Det sidste punkt på dagsordenen er:

3) 1. behandling af lovforslag nr. L 86:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. (Optjening af ret til feriedagpenge for perioder med sygedagpenge ophæves).

Af beskæftigelsesministeren (Jørn Neergaard Larsen).

(Fremsættelse 18.11.2016).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. I dag behandler vi et forslag, som vil ophæve sygedagpengemodtagerens ret til at optjene feriedagpenge. Forslaget vil svække rettighederne for de personer, som har forsikret sig imod arbejdsløshed, men som af den ene eller anden grund er blevet syge, også selv om det f.eks. er en arbejdsskade, som har gjort, at en person er på sygedagpenge. Derved giver Venstre og Dansk Folkeparti endnu et ekstra slag i hovedet på de personer, som netop har mistet deres job og ovenikøbet er blevet syge.

I Danmark har vi brug for at styrke og ikke svække vores flexicuritymodel. Vi har en a-kasseforsikring i Danmark, som gør, at man i de perioder, hvor arbejdsgiverne ikke har brug for en, kan opretholde et nogenlunde eksistensgrundlag, dog ikke så godt som det, man har, når man er i arbejde. Borgerne betaler for a-kasseforsikringen og betaler for en forsikringsydelse, som giver dem nogle rettigheder, bl.a. i form af sygedagpenge. Men nu forringer regeringen og Dansk Folkeparti med et snuptag a-kasseforsikringen, uden at forsikringen bliver billigere.

Vi har en a-kassemodel, der støtter op om den danske flexicuritymodel, som vi går og praler af i hele verden, nemlig at det er arbejdsmarkedets parter, arbejdsgiverne og arbejdstagerne, der aftaler spillereglerne for overenskomsterne på arbejdsmarkedet. Det er faktisk rigtig godt, for så har vi et fleksibelt arbejdsmarked, som gør, at arbejdsgiverne kan reagere hurtigt, når de skal bruge arbejdskraft, og afskedige medarbejdere, når de ikke har mere arbejde, og dermed pådrager de sig ikke et tab i firmaet og står derfor bedre i konkurrencen med udenlandske firmaer. Men med det her forslag forringer man a-kassemodellen og derved også det fleksible arbejdsmarked.

Når ministeren bruger argumentet om, at det ikke er rimeligt, at a-kassemedlemmer optjener ret til feriedagpenge under sygdom modsat personer, som ikke er medlem, retter ministeren sig ind efter den laveste fællesnævner. Ministerens logik virker til at være, at hvis nogen har det skidt, skal andre under nogenlunde samme forhold også have det skidt.

Socialdemokratiet mener ikke, at dette forslag trækker Danmark i den rigtige retning, og derfor kan Socialdemokratiet ikke stemme for forslaget.

Hr. Hans Andersen, Venstre, en kort bemærkning.

Tak for det. Jeg skal spørge ordføreren, i hvilket omfang kontingenterne til a-kasserne – det, medlemmerne betaler – indgår som en del af finansieringen af sygedagpengene.

Værsgo til ordføreren.

Det, jeg mener, er, at når man melder sig ind i en a-kasse, melder man sig ind med nogle rettigheder. De rettigheder, man betaler for, tager regeringen og Dansk Folkeparti nu fra medlemmerne uden at gøre det billigere. De rettigheder er der jo på samme måde, som når man tegner en forsikring. Der ved man nogenlunde, hvad policen dækker, og når man så begynder at få taget noget af policen, taget nogle af de rettigheder, sker der simpelt hen det, at forsikringen bliver forringet. Det gælder også det fleksible arbejdsmarked, for der kan jo være forsikringstagere derude, der siger: Arh, nu er der ikke ret mange rettigheder tilbage; nu kan vi lige så godt bare gå på kontanthjælp, hvis vi bliver arbejdsløse.

Vi har jo netop a-kasseforsikringen, for at vi alle sammen bærer den risiko: Når vi er i arbejde, betaler vi til den, og når vi bliver arbejdsløse, kan vi få af den. Jeg har betalt til a-kassen i hele mit liv og aldrig brugt den, men jeg har været glad for den. Det er ligesom en brandforsikring.

Hr. Hans Andersen.

Jeg fik desværre ikke noget svar, for sygedagpengene er jo finansieret af os alle sammen og ikke af a-kassekontingentet. Det er sådan set den helt afgørende forskel, og hvis man ikke er klar over det, bliver det en meget lang diskussion i dag. Men er det ikke korrekt, at dagpengene stadig væk er væsentlig højere end kontanthjælpsydelsen? Så der er jo stadig væk en væsentlig fordel i at være medlem af en a-kasse.

Værsgo.

Tak. Jo, det er rigtigt, at den er højere, men man betaler jo også for forsikringen. Altså, forskellen på at være på kontanthjælp og være på dagpenge og have betalt til en forsikring er jo, at der gerne skulle være nogle højere ydelser på dagpenge. Og så mener jeg sådan set også, at de rettigheder til optjening af feriepenge, som modtagere af sygedagpenge har haft, nu bliver taget fra dem. Og uanset hvor pengene bliver taget, er det forsikringstageren, der egentlig går glip af en rettighed, som han eller hun har betalt for gennem flere år.

Tak. Så er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Jeg kan godt høre, at vi nok ikke får svar på det spørgsmål, som Hans Andersen fra Venstre stillede til ordføreren, nemlig om det var en del af indbetalingen til a-kassen. Men når man tænker på sygedagpengene som helhed, er fakta jo sådan, at man ikke kan afholde ferie, mens man er på sygedagpenge. Man kan skyde ferien og afholde den, efter man er raskmeldt; man skal være rask for at holde ferie.

Når man så tænker på den kritik, der kommer nu her i forbindelse med sygedagpengene, må man sige, at det jo var ordførerens eget parti, egen minister – dengang var fru Mette Frederiksen beskæftigelsesminister – der stod i spidsen for at skære sygedagpengene ned fra 52 til 22 uger. Der hørte vi ikke den der klage fra hr. Jan Johansen, fordi det var helt o.k. i den forbindelse. Det var da en større forringelse end at fjerne optjening af ret til feriedagpenge for perioder med sygedagpenge. Vi erkender blankt, at Dansk Folkeparti også var med i den aftale, men det var jo hr. Jan Johansens eget parti, der var i regering dengang og stod i spidsen for det og også netop sygedagpengereglerne. Så kunne man selvfølgelig have taget det her ind dengang, det gjorde man så ikke, og det var jo en endnu større forringelse, men det var rart at få et klart svar.

Værsgo.

Jeg synes stadig væk, at der er forskel på det i forhold til det, som ordføreren stiller mig som spørgsmål. Men jeg mener her, at når jeg er i en a-kasse og betaler, og det er jeg også i dag, og det har jeg været hele livet igennem, får jeg nogle forringelserne nu, forringelser, som man lige så stille og pænt kommer ind i aftalen. Så hvis jeg går hen og kommer til skade – falder ned af talerstolen lige om lidt – og hvis jeg så bliver arbejdsløs, kan jeg ikke optjene til ferie, som jeg har kunnet hidtil. Det synes jeg er en forringelse, og jeg synes ikke, at de to ting kan sammenlignes.

Hr. Bent Bøgsted.

Hvis vi ser på sygedagpengereglerne, sygedagpengeaftalen, som hr. Jan Johansens parti var en del af, må vi jo bare erkende i den forbindelse, at hvis det var sådan, at det var en del af a-kassesystemet, af dagpengereglerne, kunne den her lov ikke være lavet uden om Socialdemokratiet, da vi har et forlig på dagpengeområdet. Der går sygedagpenge ikke ind som en del, netop fordi de ikke er finansieret af egenbetaling fra arbejderne. Det må hr. Jan Johansen da erkende.

Tak. Hr. Jan Johansen.

Jeg har det bare sådan, at da jeg gik ind og blev medlem af en fagforening og blev medlem af en a-kasse, kiggede jeg på, hvad jeg kunne få. Jeg kiggede ikke på, hvilken kasse det kom fra, fordi man jo ikke kan forlange, at en, der tegner en forsikring, skal gå igennem, hvor pengene kommer fra. Man får at vide, at man har de rettigheder, og så er det jo sådan set vedkommende fuldstændig ligegyldigt, hvor man tager pengene fra. Det siger vi jo også til dem, hvis der er nogle, der begynder at rode i sådan noget dér. Derfor synes jeg sådan set, at det er en forringelse, og det er en forringelse over for de medlemmer, der har tegnet en forsikring i a-kassen.

Tak. Så er det hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance.

Det, der kendetegner en forsikringsordning, er jo, at det er dem, der betaler ind til den, der har mulighed for at trække på den. Her er der jo tale om, at man har et sygedagpengesystem, som dem, der er medlem af en a-kasse, ikke er med til at finansiere. Hvorfor er det så rimeligt, at de skal have ret til at optjene feriedagpenge, mens de er på sygedagpenge, en ydelse, som de ikke har været med til at finansiere med deres a-kassebidrag, mens andre, som er på sygedagpenge og ikke er medlem af en a-kasse, ikke skal have ret til at optjene feriedagpenge, mens de er på sygedagpenge. Forsikringsargumentet holder ikke, medmindre ordføreren ikke ved, hvilke principper der gælder, når vi taler om forsikring.

Hr. Jan Johansen.

Jeg vil bare sige til ordføreren, at vi alle sammen er glade for, at vi har a-kassen i Danmark. Vi er alle sammen glade for, at der er en masse mennesker, der forsikrer sig og betaler ind til forsikringen, så dem, der bliver arbejdsløse, er med til at finansiere det her, og det skal vi holde ved. Det synes jeg bare bliver udhulet atter en gang. Man forringer jo forsikringen. Man gjorde det også, da man satte det ned fra 4 til 2 år. Det var også en forringelse af forsikringen, og man betaler lige meget endnu. Jeg synes, at vi skal værne om det arbejdsmarked, vi har, for vi er meget fleksible. Når mester ikke har brug for en, kan han fyre en, og så har man et eksistensgrundlag, og når mester har brug for en igen, tager han hurtigere en ind igen. Den dag, hvor vi ødelægger det fleksible arbejdsmarked, kan vi ikke holde det arbejdsmarked, som vi har i dag og den konkurrenceevne, som vi alle sammen er så glade for.

Hr. Joachim B. Olsen.

Men det her handler ikke om det fleksible arbejdsmarked. Det her handler om, om man skal have nogle rettigheder, som man ikke selv har været med til at finansiere via sit a-kassebidrag. Hvorfor er det sådan, at når man betaler ind til en a-kasse, skal man have nogle rettigheder, som ens a-kassebidrag ikke har været med til at finansiere, mens andre mennesker, som ikke betaler ind til en a-kasse, ikke skal have de rettigheder? Det er da en åbenlys uretfærdighed.

Værsgo.

Jeg synes nu, at det har været retfærdigt, retfærdigt på den måde, at når man forsikrer sig selv, er der nogle rettigheder med, og der piller man altså nogle af dem fra nu. Det gør man nu, og det er vi i Socialdemokratiet meget imod, og jeg synes, at I er ved at undergrave og ødelægge den gode, fleksible model, vi har, og a-kassesystemet.

Man skal lige huske, at vi ikke bruger direkte tiltale.

Tak til ordføreren. Så er det hr. Bent Bøgsted, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Det her lovforslag er en del af finanslovsaftalen. Der bliver ændret på optjening af retten til feriedagpenge, og det sker ved, at man fjerner muligheden for, at man kan optjene ret til feriedagpenge, mens man er syg. I forvejen har man ikke ret til at afholde ferie, mens man er syg. Man skal være rask for at kunne afholde ferie. Det er også sådan, at hvis man har været på en arbejdsplads – og det har de fleste jo, når man har optjent feriepenge – så kan man udskyde afholdelse af ferie, til man er rask igen. Man kan også vælge at få dem udbetalt, mens man er syg, uden modregning i sygedagpengene, men man kan ikke holde ferie, mens man er på sygedagpenge. For de fleste er det heldigvis en kortere periode, man er syg. Det er så det, det er.

Sygedagpenge er ikke en del af de almindelige dagpenge. Det er ikke noget, som man finansierer igennem sin egenbetaling. Det er staten, der hundrede procent finansierer sygedagpengene, eller også er det i samarbejde med kommunen. Det finansieres i hvert fald hundrede procent af det offentlige.

Der kommer en del kritik af, at Dansk Folkeparti støtter det her forslag. Man kan udskyde muligheden for at afholde ferie, til man er rask igen. Men når der nu fra den tidligere ordførers side bliver snakket om, at det er en forringelse af dagpengesystemet, så kan jeg ikke lade være med at tænke på, hvor den største forringelse af sygedagpengene ligger. Var det, da regeringen med Socialdemokratiet i spidsen og med fru Mette Frederiksen som beskæftigelsesminister skar ned i sygedagpengeretten fra 52 uger til 22 uger, eller er den største forringelse, at man ikke kan optjene feriepenge, mens man er syg – det er jo alt, lige fra måske 1 uge til 5 uger, man kan optjene på 1 år, hvis man er syg? Hvilken forringelse er størst? Jeg tror nok, at de fleste vil sige, at det var den forringelse, som Socialdemokratiet stod i spidsen for, der var den største forringelse, men det må folk selv afgøre.

I Dansk Folkeparti står vi selvfølgelig ved, at vi har indgået en fornuftig finanslovsaftale, hvor der er kommet rigtig meget godt igennem, i hvert fald set fra Dansk Folkepartis synspunkt, og det er vi egentlig ret godt tilfredse med. Så er der det her forslag, som der selvfølgelig er nogle der vil kritisere, men som vi selvfølgelig støtter, da vi har indgået finanslovsaftalen.

Som sagt støtter Dansk Folkeparti forslaget.

Tak for det. Hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti, med en kort bemærkning.

Nok så mange ord, nok så mange teoretiske omveje for at sige, at nej, det her var jo egentlig beregnet til, at man skulle finansiere det via a-kasserne, og nu kommer det så i virkeligheden fra statskassen. Det ændrer jo overhovedet ikke et komma i, at slutresultatet er, at Dansk Folkepartis profil øjensynlig er, at man skal ramme syge mennesker. De menneskers udgangspunkt, da de meldte sig ind i deres a-kasse, var et bestemt sæt regler. Faktum er vel, at Dansk Folkepartis profil er: Lad endelig de syge borgere betale regningen.

Hr. Bent Bøgsted.

Jamen altså, man kan selvfølgelig have den holdning i SF, som man vil, og så kan vi selvfølgelig også i Dansk Folkeparti have den holdning, at da SF sad i regering sammen med Socialdemokratiet og Radikale, skar man sygedagpengeperioden ned fra 52 uger til 22 uger. Og hvad er det? Er det en social profil, hvor man ikke vil ramme dem, der er syge? Det var det, hr. Karsten Hønges parti gjorde, dengang de sad i regering.

Hr. Karsten Hønge.

Er det niveauet for debatten? I gjorde noget, der var værre engang, og så er det, som om det, I laver nu, ikke er dårligt. Hvad er det for et niveau? Hr. Bent Bøgsted, svar på: Er det ikke rigtigt, at syge borgere nu kommer til at betale en regning, fordi Dansk Folkeparti skulle indgå en finanslovsaftale? Det slipper man ikke uden om ved at stå og pege fingre ad fortiden. Faktum er her i dag, at Dansk Folkeparti siger go til, at syge borgere får regningen.

Hr. Bent Bøgsted.

Jeg peger ikke fingre ad nogen. Jeg holder mig til fakta. Faktum er, at hr. Karsten Hønges parti var med til at skære sygedagpengeperioden fra 52 til 22 uger. Dansk Folkeparti har været med til at fjerne retten for muligheden til at optjene feriepenge, mens man er syg, en ferie, som man ikke kan holde, mens man er syg. Man har mulighed for at skubbe optjente feriepenge, indtil man er rask igen, og så holde ferien. Ja, det har Dansk Folkeparti været med til. Det er fuldstændig korrekt.

Hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet.

Altså, jeg vil lige komme med en rettelse. Det er rigtigt nok, at vi lavede en ny sygedagpengereform, men det var med baggrund i, at vi alle sammen syntes, de skulle komme hurtigere igennem systemet, så de fik en hurtig afklaring. Så det er sådan lidt et spil om ord fra ordførerens side, for der lå jo noget til grund for det her. Det var netop, for at de skulle komme hurtigere igennem og få en afklaring, så de kunne se, hvordan og hvorledes det skulle gå dem videre i livet.

Så vil jeg endnu en gang spørge ordføreren: Synes ordføreren ikke, at der her bliver taget nogle rettigheder fra nogle mennesker, som har betalt et kontingent, uanset hvor pengene er kommet fra, og mener ordføreren ikke, at det er de syge, der kommer til at betale det her kontingent, de besparelser?

Værsgo, hr. Bent Bøgsted.

Nu er det sådan, at man ikke betaler kontingent for at have ret til at optjene feriedagpenge, mens man er syg. Man betaler kontingent for at have ret til at få dagpenge udbetalt, ja. Og så er aftalen, at man kan optjene feriepenge, mens man er på arbejdsmarkedet, og det er så arbejdsgiveren, der betaler dem, mens man er syg, og så går det over til det offentlige. Det er sådan set det, der ligger i det.

Hr. Jan Johansen.

Ordføreren vil ikke svare, men det er så også ligegyldigt. Jeg vil bare spørge ordføreren: Hvordan har ordføreren det med, at der nu skal spares på de syge og man samtidig lægger op til skattelettelser, som nogle af de her penge skal bruges til? Hvordan har ordføreren det med det? For det er sådan, jeg ser spillet: Der skal bruges nogle penge i den store kasse, for at man kan give skattelettelser på et senere tidspunkt til dem, der tjener mest i Danmark. Så det synes ordføreren er o.k. at man gør?

Værsgo til ordføreren.

Jeg tror nok, at hvis man kigger på, hvad der er blevet sagt adskillige gange, vil man se, at Dansk Folkeparti ikke har lagt op til, at de her penge skal bruges til skattelettelser. Det tror jeg nok kan modbevises rigtig mange steder. Så hvis hr. Jan Johansen havde fulgt lidt med i det, også i forhold til hvad der er blevet sagt fra Dansk Folkepartis side og fra hr. Kristian Thulesen Dahls side, ville han vide, at der ikke her er lagt op til, at vi prøver at finde penge til nogle skattelettelser.

Tak til hr. Bent Bøgsted. Så er det hr. Hans Andersen, Venstre.

Tak for det. Lovforslag nr. L 86, som vi behandler i dag, handler om sygedagpengemodtageres ret til feriedagpenge. Forsikrede medlemmer af en a-kasse optjener i dag ret til feriedagpenge for de perioder, hvor de modtager sygedagpenge, hvis borgerne ikke har optjent ret til ferie med feriegodtgørelse eller løn for perioden, mens modtagere af sygedagpenge, som ikke er medlem af en a-kasse, ikke har mulighed for at optjene ret til feriedagpenge for de perioder, hvor de modtager sygedagpenge.

At et medlem af en a-kasse har denne særlige fordel ved blot at være medlem, finder Venstre ikke er rimeligt. De kan altså optjene ret til feriedagpenge, mens de modtager sygedagpenge, når sygedagpengene alene er finansieret af det offentlige. Det mener vi ikke er rimeligt. Vi ønsker derfor, at reglerne om optjening af ret til feriedagpenge for perioder, hvor personer modtager sygedagpenge, ophæves, så optjeningsreglerne for feriedagpenge harmoniseres for sygedagpengemodtagere. Og med forslaget her sidestilles sygedagpengemodtagere, som er medlem af en a-kasse, med sygedagpengemodtagere, som ikke er medlem af en a-kasse. Lovforslaget her udligner altså den urimelige forskel, der lige nu er mellem medlemmer og ikkemedlemmer. Der gøres op med den særlige ret at optjene feriedagpenge.

Pengene kan jo som bekendt kun bruges én gang, og hvis vi skal forblive et stærkt velfærdssamfund, bliver vi nødt til at prioritere. Og det tør vi i Venstre. Vi vil hellere prioritere forbedringer af vores kernevelfærd, eksempelvis med de tiltag, der nu ligger i finansloven for 2017 og de kommende år. Vi prioriterer bl.a. yderligere tiltag på sundhedsområdet med 2,2 mia. kr. over de kommende år. Det er med til at styrke vores kernevelfærd.

Venstre vil støtte op om lovforslaget. Tak for ordet.

Tak. Hr. Karsten Hønge, Socialistisk Folkeparti, for en kort bemærkning.

Jeg lagde mærke til hr. Hans Andersens bemærkning om, at pengene kun kan bruges én gang. Det har ordføreren jo ret i, men hvorfor er det lige præcis, at det er de syge, der skal betale for, at man kan finde på alle mulige andre ting i regeringen – skattelettelser, eller hvad man ellers kan finde på af dårlige ting? Så punkt 1, pengene kan kun bruges én gang: Det er korrekt, men hvorfor er det de syge borgere, der skal betale for det?

Så vil jeg lige spørge Hans Andersen: Hvordan har Hans Andersen det med, at man har købt en forsikring, en policeordning, og at man på det tidspunkt, hvor man køber den, også indgår en betalingsaftale, hvis man så uden varsel – eller i hvert fald med et meget kort varsel – får ændret i den police, uden at kontingentet bliver nedsat? Ville det så ikke være rimeligt, at regeringen samtidig foreslog, at kontingentet blev sat ned, når man jo objektivt set går ind og ændrer i betingelserne for den forsikringsordning, som mennesker har tilsluttet sig?

Værsgo, hr. Hans Andersen.

Ja, det er korrekt, at pengene kun kan bruges én gang, og i Venstre er vi optaget af at prioritere. Og vi vil prioritere vores kernevelfærd. Her er der et forslag, der er med til at finansiere de tiltag, vi har lagt ind i finansloven, og det handler om at harmonisere, altså at stille mennesker lige i forhold til de rettigheder, man har, når de ydelser, man kan opnå, bliver finansieret af skatteborgerne, altså os alle sammen. Der mener vi ikke det er rimeligt, at der er en særlig fordel ved at melde sig ind i en a-kasse, og at det så, når man skal have indløst rettigheden, alene handler om, at vi alle sammen i fællesskab skal betale.

Hr. Karsten Hønge.

Ja, jeg kan egentlig også godt se, at det måske bare var, fordi jeg lod mig at rive med af, at jeg lige havde haft nogle spørgsmål til Dansk Folkeparti. Altså, Venstre har jo altid stået ved deres asociale politik, og i den forstand er der ikke noget mærkeligt i, at man selvfølgelig også står ved, at man vil lade de syge borgere betale for skattelettelser. Så jeg kan godt høre, spørgsmålet egentlig var stillet forkert, for I har altid stået last og brast om en asocial fordelingspolitik. Det spørgsmål skulle måske rettelig være stillet til Dansk Folkeparti, der jo i højtidelige anledninger prøver at stille sig frem som forsvarere for den lille mand.

Men jeg kunne godt tænke mig lige at prøve at stille spørgsmålet igen til hr. Hans Andersen: Regeringen ændrer i forsikringspolicen ...

Jeg anbefaler, at man indleder med et spørgsmål, for det er faktisk det, det er til. Er der et svar? Værsgo.

Jeg kunne jo så spørge, hvorfor ordføreren synes, det er mere rimeligt, at fordi man er a-kassemedlem, skal skatteborgerne betale særlige ydelser til en, mens man, hvis man ikke er medlem af en a-kasse, ikke er berettiget til at optjene feriedagpenge, når man er på sygedagpenge. Den urimelighed fjerner vi nu. Vi harmoniserer, sådan at der er ens regler for alle.

Tak. Og jeg skal sige, at man selvfølgelig kan komme med en kort bemærkning, men hvis man har et spørgsmål, er det nok klogt at komme med det først.

Så er det hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Jeg vil også gerne spørge Venstres ordfører, om det er rimeligt, at man betaler for en forsikring, og at der så bliver ændret i policen, uden at betalingen bliver sat ned. Nu ved jeg godt, at hr. Hans Andersen vil komme med en forklaring om, at pengene kommer fra to forskellige kasser, men når jeg betaler til en a-kasse, kigger jeg ikke på, hvor dagpengene kommer fra, og det skal jeg sådan set heller ikke blande mig i. Når jeg har nogle rettigheder, har jeg de rettigheder. Men når man så fjerner dem og jeg skal betale det samme og det bliver forringet, er det så rimeligt? Hvis det var sådan uden for Borgen, at man tegnede en forsikring i et forsikringsselskab, og så var det lige pludselig sådan f.eks. i en brandforsikring, at man ikke kunne få erstattet sit spisebord og sine spisebordsstole, ville det så være rimeligt?

Værsgo.

Jeg synes, man skal tage udgangspunkt i, at sygedagpengene alene finansieres af det offentlige. Der er det ikke rimeligt at der er forskellige regler, afhængig af om man er medlem af en a-kasse, eller man ikke er medlem af en a-kasse. Det synes jeg vi skal holde fast i, for konsekvensen af det, hr. Jan Johansen siger, vil jo være, at hvis man skulle gå linen ud, skulle Socialdemokraterne jo foreslå, at de regler, der i dag gælder for a-kassemedlemmer, også skulle gælde for mennesker, som ikke er medlem af en a-kasse, når de er på sygedagpenge.

Hr. Jan Johansen.

[Lydudfald] ... ordføreren siger hele tiden, at man skal behandle mennesker lige. Men de her mennesker, der står i en a-kasse, betaler et a-kassekontingent for at stå i a-kassen, så de to grupper mennesker der er ikke lige. Det må hr. Hans Andersen vel egentlig erkende, altså at de ikke lige, for den ene betaler, og den anden betaler ikke.

Værsgo.

Ja, de betaler for at være medlem af en a-kasse. Og når man betaler for at være medlem af en a-kasse, har man ret til dagpenge i tilfælde af ledighed. Alternativet er, at man ikke betaler til a-kasse, og så har man ikke ret til dagpenge, men så har man en anden mulighed, f.eks. muligheden for kontanthjælp, hvis man er berettiget til det. Der er en væsentlig forskel. Der er en væsentlig forskel på kontanthjælpsniveauet og dagpengeniveauet. Det er jo det, ens a-kassemedlemskab primært går til.

Tak for det. Tak til ordføreren. Så er det fru Pernille Skipper, Enhedslisten.

Med det her lovforslag får a-kassemedlemmer frataget deres ret til at optjene feriedagpenge, når de er syge og modtager sygedagpenge. Det er Enhedslistens holdning, at det er et urimeligt forslag. Det er en ren besparelse, der er ikke rigtig nogen saglig grund til det, og så er det igen de arbejdsløse og de syge, der bliver ramt. Den her forringelse kommer jo oven i en række andre forringelser, der har været, på sygedagpengeområdet. I 2009 afskaffede man sygedagpenge for helligdage, og beskæftigelseskravet blev forhøjet, i 2010 blev den årlige regulering af sygedagpenge og andre overførselsindkomster forringet, og i 2014 blev varigheden af sygedagpengene nedsat fra 1 år til 22 uger. Så det er ikke første gang.

Vi er, ligesom andre ordførere, af den opfattelse, at når a-kassesystemet er et forsikringssystem, skal medlemmerne, som har forsikret sig, også have tillid til, at de har nogle bestemte rettigheder, herunder også retten til at optjene feriedagpenge, både i perioder, hvor de er på arbejdsløshedsdagpenge, og i perioder med sygedagpenge. Den rettighed bliver nu beskåret. Det er ca. 15.000 mennesker, der bliver ramt af det her forslag. Det vil give en årlig besparelse på 27 mio. kr., og det vil især gå ud over de langvarigt syge.

Man kalder det her forslag – det er der også flere ordførere der har gjort heroppefra – for en harmonisering, og siger, at det handler om at ligestille to forskellige grupper, altså dem, der er medlem af en a-kasse, og dem, der ikke er. Man må til det for det første sige, at det jo ikke er to lige grupper: Den ene er medlem af en a-kasse, og den anden er ikke. Så simpelt er det. Derudover er det mig, og jeg vil gætte på i øvrigt også resten af mit parti, temmelig begribeligt, at hver gang man gerne vil rette op på skævheder eller uligheder eller harmonisere, eller hvilke andre ord man nu finder for det, så handler det om at gøre noget dårligere for nogle og aldrig om at gøre noget bedre for nogle, sikre en større tryghed, sikre, at flere danskere kan få en vished for, at hvis de bliver ramt af sygdom, hvis de bliver ramt af arbejdsløshed – det er noget, der kan ske for os alle sammen i løbet af et langt liv – ja, så får de et reelt sikkerhedsnet, og så bliver de grebet, indtil de kan stå på egne ben igen.

Hvis nogen skulle være i tvivl, kan Enhedslisten ikke støtte forslaget.

Hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Synes ordføreren grundlæggende, at der skal være sammenhæng mellem den forsikringsordning, man betaler ind til, og det, man kan modtage fra den forsikringsordning?

Værsgo.

Det kan man have alle mulige argumenter for. Det er jo ikke det, der er udgangspunktet. Det er jo ikke derfor, regeringen har fremsat forslaget. Det er jo for at finde 27 mio. kr., som man så vil bruge på nogle andre ting.

Værsgo.

Jo, det er derfor, lovforslaget er blevet fremsat. I dag er det sådan, at a-kassebidrag giver adgang til nogle rettigheder, a-kassebidraget ikke er med til at finansiere.

Nu spørger jeg igen: Synes man i Enhedslisten, at det grundlæggende er et sundt princip, at der er en sammenhæng mellem det, man betaler ind til i en forsikringsordning, og det, man kan modtage fra den forsikringsordning, så man altså ikke skal kunne modtage alt muligt andet finansieret af andre mennesker?

Ordføreren.

Nu er arbejdsløshedsunderstøttelsessystemet jo et virvar af både forsikringsordninger og noget, der er betalt af fællesskabet. Så det kommer man ikke uden om. Med den argumentation ville vi skulle pille alt muligt ud. Vi er af den grundlæggende holdning, at man skal have tryghed, når man bliver ramt af sygdom. Og når man betaler ind til en forsikringskasse, skal man sådan set også have udsigt til, at den rettighed, man fik, da man meldte sig ind, bevarer man. Det er vores grundlæggende holdning.

Hvis man gerne vil rette op på den ulighed, der er mellem dem, der er medlem af en a-kasse, og dem, der ikke er, synes jeg, vi skal sørge for at forbedre forholdene for dem, der ikke er medlem af en a-kasse. Jeg er sikker på, at hr. Joachim B. Olsen i virkeligheden går og drømmer om sent om natten at kunne få lov at gøre det lidt bedre for nogle mennesker.

Tak til fru Pernille Skipper. Så er det hr. Joachim B. Olsen, Liberal Alliance. Værsgo.

Med det her lovforslag, L 86, retter regeringen og aftalepartierne bag finansloven op på en åbenlys skævhed. I dag kan man optjene ret til feriedagpenge, hvis man er på sygedagpenge og medlem af en a-kasse. Hvis man ikke er medlem af en a-kasse og er på sygedagpenge, optjener man ikke ret til sygedagpenge. Det er åbenlyst urimeligt, idet sygedagpengene ikke er finansieret af a-kassebidragene. I dag giver a-kassebidraget altså adgang til rettigheder, som a-kassebidraget ikke har finansieret. Det er usolidarisk. A-kassebidraget skal ikke give adgang til ydelser finansieret af andre. L 86 giver et provenu på godt 50 mio. kr. De 50 mio. kr. vil bl.a. blive brugt til bedre kræftbehandling. Det er en bedre måde at bruge pengene på.

Derfor støtter vi naturligvis det her lovforslag. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Torsten Gejl, Alternativet.

Tak. Det her lovforslag handler om at fratage forsikrede på sygedagpenge deres ret til at optjene ferie, mens de er sygemeldte. Det betyder for udsatte familier, at der er en risiko for at komme i en situation, at fordi far eller mor har været syge, skal de ikke på ferie det år. Hermed synes jeg, at forslaget bevæger sig over i den kategori, hvor der er tale om etik og moral, mere end der er tale om politisk stillingtagen. Jeg synes, det handler om begreber som værdighed og anstændighed, og jeg synes, de er hævet over, om man er blå eller rød eller grøn. Jeg synes, de er hævet over, om man er i regering eller opposition. Jeg synes, det handler om, hvor dårlig en situation man som et rigt samfund vil efterlade sine syge, ledige og udsatte borgere i.

Selv om vi har lav arbejdsløshed i Danmark, selv om vi er et rigt samfund på masser af parametre, er vi ved at isolere de ledige danskere, de syge danskere og de udsatte danskere i et helt særligt uudholdeligt rum i bunden af vores samfund, hvor der er meget lidt håb, meget få muligheder og meget langt til det gode liv. Vi har f.eks. hørt fru Pernille Skipper fortælle, hvilke andre reduktioner i dagpengesystemet der har været for nylig. Vi ser det med kontanthjælpsloftet og 225-timersreglen. Vi ser det på, at man har sparet hundredetusinder af kroner på mentorstøtten, som skal hjælpe ledige i job. Man vil afskaffe revalidering, som er en fantastisk hjælp til at få ledige i arbejde. Og nu ryger muligheden for at komme på ferie for lavindkomstfamilierne, hvis mor eller far har været langvarigt syge. Det risikerer de i hvert fald.

Jeg ved godt, at den her lov rammer bredt. Folk med mange penge kan stadig komme på ferie. Men lavindkomstfamiliernes ferie er lige så lang som den ferie, alle vi andre har. Deres børns ferie er lige så lang som den ferie, alle vi andre har. Regeringen kan åbenbart ikke unde dem at komme af sted på ferie. Hvorfor? Fordi man har været syg. Jeg synes, den her lov har en social slagside, der minder mig om, hvor mange gange de borgerlige politikere har siddet i den her sag med hænderne nede i de udsattes pengepung. Alt for meget af den økonomiske udvikling og vækst i Danmark er baseret på en omvendt Robin Hood-strategi. Hvorfor satser man ikke mere på reel økonomisk vækst på de voksende grønne markeder, så man kan skabe velstand i Danmark, der kan være med til at trække de ledige, udsatte og syge med op? Hvorfor satser man ikke mere på at skabe vækst ved hjælp af nytænkning og innovation og iværksætteri og udvikling af knowhow og bæredygtig teknologi? Hvorfor sparer man på den grønne innovation og vælger i stedet for at basere så meget af den økonomiske udvikling på at sende penge fra de fattige og op gennem samfundet? På grund af fattigdomsreformerne og lovforslag som det her er det en meget dårlig idé at blive syg eller ledig i Danmark. Det er, uanset hvilken politisk holdning man har, og uanset hvem man har stemt på. Vi mener, at det her lovforslag bidrager til at fratage mennesker deres værdighed og samfundet dets anstændighed. Det er de riges samfund, der viser smålighed over for de syge og udsatte.

Vi er imod det her forslag, og hvis vi skal harmonisere forholdet mellem dagpengemodtagere og kontanthjælpsmodtagere, vil jeg minde om, at man også kan harmonisere opad, altså gøre det lettere for kontanthjælpsmodtagere, i stedet for at trække dagpengemodtagere ned i niveau.

Så det kan nok ikke overraske nogen, at Alternativet er imod den her lov.

Tak til hr. Torsten Gejl. Der kom en kort bemærkning i sidste øjeblik. Hr. Joachim B. Olsen.

Der var meget luft og meget lidt konkret, men det er vi efterhånden blevet vant til, når Alternativet går på talerstolen. Nu vil jeg stille et meget konkret spørgsmål til Alternativets ordfører. Mener Alternativets ordfører grundlæggende, at det er rimeligt, at et a-kassebidrag giver nogle rettigheder, som a-kassebidraget ikke med er til at finansiere?

Ordføreren.

I den her sag ville jeg ikke have det fjerneste imod det, og ordføreren kan bruge alle de retoriske kneb, der måtte være, og al den rettighedsdiskussion, det skulle være, men når det kommer til sagens kerne, er det jo ikke ulovligt eller forkert at lade syge mennesker på dagpenge optjene feriepenge. Det er jo en ideologisk holdning; det er jo det, det handler om. Man tænker først, at man skal spare nogle penge – og det skal ikke være så godt for dem her – og bagefter efterkonstruerer man argumenterne.

Spørgeren.

Det her handler grundlæggende om principper. Når man betaler ind til en forsikringsordning, synes jeg ikke, at det, man betaler ind til den, skal give adgang til ydelser, som er finansieret af andre mennesker, og som de ikke har adgang til. Det er da vel et meget, meget sundt princip, at når man betaler ind til en forsikring, dækker den forsikring nogle ting, som kommer fra den forsikring, men det giver jo altså ikke ikke adgang til alt muligt andet finansieret af andre mennesker, det vil sige, at der er nogle mennesker, der er med til at betale for noget, som de ikke har adgang til. Det er vel grundlæggende urimeligt.

Værsgo til ordføreren.

For mig at se er det en efterkonstruktion af argumenter, der skal bakke op om en ideologisk holdning. Jeg havde forventet noget mere af Liberal Alliance. Jeg blev glad, da Liberal Alliance i sin tid kom i Folketinget, over den iværksætterkraft, jeg havde regnet med der kom med ind, over den innovationskraft, jeg havde regnet med der kom med ind, og over den initiativlyst, jeg havde regnet med. Men nu har jeg set ordføreren sidde med hænderne nede i de fattiges pengepung i den her sal i forbindelse med lovgivning efter lovgivning, og jeg savner den iværksætterkraft, som jeg havde regnet at ordførerens parti skulle bringe med ind i Folketinget.

Så siger vi tak til hr. Torsten Gejl og går videre til fru Sofie Carsten Nielsen, Radikale Venstre.

Tak for det. Nu har jeg lyttet mig igennem debatten, og jeg synes egentlig, at den får vist nuancerne udmærket. Vi har jo sådan en, synes vi selv, rimelig nuanceret tilgang til det. Men grundlæggende er vi også imod det her forslag, fordi det stiller en gruppe mennesker på sygedagpenge dårligere uden at have ret til feriedagpenge, og det er jo, fordi regeringen har skullet finde noget finansiering. Det er ret enkelt, at det er for at finde penge til en finanslov, og det har vi i Radikale Venstre ikke noget behov for at bidrage til.

Helt grundlæggende synes vi, det er et småt forslag. Syge mennesker skal også kunne se frem til ferie, og de lavindkomstfamilier, der havde regnet med at kunne få feriedagpenge, får nu frataget den mulighed. Det synes vi grundlæggende er en dårlig idé.

Der er en kort bemærkning til hr. Bent Bøgsted.

Tak. Jeg skal bare lige høre ordføreren om noget. Nu kunne jeg høre, at der blev sagt, at det er et lille forslag, men er det sådan, at det ikke er stort nok for De Radikale at beskæftige sig med? For dengang De Radikale sad i regering, var det jo helt fint at skære sygedagpengeperioden ned fra 52 uger til 22 uger. Det gik De Radikale varmt ind for dengang. Men når det drejer sig om det her lille forslag om feriepenge, gør man ikke; det synes man er helt forkert. Hvordan hænger det sammen med den tilgang?

Ordføreren.

Nej, det, jeg mente med småt, var, at jeg synes, det er at gå i små sko at fratage sygedagpengemodtagere retten til feriedagpenge. Det var det, jeg mente med, at det var et småt forslag. Der er mange andre forslag, som vi i Radikale Venstre står fuldt og helt på mål for i forbindelse med at reformere på arbejdsmarkedet og sygedagpengereglerne, hele vejen rundt, fordi vi har følt og syntes og ment, at det var mere rimeligt, og det er fuldstændig rigtigt, at vi jo også har lagt frem, hvad det er, der har været formålet med det, og hvad det er, det har skullet finansiere. Men der har også været et formål. Her virker det, som om regeringen har skullet finde nogle penge til finansloven med sine forligspartier, og det er fair nok, men det skulle man måske bare stå ved.

Spørgeren.

Dansk Folkeparti står også ved den finanslov, vi har lavet. Vi er glade for den finanslov, der er ikke noget dér. Men jeg kan så bare konstatere, at man, dengang aftalen om sygedagpengene blev lavet, hvor Radikale sad i regering, og man skar sygedagpengeperioden ned fra 52 uger til 22 uger, også skulle bruge pengene til noget, og det sagde Radikale dengang var helt i orden. Der kan vi så bare konstatere at der er forskellige opfattelser af, hvad det er, man gør her.

Ordføreren.

Vi kan konstatere, at der er helt forskellige opfattelser. For det her handler om at tage muligheden for at få feriedagpenge fra sygedagpengemodtagere, som er medlem af en a-kasse, og det synes vi er at gå i meget små sko. Da vi reformerede sygedagpengereglerne, var det jo helt generelt, for at flere mennesker kunne få adgang til andre muligheder, og at man ikke skulle være på sygedagpenge i så lang tid. Det havde en helt anden retning.

Hr. Joachim B. Olsen.

Jeg må indrømme, at De Radikales position her overrasker mig noget. Jeg kan ikke få det til at hænge sammen, at De Radikale virkelig kan have den holdning, at et a-kassebidrag skal give adgang til nogle rettigheder, som a-kassebidraget ikke er med til at finansiere. Hvad er det solidariske, det socialt retfærdige i, at mennesker, som ikke er medlem af en a-kasse, via skatten skal være med til at finansiere nogle rettigheder for andre, som er medlem af en a-kasse, som de ikke selv har adgang til? Hvad er det rimelige i det?

Ordføreren.

Nu har ordføreren jo været inde på det nogle gange, og det synes jeg da egentlig er en helt relevant og nuanceret betragtning. Jeg synes med det her lovforslag, at det er et spørgsmål om, at man bare rammer laveste fællesnævner, og jeg synes egentlig, og i Radikale Venstre mener vi, at det er en rigtig god ting, at folk organiserer sig. For mig må der gerne være nogle særlige privilegier ved netop at have forsikret sig. Under alle omstændigheder har vi det sådan i Radikale Venstre, at der ikke er nogen grund til at trække en hel gruppe ned, blot fordi andre har færre muligheder.

Spørgeren.

Så må ordføreren kunne forklare mig, hvorfor den lavtlønnede person, som ikke er medlem af en a-kasse, skal være med til at finansiere, at andre, som er medlem af en a-kasse, som også har højere løn, skal have nogle rettigheder finansieret af personen med en lav indkomst. Hvorfor er det rimeligt?

Ordføreren.

Arh, jeg tror godt, at hr. Joachim B. Olsen ved, at det er noget forenklet stillet op. Vi har faktisk en lang række ydelser – jeg synes, at fru Pernille Skipper egentlig forklarede det udmærket – som hænger sammen på forskellige måder i det her samfund. Hvis regeringen og dens støttepartier i finansloven reelt havde været optaget af, at der skulle komme en mere rimelig fordeling, så havde man set på, hvordan vi samlet finansierer de her ting. Det vil Radikale Venstre gerne være med til at diskutere.

Det her lovforslag handler om at finde nogle penge og gøre en gruppe menneskers muligheder ringere, mennesker, som er syge og på sygedagpenge.

Tak til fru Sofie Carsten Nielsen. Vi går videre til hr. Karsten Hønge, SF.

Så skal vi altså tale om harmonisering igen i dag. I går var det voldsomme forringelser for elever på produktionsskolerne, der skulle harmoniseres. Der er jo egentlig også noget rart og noget varmt og noget imødekommende over ord, der udspringer af »harmoni«. Men det er jo ren newspeak. Det er bare et smart ord, der skal få forringelser til at glide ned. Det er grov manipulation, for lovforslaget handler alene om at forringe forholdene for de syge.

Debatten, også i dag, er fyldt med dårlige undskyldninger og bortforklaringer og forsøg på at drukne kritikken i en ren teoretisk diskussion om forholdet mellem forsikringsordningen i a-kassen og statskassen. Fakta er igen, at det er de syge, de dårligst stillede, der får en regning; som om syge mennesker ikke har nok at slås med. En lussing det ene år skal følges op af en lussing året efter.

Det her lovforslag er en blandt mange sten, som pilles ud af fundamentet for det arbejdsmarked, som udmærker sig ved både tryghed og fleksibilitet. Det kan ikke bortforklares ved nok så mange teoretiske spinmanøvrer om forholdet mellem kontingent til a-kassen og statskassen. Eller det er måske sådan, at samtlige a-kasser og fagforbund har misforstået det hele i den her øvelse? Jeg mener: Jeg tilbyder da bare enhver med interesse for sagen at læse høringssvarene. Men måske er det sådan, at samtlige a-kasser og forbund her i landet helt har misforstået, hvad det her går ud på.

Når vi nu så i øvrigt er ved høringssvarene: Jeg synes, at ministerens svar er, ja, man må kalde dem fornærmende dårlige. Når forbund og Arbejdsløshedskassernes Samvirke rejser en række indvendinger og bekymringer, hvad svarer man så med? Et rent genoptryk af rygmarvsreaktioner, hvor man bare refererer til, hvad loven går ud på. Altså, i bedste fald vil jeg kalde det for meningsløst, og på en dårlig dag som i dag vil jeg kalde det for fornærmende dårligt at svare Arbejdsløshedskassernes Samvirke og fagforbund på så arrogant en måde, altså ved bare at referere til, hvad loven går ud på, i stedet for bare med et ord at gå ind i de bekymringer og de indvendinger, som fagforbundene og Arbejdsløshedskassernes Samvirke har rejst. Det er useriøst, og det er nærmest at gøre nar af de faglige organisationer og Arbejdsløshedskassernes Samvirke.

Det her lovforslag rammer syge mennesker, og det rammer den model for vores arbejdsmarked, som bl.a. bygger på, at det skal være attraktivt at være medlem af en a-kasse. Regeringen skærer igen i den gren, som vores model for arbejdsmarkedet hviler på. SF har tænkt sig at stemme imod det her lovforslag.

Vi siger tak til ordføreren. Der er ikke nogle korte bemærkninger ... ja, det går den her gang, men man kan jo godt trykke sig ind, inden det hele er slut. Værsgo til hr. Joachim B. Olsen.

Det er modtaget, hr. formand. Jeg vil da egentlig gerne stille hr. Karsten Hønge det samme spørgsmål, jeg har stillet andre, for jeg synes, at det er utroligt, at man ikke kan få svar på det. Hvordan kan det være, at SF kan mene, at et a-kassebidrag, et medlemskab skal give adgang til nogle rettigheder, som det bidrag ikke har været med til at finansiere? Altså, hvad er det rimelige i det?

Man bliver ved med at tale om en forsikringsordninger, men en forsikringsordning er jo netop kendetegnet ved, at den kun giver adgang til rettigheder, ydelser, som forsikringsbidraget har været med til at finansiere – ikke til alle mulige andre ting. Så hvorfor skal et a-kassebidrag give adgang til ydelser, som a-kassebidraget ikke på nogen måde har været med til at finansiere?

Ordføreren.

Altså, jeg anerkender hr. Joachim B. Olsens både viden om og interesse for arbejdsmarkedet, og derfor ved hr. Joachim B. Olsen jo udmærket, at der ikke er en fast linje eller grænse mellem, hvad staten finansierer, og hvad a-kasserne finansierer. Vi har jo gennem årtier opbygget en model, hvor det ikke er a-kassekontingentet, der finansierer udbetalingen af dagpenge. I perioder, hvor der er mange arbejdsløse, betaler staten jo langt den største del af de udgifter, der er ved at have et dagpengesystem; i andre perioder er det så mindre. Men der er et forhold mellem det kontingent, man betaler, og hvad staten betaler. Og den linje, der er, imellem de to ordninger, der tilsammen udgør vores dagpengesystem, er jo hele tiden noget, der kan flyttes.

Pointen her er bare, at indtil nu har det her været en del af det system. Så hvis det overhovedet skulle give mening og jeg skulle prøve at gå ind på tankegangen – jeg blev i øvrigt også helt overrasket, da jeg hørte hr. Joachim B. Olsen bruge ord som solidarisk, den skulle jeg da lige synke en gang – så kunne man jo forestille sig, at man løftede bunden for dem, der ikke var forsikret. Altså, hvis det endelig er, at man går meget op i harmonisering og solidaritet, så vil jeg stille mig åben over for, at man så løftede de ikkeforsikredes muligheder for faktisk at få dagpenge året efter – men det er jo så ikke det, der er på bordet.

Så mit svar til hr. Joachim B. Olsen er, at da man har ordningen nu, så indgår det som en del af præmissen for forsikringen, som man jo nu ensidigt går ind og ændrer, og det er ikke så fair.

Spørgeren.

Man kan sagtens have en spændende diskussion om rimeligheden i hele dagpengesystemet, altså det, at man betaler ind til en a-kasse, og så skal andre finansiere de ydelser, man kan få – men der er trods alt en eller anden sammenhæng. Der er trods alt en eller anden sammenhæng mellem a-kasse bidrag og arbejdsløshedsdagpenge; ikke fuldt ud, for det er ikke et selvfinansierende system, det er ikke en ren forsikringsordning.

Men her er der tale om, at a-kassebidraget giver adgang til nogle rettigheder, som det overhovedet ikke er med til at finansiere. Det ville give lige så meget mening, at et a-kassebidrag gav adgang til billigere togkort eller billigere busbilletter eller alt mulig andet. Der må vel trods alt være en eller anden sammenhæng. Det må man da også i SF kunne anerkende.

Så er det ordføreren.

Sammenhæng er der først og fremmest på den måde, at vi har et dagpengesystem, som skal gøre det attraktivt for folk at melde sig ind, og der er det her en blandt mange sten – det er jo ikke den største sten, men det er en blandt mange sten – som man nu fjerner fra dagpengesystemets fundament, og som gør det mindre attraktivt at melde sig ind. Det er jo det, høringssvarene fra Arbejdsløshedskassernes Samvirke og fagforbundene entydigt peger på.

Derfor kan man jo altid sætte spørgsmålstegn ved, hvor grænsen skal gå. Så hvis jeg overhovedet skal give det en chance og tænke videre ud af den vej, som jeg egentlig ikke har lyst til, men som Liberal Alliance her præsenterer, så skulle det betyde, at man så også satte kontingentet til a-kasserne ned, fordi det her som udgangspunkt var en del af pakken, da man tegnede forsikringen.

Tak til hr. Karsten Hønge. Jeg har ikke noteret, at der er flere ordførere, der har bedt om ordet. Og derfor er det nu beskæftigelsesministeren.

Tak for det. Jeg vil også gerne takke for behandlingen af lovforslaget i dag. Det er jo ikke nogen hemmelighed, at lovforslaget, som det også er blevet sagt af flere ordførere, udspringer af finanslovsaftalen for 2017, hvor det blev aftalt at harmonisere sygedagpengemodtagernes ret til at optjene feriedagpenge. Sygedagpengemodtagere, der ikke er medlem af en a-kasse, har i dag ikke mulighed for at optjene feriedagpenge og har aldrig haft det privilegium. Med finanslovsaftalen for 2017 er det aftalt, at reglerne skal være ens for alle. Derfor vil vi også med lovforslaget harmonisere reglerne, så ingen sygedagpengemodtagere fremover optjener ret til feriedagpenge.

Det er rigtigt, at det er en stramning af reglerne, hvilket behandlingen af lovforslaget jo også bærer præg af, og det står regeringen selvfølgelig også helt på mål for. Jeg mener også, det vigtigt at understrege, at jeg synes, at jeg synes, at stramningen er helt rimeligt. Det skal ses i lyset af, at sygedagpengene er 100 pct. finansieret af det offentlige, hvilket også fremgår af debatten her i dag, og at de ikke ligesom arbejdsløshedsdagpengene er indirekte medfinansieret af a-kassens medlemmer.

Det er fremført, at det vil forringe forsikringssystemet og dermed også udfordre flexicuritymodellen. Faktum er bare, at man som medlem af en a-kasse ikke betaler til sygedagpenge. Derfor er det heller ikke et retfærdighedsprincip, der dikterer, at man skal stilles bedre end andre sygedagpengemodtagere.

Jeg mener derfor kort sagt, at stramningen helt grundlæggende er rimelig, fordi et a-kassemedlemskab ikke bør være udslagsgivende for, om man har ret til en offentlig ydelse, der optjenes på baggrund af en ydelse, der ikke medfinansieres af medlemmerne.

Det er også blevet gjort gældende af en række ordførere, at det vil ramme syge mennesker. Fremover vil der være sygedagpengemodtagere, som bliver raske, får et arbejde og skal holde ferie, og som på baggrund af regelændringen ikke har optjent feriedagpenge.

Det er rigtigt, at det vil være sådan for nogle, og at det er sådan allerede i dag for sygedagpengemodtagere, der ikke er medlem af en a-kasse. De pågældende må i den situation acceptere, at hvis de ikke har optjent feriegodtgørelse eller har ret til løn under sygdom, må de selv betale deres ferie ved at lægge lidt til side af lønnen. Det gælder selvfølgelig kun det første år i jobbet, da de pågældende det næste år vil have optjent feriegodtgørelse eller ret til løn under ferie. De pågældende sygedagpengemodtagere står dermed i samme situation som de studerende, når de bliver færdige og får et arbejde og ikke har optjent feriegodtgørelse det første år.

Jeg mener, at der på den baggrund er tale om en helt rimelig regelændring, der først og fremmest har som konsekvens, at det bliver muligt at bruge pengene andre steder i vores velfærdssamfund. For når vi kaster et blik på det samlede finanslovsforslag for 2017, handler det jo netop, som flere ordførere også har været inde på, om at forbedre vores kernevelfærd, tryghed og ansvarlighed. Det er bl.a. sådan, at vi styrker sundhedsområdet, kræftområdet, med 2,2 mia. kr. over de næste 4 år. Det kræver finansiering og prioritering, og det er også derfor, at vi strammer reglerne nogle steder; det er, for at vi kan tilføre midler andre steder.

Det er en prioritet, som regeringen er glad for at der er opbakning til efter førstebehandlingen af lovforslaget i dag. Og jeg glæder mig selvfølgelig også til udvalgsbehandlingen med de spørgsmål, der måtte komme, da det her lovforslag er en konsekvens af den finanslovsaftale, der blev indgået den 18. november 2016.

Der er par korte bemærkninger. Først er det fra hr. Jan Johansen.

Tak. Jeg vil gerne spørge ministeren, om ikke ministeren synes, det er urimeligt, at når man har tegnet en forsikring og der i forsikringspolicen bl.a. står, at man kan optjene feriedagpenge under sygdom, fjernes det med et snuptag. Præmien beholdes, hvor den er. Hvis det blev gennemført uden for Christiansborg, ville der også lyde et ramaskrig fra Venstres side, er jeg stensikker på, hvis man blev behandlet på den måde.

Synes ministeren, at det er en måde at behandle de mennesker på, som står i en a-kasse og har tegnet en a-kasseforsikring på de præmisser, man nu fjerner?

Ministeren.

Hvis det var sådan, at jeg ikke syntes, at det var en god og rimelig model, der var fremlagt, skulle jeg nok ikke stå her i dag som minister. Så jeg kan fuldt stå på mål for det.

Som det også er fremgået af debatten, er det jo sådan, at sygedagpenge er 100 pct. finansieret af det offentlige. Derfor er der ikke den kobling, som hr. Jan Johansen gerne vil diskutere i dag. Så derfor kan jeg fuldt stå på mål for det, vi har fremlagt. Der er også i dag en forskel, der handler om, hvorvidt man er medlem eller ikkemedlem af en a-kasse.

Så ja, det er, synes jeg, noget, man kan stå på mål for – vel at mærke også, når man ser på, hvad vedtagelsen af finanslovsforslaget kommer til at styrke. Den kommer netop til at styrke sundhedsområdet. Så det er jo ikke sådan, at det her går ud over syge mennesker.

Spørgeren.

Allerførst vil jeg selvfølgelig sige, at når man tegner en forsikring, får man ikke at vide, hvilken kasse det egentlig tages fra. Sådan er det jo bare.

Så vil jeg spørge ministeren, om ikke han er nervøs for, at den gode ordning, vi har i a-kasseregi, med, at folk forsikrer sig, bliver udhulet, så færre ikke tegner den forsikring, som gerne skulle være en støtte til at finansiere det, når folk er arbejdsløse. Hvis den gode arbejdsmodel – hurtigt ind og hurtigt ud – vi har, bliver udhulet, og som vi praler så meget af rundtomkring i verden, kan vi jo ikke have det fleksible arbejdsmarked, vi har i dag.

Ministeren.

Jeg vil gerne benytte lejligheden til – i hvert fald første gang som beskæftigelsesminister – fuldstændig klart at slå fast, at jeg bakker hundrede procent op om den model, vi har skabt i Danmark. Vi har et meget fleksibelt arbejdsmarked til stor gavn for vores industri, og det er fuldstændig rigtigt, at det er noget, skiftende regeringer gennem de sidste mange årtier har arbejdet for. Så det er vigtigt, at vi værner om den model. Men jeg mener ikke, at det her forslag på nogen som helst måde sætter den model under pres – det vil på intet tidspunkt blive tilfældet.

Så er det hr. Karsten Hønge.

Jeg kunne godt tænke mit at spørge ministeren om holdningen til de høringssvar, der er givet. Der får vi jo seriøse indvendinger og bekymringer fra LO, FTF, AC og AK-Samvirke, der rejser en række indvendinger over for lovforslaget. Og den eneste måde, som man reflekterer over det fra ministerens side, er alene en opremsning af, hvorfor man vil gennemføre lovforslaget. Der er altså ikke en eneste bemærkning til de refleksioner, som fagforbundene og AK-Samvirke er kommet med. Hvad er baggrunden for den type arrogante svar?

Ministeren.

Jeg ved ikke, om det er arrogant. Det er i hvert fald ikke noget, som jeg på nogen måde synes er noget, man skal tage i sin mund. Men det bestemmer jeg jo ikke, for det står jo spørgeren frit for at bruge de ord, spørgeren vil.

I forhold til det høringsnotat, der er, vil jeg sige, at jeg synes, at det her er et meget klart lovforslag, og jeg mener ikke, at der er behov for større videnskabelige udredninger. Jeg vil også blot minde om, at der jo er stillet ret mange spørgsmål til det forslag, regeringen havde i finansloven, som jo også er tilgået Beskæftigelsesudvalget, og som jeg husker det, er det i hvert fald 10-15 spørgsmål, der er blevet besvaret af den tidligere beskæftigelsesminister. Men jeg mener bestemt, at det høringsnotat giver god mening, og vi får jo også en udvalgsbehandling her i Folketinget. Så hvis der er ting, man vil spørge ind til, kan man jo gøre det.

Spørgeren.

Jo, vi skal skam nok vende tilbage til sagen. Det vil jeg da gerne love ministeren.

Jeg tænker bare på, at når man nu i andre sammenhænge anerkender vigtigheden af at have stærke faglige organisationer – f.eks. så sent som her den anden dag, hvor statsministeren fra talerstolen sådan berømmede den danske model, hvor man har trepartsforhandlinger – så har vi altså her nogle af de førende faglige organisationer her i landet, herunder AK-Samvirke, der rejser en række bekymringer og spørgsmål til det.

Skal de virkelig fejes af med noget, jeg måske vil kalde et træk på skulderen, hvor man allerhøjest har hevet sig op til at lave en copy-paste og bare sætte ind, hvad loven går ud på, og ikke på noget tidspunkt svarer på de refleksioner, som organisationerne og AK-Samvirke har? Det er da ikke en fair måde at behandle de seriøse organisationer på, der i øvrigt bærer vores arbejdsmarkedsmodel.

Ministeren.

Det er meget seriøse organisationer, og det er også vigtigt at anerkende de organisationer for den vigtige rolle, de har i Danmark.

I forhold til høringsnotatet, er det jo sådan, at det høringssvar, der er kommet, og som jeg står med her, giver udtryk for de betænkeligheder, vi har diskuteret her i dag, og der er der jo en politisk uenighed. Og det er jo ikke sådan, at man kan få politisk uenighed til at gå væk i et høringsnotat. Det må jeg bare sige. Det er jo derfor, vi diskuterer i Folketinget, og at der er skiftende regeringer. Det smukke i det er, at demokratiet giver mulighed for, at man nogle gange er i regering – det har SF også været begunstiget af tidligere – og andre gange må man være i opposition, og det er knap så spændende.

Vi siger tak til beskæftigelsesministeren.

Der er ikke flere, som har bedt om ordet, så forhandlingerne er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Beskæftigelsesudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.