Sagsnr.: 025.013.351
Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling
November 2016
Høringsnotat
om
Forslag til lov om ændring af lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervs-
uddannelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger for 2017 m.v.)
1. Indledning
Et udkast til lovforslag har i perioden den 10. november 2016 til den 21. november 2016 været sendt i
høring hos 45 myndigheder og organisationer. Lovforslaget blev også offentliggjort på Høringsporta-
len.
Der er pr. 21. november 2016 fra de hørte myndigheder og organisationer modtaget 14 høringssvar,
hvoraf 5 indeholder bemærkninger til lovforslagsudkastet.
Lovforslaget blev fremsat den 17. november 2017.
I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene. En oversigt med angivelse af,
hvem der har afgivet høringssvar, er vedlagt.
2. Sammenfatning om ændringer i lovforslaget i forhold til høringsudkastet
De modtagne høringssvar giver ikke anledning til ændringer af lovforslaget.
3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag
Dansk Arbejdsgiverforening skønner, at Danmark vil mangle ca. 60.000 faglærte i 2025. Trepartsaftalen
er et væsentligt skridt i forhold til at undgå mangel på faglærte medarbejdere i de kommende år. Dansk
Arbejdsgiverforening mener dog, at der fortsat er behov for yderligere tiltag til at styrke tilgangen af
elever til erhvervsuddannelserne, fx i form af yderligere tiltag i udskolingen, justeringer af euv m.v. Det
skal også bemærkes, at Dansk Arbejdsgiverforening principielt gerne havde set en model, hvor bonus
blev anvendt målrettet til at generere mere uddannelsesaktivitet på områder, hvor der er behov for mere
faglært arbejdskraft. Bonusordninger skulle dermed alene være forbeholdt mangeluddannelser. Dansk
Arbejdsgiverforening kan tilslutte sig den forhøjede lønrefusion og finansieringen heraf, som udgør en
del af den samlede trepartsaftale.
Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Besty-
relserne bifalder de foreslåede ændringer i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, der understøtter
trepartsaftalens initiativer.
Danske SOSU-skoler og B-SOSU bifalder de foreslåede ændringer i Lov om Arbejdsgivernes Uddan-
nelsesbidrag, som ventes at medvirke til, at der skabes flere praktikpladser også på velfærdsområdet.
Foreningerne ser især positivt på den foreslåede omlægning af arbejdsgivernes bidrag med henblik på
en forbedring af refusionen for løn under skoleophold.
1