Vi har jo her et lovforslag, som har afstedkommet en meget, meget omfattende debat.
Vi har haft besøg af utallige delegationer fra produktionsskolerne.
Vi har fået utrolig mange henvendelser fra produktionsskolerne.
Jeg tror, at rigtig mange af os har været i en dialog med både ledere, lærere og elever fra produktionsskolerne.
Og jeg synes, der tegner sig et helt entydigt billede af, at her har vi at gøre med et lovforslag, som simpelt hen er en fuldstændig fejlkonstruktion, og som risikerer at sende produktionsskolerne ud i en meget, meget vanskelig fremtid.
Det, der er så ejendommeligt, og som fru Lotte Rod også var oppe at nævne, er, at hele lovforslaget jo er lanceret som et forslag om at harmonisere skoleydelsen til et SU-lignende niveau, og når man så kigger på forslagets indhold, er der ikke tale om harmonisering.
Det er jo en underlig form for harmonisering at indføre et nyt beløb, som ikke er det samme som SU'en.
Hvori består harmoniseringen?
Det er jo gjort meget tydeligt – endda på skrift – i et svar på et spørgsmål, som udvalget har stillet, hvor der bliver sagt, at man vil modtage en ydelse, der for nogles vedkommende er højere end den, de ville være berettiget til i et SU-system, mens andre vil modtage en ydelse, der er lavere end den i et SU-system.
Vi har under debatterne spurgt til, hvordan det nu vil være, hvis regeringen skulle komme af sted med – hvad vi ikke håber – en reduktion af SU'en.
Er det så sådan, at man forestiller sig, at man harmoniserer videre i forhold til skoleydelsen?
Det har vi ikke fået noget klart svar på.
Så derfor vil jeg sige, at det med harmonisering vajer i vinden.
Til gengæld står det fuldstændig krystalklart, at man vil forringe vilkårene for de unge på produktionsskolerne.
Der er to helt afgørende forhold, der gør, at jeg synes man skal betænke sig endnu en gang.
Det ene er det meget tydeligt signal, vi har fået fra ledelser og lærere om, at det vil undergrave hele det pædagogiske princip, man arbejder efter på skolerne, altså det, at man har det som sanktionsmiddel.
Det er ikke sådan, at vi i Enhedslisten altid elsker sanktionsmidler, men det, at man har det som sanktionsmiddel, at man kan trække de unge i skoleydelse, hvis de ikke dukker op, anses af skolerne som et meget værdifuldt pædagogisk instrument i forhold til at kunne håndtere fremmøde fra den gruppe af unge, som for rigtig manges vedkommende er trætte af både skole og arbejdsliv og derfor måske har brug for, at der er en lidt mere håndfast tilgang, end vi normalt synes er særlig fornuftigt, i uddannelsessystemet.
Det andet er, at vi hører fra de unge selv, at de vurderer, at de vil fravælge produktionsskolen.
Det er naturligvis ikke alle, og der er jo ikke nogen grund til at fremstille det her som sort og hvidt, men vi hører et rigtig tydeligt signal om, at rigtig mange vil fravælge produktionsskolerne i fremtiden, hvis man kommer ned på et niveau, som efter vores vurdering og elevernes vurdering ikke er til at leve af.
Jeg kan til fulde støtte, at vi trækker forslaget tilbage i udvalget.
Jeg vil også godt opfordre regeringen til endnu en gang at overveje, om man dog ikke skulle lytte til alle de røster, der er kommet i den her sag.
Jeg havde fornøjelsen af at være ovre og drikke kaffe med den nye minister så sent som for et par dage siden, hvor det igen blev bekræftet, at den ekspertgruppe, som skal komme med et bud på produktionsskolernes fremtid, kommer med sin rapport i midten af januar.
Altså, om 3-4 uger kommer der en rapport fra et udvalg, regeringen selv har nedsat, der vil give et bud på, hvad vi vil fremover med produktionsskolerne, og så er det da fuldstændig rablende, at vi her lige inden jul fastlægger en forringelse af skoleydelsen, som alle i produktionsskoleverden siger vil betyde en massiv forringelse af muligheden for at drive produktionsskole i fremtiden.
Så jeg støtter fuldt og helt, at vi trækker forslaget tilbage i udvalget.
Og jeg vil endnu en gang opfordre regeringen til at lytte til de mange røster, der er i den her sag ude fra produktionsskolerne, og trække forslaget tilbage.
Så må vi se, om vi kan diskutere et nyt forslag på et helt anderledes sagligt og ordentligt grundlag, når der ligger en rapport fra den arbejdsgruppe, regeringen selv har nedsat.