret af de øgede krav, der
stilles i forbindelse med optagelse på erhvervsuddannelserne. I Produktionsskoleforeningen
stiller vi os derfor helt uforstående overfor Regeringens forslag om at harmonisere skole-
ydelse til SU-niveau. Forslaget vil overordnet set fjerne et meget væsentligt pædagogisk
princip i produktionsskolernes pædagogiske værktøjskasse.
Nedenfor kommenteres de enkelte dele af lovforslagets betydning og konsekvens for både
de unge på produktionsskolen og for skoleformen generelt.
Ydelsesniveauets betydning for uddannelsesvalget
”Harmoniseringen vil indebære, at skoleydelsen til produktionsskoledeltagere harmoniseres
til det niveau, elever modtager på andre uddannelsestilbud for unge, hvor der ydes SU. Det
vurderes, at ydelsesniveauet dermed i mindre grad vil kunne danne grundlag for uddannel-
sesvalget”
(fra 1.2 Lovforslagets baggrund)
Med hensyn til, at ydelsesniveauet ”danner grundlag for uddannelsesvalget”: Vi må pointe-
re, at unge IKKE frit kan vælge produktionsskolen. Tilbuddet er reserveret en særlig gruppe
unge, nemlig dem, der ikke kan gå den lige vej til uddannelse. Enhver ung, der ønsker opta-
gelse på en produktionsskole skal målgruppevurderes af UU, idet tilbuddet kun gives til unge
”som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke umiddelbart har forudsæt-
ninger for at påbegynde en sådan uddannelse.” (Bekendtgørelse af lov om produktionsskoler
§1) Det er således kun i et meget begrænset omfang og for en helt specifik gruppe, at ydel-
sesniveauet eventuelt påvirker et uddannelsesvalg.
Med hensyn til at skoleydelsen ”harmoniseres til SU niveau”: Der er i lovforslaget tale om en
tilsyneladende
harmonisering af skoleydelse og SU, idet skoleydelsens beløb nedsættes til SU
niveau. Ønsker man en reel harmonisering vil det kræve, at man også på de øvrige uddan-
nelser og tilbud skal kunne trække eleverne i ydelsen ved f.eks. ulovligt fravær eller mang-
lende opgaveaflevering.
Gør man ikke det, er der ikke tale om en harmonisering men om at stille produktionsskole-
deltagere markant dårligere end de øvrige unge i det danske uddannelsessystem, økonomisk
såvel som juridisk. I Produktionsskoleforeningen mener vi, at der her er tale om en form for
 L 87 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1689998_0008.png
’moralsk værdisætning’, der bevidst placerer en gruppe, der ofte betegnes som ’de svage’, i
en udsat position.
Skoleydelsens omfang
”Efter den gældende ordning modtager deltagerne på produktionsskolerne en skoleydelse,
der er højere end den almindelige SU, som elever på ungdomsuddannelser og på lignende
forberedende tilbud modtager.”
(fra 2.1.2 Ministeriets overvejelser over den foreslåede ord-
ning)
For det første er den nuværende ydelse kun højere end SU’en under forudsætning af, at den
enkelte deltager ikke bliver trukket i skoleydelsen på grund af fravær.
For det andet er begrundelsen for den højere skoleydelse, at produktionsskoledeltagerne i
modsætning til elever på andre ungdomsuddannelser og forberedende forløb, deltager i en
værdiskabende produktion. Produktionsskoledeltagerne arbejder i værksteder, der fungerer
på arbejdsmarkedslignende vilkår og sælger varer og tjenesteydelser til kunder. Derfor får de
som en selvfølge en ydelse, der fungerer som en form for løn. Skoleydelsen er således en
væsentlig del af produktionsskolernes pædagogiske ide, nemlig at lære gennem praktisk ar-
bejde og produktion.
Arbejdsmarkedslignende vilkår
Produktionsskoleeleverne arbejder på arbejdsmarkedslignende vilkår. Det betyder bl.a. at
de, som andre på arbejdsmarkedet, har ret til 5 ugers ferie. Altså betydeligt mindre end
f.eks. unge i gymnasiet. De har derfor heller ikke samme mulighed for at tage feriejob og på
den måde supplere deres indtægt. Hertil kan føjes, at målgruppen på produktionsskolerne
måske også generelt har sværere ved at finde ferie- og fritidsjobs.
Skoleydelsen som pædagogisk værktøj
”Harmoniseringen vil indebære, at produktionsskoledeltagere under 18 år i lighed med elever
på ungdomsuddannelser ikke længere vil modtage en offentlig ydelse med baggrund i deres
uddannelsesvalg. Muligheden for at tilbageholde skoleydelse til deltagere, der ikke aktivt
deltager i produktionsskolens aktiviteter, vil derfor ikke længere kunne anvendes som et pæ-
dagogisk værktøj overfor deltagere under 18 år.”
(fra 2.1.2 Ministeriets overvejelser over
den foreslåede ordning)
Ovennævnte peger på 2 væsentlige problemer i lovforslaget. For det første sætter lovforsla-
get et uheldigt skel mellem produktionsskoledeltagere over og under 18 år.
For det andet fratager forslaget uden videre – og uden nogen form for pædagogiske begrun-
delse – skoleformen et vigtigt pædagogisk redskab for den ene af disse to grupper. Hermed
svækker det automatisk redskabet helt generelt.
De økonomiske implikationer
”For staten vurderes forslaget at ville medføre et statsfinansielt niveau på ca. 168 mio. kr.
(101 mi. Kr. efter tilbageløb) til skoleydelse til produktionsskoledeltagere ved en fuldt indfa-
set harmonisering, jf. tabel 1”
(fra: 3. Økonomiske og administrative ændringer for det of-
fentlige)
Ser man på SU satserne, så skelnes der foruden mellem ude- og hjemmeboende, mellem de
18-19 årige og de unge på 20 og derover. For de 18-19 årige gradueres ydelsen yderligere
 L 87 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1689998_0009.png
efter forældrenes indkomstgrundlag. Hertil kommer særlige tilskud til forældre. Vi ønsker en
nærmere redegørelse for, hvordan provenuet er beregnet og, hvorvidt de forskellige gradue-
ringer er taget med i beregningerne.
Generel kommentar
En harmonisering i lovforslagets form er reelt en annullering af skoleydelsen. Man fratager
skoleformen et vigtigt pædagogisk redskab. Og man anerkender ikke produktionsskolens
pædagogiske omdrejningspunkt: Praktisk arbejde og produktion i et forpligtende arbejdsfæl-
lesskab, hvor unge kan lære noget om arbejdslivet og derigennem få mod på uddannelse og
arbejde. Herved stiller man spørgsmålstegn ved produktionsskolens formål, nemlig at være
en uddannelsesvej for den gruppe unge, der ikke umiddelbart kan gå den lige vej til uddan-
nelse og arbejde. I Produktionsskoleforeningen finder vi selvfølgeligt dette yderst uheldigt,
og forstår ikke, at man på den måde svækker en skoleform med et vigtigt forberedende til-
bud.
Tiltrædelse fra Forstanderkredsen for Produktionsskoler/Produktionshøjskoler
Med venlig hilsen
Axel Hoppe
Sekretariatsleder PSF
 L 87 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
03-10-2016
Høring vedrørende forslag til lov om ændringer af lov om produktionsskoler
(harmonisering af skoleydelse til SU-niveau)
Vi er som elever på produktionsskolerne ikke blevet inviteret til at komme med et høringssvar til
forslaget om ændring af lov om produktionsskoler, men vi vil dog meget gerne komme med vores
holdning og tanker om lovforslaget, så derfor dette høringssvar, som vi håber I vil tage til
efterretning trods manglende invitation.
Elevrepræsentanter fra produktionsskolernes individuelle deltagerråd har afholdt møde d. 30/9-16,
hvor vi har talt om, hvilke konsekvenser vi forudser, at den lovændring regeringen har foreslået
omkring ændring af skoleydelsen på produktionsskolerne, vil få for de unge, der i fremtiden ville
have profiteret af et produktionsskoleforløb.
Repræsenteret ved mødet var: PFFU, Fabrikken, Produktionsskolen k-u-b-a* og Medieskolen.
Vi (deltagerrådene fra produktionsskoler i Region Hovedstaden) har grundigt gennemgået fordele
og ulemper ved ovenstående lovforslag, og vi er yderst uenige og uforstående over lovforslagets
idégrundlag. Vi mener grundlæggende, at det vil skabe en uhensigtsmæssig ulighed mellem
eleverne på produktionsskolerne, for det første ud fra elevernes alder, da elever under 18 år ikke vil
få nogen penge, hvilket elever over 18 år vil, og for det andet ud fra elevernes familiemæssige
baggrund, da eleverne vil blive lønnet ud fra deres forældres indkomst, i stedet for at lønne eleverne
ud fra den enkelte elevs indsats.
Den nuværende skoleydelse er en motivationsfaktor for en del af produktionsskoleeleverne landet
over. Produktionsskolen er et godt springbræt for de unge, der gerne vil afklares og forberedes
enten til en erhvervsuddannelse eller et arbejde, men også for de, der gerne vil kunne tage en
ungdoms- eller videregående uddannelse, da man lærer at tage ansvar for egen arbejdsindsats, og at
man bliver trukket i løn, hvis man ikke møder op.
”Der ydes ikke SU til uddannelsessøgende under 18 år. Til elever, som er fyldt 18 år, i
ungdomsuddannelser ydes der SU, hvis størrelse afhænger af forældrenes indkomst og om eleven er
hjemmeboende eller udeboende.” (s. 3 afsnit 6) En stor del af de unge, der bliver målgruppevurderet
til at gå på produktionsskole, har problematikker i dagligdagen, der gør det svært eller umuligt at
gennemføre en kompetencegivende ungdomsuddannelse.
For en del af de unge kan det være familiefronten, der er problemer på. Dette kan betyde, at nogle
elever ikke modtager nogen form for økonomisk støtte fra deres forældre, uagtet om de er over eller
under 18 år. De unge vil få meget vanskeligt ved i fremtiden at kunne sige ja tak til at gå på
produktionsskole for at komme videre i deres liv, hvis deres UU-vejleder foreslår det.
Produktionsskolerne har en ugentlig arbejdstid på min. 30 timer, og der ud over har de produktioner
ud af huset og kulturarrangementer, der kan gøre det svært for eleverne at have et fritidsjob ved
siden af skolen, da det tidsmæssigt ikke kan lade sig gøre. Derudover er realiteten, at en stor del af
eleverne på produktionsskoler ganske enkelt ikke har et mentalt overskud, der tillader dem at have
 L 87 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
03-10-2016
et fritidsjob, da opgaven at gå i skole alene kan virke uoverkommelig, og derfor bør man ikke lægge
yderligere økonomisk pres på eleverne.
”Harmoniseringen vil indebære, at skoleydelsen til produktionsskoledeltagere harmoniseres til det
niveau, elever modtager på andre uddannelsestilbud for unge, hvor der ydes SU. Det vurderes, at
ydelsesniveauet dermed i mindre grad vil kunne danne grundlag for uddannelsesvalget.” (pkt. 1.2, s.
2) På andre uddannelser får eleverne løn for et stykke arbejde ligesom på EGU (løn mens man er på
oplæring i virksomheden) og EUD (løn i praktiktiden ude i virksomheden). Hvorfor skal
produktionsskoleelever stilles ringere end andre unge, der også bidrager til en produktion, samtidig
med at de lærer i praksis – når netop produktionsskoleelever faktisk er målgruppevurderet til at
have problemer ift. at kunne starte direkte på en kompetencegivende uddannelse?
Det vil blive særligt udfordrende for udeboende elever, hvis forslaget bliver indført, da man med
skoleydelse ikke har mulighed for at tage et lån tilsvarende SU-lånet. Som ung vil man så skulle gå
på produktionsskole minimum 30 timer ugentligt, samtidig med man sandsynligvis har forskellige
udfordringer, har et behov for et produktionsskoleforløb, et stort ønske om at komme videre med
uddannelse eller arbejde, men med en økonomi som ikke kan hænge sammen – hvilket vil være
meget stressende og uholdbart.
Vores generelle mening er, at træder dette lovforslag i kraft, vil I udhule selve grundlaget for
produktionsskolerne om at fungere på arbejdsmarkedslignende forhold. I virkeligheden kan man
lige så godt udrydde skoleydelsen fuldstændigt, da forslaget om harmonisering hverken ligestiller
produktionsskoleelever med elever på andre ungdomsuddannelser, eller overordnet set vil have en
positiv effekt på produktionsskoleelever generelt.
Kære politikere - hvad vil der så ske med alle os unge i fremtiden, som hverken har
forudsætningerne for eller styrken til at starte på ungdomsuddannelse eller som ikke er
modne til eller klar over, hvilken erhvervsuddannelse der er noget for os?
Venlig hilsen
Produktionsskoleelever i Region Hovedstaden, herunder:
Produktionsskolen k-u-b-a*
Fabrikken
PFFU
Medieskolen
Ballerup Herlev Produktionshøjskole
Hvidovre Produktionsskole
Produktionsskolen i Greve og Høje Taastrup
 L 87 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1689998_0012.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
4. oktober 2016
Høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler
(Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)
Håndværksrådet takker for lejligheden til at afgive høringssvar på høring vedr. forslag til
lov om ændring af lov om produktionsskoler.
Håndværksrådet er generelt kritisk over for at harmonisere skoleydelsen på produktions-
skolerne til SU-niveau af følgende grunde relateret til §17:
Produktionsskolerne skal fortsat være attraktive for unge, der fx falder for adgangsbe-
grænsningen for en erhvervsuddannelse og være med til at sikre at de får kvalifikationer,
der kan forberede dem til at tage en erhvervsuddannelse efterfølgende. Der er behov for
flere faglærte Danmark, og produktionsskolerne kan være med til at forberede eleverne
på arbejdslivet. Efter erhvervsuddannelsesreformen er der endnu flere unge, der har
brug for et kvalificerende forløb fordi de ikke har forudsætningerne for at påbegynde en
uddannelse, og derfor virker det ikke logisk at forringe produktionsskolernes vilkår.
Produktionsskoleeleverne arbejder på værksteder på arbejdsmarkedslignende vilkår og
sælger varer og tjenesteydelser til kunder. Derfor er det være rimeligt, at der udbetales
en form for skoleydelse/løn til alle elever uanset alder, der er reguleret efter, hvor
mange timer, eleverne er på skolen og hvor aktivt de deltager. Dette har også en pæ-
dagogisk effekt, der nu vil udeblive, hvis der kommer en harmonisering med SU-
ydelser.
Håndværksrådet kan derfor ikke støtte ændring af lov om produktionsskoler.
Med venlig hilsen
Dorte Kulle
Chefkonsulent
 L 87 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1689998_0013.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og
Ligestilling
Departementet
Frederiksholms Kanal 21
1320 København K
Dato 03.10.2016
Initialer sko
Vedr. Høring om forslag til lov om ændring af lov om
produktionsskoler (Harmonisering af skoleydelses til SU-niveau
m.m.)
Forslaget indebærer, at skoleydelsen til produktionsskolelever under 18 år afskaffes
og at niveauet for skoleydelsen til deltagere, der er fyldt 18 år, reduceres til SU-
niveauet på ungdomsuddannelsesområdet.
Uddannelsesforbundet mener, at forslaget udfordrer selve skoleformens DNA, og at
grundlaget for skoleformens pædagogik baseret på arbejde, produktion og løn bliver
undermineret ved det stillede forslag. Uddannelsesforbundet mener derfor, at
forslaget bør tages af bordet.
Forslaget bør opgives fordi:
‐
‐
Det bygger på en fejlagtig kobling mellem skoleydelsens størrelse og de unges
uddannelsesvalg
Skoleydelsen har en pædagogisk værdi, som bør bevares. Den pædagogiske
værdi
‐
Mange
knytter sig
unge
i
til,
at skoleydelsen
vil
ikke
ikke alene er
opretholde
et
et
forsørgelses-
tilstrækkeligt
grundlag men en aflønning af elevens deltagelse i en værdiskabende produktion
målgruppen
kunne
forsørgelsesgrundlag
Sammenhæng mellem skoleydelse og uddannelsesvalg
Af bemærkningerne til lovforslaget fremgår det, at baggrunden for forslaget er at
sikre, at ydelsesniveauet i mindre grad skal danne grundlag for uddannelsesvalget
(Bemærkning 1.2
Lovforslagets baggrund).
Imidlertid
er produktionsskolernes
målgruppe unge,
der
netop
ikke
har
et
uddannelsesvalg. Det fremgår eksplicit af den del lovforslagets bemærkninger, der
omhandler produktionsskolernes målgruppe, at optagelse på en produktionsskole
forudsætter,
at
ansøgeren
er
under
25
år,
ikke
har
gennemført
en
ungdomsuddannelse, og
ikke umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en
sådan uddannelse
(Bemærkning 2.1.1
Gældende ret).
 L 87 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
Konkret er optagelsen på en produktionsskole betinget af, at man er visiteret til dette
via UU, et produktionsskoleforløb er altså ikke noget den enkelte unge frit kan vælge
til.
I forhold til produktionsskolens målgruppe giver det ikke mening at forsøge at påvirke
de unges uddannelsesvalg ved en reduktion af skoleydelsen til SU-niveau, Da
en reduktion i skoleydelsen ikke vil påvirke de unges forudsætninger for at begynde
på en ungdomsuddannelse, men alene risikerer at påvirke den unge til ikke at følge
et produktionsskoleforløb.
Skoleydelsens pædagogiske værdi gennem kobling af arbejde, produktion og løn
Det er et centralt pædagogisk princip i produktionsskolernes arbejde med at gøre de
unge uddannelses- og arbejdsmarkedsparate, at læringen skal ske i praksis under
arbejdsmarkeds-lignende
forhold og at
arbejde og
løn
hænger
sammen.
Produktionsskoleydelsen skal netop afspejle, at eleverne deltager i en værdi-
skabende produktion. Hvis dette pædagogiske princip skal bibeholdes er det
afgørende, at alle unge, der deltager i produktionen, aflønnes, uanset alder. Derfor
er det problematisk, at afskaffe skoleydelsen til elever, der endnu ikke er fyldt 18 år.
Det er ligeledes afgørende, at aflønningen står i forhold til den enkelte unges indsats
i værkstedets produktion. Med en reduktion af skoleydelsen til hhv. kr. 0 - kr. 350 -
kr. 1250/ugen, vil der ikke længere være sammenhæng mellem værdien af de unges
indsats på værkstederne og deres aflønning.
Netop fordi skoleydelsen afspejler den unges deltagelse i en værdiskabende
produktion, giver det ikke mening at sidestille skoleydelsen med SU’en til de
ordinære ungdomsuddannelser.
Hvis forslaget bliver vedtaget, vil skoleformens pædagogiske grundlag, om deltagelse
i en produktion som udgangspunkt for afklaring samt personlig, social og faglig
udvikling, bliver væsentligt svækket.
Utilstrækkeligt forsørgelsesgrundlag
Forslaget om ’harmonisering’ af produktionsskoleydelsen til SU-niveau må formodes
at betyde, at det forventes, at eleverne vil supplere deres produktionsskoleydelse
med fritidsjobs for at opnå et rimeligt forsørgelsesgrundlag. Der er imidlertid en stor
del af produktionsskolens målgruppe, der ikke har en reel mulighed for at supplere
deres produktionsskoleydelse med et fritidsjob.
 L 87 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1689998_0015.png
De elever der visiteres til produktionsskoletilbud mangler de faglige, sociale og/eller
personlige kompetencer, som er en forudsætninger for at gennemføre en ordinær
ungdomsuddannelse, og en del af målgruppen mangler også forudsætningerne for at
kunne
opnå
beskæftigelse
på
ordinære
vilkår.
Det
fremgår
netop
af
produktionsskolelovens formålsparagraf, at det er et centralt mål for forløbet at
forbedre de unges muligheder på arbejdsmarkedet på både ordinære og særlige
vilkår:
”Tilbuddet
skal styrke deltagernes personlige udvikling og forbedre deres
muligheder i uddannelsessystemet og på det almindelige arbejdsmarked, herunder
til beskæftigelse i fleksjob, i skånejob eller lignende
(Bekendtgørelse af lov om
produktionsskoler §1 stk. 2). Nogle unge i produktionsskolernes målgruppe har altså
ikke forudsætningerne for at passe et ordinært fritidsjob – det er netop
produktionsskolens opgave, at bringe dem nærmere arbejdsmarkedet.
For de unge, der har forudsætninger for at få et fritidsjob, er tiden til at passe det
begrænset sammenlignet med elever i ungdomsuddannelserne. Dette skyldes, at
produktionsskoleeleverne arbejder på arbejdsmarkedslignende vilkår, hvilket bl.a.
betyder, at de, som andre på arbejdsmarkedet, har ret til 5 ugers ferie. Altså
betydeligt mindre end f.eks. unge i gymnasiet. De har derfor ikke samme mulighed
for at tage feriejob og på den måde supplere deres indtægt.
Et forsørgelsesgrundlag, der giver ro omkring elevernes basale behov for bolig, mad
mm., er en helt afgørende betingelse for, at indsatsen i produktionsskolerne kan
lykkes, fordi denne ro er forudsætning for, at eleverne har det fornødne mentale
overskud til at koncentrere sig og engagere sig i de forskellige læringsaktiviteter.
Forringelsen af produktionsskoleydelsen vil derfor indebære en risiko for, at
kvaliteten i indsatsen overfor målgruppen forringes væsentligt.
Med venlig hilsen
Hanne Pontoppidan
Formand for Uddannelsesforbundet
 
¨ 
 
Uddannelsesforbundet
Nørre Farimagsgade 15
1364 København K
Tlf.: +45 70 70 27 22
[email protected]
www.uddannelsesforbundet.dk
 
 L 87 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1689998_0016.png
Sagsnr. 16-2292
Vores ref. EKH/nvd
Deres ref.
Sendt pr. mail til [email protected]
Den 4. oktober 2016
Høring vedrørende forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler
(Harmonisering af skoleydelse til SU-niveau m.m.)
LO afgiver hermed høringssvar vedrørende forslag til Lov om ændring af lov om
produktionsskoler. LO skal som første generelle kommentar slå fast, at LO tager
afstand fra forslaget. LO finder, at forslaget om harmonisering i den fremlagte form
reelt er en annullering af skoleydelsen, og dermed får man de facto fjernet et vigtigt
pædagogisk redskab fra skoleformen.
LO's afvisning af lovforslaget bygger på følgende konkrete vurderinger:
Argumentet om, at ydelsesniveauet ”danner grundlag for uddannelsesvalget”, mener
LO ikke holder.
De unge kan ikke frit vælge produktionsskolen. En ung, der ønsker
optagelse på en produktionsskole skal målgruppevurderes af UU, idet tilbuddet kun
gives til unge, som ikke har gennemført en ungdomsuddannelse, og som ikke
umiddelbart har forudsætninger for at påbegynde en sådan uddannelse.
Det er en formel, men ikke reel beskrivelse, at skoleydelsen ”harmoniseres til SU
niveau” (idet
skoleydelsens beløb nedsættes til SU niveau). Man tager nemlig ikke de
reelle forskelle i betragtning – at elever på produktionsskoler trækkes i ydelsen ved
fravær, hvilket ikke er tilfældet i øvrigt på de SU-baserede ordninger.
Det skal også ses i sammenhæng med, at produktionsskoleeleverne arbejder på
arbejdsmarkedslignende vilkår. Det betyder bl.a., at de, som andre på
arbejdsmarkedet, har ret til 5 ugers ferie. Altså betydeligt mindre end fx unge i
gymnasiet. De har derfor heller ikke samme mulighed for at tage feriejob og på den
måde supplere deres indtægt og har generelt har sværere ved at finde fritidsjobs.
Samlet set stilles produktionsskoledeltagere reelt set dårligere end øvrige unge i det
danske uddannelsessystem.
Endelig sætter lovforslaget
et uheldigt skel mellem produktionsskoledeltagere over og
under 18 år.
Dermed fratager forslaget skoleformen et vigtigt pædagogisk redskab for
 L 87 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1689998_0017.png
den ene af disse to grupper.
Samlet set finder LO
forslaget som undergravende for det pædagogiske instrument
som skoleydelsen udgør.
På produktionsskolerne får de unge en fornemmelse af, hvad
det vil sige at gå på arbejde, og skoleydelsen er et vigtigt skulderklap for ikke bare
motivation her og nu, men i høj også for at få en gruppe af unge, der så absolut ikke
er arbejdsmarkedsparate på sporet til at blive det. Skoleydelsen er dermed en god
investering for den enkelte unge og for samfundet – herunder et værn mod en
tilværelse/flere på kontanthjælp.
Med venlig hilsen
Ejner K. Holst.
 L 87 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1689998_0018.png
HØRINGSSVAR
16-0931 - MAMA – 03.10.2016
KONTAKT: Martin Liebing Madsen - [email protected] - TLF: 33 36 8816
Høring vedr. forslag til lov om ændring af pro-
duktionsskoler
FTF anbefaler ikke, at produktionsskoleydelsen ændres. Lovforslaget indebærer, at
produktionsskoleelever, som er udeboende over 20 år eller hvis forældre har lave
indkomster, stilles ringere end SU-modtagere på ungdomsuddannelserne. Hvis
ydelsen ændres, foreslår FTF, at det sker på en måde, så ingen produktionsskole-
elever stilles ringere, end de ville være blevet i SU-systemet.
FTF har modtaget forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler i høring og har føl-
gende bemærkninger:
Lovforslaget ændrer produktionsskoleelevernes forsørgelsesgrundlag betydeligt i negativ ret-
ning. Dette er bekymrende, fordi det kan medføre, at færre elever gennemfører uddannelsen
og dermed bliver i stand til at deltage på arbejdsmarkedet eller i videre uddannelse. FTF an-
befaler derfor, at ydelsen ikke ændres.
Dette initiativ kommer på tværs af processen for den regeringsnedsatte ekspertgruppe for
bedre veje til en ungdomsuddannelse, som netop er etableret for at skabe tiltrængt overblik
over de forberedende tilbud og deres indbyrdes samspil. FTF foreslår, at evt. ændring i ydel-
serne udskydes til ekspertgruppen har afsluttet sit arbejde.
Af lovforslaget fremgår, at der er tale om en harmonisering af skoleydelsen til SU-niveau.
Dette er ikke tilfældet, da mange produktionsskoleelever vil modtage en ydelse, der er lavere,
end de ville i SU-systemet.
For det første bruges produktionsskoleydelsen i dag og fremover som et pædagogisk værktøj
ved, at den kan reduceres ved udeblivelser og lignende. Det betyder, at der ikke på dette
punkt er tale om en harmonisering i forhold til SU-systemet. Modtagerne af den nye, lavere
produktionsskoleydelse skal fortsat forvente at kunne blive trukket i ydelsen og dermed være
ringere stillet end de ville være i SU-systemet.
For det andet opereres der i lovforslaget – i modsætning til i SU-systemet – med én enkelt
sats. I SU systemet varierer satsen med forældrenes indkomstniveau. Det betyder, at de som
har forældre med de laveste indkomster, stilles ringere end de ville være blevet i SU-
systemet. Hjemmeboende, hvis forældre har en indkomst under 335.672 kr. årligt, modtager
Side 1 af 2
 L 87 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
2.561 kr. pr. måned, og med forslaget vil de kun modtage 1.517 kr. pr. md. Udeboende, som
er over 20 år eller hvis forældre har en indkomst under 335.672 kr. årligt, får 5.941 kr. må-
nedligt i SU-systemet, men kun 5.417 med den foreslåede produktionsskoleydelse.
Netop blandt produktionsskoleeleverne må det forventes, at mange har forældre med lave
indtægter.
Hvis ydelsen ændres, foreslår FTF, at det sker på en måde, så ingen produktionsskoleelever
stilles ringere, end de ville være blevet i SU-systemet. Der er tale om en af de mest udsatte
grupper i uddannelsessystemet, og det er ikke rimeligt at forvente, at de alle har ressourcer til
at klare sig på økonomiske betingelser, der er ringere end elever på de øvrige ungdomsud-
dannelser.
Dette kan sikres, ved at der harmoniseres til den højeste SU-sats eller ved, at gøre ydelsen
afhængig af forældrenes indtægt efter samme principper som i SU-systemet.
FTF – Hovedorganisation for 450.000 offentligt og privatansatte
Side 2 af 2
 L 87 - 2016-17 - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for børn, undervisning og ligestilling
1689998_0020.png
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
Att.:
[email protected]
Høring over forslag til lov om ændring af lov om
produktionsskoler (harmonisering af skoleydelse til SU-niveau)
Dette høringssvar afgives grundet tidsfristen med forbehold for senere
politisk godkendelse i KL.
KL har ingen bemærkninger til det fremsendte lovforslag. KL understøtter
tiltag, der kan gøre de unge klar til at vælge en uddannelse ud fra deres
interesser og faglige, sociale og personlige forudsætninger, der matcher
arbejdsmarkedets behov.
KL vil foreslå, at området følges, og at eventuelle adfærdsmæssige
konsekvenser vurderes
KL tager forbehold for de kommunaløkonomiske konsekvenser af
lovændringen.
Med venlig hilsen
Karoline Amalie Steen,
Kontorchef i KL’s Center for Vækst og Beskæftigelse
Dato: 26. september 2016
Sags ID: SAG-2016-04843
Dok. ID: 2249331
E-mail: [email protected]
Direkte: 3370 3230
Weidekampsgade 10
Postboks 3370
2300 København S
www.kl.dk
Side 1 af 1