Børne- og Undervisningsudvalget
Christiansborg
Undervisningsministeriet
Ministeren
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
Tlf. 3392 5000
Fax 3392 5547
www.uvm.dk
I forbindelse med behandlingen af (L 85) Forslag til Lov om ændring af
lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag og lov om erhvervsuddan-
nelser (Justering af arbejdsgiverbidrag og midlertidige bonusordninger
for 2017 m.v.) har udvalget i brev af 29. november 2016 stillet mig føl-
gende spørgsmål:
Spørgsmål 1:
”Finanssektorens Arbejdsgiverforening (FA) angiver i deres høringssvar
til L 85 om bonus på maksimalt 15.000 kr. til arbejdsgivere, at "der er
brancher, hvor der kun er optag én gang årlig efter sommerferien. FA
mener, at det økonomiske incitament for disse brancher ikke bør være
mindre end for brancher, som optager elever i begyndelsen af året, når
førstnævnte brancher kan dokumentere, at det er deres praksis." Vil mi-
nisteren redegøre for, hvilke brancher, der kun har optag én gang årligt
senere på året, samt hvordan ministeren vil sikre, at der tages højde for
de brancher, hvor der kun er optag én gang årligt senere på året i forbin-
delse med udbetaling af bonus?”
Svar:
På erhvervsuddannelserne er der generelt løbende optag til 2. del af
grundforløbet fordelt over kalenderåret. Der er dog kun optag til 1. del
af grundforløbet i august og januar. Efter grundforløbet skal eleverne
have en uddannelsesaftale (praktikplads) for at kunne fortsætte på ho-
vedforløbet med mindre den pågældende uddannelse udbydes med sko-
lepraktik. Derfor vil der være flest elever, der leder efter en praktikplads,
når de hel- eller halvårlige grundforløb afsluttes omkring årsskiftet og
omkring sommerferien.
Undervisningsministeriet er bekendt med, at der på visse merkantile er-
hvervsuddannelser, nemlig finansuddannelsen og kontoruddannelserne,
er praksis for kun at indgå uddannelsesaftaler med elever én gang årligt (i
august/september). Til gengæld indgås uddannelsesaftaler på detailhan-
delsområdet og handelsområdet spredt ud over året. For så vidt angår de
08-12-2016