Det næste punkt på dagsordenen er:

20) 3. behandling af lovforslag nr. L 87:

Forslag til lov om ændring af lov om produktionsskoler. (Harmonisering af skoleydelse til et SU-lignende niveau m.v.).

Af ministeren for børn, undervisning og ligestilling (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 18.11.2016. 1. behandling 01.12.2016. Betænkning 13.12.2016. 2. behandling 15.12.2016. Lovforslaget optrykt efter 2. behandling. Tillægsbetænkning 16.12.2016).

Forhandlingen drejer sig i første omgang om det stillede ændringsforslag.

Ønsker nogen at udtale sig? Ja, det gør hr. Mattias Tesfaye.

Vi har her et lovforslag, der har været sendt tilbage i udvalget, og vi har fra Radikale Venstre og Socialdemokratiets side stillet et ændringsforslag, og det vil jeg ganske kort begrunde. Lovforslaget hedder: Harmonisering til SU-niveau. Det var også at sige, at produktionsskoleelevernes ydelse skal harmoniseres til SU-niveau. Men vi har i forbindelse med udvalgsbehandlingen fundet ud af, at det kan man mildest talt ikke kalde det. Eleverne har ikke mulighed for at få tillæg, hvis de er handicappede, sådan som man har, hvis man er på SU; de har ikke mulighed for at få en ekstra ydelse, sådan som man har mulighed for at få et dobbelt klip, hvis man er på SU og har børn; de har ikke de samme muligheder for at tage et fritidsjob; de har ikke de samme muligheder for at optage et lån; og de bliver trukket i ydelse, hvis de ikke møder op på skolen – det gør man vist heller ikke, hvis man er på SU.

Alt det her vidste vi også, da vi andenbehandlede lovforslaget. Det nye er så, at vi har fundet ud af, at den sats, produktionsskoleeleverne skal have fremover, heller ikke svarer til SU-niveauet, og dermed er al argumentation for, at det her er en harmonisering til SU-niveau, brast sammen. Det er sådan, at hjemmeboende SU-modtagere modtager en ydelse, der er fastsat efter deres forældres indtægt: jo mere de tjener, jo mindre får deres børn i SU. Det skyldes jo, at mange unge betaler for at bo hjemme, når børnepengene stopper og SU'en starter, og det er særlig unge i familier, der ikke har så mange penge. Derfor er det også et problem, at den ydelse, vi nu skal vedtage, bliver fastlagt efter et lovforslag, som tager udgangspunkt i, at produktionsskoleelevernes forældrene tjener forholdsvis meget, for det gør de ikke, og faktisk er satsen sat næsten 600 kr. for lavt. Det er altså næsten 600 kr., som man hiver ud af budgettet i nogle af de fattigste familier i Danmark.

Det er det, vi med vores ændringsforslag her forsøger at rette lidt op på, sådan at satsen fastsættes efter, hvad de ville have fået på SU, hvis de altså havde været på SU. Det er ikke, fordi vi støtter en harmonisering til SU-niveau. Det er bare, fordi hvis det skal ske, kan det i det mindste ske på baggrund af nogle sobre tal.

Tak til Socialdemokratiets ordfører. Så giver jeg ordet til fru Lotte Rod som ordfører for Det Radikale Venstre.

Tak. Er 583 kr. om måneden mange penge? Ja, det er det, hvis man er ung og bor hjemme i en af de familier, som ikke har særlig mange penge, og man skal betale husleje, og hvis man skal betale mad på sin skole. Nej, mener regeringen, det gør ingen forskel.

Det lovforslag, vi behandler her, handler jo om, at man vil have, at produktionsskoleydelsen skal være på et SU-lignende niveau. Vi har hele tiden vidst, som hr. Mattias Tesfaye også var inde på, at det jo ikke har noget med SU at gøre, for unge på en produktionsskole arbejder. De har en fuldtidsuge, hvor de ikke bare lige kan tage fritidsjob ved siden af, de kan ikke få tillæg, og de kan heller ikke lige tage et SU-lån. Nu er det så også kommet frem sort på hvidt, at regeringen har skudt ved siden af med hensyn til selve beløbsstørrelsen. Faktisk rammer regeringen 38 pct. ved siden af. Altså, hvis produktionsskoleeleverne faktisk skulle have det samme, som de ville få på SU, så skulle de have 38 pct. mere end det, regeringen lægger op til.

Jeg ved ikke, om man ville kunne forestille sig det samme i Skatteministeriet, nemlig at skatteministeren lige havde regnet 38 pct. forkert, med hensyn til hvad man skulle betale i skat. Ville vi så også stå her i Folketinget og få at vide: Nåh, jo, men det er jo bare et lignende niveau?

Vi spurgte så på samrådet i fredags, om det var en fejl, for så kunne vi jo måske i fællesskab blive enige om at rette op på den, og til det svarede regeringen: Det er ikke en fejl; det er en politisk beslutning, at vi har valgt at sætte niveauet lavere end det, eleverne ville have fået, hvis de havde været på SU.

Hvis ikke man stemmer for ændringsforslaget om lidt og dermed rent faktisk giver eleverne på produktionsskolerne det samme, som de ville få, hvis de var på SU, så må jeg bare sige, at al argumentationen for det her lovforslag falder til jorden. Det hedder »produktionsskoleydelse på et SU-lignende niveau«, men man sætter altså niveauet væsentligt lavere. Så hvis ikke man stemmer for om lidt, er der ingen mening med det her lovforslag – andet end at man bare vil lave en stor besparelse på produktionsskoleelevområdet. Det er vi imod i Radikale Venstre.

Der er en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Noget af det, som vi jo har diskuteret de seneste uger om det her, er jo måske netop ordet harmonisering. Kunne Radikale Venstres ordfører ikke bekræfte, at netop det der med at tage udgangspunkt f.eks. i SU'en, altså bruge SU'en som et pejlemærke, faktisk har været brugt tidligere, også dengang den røde regering havde magten?

Ordføreren.

Det er også derfor, jeg sådan set prøver at hjælpe regeringen i det her, for regeringen siger, at man vil lægge det på et SU-lignende niveau, men det er jo overhovedet ikke det, man gør. Altså, man vælger bevidst – som ministeren sagde, man har truffet en politisk beslutning – at sige, at man vil give eleverne væsentlig mindre, end de ville få, hvis de var på SU. Det er derfor, vi har stillet det her ændringsforslag fra Socialdemokratiet og Radikale Venstres side, som i det mindste giver eleverne det, de ville få, hvis de var på SU, selv om vi jo faktisk er helt imod, fordi vi synes, det er et forkert sted at spare.

Lige om lidt, altså om få uger, får vi en analyse af hele uddannelsesområdet for alle de uformelle uddannelser, hvor vi skal kigge på sammenhængen, og for mig giver det ingen mening, at regeringen vælger at lave en besparelse her og nu i stedet for at vente på anbefalingerne.

Spørgeren.

Altså, det var jo sådan, bl.a. også da Mette Frederiksen var beskæftigelsesminister, at man brugte SU'en som pejlemærke i forhold til at harmonisere selve kontanthjælpsydelsen og uddannelsesydelsen. Da tilpassede man det ud fra SU-niveauet. Så det er jo ikke noget nyt, at man kan tage udgangspunkt i SU-niveauet og tilpasse tingene.

Jeg må igen sige, at jeg ikke har forståelse for, at man på den her måde rakker det her forslag så meget med, for jeg må sige, at man jo egentlig tilpasser for at sikre, at de her unge mennesker også kan komme videre på f.eks. en kompetencegivende uddannelse uden så at komme til at gå ned i niveau.

Ordføreren.

Vi er uenige, fordi vi i Radikale Venstre ikke synes, det er det rigtige sted at spare pengene. Vi er imod at skære i produktionsskoleydelsen, få uger før at der faktisk kommer en rapport, som har kigget på hele området. Når jeg er så kritisk i dag, og når vi vælger at stille ændringsforslag her til tredjebehandlingen, er det jo, fordi lovforslaget fuldstændig falder fra hinanden. Venstre siger, at man vil harmonisere til et SU-lignende niveau, men man vælger bevidst at give eleverne væsentlig mindre end de ville få, hvis de var på SU.

Den næste spørger er hr. Bjarne Laustsen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak, formand. Jeg er nødt til at bruge den her taktik, for det ser ikke ud til, at fru Anni Matthiesen som Venstres ordfører vil gå op og forsvare farverne fra Folketingets talerstol, og derfor er jeg jo nødt til at spørge den radikale ordfører, om ikke det er korrekt, at vi allerede i 2003 i forbindelse med »Flere i arbejde« havde en aftale, der var fuldstændig klar. For da var der også et ønske om at harmonisere det, men det afviste forligskredsen, og man lavede et meget bredt forlig om, at der skulle være en produktionsskoleydelse, fordi det at gå på produktionsskole netop er et arbejde, hvor der også er nogle gode pædagogiske redskaber, der gør, at man, hvis man ikke møder op og passer sit arbejde osv., så kan trækkes i sin løn. Ved førstebehandlingen spurgte jeg fru Anni Matthiesen om – og det vil jeg gerne have at ordføreren bekræfter – hvilken forskel der er på en SU-elev og en produktionsskoleelev, og det eneste, hun kunne komme på, var, at der kunne være tale om, at de havde den samme alder.

Det synes jeg var lidt spagt, og derfor ville jeg selvfølgelig gerne have, om ordføreren lige ville ridse op, hvilken forskel der egentlig er på at være produktionsskoleelev og så at være studerende på f.eks. et gymnasium.

Ordføreren.

Det er fuldstændig korrekt. Vi opfattede det faktisk sådan, at vi havde en aftale, som man ikke bare kan bryde, og derfor synes jeg jo også, det er mærkeligt, at Venstre bruger finansloven til lige at barbere ned i forhold til nogle af de udsatte unge i stedet for at afvente den rapport, som kommer lige om lidt. For det er jo rigtigt, at der er en væsentlig forskel på det at gå på produktionsskole og det at gå i gymnasiet og få SU. Der er jo f.eks. den forskel, at man, når man går på produktionsskole, arbejder. Man har en fuld arbejdsuge og kan dermed ikke bare lige tage et fritidsjob ved siden af. Man kan ikke kan få tillæg, og man kan heller ikke, hvilket regeringen jo ellers går rigtig meget op i, bare lige tage et SU-lån.

Spørgeren.

Tak for svaret. Jeg har jo givet jer de papirer, som vi forhandlede om i 2003, hvor der er en klokkeklar aftale om, hvordan den ydelse skal skæres i forhold til at være på en produktionsskole. Har I i det arbejde, der nu har været i Uddannelsesudvalget, fået klarlagt, hvorfor det er, at regeringen ønsker at foretage det her forligsbrud, når man nu i 2003 så klart har tilkendegivet, at der er en forskel på at være studerende og så at være på en produktionsskole? Har man givet nogen som helst fornuftig forklaring på, hvorfor det er, man ønsker at begå et så klart løftebrud i den her sag?

Ordføreren.

Det eneste svar, vi har kunnet få fra regeringen, er, at man synes, det er rimeligt at skære ned i ydelsen til produktionsskoleeleverne. Og derfor vil jeg bare endnu en gang beklage, at regeringen vælger at tage de her penge i forbindelse med finansloven i stedet for at vente på den store analyse, der er i gang, og så tage den her samlede diskussion til foråret.

Tak til den radikale ordfører. Den næste, der indtager talerstolen, er hr. Jacob Mark som ordfører for SF. Værsgo.

Tak for det. Jeg har taget ordet, fordi jeg mener, at det her lovforslag er politikersprog af værste skuffe. Hvis man ser på, hvad lovforslagets undertitel er, kan man se, at det er »Harmonisering af skoleydelsen til et SU-lignende niveau«, så lad os ligesom tage fat i det og gribe fat i de to punkter. Det første er, at man reelt set ikke kan tale om en harmonisering af en skoleydelse og en SU, når det er to fuldstændig forskellige uddannelser, vi snakker om.

I fredags havde de fleste partier herinde julefrokoster, og det havde SF også. Vi fik maden til julefrokosten leveret af produktionsskolen fra Køge, Klemmenstrupgård, og der var også elever med, fordi der i et af skolens værksteder er et køkken. Eleverne på produktionsskolen går på arbejde, ligesom de går i skole. De laver mad, de står til ansvar for de ting, der skal sælges, og de leverer et fantastisk stykke arbejde. På samme skole er der også et gartneri, en smedje og et tømrerværksted. De leverer nogle produkter, og de har et reelt arbejde. De er ikke ligesom de andre uddannelser, og ikke nok med det: De er med til at løfte nogle af de unge, som har det svært i livet, og som ikke har haft det let på deres uddannelsesvej, så de kan få en kompetencegivende uddannelse. I øvrigt giver produktionsskolerne også masser af kompetencer.

Den anden del er, at det simpelt hen er politikersprog så at sige, at man nu harmoniserer skoleydelsen og SU'en – og det gør man så ikke engang. Man får som produktionsskoleelev ikke de samme muligheder for at tage et lån; man får ikke de samme muligheder for at få tillæg; man får ikke de samme rabatter på transporten; og selv når det drejer sig om beløbsstørrelsen, får man ikke det samme. Det viser sig ganske klart i dag, og derfor er det så vigtigt, at man stemmer for ændringsforslaget. For hvis man virkelig vil tale om at harmonisere, uden at det bare skal være tomme ord, så skal man dog beløbsmæssigt i det mindste give produktionsskoleeleverne det samme, som de har på de resterende ungdomsuddannelser.

Så vil jeg bare sige til det her med beløbet, og om det betyder noget med de her lidt mere end 500 kr.: Produktionsskoleeleverne betaler for arbejdstøjet, mange af produktionsskoleeleverne betaler for deres mad ude på skolerne, og mange af dem siger, når man spørger dem, at de også er med til at betale i hjemmet, så det betyder alverden for dem. Derfor kan jeg stadig blive noget, der er grænsende til tosset, over den udtalelse, som Venstres undervisningsordfører kom med, da man spurgte om, hvordan de på produktionsskolerne nu skal få det her til at hænge sammen, og hvordan de skal få råd til det her med de her markante besparelser på deres levebrød: Ja, de kan jo tage et banklån. Men det kan man jo så ikke bare. Det er jo ikke alle, der bare kan tage et banklån. Og er det virkelig der, vi skal hen, altså at nogle af de mest udsatte unge bare skal tage et banklån for at klare sig? Nej, så lad os stemme for det her ændringsforslag, så produktionsskoleelever i det mindste får det samme beløb som andre studerende på ungdomsuddannelserne.

Der er en kort bemærkning fra fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Jeg vil egentlig gerne have SF's ordfører til at svare ja eller nej til, om de unge mennesker, som går på en kombineret ungdomsuddannelse, udfører et stykke reelt arbejde.

Ordføreren.

Ja, det mener jeg at de gør.

Spørgeren.

Det er, fordi der har været en diskussion, hvor man hele tiden har sagt, at de unge mennesker, som går på en produktionsskole, udfører et stykke reelt arbejde. Jeg mener jo, at der er mange af vore unge mennesker, som udfører et stykke reelt arbejde, og derfor kan jeg simpelt hen ikke forstå, at man på den her måde gerne vil sige, at de unge, som er på en produktionsskole, skal have løn, fordi de udfører et stykke reelt arbejde. Er SF's ordfører ikke enig med mig i, at man kan spørge, hvorfor der så skal være en forskel på den ydelse, man modtager, hvis man går på en kombineret ungdomsuddannelse, og den ydelse, man modtager, hvis man går på en produktionsskole? Det vil jeg egentlig gerne have et svar på.

Ordføreren.

Først og fremmest er vores udgangspunkt ikke at skære ned på ydelser, men hvis det, fru Anni Matthiesen spørger om, er, om vi skal diskutere, om man kan hæve ydelserne, så de unge har noget at leve af, så vil jeg meget gerne diskutere det. Men ja, jeg mener faktisk, at når man går ude på produktionsskolerne, hvor der er gartnerier, der er smedjer, der er tømrerværksteder, der er cateringfirmaer, som har nogle konkrete opgaver, hvor de skal levere til tiden, så må man da sige, at det er et arbejde. Det er da også derfor, at de er underlagt Arbejdstilsynets regler. Altså, det er da et arbejde – det er ikke det samme som at gå på Køge Gymnasium, som jeg har gjort.

Tak til SF's ordfører. Ønsker flere at udtale sig?

Da det ikke er tilfældet, er forhandlingen om ændringsforslaget sluttet, og vi går til afstemning.

Der stemmes om ændringsforslag nr. 1 af et mindretal (S og RV), tiltrådt af et mindretal (ALT, EL og SF), og der kan stemmes.

Jeg slutter afstemningen.

For stemte 50 (S, EL, ALT, RV og SF), imod stemte 51 (DF, V, LA og KF), hverken for eller imod stemte 0.

Ændringsforslaget er forkastet.

Forhandlingen drejer sig herefter om lovforslaget som helhed.

Ønsker nogen at udtale sig om lovforslaget?

Da det ikke er tilfældet, går vi til afstemning.

Der stemmes om lovforslagets endelige vedtagelse, og der kan stemmes.

Afstemningen er slut.

For stemte 52 (DF, V, LA og KF) imod stemte 50 (S, EL, ALT, RV og SF), hverken for eller imod stemte 0.

Lovforslaget er vedtaget og vil nu blive sendt til statsministeren.

(Talen er under udarbejdelse)