Undervisningsudvalget 2016-17
L 85 Bilag 6
Offentligt
1701290_0001.png
UDKAST af 9. december 2016
Ændringsforslag
Af
undervisningsministeren,
tiltrådt af […]
Til § 1
1)
Den under nr. 2 foreslåede
kapiteloverskrift
affattes således:
»Statslig bonus for 2017 for praktikpladser inden for fordelsuddannelserne og for merbeskæftigelse i praktikpladser«
[Præcisering]
2)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 15 e, stk. 1,
indsættes efter »bonus«: »for 2017«.
[Præcisering]
3)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 15 e, stk. 4,
indsættes efter 1. pkt.:
»Det er alene uddannelserne på listen over forventede fordelsuddannelser for 2017, som undervisningsministeren
godkender og offentliggør, jf. stk. 6, der indgår i opgørelsen.«
[Præcisering]
4)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 15 e, stk. 6,
indsættes efter »offentliggør«: »i 2017«.
[Præcisering]
5)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 15 e, stk. 7,
indsættes efter »efterregulering,«: »afskæring,«
[Udvidelse af bemyndigelse til undervisningsministeren]
6)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 15 f, stk. 1,
indsættes efter »bonus«: »for 2017«.
[Præcisering]
7)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 15 f, stk. 5,
indsættes efter »efterregulering,«: »afskæring,«
[Udvidelse af bemyndigelse til undervisningsministeren]
Til § 2
1)
I den under
nr. 2
foreslåede
§ 65 a, stk. 5,
indsættes efter »listen over«: »godkendte«.
[Præcisering]
Bemærkninger
Til § 1
Til nr. 1
Der foreslås en præcisering af kapiteloverskriften.
Til nr. 2
Der foreslås en præcisering af det foreslåede § 15 e, stk. 1, således at det fremgår direkte af stykket, at der alene er tale
om bonus for 2017.
Til nr. 3
Der foreslås en præcisering af det foreslåede § 15 e, stk. 4, af, at det ved Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags opgørelse
i 2018 af, hvilke fordelsuddannelser der kan udløse bonus for 2017, alene er uddannelserne på den liste over forventede
fordelsuddannelser for 2017, som undervisningsministeren godkender og offentliggør efter det foreslåede § 15 e, stk. 6,
der vil kunne udløse bonus, såfremt de opfylder betingelserne i de foreslåede § 15 e, stk. 4, nr. 1 og 2. Derved
tydeliggøres det også, at de uddannelser, som ikke kommer på listen over godkendte forventede fordelsuddannelser for
2017, som offentliggøres på Undervisningsministeriets hjemmeside i 2017, jf. lovforslagets bemærkninger til § 1, nr. 2,
L 85 - 2016-17 - Bilag 6: Ændringsforslag, fra undervisningsministeren
om det foreslåede § 15 e, stk. 6, således ikke vil kunne udløse bonus efter bestemmelsen, selvom de på
opgørelsestidspunktet måtte opfylde betingelserne i de foreslåede § 15 e, stk. 4, nr. 1 og 2.
Det bemærkes i den forbindelse, at den omtalte liste i det foreslåede § 15 e, stk. 6, over godkendte forventede
fordelsuddannelser for 2017 alene vil være indikativ for virksomhedernes eventuelle beslutning om at oprette
praktikpladser inden for disse uddannelser. Listen fastlægger således alene, hvilke uddannelser, der potentielt vil kunne
udløse bonus, men giver således ikke sikkerhed herfor, da dette først opgøres i 2018, jf. det foreslåede § 15 e, stk. 4. Der
henvises i den henseende til de kriterier, der vil skulle være opfyldt for, at bonus udløses, jf. lovforslagets
bemærkninger til § 1, nr. 2. Det følger af trepartsaftalen, at meningen med bonusordningen er, at arbejdsgiverne skal
løfte i samlet flok og tilbyde de uddannelsesaftaler, som eleverne har brug for. Det fremgår således af trepartsaftalen, at
(medlems)virksomhederne i relation til fordelsuddannelserne skal oprette praktikpladser til elever, der lever op til
EMMA-kriterierne (dvs. at være
Egnet,
geografisk
Mobil,
faglig
Mobil
og
Aktivt
søgende). Gør arbejdsgiverne ikke
det i tilstrækkeligt omfang, så udløser den enkelte forventede fordelsuddannelse ikke bonus.
Til nr. 4
Der foreslås en præcisering af det foreslåede § 15 e, stk. 6, således at det fremgår direkte af bestemmelsen, at
undervisningsministeren offentliggør den nævnte liste over godkendte forventede fordelsuddannelser for 2017 på
Undervisningsministeriets hjemmeside i 2017.
Til nr. 5
Der foreslås en udvidelse af bemyndigelsen til undervisningsministeren i det foreslåede § 15 e, stk. 7, hvorefter
undervisningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om bonussens beregning, dens udbetaling, efterregulering,
modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt. Med den foreslåede udvidelse af den
foreslåede bemyndigelse vil undervisningsministeren tillige kunne fastsætte nærmere regler om afskæring af bonus.
Nye oplysninger vil således alene kunne føre til nedsættelse eller bortfald af bonus til den enkelte arbejdsgiver og vil
således ikke kunne udløse en regulering af bonus over for andre arbejdsgivere.
Til nr. 6
Der foreslås en præcisering af det foreslåede § 15 f, stk. 1, således at det fremgår direkte af stykket, at der alene er tale
om bonus for 2017.
Til nr. 7
Der foreslås en udvidelse af bemyndigelsen til undervisningsministeren i det foreslåede § 15 f, stk. 5, hvorefter
undervisningsministeren vil kunne fastsætte nærmere regler om gennemsnittets beregning, bonussens beregning,
bonussens udbetaling, efterregulering, modregning og tilbagebetaling samt om administration af ordningen i øvrigt.
Med den foreslåede udvidelse af den foreslåede bemyndigelse vil undervisningsministeren tillige kunne fastsætte
nærmere regler om afskæring af bonus. Nye oplysninger vil således alene kunne føre til nedsættelse eller bortfald af
bonus til den enkelte arbejdsgiver og vil således ikke kunne udløse en regulering af bonus over for andre arbejdsgivere.
Til § 2
Til nr. 1
Der foreslås en præcisering af det foreslåede § 65 a, stk. 5, således at det præciseres i bestemmelsen, at det er listen over
forventede godkendte fordelsuddannelser i det foreslåede § 15 e, stk. 6, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag,
der henvises til.